Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

27 minutter siden, Kermit skrev:

Det er rigtigt at Pogacar kørte på kortere krankarme, men jeg kan anbefale dig at høre Velofits podcast om netop samme udfordring. Alt burde tale for at køre med kortere krankarme, og alligevel er der en masse der går tilbage til standarden. 

https://podcasts.apple.com/dk/podcast/velofit-podcast-for-meget-fokus-på-marginal-gains-faste/id1608840705?i=1000643201147

Tak for tip. Det vil jeg nørde med en dag.

Link to comment
Share on other sites

28 minutter siden, Kermit skrev:

Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer. 

Jeg tror faktisk, at jeg cyklede i de år, hvor den første generation kom frem. Erindrer i hvert fald, at jeg havde det lidt stramt med justeringen af SRAM Red i begyndelsen.

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Kermit skrev:

Det var vidst kun med 1. generation af SRAM Red at det var et problem. Dengang var forsikifteren lavet i et andet materiale for at spare vægt, men den lavere vægt gjorde også at den ikke skiftede lige så godt. Derfor så man en del pro hold der kørte med en Force forskifter. Det blev dog justeret ved følgende generationer. 

Tænkte nok, nogen fra Team SRAM ville reagere.

Jeg har tre cykler med forskifter. En fra hvert af de tre store mærker (irriterende ift. værktøj og reservedele, men har ved hver cykel valgt hvad jeg vurderede var bedste gruppe). Og har skruet på cykler siden 1986.

Cyklen med SRAM er uden sammenligning den sværeste af de tre at få til at køre rent på forskifteren og den, hvor der skal mindst til før den ikke vil skifte med semi-pres i pedalerne. Og nej, det er ikke 1. generation RED, som var lavet af titanium.

Man kan finde en del tråde på nettet om problemerne - de holdt vist først for alvor op, da SRAM droppede forskifteren helt ;-)

Spøg til side. SRAM kan køre rigtigt godt, og heldigvis gør Henriks sorte lyn jo det. Jeg er bare ikke sikker på, jeg ville gøre forsøget med andre klinger for at spare meget få gram.

På Thevenets tid var "drillium" (at man borede huller i sine dele for at spare gram) jo også the shit - det gør vi HELLER ikke mere. (Nu stopper jeg de drilske bemærkninger, promise).


 

Link to comment
Share on other sites

29 minutter siden, polykrom skrev:

På Thevenets tid var "drillium" (at man borede huller i sine dele for at spare gram) jo også the shit - det gør vi HELLER ikke mere. (Nu stopper jeg de drilske bemærkninger, promise).

Jeg fik min første rød/hvide Schrøder i 1976, købt brugt. ALT var boret ud på den. Bremsegreb, klinger, bagskifter, you name it. Helt utroligt, at intet knækkede på et eller andet tidspunkt :cooldance:

Link to comment
Share on other sites

48 minutter siden, polykrom skrev:

Tænkte nok, nogen fra Team SRAM ville reagere.

Jeg har tre cykler med forskifter. En fra hvert af de tre store mærker (irriterende ift. værktøj og reservedele, men har ved hver cykel valgt hvad jeg vurderede var bedste gruppe). Og har skruet på cykler siden 1986.

Cyklen med SRAM er uden sammenligning den sværeste af de tre at få til at køre rent på forskifteren og den, hvor der skal mindst til før den ikke vil skifte med semi-pres i pedalerne. Og nej, det er ikke 1. generation RED, som var lavet af titanium.

Man kan finde en del tråde på nettet om problemerne - de holdt vist først for alvor op, da SRAM droppede forskifteren helt ;-)

Spøg til side. SRAM kan køre rigtigt godt, og heldigvis gør Henriks sorte lyn jo det. Jeg er bare ikke sikker på, jeg ville gøre forsøget med andre klinger for at spare meget få gram.

På Thevenets tid var "drillium" (at man borede huller i sine dele for at spare gram) jo også the shit - det gør vi HELLER ikke mere. (Nu stopper jeg de drilske bemærkninger, promise).


 

Kan kun forholde mig til at jeg har kørt SRAM siden 2010 eller sådan noget, og udover første generation, har jeg ikke haft udfordringer med forskifteren. Har også haft en cykel efterfølgende med Shimano på, hvor jeg ikke synes skiftet er hverken bedre eller ringere. Det er bare anderledes. 

Link to comment
Share on other sites

Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag.

Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen.

Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater.

Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet.

For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.

Link to comment
Share on other sites

En uge med lidt blandede bolcher.

Mandag nåede jeg ikke noget træning ud over turene med hunden.

Tirsdag en 7 km løbetur med OK tempo.

Onsdag ingen træning, men en laaang hundetur. Han skulle lige køres træt, da min kone havde frokostgæster. Så må han gerne bare luske hen i kurven og ligge dér og snorke hele eftermiddagen.

Torsdag 9 km løbetur med 2 x 12 minutter 15/15-træning. Det er 15 sekunders ryk, 15 sekunders jog osv. Giver lidt fart i benene, uden at benene syrer til.

Fredag joggingtur hen til Puregym og lidt styrketræning. Ikke meget, for alt står hulter til bulter, da de skal have nye maskiner mandag/tirsdag, hvor der er helt lukket.

Lørdag en tur ned til runden på Avedøre Holme på Brutus - nu med 39/53 Stronglight-klinger i stedet for de gamle 42/54 TT-klinger. Alt fungerede perfekt, og vægten står på cirka 7,7 kg i den nuværende opsætning.

Søndag 14 km løbetur delt op i 2 km let løb/2 km tempoløb på hele turen. Den var sgu hård at komme igennem, men jeg fik da sat distancen lidt op i forhold til sidste uge, og biostilladset gav ingen mislyde fra sig.

Med søndagens tur i tankerne kunne den halvmaraton sidst i april godt stadig være på dagsordenen (i et mageligt tempo). Det er om fem uger, og jeg burde kunne ramme distancen på den tid. Forudsat, at ankel og knæ og resten af det vakkelvorne skelet holder sig på måtten.

Link to comment
Share on other sites

Posted (edited)

Jeg tog i øvrigt en hurtig beslutning vedr. den gamle Raleigh Rapide. Da jeg kom over på Brutus kunne jeg godt mærke, at stelstørrelsen betyder alt, og som tidligere skrevet, så var Raleigh'en bare en bønne for lille. Den vokser nok ikke længere, så den er røget af sted til en glad ungersvend, der ønskede sig en stilig cykel at køre foråret i møde på. Jeg fik knap det samme, som jeg gav for den på Buycycle, så tabet er til at overse.

Jeg når det ikke i år, men i 2025 kunne jeg godt have en afdeling af l'Eroica i tankerne. Det har jeg vist også luftet før. Der er en afdeling i Tyskland, nede omkring Rhinen i bakkerne/bjergene. Dér kan man jo bare køre ned i bil, så det ville være et realistisk projekt. Jeg mener, det afvikles sidst i august, så man kan nå at køre sig i form. Spørgsmålet er så, hvilken cykel der skal bruges til dét formål. 

Ud over, at stelstørrelsen skal sidde i skabet næste gang, kunne man vælge en rigtig gammel cykel - det kunne være sjovt - men jeg har også et andet projekt i tankerne, nemlig at genopbygge min sidste racer fra back in the day 1:1. Har kigget lidt på nogle af delene på eBay, også de er ikke så dyre, faktisk. Den største udfordring bliver nok at finde det matsorte 59 cm Schrøder-stel. Men altså, nu har jeg halvandet år til det, så det ...

PS: Se lige bort fra blå sadel/rødt styrbånd. Der var ikke så meget at vælge imellem dengang, og hvis Jørgen Schmidt i Randers kun lige havde en blå Concor-sadel på lager, ja, så var det dén, man måtte rulle med. Her kunne jeg godt finde på at gå på kompromis med originaliteten, dog :shades:

IMG_20240314.jpg

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Posted (edited)

Som nævnt ovenfor siger vægten omkring 7,7 kg for Brutus lige nu. Jeg har faktisk bestilt de lettere Tune-hjul, jeg skrev om tidligere, men de har taget turen fra München til København uden at blive afleveret og er nu på vej til München igen. Afsenderen har endnu ikke fået dem retur, så de cykler rundt i pakkekredsløbet et eller andet sted. Vi må se, hvornår og hvor de lander.

Jeg håber, de tager en tur mere, så jeg får dem en dag, for skal det være let, skal det være tysk. Det man se på denne video fra GCN, hvor de har fundet en racer, der vejer under halvdelen af min(!).
 

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Træningsmæssigt har det været en nogenlunde påskeuge, dog uden en cykeltur og uden besøg i den lokale Puregym, som har fået skiftet udstyr.

Mandag var jeg sgu lidt ristet oven på sidste søndags bedrifter, så det blev en nuldag.

Tirsdag en let løbetur på en 5-7 km - husker det ikke så nøje.

Onsdag 9 km-turen med hele 2 x 12 minutters 30/20/10-intervaller.

Torsdag glippede det, da vi kørte i fritidshus for første gang i år. Jeg manglede det sidste på en opgave (til en kunde i Tyskland, de holder ikke skærtorsdag), så jeg måtte køre tilbage på kontoret og gøre mig færdig og køre retur til fritidshuset. Det er heldigvis ikke nogen voldsom langt tur, men der blev ikke tid til løb.

Fredag 9 km-turen på landet i skoven. Skønt at være tilbage i grønne omgivelser.

Lørdag tilbage på stenbroen med en 9 km-tur hvor jeg fra km 2-8 løb 500 meter tempo, 500 meter let løb.

Søndag en tur på 15,5 km for at få lidt mere distance på. Min venstre ankel driller stadig lidt, så jeg ville ikke friste skæbnen.

Den halvmaraton den 28. april er på vippen. Kunne godt gå hen at blive noget af en gyser, om jeg når det. Det gør nu ikke så meget, for jeg har egentlig også lyst til at tage lidt flere cykelture.

Link to comment
Share on other sites

Nå, den ankel driller altså stadig to dage efter søndagsturen, så jeg har lige taget en hurtig beslutning og giver startnummeret til den halvmaraton videre. Så kan en anden få glæde af det, jeg behøver ikke mere at tænke på det og kan koncentrere mig 100 procent om at få den pokkers ankel til at makke ret. Nu skal den helt i bund - om jeg så må sige :shades: - og så tager vi den derfra.

Jeg skruer op for styrketræningen af anklen med elastik, tager lige en runde Ipren, undgår lange ture og holder mig i gang på landevejs- eller spinningcykel alt efter vejret.

I øvrigt et vildt forvirrende besøg i den lokale Puregym i dag, hvor de har skiftet hele maskinparken til et mærke, der hedder Matrix. Alt står nye steder, og alle maskinerne er anderledes, så det skal man da godt nok lige vænne sig til ...

Link to comment
Share on other sites

Første uge i min ankelinflammationsbekæmpelsesperiode blev lidt blandede bolcher.

Jeg har fået løbet et par ture, som var OK, men dog ikke så langt. En omgang Ipren'er fik faktisk de værste symptomer i anklen til at lægge sig meget hurtigt, men den er stadig ikke helt god (nu, hvor Ipren'erne er lagt væk). Derfor er alle planer stadig på stand-by.

Jeg har også fået jogget hen til Puregym to dage til lidt styrketræning. Første gang blev dog en ren prøvetur, da de har fået nyt maskineri og har flyttet rundt på det hele. Men anden gang var allerede bedre, og de nye maskiner er ikke så dumme, så det skal nok blive godt.

Da anklen stadig bøvlede noget i kølvandet på Ipren-kuren blev jeg overbevist om, at det her kommer til at trække ud, og jeg har endnu ikke kilometer nok i benene til at cykle de 70 km til fritidshuset. Men jeg skal jo have afløb for abstinenserne på en eller anden måde, så jeg tog - endnu - en hurtig beslutning.

Jeg pløjede DBA igennem og fandt en gammel Giant Defy i størrelse Large med noget Shimano-hejs på til salg i Herstedøster. Den skulle koste 2500, så vi blev enige om en jydepris på 1900 københavnske dollars. Mig af sted til Herstedøster, og lørdag morgen gik turen til fritidshuset med en cykel på bagsmækken.

Jeg kunne samle pumpe, ekstraslanger og lidt reservecykeltøj sammen fra lageret, og på cyklen var det egentlig kun sadlen, der skulle justeres, så var jeg good to go. Så både lørdag og søndag eftermiddag har jeg fået kørt den samme knap 40 km lange tur på de sjællandske landeveje. 

Der er godt nok fint derude i det vestsjællandske, og næste gang må turen gå Tissø rundt eller måske ud til Reersø på kysten. Så selv om det var en impulsiv beslutning, fungerer det allerede fint. Jeg får rekognosceret lidt på vores nye 'hjemegn' og undgår de værste frustrationer over ikke at kunne løbe så langt, som jeg gerne vil.

 

Link to comment
Share on other sites

3 timer siden, Gregers TF skrev:

Har du prøvet voltaren?

Ork ja, Voltaren Forte, Ipren-salve, you name it. Det har desværre 'sat sig' lidt mere permanent. Så nu skåner jeg anklen ved kun at løbe korte ture, styrketræne området og bruge cykling til at afreagere på. Cykling er meget skånsomt og påvirker det ikke negativt, så det kan være, det bliver et forår i sadlen :superman:

Link to comment
Share on other sites

Posted (edited)

Har lige prøvekørt konceptet med en kort og koncentreret cykeltur midt på dagen, og det kan godt fungere som alternativ til løb.

Min udfordring er, at det passer bedst med træning i frokostpausen, for efter fyraften skal der gås med hunden, og så går jeg generelt bare i aftenmodus. Men da jeg har kontor hjemme og selv bestemmer over min tid, kan jeg til gengæld rive en time til halvanden ud af dagsplanen midt på dagen.

Det er jo perfekt til løb, men lige presset nok til cykling. I dag prøvede jeg dog at lægge tingene parat, hoppe i tøjet og nappe en hurtig 30 km-tur på Brutus, og det kan faktisk godt lade sig gøre uden at ødelægge hele dagsprogrammet. Og selv om det ikke er langt, så bidrager det lidt til cykelfornemmelsen alligevel.

I morgen står den igen på en lille løbetur, men nu ved jeg, at jeg kan lave lidt vedligeholdelsescykling på en hverdag også, så det giver lidt ekstra variation og frihed. I weekenden satser jeg dog på en lidt længere cykeltur, så jeg kan komme op på distancen ned til fritidshuset.

Herfra hvor jeg bor, er det jo en evig udfordring med at komme ind og ud af byen. Det tager en evighed med de mange stop ved lyskryds, men det er der jo ikke så farlig meget at gøre ved. Det nemmeste ville være bare at køre ned til rundstrækningen på Avedøre Holme, men den er sgu for trafikeret i hverdagen, til at jeg gider/tør ligge og køre rundt på den.

PS: Ved nærmere eftertanke var det nok det fede ved at cykle en tur nede fra huset på landet. Jeg trillede lige de 50 meter ud af området, og så var jeg på landevejen. Det er jo også det, jeg kender fra mine cykelsportsdage. Der trillede jeg ud for enden af den vej, vi boede på, drejede til venstre, og så begyndte landevejen. 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Hvis du alligevel besværer dig ud til Avedøre Holme, så ligger den lige til højreskøjten, at tage den op over Col de Kalveboderne - aka motorvejsbroen ud til Amager. Halvvejs nede drejer du 180 grader til højre.
Drejer du til venstre for enden, har du lidt over 7 km bilfri træningsrute henover diget. Jo bedre vejret er (og weeekend) jo flere civilister er der, som ikke er indstillet på at der køres hurtigt. Ellers er det kun ved fiskepladsen, badebroen og de to fugletårne, man måske kommer til at lette trådet.

Stadig tifold bedre end Avedøre Holme! 

Du kan i stedet dreje til højre og tage stien op til Sjællandsbroen. Det giver og også nogle gode minutter. Der er dog lavet en stor badeplads midtvejs, hvor (jeg synes) det er ufint at køre hurtigt.

Tværs over Fælleden er fint til junk-km og hygge, men egner sig ikke til at man kører hurtigt. Stien er bumlet og ude ved Ørestad er der fyldt med børn og hundeluftere. Og de hader cykelryttere af et ondt hjerte.

Link to comment
Share on other sites

14 timer siden, Gregers TF skrev:

Hvis du alligevel besværer dig ud til Avedøre Holme, så ligger den lige til højreskøjten, at tage den op over Col de Kalveboderne - aka motorvejsbroen ud til Amager. 

Det er rigtigt, Col de Kalveboderne kender jeg, der er lidt stigning på (hvad der ellers er sjældent på de kanter). Det skal jeg da huske :cool: Selve diget er jeg ikke så glad for at køre på.

Link to comment
Share on other sites

Har i øvrigt haft mine årlige 'sundhedsuger'. Min tandlægetid her tidligt på foråret lander som regel samtidig med min årskontrol for blodtrykket, så jeg har været igennem hele møllen. Heldigvis med grønt lys hele vejen.

Tandlægen var nærmest begejstret for min tandhygiejne, og der var ikke optræk til huller. Alle tallene fra blod- og urinprøven hos lægen lå inden for normalen. Natrium var lige oppe at kysse loftet, men det er mindre vigtigt. Bedre var det, at mit kolesterol ligger godt under grænseværdien. Så alt godt.

Når jeg har lægen for mig selv, får jeg altid fyret lidt ekstra bonusspørgsmål af, og denne gang bad jeg ham også lige tjekke ryggen for eventuelle modermærker og andet, der skal holdes øje med, men der var ikke noget at berette.

Med andre ord: Jeg har det som en gammel Ford Fiesta, der har klaret endnu et syn :beerchug:

Link to comment
Share on other sites

Nå, jeg får da løbet og cyklet lidt, så det er ikke den rene dovenskab :raisebrow:

Anklen opfører sig nogenlunde, så indtil videre fortsætter jeg bare mit 'blandingsmisbrug' med både løb og cykling uden de store fremtidsplaner. Det gode ved en periode 'in-between' er jo, at man kan gå og gøre sig lidt tanker om, hvordan man kan udfordre sig selv lidt, når biostilladset igen er helt på plads.

Det kunne sagtens være ved at skrue yderligere op for enten cykeltræningen eller løberiet. Men man kunne jo også tage nogle gode ture på cyklen og så bare løbe lidt kortere, men hurtigere. Jeg er virkelig glad for cykelturene lige p.t., og jeg kunne jo bruge to af dem om ugen til at få tilfredsstillet 'den lange tur' og så til gengæld nøjes med at løbe kort for ikke udfordre kroppen alt for meget.

Jeg sidder og bladrer i min træningsdagbog (løb) fra 1982. Da løb jeg en hulens masse kilometer om vinteren for at få et godt grundlag til hurtighedstræningen om foråret. Men når jeg så ser på specialtræningen fra april til juli, så kan jeg godt huske, at jeg virkelig godt kunne lide de (meget indviklede) træningspas på stadion med hurtige intervaller af alle mulige slags (som dengang skulle give hurtighed til en 5000 m).

Den vej kunne man jo også gå ned ad, og nu kommer vi til pointen: Jeg kan simpelthen intet finde om træning til mellemdistance for den gamle løber. ALT begynder ved 5 km og lægger mest vægt på halvmaraton og maraton. Det er, som om de kortere distancer er forbeholdt de unge løver, og det er egentlig spøjst.

Ja, jeg tænker bare højt. Men en fornuftig motion i balance kunne da sagtens være nogle gode lange ture på racercyklen kombineret med færre kilometer løb (måske højst ture på 7-9 km) suppleret af nogle pas på stadion. Jeg holder meget af at træne intervaller på stadion, og jeg har jo adgang Rødovres udmærkede atletikbane.

Nå, jeg tænker videre ...

 

 

Link to comment
Share on other sites

Posted (edited)

I dag har jeg virkelig ærgret mig over, at de lette Tune-hjul fra Tyskland tilsyneladende er gået tabt i et uendelig dybt datahul mellem DPD og PostNord. Pakken blev for snart en måned siden sat til returnering, fordi de påstod, at de havde forsøgt at aflevere den. Nu kommer der hver anden dag en ny melding i min PostNord om, at pakken er på en terminal i enten Danmark eller Tyskland. Afsender er lige så mystificeret, og det er som sædvanlig umuligt at komme til at tale med et levende menneske. 

Jeg ved ikke, hvor mange hundrede pakker, jeg har sendt og modtaget, men det er altså første gang en pakke er gået i et uendeligt cyberloop, uden at nogen kan fortælle, hvor den rent faktisk befinder sig. Højst mystisk.

Nå, men grunden er, at jeg tog ned til Avedøre Holme for at køre tre omgange på rundstrækningen. Det gik for så vidt fint, men man skulle edderbukkeme holde godt fast i styret i sidevinden. Det blæser pænt derude, og når man lige kommer fri af hække og huse, og der står en frisk blæst ind fra siden, så river det sgu godt i sådan nogle høje profiler.

Nå, men jeg har overlevet og venter stadig pænt på nogle mere sidevindsegnede hjul

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share