Motion i balance™

[Henrik S.]

Last Woman Standing

BBC har åbenbart kørt en programrække – Last Woman Standing – hvor kvinder rejser jorden rundt for at prøve forskellige ekstreme udfordringer. En af dem har været at løbe med Tarahumara kvinderne, når de giver den gas med deres hjemmelavede spil, der involverer løb i hjemmelavde sandaler over uvejsomt terræn. Det er ret herligt at se dem drøne afsted i farverige gevandter …

[Henrik S.]

Hva' dælen blev der egentlig af Nena?

Tja, hun slap sine 99 Luftballons og fik en flot karriere i tysk rock. Sidste år udgav hun et ret stærkt album, hvor der er en underskøn ballade på. Nu har de fleste danskere et lidt mærkeligt forhold til tysk, men det her er altså bare en flot sang. Punktum. Årgang 1960 rules . Vi gamle kan endnu

[Henrik S.]

Træningsupdate - advarsel: Optimisme forude!

Selv om det unægteligt er en trist dato i dag, så slutter min uge på en optimistisk tone, hvad angår træningen. Sidste uge var egentlig også okay, og lige nu synes jeg egentlig, at jeg har mere styr på lortet end lort på styret.

Mandag

Jeg tillod mig at holde helt og aldeles træningsfri med et minimum af fysisk udfoldelse. Dagen indeholdt en masse arbejde, men der var ikke andet, der gav mig sved på panden.

Tirsdag

Jeg lagde vejen omkring FW i Lyngby for en omgang styrketræning. Så spændte jeg løbeskoene på og løb lidt nord ud af byen og rundt i Sorgenfri parken. Ikke særlig langt, vel sådan cirka en 4-5 km, men med fint overskud.

Onsdag

2 x 5 km transportløb. Jeg skulle aflevere bilen til service, så jeg løb hjem fra værkstedet om morgenen og derhen igen sidst på eftermiddagen for at hente kareten. Igen en ganske god løbetur uden nogen form for diskussion med bentøjet.

Torsdag

De fysiske udfoldelser begrænsede sig til en pæn omgang transportcykling mellem en lind strøm af møder. Det er jo på sin egen måde også en del af træningen, da det tjener som fin restitution efter en løbedag.

Fredag

En god omgang styrketræning i den lokale FW efterfulgt af en lille time på en solospinningcykel. Jeg koncentrerede mig om nogle tunge pas for lårbasserne og nogle pas, hvor der var ganske godt pres på pulsen. Det rev i hvert fald godt i lungerne bagefter.

Lørdag

Morgen: En bette morgenjoggintur i nabolaget. Nok kun omkring 3 kilometer, men alligevel en god måde at komme i gang med dagen på.

Eftermiddag: Den gamle Bianchi blev trukket af stalden og så tog jeg en trilletur nordpå, en gang rundt på Tyren og hjem, ialt knap 51 km med 30,3 km/t i snit. Jeg fik indviet min nye cykelcomputer (en Edge 500 magen til den, jeg havde sidste år, den er super god). Jeg besluttede mig for at holde kæden stram og kadencen høj Tyren rundt (11,4 km) uden dog at syre til, og den blev rundet på 20:40, hvad jeg er okay tilfreds med. Turen finder du her

Søndag

I dag har jeg så igen været tre gange rundt på nærmeste moserundtur i stil med sidste måned for at komme nærmeste mit Base Pace og Race Pace i henhold Matt Fitzgeralds retningslinjer. Jeg har så småt taget hul på den mere specialiserede træning, og derfor tog jeg samme tur som sidst. Efter lidt opvarmning tager jeg turen, som er præcis 2,41 km, tre gange. Første tur er Base Pace, sidste tur er Race Pace og den midterste ligger midt imellem. Jeg holder ikke pause, så jeg løber de 7,23 km ud i ét, men skifter bare et gear op for hver runde. Denne gang landede jeg på:

1. runde: 2,41 km med 4:36 min/km

2. runde: 2,41 km med 4:14 min/km

3. runde: 2,41 km med 4:00 min /km

Efter lørdagens cykeltræning kunne jeg ganske vist ikke løbe mig helt ud, men jeg synes selv, at de tre trin er ramt flot. Og pulskurven er jævnt stigende. Du kan se turen her

Lige nu har jeg forbløffende friske ben uden ømme lægge eller noget. Det er da god grund til optimisme, for der er masser af fart i benene endnu. Og det er godt nok spas bare at tage ud og give den gas i stedet for at skulle igennem tonsvis af træls kilometer først

Mit eneste aber dabei er egentlig, at jeg stadig mærker lidt gummiagtig modstand i mit venstre knæ, når jeg går ned på hug. Men det får jeg forhåbentlig afklaret den 10. oktober på idrætsklinikken på Bispebjerg. Jeg krydser selvsagt fingre for, at min menisken klarer frisag.

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Farvel til en trofast træningsmakker

Jeg er blevet glad for min Bianchi, selv om stellet strengt taget er lige lovlig stort og nok skal skiftes ud på et tidspunkt. Hvis jeg får samlet den anden Bianchi Vento 504, så kunne den godt fungere som vinterracer, for jeg tror, der er rigelig plads til at montere skærme på den. Det betyder, at min trofaste Cannondale R600 er lidt til overs, og det har jeg taget konsekvensen af og solgt den her i weekenden. Den gjorde det nu godt i 2005-2007, før jeg gik carbonvejen. Jeg fik kørt nogle kilometer og en del motionsløb på den. Blandt andet et Sjælland Rundt på 9:03, hvad jeg var meget stolt af. Så farvel du gamle, det har været en fornøjelse. Du har heldigvis fundet et godt hjem i Måløv hos en begejstret Cannondale-mand

[Henrik S.]

Jeg trækker lige lidt i land

Her til morgen kan jeg alligevel godt mærke, at jeg har haft en uge med jævnt stigende aktivitetskurve. Man skal vel også være mand nok til at indrømme det, når bentøjet er lidt ømt. Heldigvis på den gode måde i form af almindelig træthed efter en god indsats. Det passer nok meget godt, at jeg for tredje gang skal ind til byen og have et knæk herinde i eftermiddag.

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Mandag morgen for Pavlov's hund

Russiske Ivan Pavlov udførte engang nogle eksperimenter ved hjælp af hunde. Når de hørte en bestemt lyd, var der mad. Ret hurtigt forventede de mad, når de hørte lyden, selv om der ikke var skyggen af en madskål. Det er sådan en refleksbetinget forventning.

Jeg har det på samme måde med netradioen Groove Salad fra stationen Soma FM. Når jeg tuner ind på den og lader den køre ret lavt i baggrunden, så skal der arbejdes. Og det skal der mandag morgen. Vuf!

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Et sikkert tegn på efterår

Det er et sikkert tegn på, at efteråret nærmer sig, når jeg i ramme alvor sidder og kigger FWs spinninghold og tænker, at ja, det kan også være en mulighed at trække inden for og snuppe en spinningtime engang imellem.

I mine første to år som tilbagevendt i cykelsadlen (det var 2005-2007) kunne jeg køre 8-10 spinningtimer om ugen vinteren igennem. Det fatter jeg ikke helt i dag, hvor det står for mig som noget af det mest kedelige …

Meeeeen når DMI på et tidspunkt begynder at love slud og storm, så kan det da godt være, at det bliver et realistisk alternativ, selv om jeg aldrig kommer op helt det antal timer igen.

Umiddelbart ser det desværre ud som om, at mesteren af nærdødsspinning – Sune fra FW i Valby – ikke er der mere. Det er et stort minus. Gad vide, om han er rykket til et andet center. Hos ham får man som regel lyst til at køre sig helt ud i hegnet.

[Henrik S.]

Lørdag den 10. september var egentlig en møgdag

Det var i lørdags, at jeg skulle have stået på startstregen til mit bjergmaraton i Schweiz. Den plan måtte jeg opgive for snart et stykke tid siden, men det var alligevel lidt øv at sidde herhjemme, når der var smældende blå himmel og stærk solskin i Interlaken. Ja, for lige at pine mig selv lidt ekstra var jeg lige inde for at tjekke vejret, og den var god nok: Traditionen tro var det fantastisk på de kanter.

Den blev vundet på imponerende 3:01 for herrerne og 3:29 for damerne. Og det skal siges, at der er 1829 højdemeter og 305 meter fald på strækningen, som på sine steder er ekstremt stejl. Det er godt nok nogle imponerende tider, når man tager omstændighederne i betragtning. Som det ses her, bliver der da også indimellem gået i stedet for løbet.

Nå, nu er det altsammen historie, og jeg er jo egentlig godt i gang med at træne aligevel, så jeg skal ikke klage. Næste år har det samme maratonløb 20 års jubilæum, og det det giver plads til dobbelt så mange deltagere (8000), fordi de løber både lørdag og søndag. Så det kan da være, at jeg genoptager planen. Under alle omstændigheder venter jeg med planlægningen og går lidt mere ydmygt til værks.

PS: Manden med sækkepiben er åbenbart en tilbagevendende tradition til løbet. Som om det ikke var slemt nok med de stejle stigninger

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Er der fordele ved ikke at eje en iPhone?

Det hører til livets store mysterier, hvorfor jeg aldrig har fået mig en iPhone. Jeg har nemlig altid (=siden 1990) arbejdet på Mac. I faglig sammenhæng har jeg aldrig benyttet mig af andet end Apples produkter, så det lå ligesom til højrebenet. Men det er endnu ikke kommet så vidt. Og en af fordelene ved at gå Android vejen er denne her fremragende online radio, der kan modtage netstationer som dem, jeg har nævnt øverst på siden. Der findes formodentlig en lignende player til iPhone, men endnu er vi nogle (meget få), der ikke har overgivet os

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Bjergtaget

Som det tydeligt burde fremgå af denne log, så har jeg decideret svaghed for bjerge. Cykling, vandring, løb. Hvordan det end foregår, så er det bare fantastisk i bjergene. Jeg burde sandsynligvis være født i Alperne i stedet for Danmark, men det er lidt sent at ændre på. Så kan man jo altid nyde Ueli Stecks rekordhurtige klatring op ad Eiger. Det er ikke en film for sarte sjæle med hang til svimmelhed

http://www.youtube.com/watch?v=G-dPjDYVKUY&feature=player_embedded#!

[pesaol]

Et sikkert tegn på efterår

Det er et sikkert tegn på, at efteråret nærmer sig, når jeg i ramme alvor sidder og kigger FWs spinninghold og tænker, at ja, det kan også være en mulighed at trække inden for og snuppe en spinningtime engang imellem.

I mine første to år som tilbagevendt i cykelsadlen (det var 2005-2007) kunne jeg køre 8-10 spinningtimer om ugen vinteren igennem. Det fatter jeg ikke helt i dag, hvor det står for mig som noget af det mest kedelige …

Meeeeen når DMI på et tidspunkt begynder at love slud og storm, så kan det da godt være, at det bliver et realistisk alternativ, selv om jeg aldrig kommer op helt det antal timer igen.

Umiddelbart ser det desværre ud som om, at mesteren af nærdødsspinning – Sune fra FW i Valby – ikke er der mere. Det er et stort minus. Gad vide, om han er rykket til et andet center. Hos ham får man som regel lyst til at køre sig helt ud i hegnet.

Du skal da bare tage Jespers timer om mandagen på Nordre Fasanvej. Der er rig mulighed for at køre sig i hegnet.

[Henrik S.]

Du skal da bare tage Jespers timer om mandagen på Nordre Fasanvej. Der er rig mulighed for at køre sig i hegnet.

Ja, ham kender jeg faktisk godt fra tidligere. Han kører rigtig udmærkede timer. Han råber måske ikke så højt, men timerne har - så vidt jeg husker - et godt, glidende flow. Han kunne helt sikkert være en kandidat, når vi kommer så vidt. Indtil videre håber jeg jo på at der er rigtig, rigtig mange uger, hvor man stadig kan cykeltræne på landevejen.

Faktisk så var der i "gamle dage" i Fitness dk på Nygårdsvej den stik modsatte type af Jesper. Han hed Michael Hammer, og han råbte så højt, at halve af Østerbro kunne følge med. Han leflede godt nok ikke for sine kunder med sweet talk. Til gengæld blev han så udmattet af kommendotonen, at han de sidste 20 minutter af timen altid gik rundt og fyldte flasker op for dem, der var løbet tør

[Henrik S.]

Nogle gange er verden bare mærkelig

En af fordelene ved stadig at have et teenagebarn boende hjemme er, at man er helt ajour med de mærkelige videoer, der cirkulerer rundt omkring i cyberspace. Tag nu denne her østeuropæiske picnic med et skud ekstra lydkulisse til musikken. Er det ikke bare forrygende, hvordan musikerne fortsætter med at spille, som om intet var hændt? Nogle gange er verden bare underlig

[Henrik S.]

Så er jeg blevet skilt ad og samlet igen

Tredje runde Body SDS gik nummeret dybere end de to første runder. Så jeg er blevet skilt ad, æltet, brækket, knækket i ryggen og klikket i nakken, hvorefter jeg samlede mig sammen, gled i smeltet tilstand ned ad trappen, flød ud over min hverdagscykel og satte kursen hjem over.

Nu er jeg landet i nogenlnde god ro og orden og kan konstatere, at det er nogle rimeligt psykedeliske oplevelser, man får på den konto. Og et overbevisende lærestykke i, hvordan kroppen hænger sammen i én organisme.

Så kommer han til kæbemusklerne, der får et tryk, hvorefter det begynder at summe i hænderne. Så bliver benene bukket sammen og kørt lidt rundt, hvorefter ryggen føles som gele. Det er meget, ahem, interessant. Især når man rejser sig op bagefter og er ret svimmel.

Samtidig føles hele kroppen, som om den er pakket ind i vat og er elektrisk på samme tid. Den eneste gang, jeg har oplevet noget noget lignende, var for mange år siden, hvor jeg prøvede en kæmpe brandert i ouzo. Det havde så nogle ubehagelige eftervirkninger, som jeg trods alt ikke oplever her. Tværtimod har jeg det fint og afslappet lige nu.

Det lader til, at de 14 dages mellemrum er meget velvalgte. Jeg arbejder med nogle øvelser i tiden indimellem behandlingerne, og jeg tror nu nok, at vi har fat i noget af det rigtige ved at få rettet hele kadaveret - specielt omkring hofter, bughule og lænd - ud.

Det gør i hvert fald en forskel. Den endelige vurdering følger, når alle fem behandlinger er gennemført.

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[N Gadegaard]

Det gør i hvert fald en forskel. Den endelige vurdering følger, når alle fem behandlinger er gennemført.

Glæder jeg mig til! Jeg kunne sikkert læse mig frem til det, men hvor og hvad får du behandling for?

[Henrik S.]

… hvor og hvad får du behandling for?

Det foregår hos Body SDS inde i Pilestræde. Og det er jo ikke noget helt specifikt, jeg får behandling for. Men jeg har en ide om, at mine tilbagevendende udfordringer med bentøjet måske skyldes en mere grundlæggende ubalance i kroppen/hoften/ryggen. Body SDS er et "hjemmelavet" system, hvor man arbejder med massage, kiropraktik og meget mere i en blanding. Og - frem for alt - med åndedrættet. Jeg har stor fokus på at "lære" at trække vejret og at bruge vejrtrækning til at finde indre ro.

Det lyder som det rene voodoo, men føles nu ikke så mystisk, når man prøver det. Man må jo gå ind i det med positive forvenntinger. Ellers må man hellere holde sig væk. For man skal også være forberedt på, at behandleren kan spørge om ting, der ligger lidt uden for en normal fysioterapeuts spørgeramme. "Har du mistet din mor?", spurgte min behandler fx om i dag, mens han rodede rundt med fingeren presset ret dybt ned i bughulen. Og jo, det er så nogle år siden, men så fik vi os en lille snak om det.

Edited September 12, 2011 by Henrik S.

[Lars mikkelsen]

Nogle gange er verden bare mærkelig

En af fordelene ved stadig at have et teenagebarn boende hjemme er, at man er helt ajour med de mærkelige videoer, der cirkulerer rundt omkring i cyberspace. Tag nu denne her østeuropæiske picnic med et skud ekstra lydkulisse til musikken. Er det ikke bare forrygende, hvordan musikerne fortsætter med at spille, som om intet var hændt? Nogle gange er verden bare underlig

Ny variant af: Frokost i det grønne. Der er mange måder man kan holde fluerne væk fra leverpostejen. :4mewantfood: :4mewantfood:

[Henrik S.]

Ny variant af: Frokost i det grønne. Der er mange måder man kan holde fluerne væk fra leverpostejen. :4mewantfood: :4mewantfood:

Ja, man må sgu sige, at de fyrer den af. Bogstavelig talt

[Henrik S.]

Endnu et løbeekspertiment

Det var måske ikke verdens smarteste ide at tage ud at løbe dagen efter en Body SDS behandling. Men nu var jeg tilfældigvis lige i Roskilde og måtte lige prøve nogle af mine gamle ture rundt i parkerne. Så jeg lavede et hurtigt stop, en hurtig omklædning og en hurtig omgang sightseeing i Byparken og Folkeparken.

Selv om jeg endnu ikke kan løbe helt igennem – og da slet ikke i dag - så har jeg sådan set taget hul på den fremtidige træning med mere målrettede træningsture i henhold til Matt Fitzgeralds retningslinjer. Det sker ikke med fuld indsats, men for at komme i gang med at vænen kroppen til det.

Hans grundstruktur er - som tidligere nævnt - den enkle, at han arbejder med tre såkaldte key workouts om ugen. En af dem skal helst være en tur tæt på ens løbsdistance. Løber man lidt kortere, skal tempoet være lidt over race pace. Og løber man lidt længere, kan tempoet ligge lidt under. Det er til at huske.

De to andre key workouts kan så være bakkeløb, fartleg, intervaller o.lign., hvor man presser pulsen og vænner kroppen til at føle sig godt tilpas ved høj hastighed. Det skal bankes ind på øverste etage, at det er okay at løbe stærkt, så hjernen ikke begynder at lukke kroppen ned (populært sagt).

Disse tre runder skal gennemføres med høj indsats. Derudover kan man så fylde på med restitutionsture, styrketræning, smidighed og krydstræning (for mit vedkommende cykling) de øvrige dage. En meget enkel grundstruktur, som så anvendes med forskellige distancer alt efter, hvad man sigter imod.

I dag blev kun en lillebitte forsmag på bakkeløb, men på trods af ømme ben, var det egentlig en smal sag at få pulsen lidt op. Og jeg kunne sagtens huske de gamle ture på stierne, som jeg brugte, da jeg boede i Roskilde i de unge år. Det er nogle fede løbebaner.

Her på hjemmebanen, vil jeg nok bruge "dødsruten", som den populært kaldes. Det er vejen midt op igennem Bispebjerg Kirkegård, der lang og pænt stejl. Den kan indgå i en lignende god runde, når pulsen skal i vejret. Der er også stejle knolde ovre ved Høje Gladsaxe.

[Henrik S.]

Inspirerende video :walking:

[Gregers TF]

Ville det egentlig være til noget nytte at gå i dem - altså f. eks. når man handler og bare ellers tøffer rundt ude i virkeligheden?

[Henrik S.]

Ville det egentlig være til noget nytte at gå i dem - altså f. eks. når man handler og bare ellers tøffer rundt ude i virkeligheden?

YES!

Jeg har den klassiske "tøffel" fra FiveFingers, som jeg bruger som hjemme-/udesko. Man har super god kontakt med underlaget og får helt klart barfodsfornemmelsen uden at få sorte fodsåler

Det er afgjort med til at styrke foden, og så må man bare tage det med, at nogle folk kigger lidt skævt til dem. Også rigtig gode, når man styrketræner i fitnesscentret. Man slipper fødderne fri.

[Gregers TF]

YES!

Jeg har den klassiske "tøffel" fra FiveFingers, som jeg bruger som hjemme-/udesko. Man har super god kontakt med underlaget og får helt klart barfodsfornemmelsen uden at få sorte fodsåler

Det er afgjort med til at styrke foden, og så må man bare tage det med, at nogle folk kigger lidt skævt til dem. Også rigtig gode, når man styrketræner i fitnesscentret. Man slipper fødderne fri.

Det må jeg lige arbejde lidt videre med - jeg kunne forestille mig at det måske strander i om jeg kan have min hælkile i men det må vi se.

[Henrik S.]

11.995 kr. for en Cannondale TT-bike?

Tja, de sælger åbenbart lettere brugte racere hos det her udlejningsfirma på Gran Canaria. Hvis man lige var i markedet for en TT-cykel med 56 cm stel, så kunne det da være en mulighed, selv om man nok lige skulle se nogle pics af den reelle model først. Men der er stadig noget garanti på dem. De har også en Synapse i min størrelse. Fristende. Men jeg har jo valgt at gå til stålet indtil videre

Cannondale Slice TT

Edited September 15, 2011 by Henrik S.

[tjr]

Inspirerende video :walking:

[media]http://www.youtube.com/watch?v=cYxyo_9DQOg&feature=youtu.be[/media]

Åh jøsses hvor er de selvfede. Det ender med at folk tror man er "én af dem" bare fordi man har VFF'ere på.

Jeg synes også Apple lever noget dejligt hardware - jeg vil bare helst ikke være "én af dem".