Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

I går var jeg ude for første gang i godt og vel 2 uger, og det skulle der trods alt en særlig lejlighed til. Et par af drengene fra Hvidovre havde inviteret på bagertur, og vi var vel en 8-9 stykker der kørte ud på en længere tur. Træning var der reelt set ikke så meget af, men masser af grin, og punkteringer. Jeg kørte fra Lyngby ca. 8.20 og var i Glostrup 8.55 så jeg var i nogenlunde god tid ift. at vi skulle mødes kl. 9. Der lå frost på vejene da jeg kørte afsted, men solen skinnede herligt så det var nu egentlig ganske fint.

Turen gik så ud af Roskildevej mod Roskilde hvor vi skulle opsamle endnu en rytter, og lave første bagerstop i Lejre. Inden vi nåede Roskilde havde vi haft 4 punkteringer fra 2 ryttere. Alligevel var humøret udmærket. Bageren i Lejre blev plyndret for hurtige kulhydrater, og så kørte vi ellers mod Farum. Det blev til en fin rute hvor vi kørte af en bagvej rundt om Roskilde så vi faktisk kom ud på dele af Roskilde CR's normale licensrute, og via Gundsølille(tror jeg det var) op til Ganløse og så ind mod Farum. Jeg fik en siver undervejs, og så havde vi endnu et pitstop fordi der var en der havde fået hul i dækket, og slangen stak ud.

I Farum holdt vi os indenfor hos bageren, og der blev joket en del over dem som meget gerne ville hurtigt hjem, og dem som gerne ville køre endnu længere. Jeg tror dog de fleste endte med den korte tur hjem. Jeg var i hvert fald hjemme i Lyngby inden det begyndte at regne, men vores rytter fra Roskilde havde selvfølgelig kørt direkte ind i det på sin tur hjem, men var dog ikke mere ramt af det end at han da lige tog en sløjfe for at ramme de rigtige antal km :laugh:

Jeg selv endte vidst på de 108 km med lige under 30 i snit, og det er absolut det længste jeg har kørt siden engang i september. Det kunne da også mærkes, og mit knæ teede sig lidt tosset undervejs. Dog ingen smerter på noget tidspunkt.

Jeg var til fys her i formiddags og da han gik igang med at arbejde med knæet var det tydeligt at mærke at der var et eller andet anderledes ved den end tidligere. Jeg fik desværre ikke spurgt ham hvad det var, men det var sådan lidt den fornemmelse når man har noget inflammation i en sene/væske man kan presse rundt.

Link to comment
Share on other sites

Hvad gør fyssen ved dit knæ? :-)

Først undersøgte han også lige hofte og min lænd, og fandt ud af at jeg var lidt stram i den ene side.

Derefter sad han faktisk bare og trykkede på slimhindefolden(rigtigt ord?) forskellige steder og med varieret pres. Så med andre ord sidder han og nørkler det.

Link to comment
Share on other sites

Så er der sgu nogen der har trænet, og det var for engangs skyld mig. Et smut i Fitness World efter næsten 2 års pause. Jeg skal da love for at der er blevet flyttet rundt på tingene, og det lader til at de har valgt at lave den ved stationen om til styrkesektionen og den gamle SATS oppe på hovedgaden om til cardio. Så der er hele 3 squat stativer, et utal af bænke og meget mere.

Jeg må dog sige at jeg tog den lidt stille og roligt i dag. Skulle jo gerne kunne gå i morgen.

Opvarmning: 10 min kondicykel

Planke + lidt udstræk

Squat:

10x 20 kg

10x 40 kg

10x 50 kg

10x 40 kg

Single leg legpress:
10x 30 kg

10x 30 kg

Lidt mave/ryg øvelser, og lidt udstræk

Afrulning: 10 min kondicykel

Og så var jeg på vej hjem igen.

Link to comment
Share on other sites

Lige lidt update herfra.

En god jul, men fredag var jeg noget i kulkælderen. Vi havde været til jul hos min kærestes familie juleaften, til julefrokost hos min familie 1. juledag, og så julefrokost igen hos min kærestes familie 2. juledag. Om det reelt var udtryk for at jeg var irriteret over mit knæ, eller om tolerancen bare var lav efter et hårdt presset program i julen skal jeg ikke kunne sige, men jeg havde mest af alt lyst til at tude da jeg gik over til min kærestes forældre. Det var egentlig ikke fordi jeg havde ondt i mit knæ, jeg var bare frustreret over at jeg ikke følte at der var bedring at spore hvilket jeg virkelig havde håbet på. Samme dødsyge fornemmelse i knæet, en akkumuleret træningsmængde der ikke engang kunne give en astmatiker sved på panden, og udsigten til at der ikke er noget quick-fix at finde.

Første gang jeg mærkede knæsmerterne var 5. oktober, og torsdag d. 16. oktober var dagen hvor det gjorde så ondt at jeg ikke kunne gennemføre træningen som planlagt. Det er med andre ord ca. 3 måneder siden nu at det hele startede, og jeg føler da at jeg er kommet længere, men det har selvfølgelig været på bekostning af træningen.

At vejret samtidig slog over til et fantastisk højtryk med solskin på himlen gjorde det ikke bedre. Selvom det er hårdt, så holder jeg virkelig af de ture på en dag hvor luften er iskold og solen skinner. Der er bare et eller andet fantastisk ved det. Derfor var det heller ikke fedt at kunne se ud på det, vide at der var en række cykelryttere der var ude og nyde det gode vejr, og glatte veje, mens jeg kunne føle mig som en løve i et bur.

Jeg fik dog nosset mig sammen alligevel, og dagen efter var jeg et smut forbi FW til en omgang styrketræning. Ikke super prangende, men et godt mix af de øvelser jeg nu engang laver.

I går skrev jeg så lidt frem og tilbage med JuanPelota herinde fra, fordi jeg var lidt i vildrede over hvad jeg skulle gøre med mit knæ. Han gav en række gode tips, og var egentlig meget konkret i sine udmeldinger. Det er selvfølgelig næsten en umulig opgave når han ikke ligefrem har haft mulighed for at undersøge mig nærmere, men jeg fik i hvert fald lidt ro i sindet. Tror også det jeg har behov for er at få nogle konkrete retningslinjer for hvad det er jeg skal gøre. Hvis bare jeg ved hvad jeg skal gøre, så skal jeg nok sørge for at det bliver gjort. Det skal jeg huske at sige til min egen fys, så han også ved det.

Jeg kan kun håbe på at det snart går over, og at jeg kan være på 100% igen snart. Det har taget meget længere tid end jeg havde frygtet, men der er vidst ikke så meget at gøre ved det. Nu er planen at køre kort på hjemmetræneren hver dag for at få lidt blod igennem systemet, smække is på efter træning, og blive ved med at strække ud.

Link to comment
Share on other sites

Kermit, har du nogen idé om hvorfor knæsmerterne opstod til at starte med? Havde du faldet af cyklen eller var der en eller anden hændelse der kunne havde forårsaget knæsmerterne til at starte med?

Nej, har ikke været faldet på cyklen eller umiddelbart haft et direkte slag på knæet. Forløbet har været således:

7 dages ferie hvor jeg valgte at løbe 4-5 dage a 15-20 minutters varighed i varieret terræn(asfalt og sand), jeg løber normalt ikke, ingen smerter overhovedet.

Kommer hjem fra ferie, kører en kort tur samme dag, ingen smerter. Dagen efter(lørdag) kører jeg klubmesterskab med meget lang opvarmning, ingen smerter. Først dagen efter på en trilletur begynder jeg at få ondt i knæet.

Så ser man helt nøgternt på det er det nok løbeturene der har forårsaget det, men har ikke løbet siden, og smerterne er opstået på cyklen.

Link to comment
Share on other sites

Har du overvejet lidt alternativ træning for at holde kroppe i gang, som f.eks. svømme crawl ben, romaskine, løb i vand, crosstrainer, rulleskøjter, thoraxTrainer eller rulleski? Mon ikke knæet kan holde til en af muligheder, det burde give dig lidt mental ro, og mulighed for i det mindste at træne din VO2max.

Link to comment
Share on other sites

Har du overvejet lidt alternativ træning for at holde kroppe i gang, som f.eks. svømme crawl ben, romaskine, løb i vand, crosstrainer, rulleskøjter, thoraxTrainer eller rulleski? Mon ikke knæet kan holde til en af muligheder, det burde give dig lidt mental ro, og mulighed for i det mindste at træne din VO2max.

Egentlig et ganske fint spørgsmål. Det korte svar er umiddelbart at jeg synes det hele lyder virkelig kedeligt :laugh: Jeg elsker at cykle uden at kunne sætte fingeren på det, så hvis jeg skulle lave noget andet skulle det udelukkende være for at holde konditionen vedlige.

Jeg tænker samtidig at det ikke hjælper mig særlig meget at lave alternativ træning, fordi jeg alligevel skal starte op fra bunden når jeg forhåbentlig engang er tilbage på 100%. Jeg ved ikke om det er tilfældet, men prøvede et år at løbetræne henover vinteren i stedet for at sidde på cyklen. Kunne ikke træde en blød bule i en klat smør der havde ligget i solen hele dagen.

Og så er jeg derudover bare bange for at jeg i sidste ende gør mere skade end gavn. Rulleskøjter kunne da være hyggeligt, men hvad hvis knæet responderer virkelig dårligt på det? Det er sikkert ubegrundet, men nu hvor jeg er nået så langt, så har jeg virkelig ikke lyst til at gøre noget der kan kaste mig ud i andre "skader" eller gøre den jeg har nu værre.

Link to comment
Share on other sites

Lige lidt strøtanker herfra om ting jeg har oplevet/overvejet det seneste stykke tid.

1. Min næste cykel
Sevlom jeg endnu ikke aner hvornår slaget kommer til at stå mht. en ny cykel, så tror jeg efterhånden jeg har fået indsnævret feltet til 2 cykler. Egentlig ikke det jeg ville, men der er bare noget der trækker mig til, selvom det ellers er imod mit ønske om at have en speciel cykel, men jeg skal nok få sat mit præg på det. Valget er indsnævret til en Tarmac eller en Venge. Hvad det bliver er jeg ikke blevet enig med mig selv om endnu, men under alle omstændigheder skal den have en overhaling på finish fronten, for de er lidt for standard til min smag.
CavengeFullBike.jpg

2N4A6204.jpg

2. Folk der køber brugte ting online
Hvis man nogensinde har prøvet at sætte noget til salg på enten Den Blå Avis eller Facebook, specielt cykelgrej, så ved man også at man får en masse henvendelser som sjældent har noget med salget at gøre, og hvis det har så er det spørgsmål som de selv ville kunne finde ud af. Især på Facebook er den slem. Bare for lige at nævne nogle af de ting jeg har oplevet på det seneste.

- Sælger et kranksæt hvor jeg skriver at det er til BB30. Dermed indforstået at krankakslen er 30 mm(det er det BB30 står for). Der er en der spørger hvad akselstørrelsen er. Jeg svarer at jeg allerede har skrevet det, og at det er BB30. Herefter bliver han fornærmet for jeg kunne jo bare skrive hvad akselstørrelsen var. Are you kidding me?

- Ved samme kranksæt er der en der spørger om det er til bluetooth(wattmåler). Det ville tage 10 sekunder at finde svaret på Google.

- Det klassiske spørgsmål om "Hvad vejer det?" - igen, google er din ven

- Jeg har en cykel til salg hvor jeg har taget lidt forskellige billeder, både med lavprofil og højprofil hjul på. Skriver i beskrivelsen at der kan medfølge et sæt lavprofil hjul for 4,5k oveni prisen. Har indtil videre fået 3 forespørgsler på om det er de Reynolds højprofil hjul. Men jo, det virker da sandsynligt at sælge et hjulsæt der vejl. koster 17k til 4,5 :laugh:

Det er sgu hårdt at sælge ting.

3. Cykelmagasinet og Cykelmotion Danmark
I DK har vi to gode cykelblade - Cykelmagasinet og Cykelmotion Danmark. Længe har CMD været det lidt folkelige, meget motionsprægede magasin, der især har fokus på de lidt ældre. Det er gerne historier om cykelløb med folk der har lidt for mange kg på sidebenene, og som bare nyder at cykle for at cykle. Cykelmagasinet har i min optik forsøgt at være yngre, sætte mere fokus på udstyr, cykelprofiler i den danske elite o.lign. Sådan var det i hvert fald da jeg startede med at læse det for en 6-7 år siden. Da jeg læste sidste udgave sad jeg tilbage med en følelse af at Cykelmagasinet var gået mere i retning af CMD. Specielt en lang artikel om en der havde kørt et bjergetapeløb som motionist, og startede hvert dagbogsindlæg med at forklare om hvor hårdt det var med hans astma, og det faktum at han ikke havde fået trænet ordentligt op til løbet. Svært at genfortælle, men det var bare meget lig en historie i CMD. Og sådan har det nok været det seneste stykke tid. Specielt i takt med at cykling som motionsform er blevet meget mere kommerciel og udbredt blandt almindelige danskere, og specielt de lidt smarte typer(tænk FBL).

4. Det forpulede knæ

Intet indlæg uden en klagesang. Det er bare noget lort. Nu begynder jeg også at få lidt ømhed i ydersiden af mit lår og op til hofte/bagdel området. Jeg ved ikke om det hænger sammen med det andet, men det er io hvert fald min teori. På et andet cykelforum var der en tidligere fysioterapeut og nu ortopæd der gav mig et par tips. Et af dem var at blive indstillet til en MRI scanning, og i perioden op til scanningen skulle køre så meget jeg overhovedet kunne for at fremprovokere smerterne/irritationen, så det forhåbentlig kunne ses på scanningen. Skulle det være min slimhindefold, som jeg tror det er, så ville det kunne ses. Han mente også at jeg havde 2 muligheder - enten fortsætte med det jeg gør nu kombineret med små ændringer i mit bikefit for ikke at irritere knæet, eller tage operationen som efter hans mening ville betyde at jeg kunne være tilbage med genoptræning efter 14 dages tid. Jeg skrev lidt efterfølgende med ham, for jeg er ikke super hooked på ideen om at skulle have fikset mit knæ kirurgisk, hvilket jeg også har givet udtryk for tidligere, men som han skrev det var det et relativt simpelt indgreb. Samtidig har jeg overvejet hvad næste skridt skulle være. Nu har jeg efterhånden brugt meget lang tid på konservative løsninger, og har 3 forskellige bud på hvad det kan være( lægen sagde brusk, fysioterapeut nummer 1 sagde irritation i en sene, og fysioterapeut nummer 2 har sagt slimhindefold), og kun en smule forbedring hvilket nok mest skal ses i lyset af at jeg ikke rigtig træner.

Mit næste skridt er at udnytte den sundhedsforsikring jeg har via min pension, og se om jeg kan komme et smut ind forbi Parkens hospital, hvor de eftersigende skulle have rigtig godt styr på knæ. Umiddelbart er det der den ligger indtil videre, og jeg skal bare have undersøgt med forsikringen hvordan jeg skal gøre.

Og så lige godt nytår til jer alle!

Link to comment
Share on other sites

Hvis man nogensinde har prøvet at sætte noget til salg på enten Den Blå Avis eller Facebook, specielt cykelgrej, så ved man også at man får en masse henvendelser som sjældent har noget med salget at gøre.

Jeg har gennem årene brugt DBA virkelig ofte til køb og salg, men når jeg sælger noget, slår jeg konsekvent spørgsmål-/svarfunktionen fra. Det giver så mange useriøse henvendelser og spørgsmål, at det kan afspore salget. Folk må gribe knoglen og ringe, sende en sms eller en mail, så tager vi den derfra.

Link to comment
Share on other sites

Jannie skrev i øvrigt til mig i går med et billede af Team Tinkoff. Det lod til at de havde fået nye solbriller istedet for deres sædvanlige Zerorh+, og i går smed Bennati dette billede op på sin Instagram
Skaeligrmbillede2015-01-02kl112217_zps84

Oakley solbriller. Jeg har ikke kunne finde noget officielt, men det kunne tyde på at det er på vej tilbage.

Link to comment
Share on other sites

Overraskende nok lader det til at gå bedre med mit knæ(7-9-13). Efter at Juan Pelota gav mig et konkret forslag til træning, så er det faktisk gået som det skulle. Min nuværende plan ser således ud:
Dag 1: 1 time hjemmetræner Zone 3 intervaller

Dag 2: Styrketræning

Dag 3: 1 time hjemmetræner Zone 2

Dag 4: Hviledag
Og gentag

Hvis jeg ikke får ondt af det, kan jeg efter en uge sætte den hårde dag op til Zone 4 i stedet for, og se hvad der sker.

Indtil videre har jeg i hvert fald ikke haft problemer med det, og det er dejligt rent faktisk at kunne få lidt sved på panden.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har de seneste 4 måneders tid været en del af et træningsudvalg i OCC som havde til formål at udfordre måden vi kører træningen på nu, og have et fast anker i klubbens træning. Egentlig en fin idé, og jeg følte da selv at jeg var ganske kvalificeret til at være en del af det.

Vi har haft holdt nogle gode møder, og kommet på en masse ideer, som vi også har haft mulighed for at forfølge. Vi har ikke altid været enige om tingene, men vi har altid fundet en fin løsning på tingene.

Ved vores sidste møde kom vi bl.a. ind på tøjsituationen i klubben. Jeg har tidligere sendt en mail til klubbens bestyrelse omkring vores tøj, mest af alt for at ryste posen lidt ift. de løsninger vi vælger. Ved vores generalforsamling i december kom det frem at 2 af medlemmer i tøjudvalget havde valgt at træde ud, og 2 nye blev indlemmet med det samme. Jeg havde ikke mulighed for at være der, men fik det at vide om aftenen og skrev umiddelbart efter til den nye formand for udvalget at jeg bestemt var interesseret hvis der var plads.

Ved mødet gjorde jeg igen opmærksom på at jeg gerne ville være en del af tøjudvalget, klubbens formand var til stede, og han kom med nogle kommentarer om at tingene også skulle følges til døren. Det fik en anden der var til stede til, med et smil på læben, at kommentere "Nu har vi endelig en der gerne vil være med i et udvalg, og så får han ikke lov" :laugh:

I dag fik jeg så en mail fra den nye formand af tøjudvalget om at de andre i udvalget, og klubbens formand, var blevet enige om at holde sig til de 3 da de mente at det var det bedste antal til udvalget.

Lang historie kort: Jeg blev fornærmet, tænkte lidt over det, snakkede med en anden fra klubben om det, og valgte derefter at informere de andre i udvalget at jeg ville træde ud. Efterfølgende sendte jeg en mail til hele udvalget + de interessenter der også er i form af klubbens formand(som bad mig være med i udvalget), og vores 2 trænere.

Jeg hjælper gerne min klub, meget gerne, men lige her blev jeg irriteret. Der er selvfølgelig også andre ting der spiller ind i beslutningen, og de andre har sgu taget det meget fint.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik kørt en time på hjemmetræneren i går. Jeg måtte køre med en belastning svarende til tempo/Zone3, men da jeg ikke har den fjerneste anelse om hvad min FTP er for tiden måtte jeg sjusse mig lidt frem. Et bud er at den pt. ligger på ca. 270 watt. Så derfor skulle jeg holde mig mellem ca. 200-240 watt. Jeg valgte at køre det som 2x 20 minutters sweet spot intervaller, og det fungerede faktisk ret fint. Det var hårdt at ligge med omkring 235-240 watt, men ikke hårdere end at jeg kom igennem uden de store problemer og kriser undervejs. Generelt var det bare dejligt at kunne trampe i pedalerne, faktisk helt glemme knæet, og mærke sveden pible frem!

Kan jeg bare komme op og køre kvalitets træning et par gange om ugen så kan meget reddes. Skulle alt andet fejl, og jeg kun kan holde til en times hård træning, så må jeg bare sigte efter at blive et monster på en enkeltstart, men jeg håber at knæet tager pænt imod den gradvise øgning af træningen. Jeg har ikke som sådan smerter i knæet, og den underlige følelse jeg har haft har været knap så kraftig.

Men den står altså også på foamrolling, udstrækning og isning hver dag.

I dag skal fitnessworld besøges, og jeg løfter jo massive 60 kg i squatten :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Lidt opdatering fra FW i går.

Opvarmning:
10 min crosstrainer
Planke, armbøjninger, udstræk

Squat:
10x 20 kg

10x 45 kg

10x 60 kg

10x 62,5 kg

10x 40 kg

Single leg press:
10x 25 kg

10x 35 kg

10x 35 kg

Arnold press:
10x 12 kg

10x 12 kg

Armstrong row:
10x 16 kg

10x 16 kg

Supersættet med

Sidebend:

20x 16 kg

20x 16 kg

Hyperextensions:
10

10

Afrulning:

10 min kondicykel

Udstræk

Link to comment
Share on other sites

Det er sjældent jeg bruger ordet sexet, når jeg snakker om cykler. Men lige præcis cykler fra Argonaut har altså noget sexet over dem. De bliver lavet specifikt til dig, så det passer til dine behov. Som han klogeligt skriver på hjemmesiden, så har en kvinde på 50 kg og en mand på 80 kg behov for 2 forskellige typer cykler. Stivheden de enkelte steder skal differentieres. Det gør Argonaut. De er så også dyre, men hold nu op hvor er det lækkert:
tech-1.jpg

tech-2.jpg

tech-3.jpg

tech-4.jpg

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg på hjemmetræneren, og jeg besluttede mig for at give den en anelse gas. Ikke som i intensitet, men derimod ved at køre lidt længere. Programmet sagde zone 2, så et sted mellem 151 og 204 watt. Efter de 10 minutters opvarmning, gik jeg så igang med en times zone 2 og efter timen var kørt kunne jeg konstatere at jeg havde kørt 55 min i Zone 2(Endurance) og 5 minutter i Zone 3(Tempo). Ganske stille og roligt. Derefter 10 minutters afkøling, efterfulgt af en omgang udstræk, foamroll og is på knæet.

Igen ingen problemer med knæet. Det begyndte at brokke sig en lille smule til sidst, men tror ikke det som sådan havde noget med det oprindelige problem at gøre. Da jeg satte mig på cyklen kunne jeg nemlig mærke at min venstre hofte var meget stram. Så når jeg sad i hoodsene var det som om at det strammede hver gang jeg trak med venstre ben. Efterfølgende kunne jeg dog også mærke hvordan det strammede oppe fra ballen/lænden, indover indersiden af hofte og et smut ned i læggen. Jeg tror det hænger sammen med at jeg måske har været lidt for ivrig med min styrketræning. Mine muskler er stærke nok, men tænker at mine led/sener stadig skal have noget tilvænning. Synes i hvert fald at kunne huske at jeg har haft noget der mindede om det før. Jeg har foamrollet området lidt, og det lader til at det hjælper kombineret med noget udstræk.

For at understrege at mit venstre ben var presset i går, så bare ved de 10 minutters opvarmning hvor jeg på ingen måde kører til, lå min højre/venstre balance på 46,2/53,8. Normalt ligger jeg omkring 48/52, og på det seneste har jeg været omkring 47/53 på de dårlige dage. Det er dog ikke noget jeg stresser for meget over.

Men det blev i hvert fald til 1 time og 20 minutter på hjemmetræneren. I morgen bliver første dag med threshold arbejde!

Link to comment
Share on other sites

Søndag fik jeg kørt første omgang Threshold intervaller i alt for lang tid. 3x 10 minutter blev det til med lige under 270 watt i snit. Det var hårdt, men ikke hårdere end at jeg kunne gennemføre det.

I går var jeg så forbi FW til en omgang styrke.

Opvarmning:
11 min crosstrainer
Planke, udstræk, armbøjninger

Squat:
10x 15 kg
10x 40 kg
10x 40 kg
10x 45 kg
10x 15 kg

Benpres:
10x 60 kg
10x 60 kg
10x 60 kg

DB bench press:
10x 12 kg
10x 12 kg
10x 12 kg

DB bicep curl:
10x 12 kg
10x 12 kg

Armstrong row:
10x 16 kg
10x 16 kg

Sidebend:
10x 16 kg
10x 16 kg

Kondicykel:
10 min

Udstræk og planke

I dag var jeg forbi fyssen og gøre status. Jeg har ikke haft ondt i knæet siden JuanPelotas anbefalinger er blevet fulgt, hvilket jeg fortalte ham. Det var han meget glad for at høre, og valgte ikke at bearbejde mit knæ, for som han sagde, hvis han gjorde det ville han bare gøre at knæet blev irriteret igen. Han kommenterede også lidt på hvad det kunne være. Hans egen fortolkning var at min knæskal måske havde rykket sig lidt så den ikke kørte 100% som den skulle. Det havde måske irriteret senehindefolden eller omvendt. Under alle omstændigheder var langsom genoptræning det eneste der umiddelbart kunne gøre noget ved det.

Jeg fortalte ham om den ømhed jeg havde haft i hoften, og efter en grundig gennemgang af ryg, lænd og hofte, viste det sig at være piriformis musklen i balden der var meget øm og meget spændt. Han fortalte at når det sker, så kan den nogle gange trykke ind på andre ting som gør at smerten stråler ud andre steder også. Han bearbejdede den lidt og viste mig en øvelse der kunne strække den ret godt ud.

Da jeg var færdig hev jeg fat i JuanPelota og gav ham lige meldingen, og spurgte samtidig ind til hvad næste skridt er. Resten af ugen kører jeg mit program færdigt, men såfremt jeg ikke får gener i knæet, så skal jeg fra i næste uge af prøve med lidt ekstra. I første omgang bliver det at fjerne den ene hviledag, så mit ugeprogram i stedet kommer til at se således ud:
Mandag: 1 time Zone 4
Tirsdag: Styrketræning
Onsdag: 1 time Zone 2
Torsdag: 1 time Zone 4
Fredag: Styrketræning
Lørdag: 1 time Zone 2
Søndag: Fri

Så nu har jeg lidt mere at gå ud fra. Håber at jeg snart kan begynde at komme lidt udenfor også og måske få et par ture i benene med klubben. Såfremt det går godt vil jeg nok også begynde at gøre mine Zone 2 træningspas lidt længere - op mod 1.30.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share