Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Har du set, at Salomon har offentliggjort deres løbsserie for 2012

TAK for tip. Det ser absolut relevant ud. Der er jo løb over hele landet. Så det lyder meget fristende. En af udfordringerne ved bare at løbe ud i det blå i terrænet er som bekendt, at man bruger ret meget tid på at stoppe op og orientere sig. Det slipper man for med afmærkede ruter, så man mere kan nyde løbeturen på stier og bakker. Jeg kunne sagtens på at hoppe på nogle af afdelingerne, hvis det ellers passer i kalenderen. Nu har jeg jo skoene til det :4thumbup:

Salomon Trail Tour 2012

post-52761-008807400 1325080376_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Forskellen er vist nærmest ens :smile:

Så er ugens fartleg overstået, og den blev en tro kopi af fartlegen på samme rute i forrige uge. God opvarmning, fornuftige pulstoppe undervejs og afrulning til sidst, ialt knap 11,5 km. Skal jeg endelig øffe over noget, så kunne det være, at jeg skal til at presse lidt mere på i intervallerne. Jeg når kun lige op omkring syregrænsen. Der skal snart noget mere intensitet til. Hvis det fortsætter som nu, så er jeg snart klar til at gå et niveau op og få presset mig selv lidt mere. Der ved at gå lidt dieselmotor i det, og derfor minder de to pulskurver betænkelig meget om hinanden.

post-52761-056162800 1325081242_thumb.jp

post-52761-035817800 1325081249_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Forskellen er vist nærmest ens :smile:

Så er ugens fartleg overstået, og den blev en tro kopi af fartlegen på samme rute i forrige uge. God opvarmning, fornuftige pulstoppe undervejs og afrulning til sidst, ialt knap 11,5 km. Skal jeg endelig øffe over noget, så kunne det være, at jeg skal til at presse lidt mere på i intervallerne. Jeg når kun lige op omkring syregrænsen. Der skal snart noget mere intensitet til. Hvis det fortsætter som nu, så er jeg snart klar til at gå et niveau op og få presset mig selv lidt mere. Der ved at gå lidt dieselmotor i det, og derfor minder de to pulskurver betænkelig meget om hinanden.

Dieselmotor er godt :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup: :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

I'll be damned!

1) Prøv at lægge dette billede på din pc

2) Forstør det, så det fylder godt på skærmen

3) Kig intenst på den røde prik i knap 30 sek.

4) Kig op mod loftet og blink med øjnene

Ja en god måde at få en lille forståelse for hvor meget vores perception betyder. Sjovt er det jo så at tænke på, hvordan samme fænomen spiller ind, når sociale mønstrer er i spil blandt mennesker - hvad der er, er ike altid, hvad vi ser.

Link to comment
Share on other sites

- hvad der er, er ikke altid, hvad vi ser.

Præcis. Eller hvad vi hører. for den sags skyld.

Jeg læste om en interessant undersøgelse, hvor folk, der gik til astrolog for at lagt et horoskop, blev ledsaget af en neutral observatør. Observatøren noterede, hvad der rent faktisk blev sagt undervejs.

Bagefter blev den pågældende, der fik lagt horoskopet, bedt om at fortælle, hvad astrologen havde sagt, og hvordan han/hun fortolkede det.

Det viste sig så, at man som 'kunde' hos astrologen hørte alt det, man gerne ville, og lukkede ørerne helt af for det man fandt irrelevant. Ønsketænkningen gik så vidt, at man også refererede ting, som enten slet ikke var blevet sagt eller stod i fuldstændig modsætning til de ord, som observatøren havde noteret undervejs.

Så jo, perception er alt :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Din lever er en doven satan :smile:

Den kan nemlig ikke følge med, når der skal skaffes mælkesyre af vejen under arbejde. Som jeg tolker artiklen her, så produceres der mælkesyre hele tiden ved belastnig, og både nyrerne og leveren arbejder samvittighedsfuldt på at skaffe det væk. Men når belastningen stiger, er det kun nyrerne, der kan holde trit, mens leveren driver den af - med stive muskler til følge. Well, whaddya know

Derfor syrer dine ben til

Link to comment
Share on other sites

One to watch!

1:48 på 800 meter som 24-årig?! Og så er Andreas Bube endda først lige gået op i distance fra 400 meter og 400 meter hæk til 800 meter. Han kunne godt gå hen og blive rigtig, rigtig god. Husk: Du så det her først! :cool:

Andreas Bube

Allerede da jeg dyrkede atletik - for en 8-9 år siden - var han pisse hurtig!

Den gang var jeg også på de kortere distancer, men han var lige lidt hurtigere end mig...

Link to comment
Share on other sites

Har du aldrig overvejet at deltage i duatlon …

He, he, godt spørgsmål, for man skulle da tro, at den lå lige lige til højrebenet med at kombinere løb og cykling. Men på det punkt er jeg udstyret med en on/off-knap, hvor det er enten det ene eller det andet, aldrig begge dele på én gang.

Jeg cykeltræner ganske vist stadig en lille smule i form af nogle spinningtimer og lidt mtb-ture. Men det er kun for trods alt at lave lidt krydstræning. Og for ikke at være helt uforberedt, hvis det glipper med løbet og jeg må tilbage på cyklen.

Selv om jeg er langt forbi min første ungdom, så er jeg stadig interesseret i, hvad jeg kan opnå inden for ét bestemt område. Til næste år kunne det være en 5000 m. Hvis jeg skulle satse på to ting, ville jeg altid have en 'undskyldning' for ikke at satse nok.

Tilbage i 1989-1990 var jeg begyndt at løbe sådan lidt halv seriøst igen efter nogle mere tilbagelænede år. Min daværende løbeklub havde et samarbejde med en triatlonklub (KTK, tror jeg?), og derfor trænede vi ofte sammen med nogle af dem.

De var virkelig seriøse og løb godt nok stærkt mange af dem. Men som jeg husker det, så havde de også alle et 'speciale', hvor de var 'stået af'. Altså, én havde været svømmer på højt niveau, men var ikke helt nået dertil, hvor han gerne ville. Derefter havde han kastet sig over triatlon.

Selv er jeg ikke det mest lysende talent til sport, og jeg har aldrig været inden for eliteniveau i hverken cykling eller løb. Men jeg har dog været igennem nogle langstrakte processer, hvor jeg ved, at man skal bryde igennem en del mure for at komme til næste niveau.

Det er en lang og til tider frustrerende proces at prøve at blive bedre til én ting. Og min lommefilosofiske tanke er, at det kan være nærliggende at 'dreje fra' undervejs i stedet for at blive ved og ved med at forbedre, uanset hvor langsomt det går.

Det gør jo også ondt. Både i kroppen og i selverkendelsen. Kroppen skal indse, at den skal have nogle bank. Og selverkendelsen går på, at man måske ikke er skabt til at skulle deltage i OL, men at mindre skal gøre det. Det er en lang og ikke altid let proces.

Så er det, at jeg tænker: Man slipper for at tage den proces til det yderste ved at dyrke duatlon eller triatlon. For så behøver man ikke at besøge de alleryderste grænseegne af ens formåen. For man skal jo også lige træne de andre discipliner.

Man kan så sige, at tre discipliner lagt sammen nok skal sørge for, at man kommer ud i randområdet af ens fysiske formåen. Og det er naturligvis rigtigt. Man ville også blive træt, hvis man skulle kombinere en badmintonkamp, en bjergbestigning, en boksekamp og kuglestød. Men man ville nok have svæt ved at gøre alle fire ting til topkarakter i forhold til ens potentiale.

Det blev en lang omgang, men min pointe er nok bare, at jeg stadig er nysgerrig efter, hvor langt jeg kan nå ved at specialisere mig, grave mig ned i en proces og sammenligne mig med nogen, der har samme nysgerrighed og one-track-mind.

Link to comment
Share on other sites

Verdens bedste komedie, i aften kl. 21 på DRK

Ja, undskyld den bombastiske overskrift, men hvis du endnu ikke har set Some Like It Hot, så er det bare med at få tændt.

Dengang havde de en gudesmuk Marilyn Monroe. De havde Jack Lemmon og Tony Curtis i topform og en raffineret dialog uden ironi og kolde kalkulationer.

I dag har vi Megan Fox, Adam Sandler og Vin Diesel, manuskripter der er skrevet af filmselskabernes bogholdere og en fast tro på, at publikum er idioter.

Jeg er vist ved at være rigtig gammel :4disguise:

Link to comment
Share on other sites

Nytårsløbet gennemført: Tjek

Halvmaratondistancen: Tjek

Tid iflg. eget pulsur: 1:29:08

Tilfreds: Efter omstændighederne, ja

Det var et sjovt løb, men med 3500 løbere på en snæver og kringlet 2,5 km rute i Fælledparken, var det mere end svært at finde rytmen. Det var start/stop hele tiden, og så lavede jeg en stribe rookiefejl (snørebåndet gik op undervejs, og jeg tabte mine løbehandsker), og derfor er jeg som skrevet ovenfor efter omstændighederne mere end tilfreds ...

Er på mobilen lige nu, så mere udførlig beretning følger. Dog nok først til næste år :-)

Skal også pøve at finde nogle billeder af deltagerne. Der var mange, der havde gjort rigtig meget ud af kostumerne, det var virkelig fedt.

Link to comment
Share on other sites

Uge 52

Godt nytår! Hovedet, begge øjne og alle fingre er i god behold efter aftenen, så derfor er der ingen vej uden om den traditionelle ugeopdatering.

Mandag

6,5 km testløb i Hareskoven for at prøve de nye Inov8 Xtalon 212 crosssko af. Det gik over al forventning. Super underholdende og afvekslende at løbe på kryds og tværs i skoven.

Tirsdag

Besøg i FW Århusgade med en omgang styrketræning efterfulgt af en spinningtime. Det var så den omvendte rækkefølge af, hvad der er mest hensigtsmæssigt, men sådan blev det.

Onsdag

Fartleg – 11,5 km @ 4:50 min/km. Nogenlunde god fart på rykkene og nogle pæne pulstoppe. Ugens eneste mere intensive træning, da der ventede et nytårsløb om lørdagen.

Torsdag

Løbetur – 10,5 km @ 4:56 min/km. Sådan en hyggetur på det jævne mosen rundt. Turde ikke løbe mere på grund af løbet om lørdagen, men var på den ande side nødt til at løbe syren ud.

Fredag

Her skulle der have været en kort joggingtur, bare for at holde benene i gang, men almindelig jobtravlhed umuliggjorde det (har arbejdet hele ugen). Så derfor nada træning …

Lørdag

Ialt vel knap 25 km med opvarmning, afjogning og nytårsløbet i Fælledparken. Klædte traditionen om i FW Lyngbyvej og løb derover. Alligevel nogenlunde friske ben nytårsaften.

Søndag

Joggingtur – 9,2 km @ 4:53 min/km. Var noget kvæstet i morges efter løb og nytårsfest, men fik mig dog slæbt rundt om mosen. Og efter en kold cola er jeg egentlig ved at være oven på igen …

Alt i alt en fin afsked med et lidt vakkelvorn 2011, der lover godt for 2012. Har stadig en on-going dialog med mit venstre knæ og min venstre ankel, der driller lidt. Men det virker nemmere at styre og holde det under kontrol ved at arbejde aktivt med det. Så ingen klager her fra :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Nytårsløbet

Tanken var, at Nytårsløbet om morgenen den 31. december kunne erstatte 'ugens lange tur' i mit ugeprogram. De sidste par weekender har jeg jo løbet næsten lige så langt, så det kunne vel ikke være så svært at fortsætte til de 21,1 km.

Som sagt, så gjort. I løbet af ugen kørte jeg forbi løbskontoret og fik startnummer og chip. En af fordelene ved at være medlem er som bekendt, at alle Spartas egne løb er gratis, så man samler bare konvolutten op og bliver skrevet på listen.

Lørdag morgen stod jeg op ved 6-tiden for at have god tid til både avis og morgenmad frem mod starten kl. 9.30. Det gik også helt efter planen, og jeg glædede mig faktisk til at komme ud på den lange tur, mens jeg læssede lidt ekstra morgenmad på.

Jeg havde ganske vist lagt mærke til to ting i dagene forinden, der havde foruroliget mig lidt: Dels skulle løbet foregå på en snæver, kun 2,5 km lang rundstrækning. Og dels var der totalt udsolgt med vst nok 3800 løbere i det hele. Det tegnede ikke godt.

Jeg kan langt bedre lide at løbe små arrangementer som Frost Cup, hvor man har nogle at dyste med på alle niveauer, men hvor der samtidig er fri bane til at finde en god rytme. De store deltagerantal kombineret med kringlede baner er ikke opskriften på en god tid.

Nu jagtede jeg så heller ikke en god tid som sådan. Dels er distancen lige nummeret længere, end hvad jeg ellers løber p.t. Og dels havde jeg lagt en plan, der hed meget langsomt udlæg og så gradvist stigende tempo omgang for omgang.

Det gik så hverken værre eller bedre, end at jeg endte med at komme alt for sent ud ad døren. Jeg havde simpelthen for god tid, og det ender næsten altid med, at man har travlt. Jeg tjekkede først ind i FW Lyngbyvej kl. 9:10, og så skulle der klædes om og løbes til start.

Halli-hallo. Panik panik. Fumler med tøjet, glemmer kortet, bruger den forkerte hængelås og skal i det hele taget gøre alting to gange. Typisk panisk travlhed. Til sidst er jeg nødt til at løbe sådan lidt halvhurtigt over i Fælledparken for overhovedet at nå starten 9:30.

Jeg får klemt mig ind midt i startboksen. Starten går, og jeg kan med det samme se, at der bliver en trængsel, der får julehandlen i Magasin til at blegne. Og lige da jeg var ved at finde de spidse albuer frem, går mit ene snørebånd op, så jeg må stoppe efter en lille kilometers penge.

Derefter taber jeg handskerne, og sådan går det over stok og sten. Så i stedet for et langsomt udlæg, bliver først omgang totalt hektisk. Jeg får den dog rundet på 11 minutter, hvad jeg har sat som et løseligt mål for de første omgange (8 stk. à 2,5 km plus en ekstra sløjfe til sidst).

Jeg er så kommet så meget op i adrenalinniveau, at næste omgang rundes på under 10 minutter. Så begynder der heldigvsi at blive en lille smule længere mellem løberne, så det går lidt bedre med at løbe nogle mere jævne tider. Det er dog stadig et mareridt med den kringlede rute …

Det eneste gode ved trængslen er, at jeg finder ud af, at mine gode, gamle spidse løberalbuer stadig fungerer. Ved at være lidt forudseende og navigere behændigt rundt om de andre løbere og de mange sving, kan der godt hentes værdifulde sekunder.

Rent mentalt er det imidlertid hårdt at løbe otte ens omgange, og det er faktisk først de sidste to-tre omgange, at der er ved at være bedre plads. Her er børnene og løberne på 5/10 km færdige. Sjette omgang kunne jeg næsten ikke slæbe mig igennem.

Efter sjette omgang så en sikker tid under 1:30 ud til at være i farezonen, men så fik jeg samlet mig selv op og kom hjem i en officiel tid på 1:29:09. Alt taget i betragtning er det slet ikke så tosset, og så har det en god psykologisk effekt, at jeg har gennemført turen.

På søndag venter nemlige fjerde og sidste afdeling af Frost Cup, og da jeg nu har en halvmaraton 'i kroppen', så virker de 10 km jo pludselig langt mere overkommelige. Den sidste afdeling bliver samtidig et punktum for denne del af vintertræningen og et startskud på næste fase.

Link to comment
Share on other sites

jeg endte med at komme alt for sent ud ad døren. Jeg havde simpelthen for god tid

Ja, det er jo en sand klassiker. Af de trælse :sneaky2:

Tillykke med løbet. Tænk at løbe så langt - bare jeg lunter efter toget (det var det med at komme for sent ud ad døren) er jeg ved at gå i brædderne.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Tillykke med løbet. Tænk at løbe så langt -

Thanks.

Hvad angår distancen, så er den i hvert fald ond, når den foregår over otte omgange på samme rute. På omkring syvende omgang skete der noget forunderligt, som man ikke kunne tro var muligt, når man jodler afsted med en puls tæt ved syregrænsen: Jeg begyndte faktisk at småkede mig. Nu kendte man ligesom ruten … :wink:

Link to comment
Share on other sites

Mandag Morgensang™

Det er ganske vist ikke en rigtig mandagssang. Og det er faktisk heller ikke nytårsdag mere. Alligevel er der en power i den her gamle klassiker, der får årest første arbejdsdag sparket godt i gang :4thumbup:

http://www.youtube.com/watch?v=-6Y-t85vs4g

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Thanks.

Hvad angår distancen, så er den i hvert fald ond, når den foregår over otte omgange på samme rute. På omkring syvende omgang skete der noget forunderligt, som man ikke kunne tro var muligt, når man jodler afsted med en puls tæt ved syregrænsen: Jeg begyndte faktisk at småkede mig. Nu kendte man ligesom ruten … :wink:

Ja Henrik jeg kan godt se, at det nok får lange udsigter, hvis jeg skal friste dig til at være med i et 6 - 12 eller 24 timers løb, fordi der går det godt nok rundt og rundt og rundt langt mere end det er sundt :tongue: :tongue: Jeg har iøvrigt set et kort over jeres rute til løbet, og der er i hvert tilfælde mindst et sving der er meget mere end alt for skarpt. Men godt løbet du har jo speed :superman: :superman: :superman:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share