Motion i balance™

[Henrik S.]

Uge 38

I forlængelse af min SøndagsStatus™ ¬– det forrige indlæg – og efter at have set den afsluttende spurt op ad Geels Bakke, som blev kørt lige efter bogen af Cav, er det på tide med en opsummering af ugens træning. I sidste uge skruede jeg jo igen lidt op for løbetræningen, og jeg er egentlig fortsat ad samme spor i denne uge.

For ikke at tage nogle chancer, så "markerer" jeg mest de hurtige pas, men derudover har ugen faktisk budt på noget nær det træningsprogram, jeg skal køre vinteren igennem, hvis jeg lægger mig fast på at løbe en hurtig 5 km igen.

Det vil sige, at den har kørt efter Matt Fitzgeralds retningslinjer med tre key workouts – to med kortere intervaller og en længere tur, der ligger lige umiddelbart under race pace. Derudover en del restitutionsture plus ikke mindre end to træningsfrie dage.

Det har betydet to ting: Dels har der ikke rigtig plads til cykel- og styrketræning. Og dels har jeg taget morgenerne til hjælp med morgenjogging både tirsdag, onsdag og torsdag.

Ugen har rykket hurtigheden lidt og gjort mig en smule mere klar til den fremtidige træning. Stille og roligt vil jeg overbevise hjernen og kroppen om, at det er okay at give den gas. Efterhånden vil der komme lidt mere distance og en del mere tempo på (forudsat naturligvis, at benen vil være med til det).

Mandag

På nær lidt transportcykling helt og aldeles træningsfri.

Tirsdag

Morgen: Knap 3 km morgenjogging rundt om nærmeste mose.

Eftermiddag: Knap 7 km løb fra FW Nørebro hent til grusbanen ved Genforeningspladsen, hvor jeg 4 x 400 meter stille og rolige ryk med 200 meter jogging imellem dem. De 4 x 400 m blev løbet i et tempo på ml. 3:47 og 3:54 min/km.

Onsdag

Morgen: 3 km morgenjogging i nabolaget, stille og roligt.

Eftermiddag: VM Sightseeing™ som tidligere beskrevet. Ialt 8,3 km løb omkring enkelststartsruten i Hellerup.

Torsdag

Morgen: Knap 3 km morgenjogging rundt om nærmeste mose.

Eftermiddag: 7,5 km løb med 3 x 1000 meter intervaller i Fælledparken i et tempo på mellem 3:53 og 3:58 min/km.

Fredag

Utterslev Mose Rundt Classic. Det er knap 8,5 km, som blev afviklet i god ro og orden på 4:54 min/km.

Lørdag

Fuldstændig træningsfri. Til gengæld med en masse fornøjelige familieforpligtelser. Pragtfuld dag, men helt og aldeles uden sved på panden.

Søndag

Eremitageruten. Der er kun 14 dage til det årlige Eremitageløbet, og det fik jeg en god debut på 89 eller 90. Siden har jeg løbet en tre gange og har altid godt kunnet lide ruten. Så jeg blev inspireret af det fantastiske vejr, kørte ud til Fortunen, fandt startstregen og satte uret i gang. Det landede på 57:41 for de 13 ,3 km, som ruten er på, hvad jeg er fint tilfreds med (det svarer til 4:20 min/km).

Dagens tur rundt i Dyrehaven finder du her – og nej, min puls var ikke oppe på 181/min efter 5 minutter. Det er rigtig mange år siden, den sidst var oppe i det luftlag. Min Garmin har en irriterende vane med at lave en forkert måling en gang eller to på de fleste ture. Måske er det forstyrrelser fra bølger i luften, hvad ved jeg. men det mudrer billedet og gør de øvrige udsving lidt sværere at aflæse.

Edited September 26, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Work in progress

Min kommende vinterracer er i øvrigt ved at tage form. Det bliver en rigtig 90'er Bianchi, og det kommer vel til at stå mig i omkring 3500 kr. Det har så givet nogle kompromiser som fx den sorte saddelpind, men what the hell, det er der ingen, der ser på de kolde landeveje til vinter. Fordelen ved den i forhold til min gamle Cannondale er, at det blive rnoget lettere at finde plads til skærmene.

[Henrik S.]

Berlin bekræfter tendens

Tidligere i bloggen har vi diskuteret, hvordan flere og flere løber maraton, men at tiderne samtidig går nedad. Helt fremme blev der i Berlin Marathon ganske vist sat VR i år, men også her er gennemsnitshastigheden gået ned.

Sakset fra Politiken:

I den anden ende har vi selvfølgelig resten af de omkring 35.000 deltagere i Berlin Marathon 2011. Og hvis man skal se på deres tider, så ser det ærlig talt lidt sløjt ud. Flere deltager år for år, men hastigheden falder samtidig.

Hvis man tager Berlin Marathon for 20 år siden altså i 1990, så var 68 procent af de 23.000 deltagere kommet i mål inden fire timer.

Sidste år var antallet af løbere vokset til 34.000, men kun halvdelen af dem (49 procent) klarede en tid under fire timer. Til gengæld er der 11.000 flere, der får sig en rask bytur og en masse frisk luft.

Læs artiklen

Edited September 25, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

1980'erne – dem savner man på sådan en mandag morgen

Der var simpelthen højere til både himlen og håret dengang

[Henrik S.]

Flink med link

Hvis du ikke er bange for lange afhandlinger, så har Posemanden lige lagt et link ud til et studie, der godtgør, at såkaldt barfodsløb har langt lavere "peak impact" end løb med hightech løbesko. Den godtgør vist også, at det kræver vejledning, før man kaster sig ud i det, men jeg har ikke selv fået studeret den endnu. Bemærk: Det er en ordentlig moppedreng af en pdf-fil, så du skal ikke hente den på din smartphone.

Experiments

Samtidig fortsætter debatten om de kære fødder i alle mulige medier. Her er et eksempel fra Guds eget land:

You Walk Wrong

Min flinke-linke-service er givet videre råt for usødet under inspiration fra Posemanden. Han tilbyder også kurser i løbeteknik, der skulle være udmærkede. Har overvejet at deltage i et for at arb ejde et skridt videre med teknikken, men har ikke fået snøvlet mig asmmen til det. Det kunne strengt taget godt være et efterårsprojekt.

Posemanden på Facebook

[Henrik S.]

Celeb News™

George Clooney er blevet gift i Norge. Ja, hvem havde troet det

[Henrik S.]

MOL giver genlyd i USA :4thumbup:

Den massive overgang af MOL-atleter til triatlon-sporten er ikke gået ubemærket. Helt ovre i USA har de mærket tendensen, og det har nu fået den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong til at genoptage tri. Og han kan åbenbart stadig, den gamle

Lance i Utah

[Henrik S.]

Dekonstruktivistisk Kropsmetafysik™

Dagen har budt på fjerde og næstsidste behandling hos Body-SDS i denne omgang. Traditionen tro løsnede behandleren op for hele mit gamle kadaver med hans blanding af håndspålæggelse, voodoo og tågesnak kombineret med håndfaste stræk og knæk. Er ved at blive mere erfaren i at tage imod, og derfor tager han godt fat. Det gælder om at være der med udåndingen, når han rammer de ømme punkter.

I dag gik det så op for mig, at jeg simpelthen bliver vred på ham, når han bearbejder de mest ømme punkter i kroppen. Havde jeg større overarme og tendens til voldelig adfærd, ville jeg have klappet ham et par på hovedet, forklarede jeg ham. Det var han så meget begejstret over at høre. "Nu rykker det," forklarede han. Og rykkede i tæerne, så det sagde knæk.

Det siger så også knæk, når han ruller hovedet rundt (mit hoved, altså) og beder mig om at ånde dybt ud. Så får man lige sådan et kiropraktorsmæld i nakken. Han gentager kunststykket nede omkring hoften, der også lige får et knæk. Det kræver dog en kollega, der holder styr på resten af min ryg imens. Når han siger: "Jeg henter lige en kollega", så ved man, hvad klokken er slået.

Men jeg skal da eller lige love for, at man bliver løsnet op. Det bliver mere og mere voldsomt lige efter behandlingen. Jeg føler mig i hvert fald halvfuld og fyldt af en eller anden elektrisk ladning, der får det til at summe i fingerspidserne. Jeg spurgte ham, om der ikke var nogen, der engang blev lidt forskrækkede over den kraftige reaktion fra kroppen. "Jo, men nu tager jeg også lidt hårdt fat i dig," sagde han. Og gad vide, om ikke det var ment som et subtilt kompliment?

Lige nu har jeg det rigtig, rigtig godt. Mørbanket, men behageligt tilpas. Det havde jeg så også i morges, hvor min løbeuge sjovt nok resulterede i forbløffende friske ben. Belært af forrige uges erfaringer vil jeg nu holde hviledag i morgen og så bare lade kroppen være i denne her bearbejdede tilstand, før jeg stille og roligt starter træningen op igen onsdag.

Før jeg flød ned ad trappen for at simre hjemad kiggede vi sammen på et anatomiatlas og blandt på den psoas-muskel, som helt klart er et sted, jeg får ophbet nogle spændinger og noget modstand. Det er den, jeg rammer med den onde foam roller øvelse. Og hvem ved, måske er det den, der driller bentøjet. Den har i hvert fald forbindelse langt ned i benet til knæet. Interessant.

[Henrik S.]

Moonwalk for viderekomne

[Henrik S.]

Her er lidt af en gammel traver …

Ja, endnu engang: løbeteknik. Sorry. Men jeg faldt over en slowmotionoptagelse af et nedslag med hællanding, hvor man næsten fysisk kan mærke i kroppen, at hællanding ikke er det optimale. Forestil dig den energimængde, der kastes op gennem kroppen fra den hårde hællanding. Det er ret voldsomt, og det illustreres tydeligt af videoen.

Filosofien bag hightech løbesko er så, at man bygger hælen højere og højere op samtidig med, at man holder foden mere og mere fast. Problemet er, at det ikke tager nedslaget (hvad antallet af skader dokumenterer), og at selve foden og dens muskler bare bliver slappere og slappere af at blive holdt fast. Det kræver mere dæmpning og styring. Og så har vi den dårlige spiral kørende.

Jeg synes også, at man med lige præcis denne video meget tydeligt får vist, hvordan man med hællanding bremser bevægelsen fremad. Man sætter hælen i foran kroppen og bremser den derved op. Det kræver altså mere energi at løbe på denne måde, fordi man hele tiden skal hen over "det døde punkt". Energien omsættes ofte til lyd, og derfor kan det være en ret støjende affære at se en flok hællandere "flappe" forbi på fortovet.

*Overlærer-mode OFF*

[Elkjærmark]

Jeg spurgte ham, om der ikke var nogen, der engang blev lidt forskrækkede over den kraftige reaktion fra kroppen. "Jo, men nu tager jeg også lidt hårdt fat i dig," sagde han. Og gad vide, om ikke det var ment som et subtilt kompliment?

Og hvorfor tager han så hårdere fat i dig sammenlignet med mængden? Tja, mon ikke det har noget at gøre med en øget kropsbevisthed hos os mere veltrænede athleter?

Jeg har selv fået samme kommentar med på vejen fra min kropsterapeut, som vist arbejder lidt med de samme teknikker som din. Hun fortalte mig, at hun generelt kunne mærke stor forskel på en trænet og en utrænet, i den måde som de åbner op og tager imod behandlingen på. Vejrtrækningen er som du nævner alfa omega for behandlingens virkning, og der påstår hun at en veltrænet har meget mere kontrol sammenlignet med en utrænet, og det gør at hun kan gå dybere.

Giver det mening?

[jebrra]

Pudsigt nok snakkede jeg med min massør om det i mandags, han sagde at han kunne godt mærke jeg trænede for jeg kunne slappe af mine muskler og trak vejret i en god rytme så jeg slappede af. Og derfor kunne han så arbejde meget dybt i mit skrog (føltes som han trykkede på bagsiden af mine ribben )

Så ja tror bestemt at "os" der dagligt bruger vores krop er i stand til at lytte til den og give den besked om at slappe af i langt bedre omfang end utrænede.

just my 0,02$

Jens

[Henrik S.]

Giver det mening?

Ja, helt sikkert. De kan afgjort mærke forskel på folk alt efter træningstilstand. Det må også gøre en forskel, hvor stor man er. Hvis terapeuten først skal arbejde sig igennem, ja, et tykt lag fedt, så må det alt andet lige være en anden opgave end at bearbejde en krop, hvor fedtprocenten er lav, og det er nemmere "at komme til".

Vejrtrækningen spiller afgjort med ind, fordi man typisk arbejder ret intensivt med den, når man træner. Og så er jeg temmelig rundt på gulvet efter en ordentlig behandling, men er ikke forskrækket over det, for hvis man ar prøvet at træne hårdt, er man tit ude i "kriser" uden at panikke.

Så jo, alt i alt går de nok hårdere til de veltrænede. Jeg tror så ikke, at det er nogen garanti for, at man også er god til "at give slip" og tage imod. For træningen kan også give spændinger og "låsthed". Det er vist noget af det, jeg lige skal arbejde med.

[Henrik S.]

Og derfor kunne han så arbejde meget dybt i mit skrog (føltes som han trykkede på bagsiden af mine ribben )

He, he, ja nogle gange må man bare stole på, at de er gode til "at finde rundt" derinde

[Kermit]

Yikes mand, det lyder godt nok voldsomt med det Body-SDS, men ok, har man set "Overcoming" har man også hørt nogle smæld når nakkerne er blevet knækket på diverse ryttere. I hvert fald mere end hvad jeg lige bryder mig om, men virker det så virker det

[Henrik S.]

har man set "Overcoming" har man også hørt nogle smæld når nakkerne er blevet knækket på diverse ryttere.

Præcis Men det lyder altså langt værre udefra end indefra. Jeg har aldrig prøvet kiropraktisk behandling, men der får man jo også det der smæld, når de løsner nakke eller hofte i ét hug. Tidligere stod det for mig som noget af det værste, men efter selv at have prøvet det, må jeg sige, at det er ganske behageligt bagefter.

Edited September 29, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Crap!

Så ser man lige man lige mig. Mere slap end smeltet gedeost. I går og i dag har jeg haft feber og været helt ufatteligt uoplagt, Har fanget en virus af en slags, der gør mig fuldstændig ukampdygtig. Vorherre bevares. På den måde er ugen rent træningsmæssigt blevet forvandlet til en recovery week, hvad der måske egentlig er meget godt, hvis man endelig skal se lyst på det. Hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg så sjældent er syg, for det er da noget af det mest uinteressante at være :4ranting:

[Morten D]

Crap!

Så ser man lige man lige mig. Mere slap end smeltet gedeost. I går og i dag har jeg haft feber og været helt ufatteligt uoplagt, Har fanget en virus af en slags, der gør mig fuldstændig ukampdygtig. Vorherre bevares. På den måde er ugen rent træningsmæssigt blevet forvandlet til en recovery week, hvad der måske egentlig er meget godt, hvis man endelig skal se lyst på det. Hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg så sjældent er syg, for det er da noget af det mest uinteressante at være :4ranting:

God bedring!

Din nye heksedoktor vil sikkert koldsnakke dig til at tro, at det er en helt almindelig (og god) reaktion på behandlingerne.

[Henrik S.]

Din nye heksedoktor vil sikkert koldsnakke dig til at tro, at det er en helt almindelig (og god) reaktion på behandlingerne.

Ja præcis

"Nå, du er sløj. Det er rigtig godt. Det er en sund reaktion. Det går fremad."

"Yeah, right. Det kunne også bare være en infektion, jeg har overtaget fra sidemanden i bussen, der hostede ud over mig."

Man er vel den evige skeptiker. Hvor om alting er, så er det nu allerede ved at gå i sig selv igen

Edited September 30, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Årh, hvor var han cute dengang han havde lidt rundere kinder

[Henrik S.]

Så blev den (næsten) færdig

Jeg kom lidt længere med den anden Bianchi i dag, og den er da stadig en god kandidat som vinterracer. Der er lige nogle enkelte udfordringer: 3ttt styret og Cinelli er ikke 100 procent kompatible. Det er så irriterende, at frempinden næsten kan strammes nok, men alligevel ikke helt, så hvis man bremser hårdt med hænderne oven på grebene, så "vipper" styret en lillebitte smule. Man skal provokere det frem, men jeg ved, at det bliver svært at klare i længden, så der skal findes en løsning. Og så er kassetten alligevel for brugt til den nye kæde, så den kammer over, når der er pres på. Ellers ser det fornuftigt ud. På en ultrakort trilletur, virkede den, som den skulle og passer mig fint. Den står mig vel i 3000-3500 i det hele.

Edited October 1, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Kan man løbe forkert på et stadion?

Ja, det kan jeg i hvert fald godt. Det må være varmen, der steg mig til hovedet i formiddags, for det har da været helt forrygende i dag. Ja, jeg ved godt, at det næppe kommer bag på nogen, at der er sat ny varmerekord i dag, men hold da kæft. Sådan en varme på en 1. oktober

Det var for øvrigt lidt det samme i … 2006, tror jeg. Da var jeg også ude at cykeltræne på raceren i korte cykelbukser i oktober.

Og hvad er så det med stadion? Jo, det viste sig, at min dårligdom var af den forbigående slags. Som typisk mand havde jeg egentlig lagt mig til at dø, men det gik hurtigt fremad. Onsdag fik jeg løbet lidt omkring Lyngby. Torsdag sneg jeg mig til styrketræning. Og fredag løb jeg let fartleg i Søndermarken og Frederiksberg Have. Her kunne jeg mærke den sidste snert af den virus, som så var helt væk i morges.

Fanden – og det gode vejr – tog ved mig, så jeg cyklede til FW på Lyngbyvej, klædte om og satsede på at ramme Sparta (som jeg i mellemtiden er blevet medlem af). De skulle løbe intervaller i dag. Jeg missede dem med få minutter og tog derefter ud at varme op alene i Fælledparken. Så fik jeg lyst til at tage på Østerbro Stadion og løbe intervaller. Det har jeg vist ikke været siden 1982, men hvad, det er vel samme retning rundt

Det viste sig så, at de gode Sparta-folk også troppede op på stadion for at løbe alle mulige intervaller - nogle løb en masse 300 metere, andre løb 2000 metere. Men da var jeg allerede i gang med en pyramide.

Planen var at løbe 400, 600, 800, 1000, 1200 og så nedad igen. Men så løb jeg forkert på den sjette og snuppede en 1400 i stedet for den anden 1000. Det gjorde nu ikke så meget, for jeg løb ret konservativt, især på de lange. Men det var nu en fin omgang træning alligevel. Det er godt nok underholdendenbare at give den gas i stedet for at skulle ud på de lange, langsomme ture

Det blev til ialt 14,24 km med følgende intervaller angivet med tid/kilometer

400 m @ 3:42

600 m @ 3:43

800 m @ 3:46

1000 m @ 3:40

1200 m @ 3:54

1400 m @ 3:55

800 m @ 3:53

600 m @ 3:45

400 m @ 3:41

Det må blive 7,2 km intervaller i det hele. Løbet i frisk tempo uden at gå til grænsen. Pulsen sniger lige op til syregrænsen og falder betryggende hurtigt imellem intervallerne, hvor jeg holdt mellem 2 og 2,5 minutters pause.

[Henrik S.]

Optimist som altid …

… har jeg i øvrigt meldt mig til dette arrangement på 10 km distancen:

Frost Cup

Jeg aner af gode grunde ikke, hvordan det kommer til at gå med træningen, men da alle fire afdelinger stort set løbes i min baghave, så er det da oplagt at bruge dem som pejlemærker.

[Henrik S.]

Morgenjogging

For en gang skyld var mobilen med i lommen, så jeg skød nogle billeder af en oktobertung stemning af dis omkring mosen. Det er godt nok en smuk årstid og samtidig lidt vemodig. Der er lidt lukketid over det. Holder meget af denne årstid …

Edited October 2, 2011 by Henrik S.

[Lars mikkelsen]

Morgenjogging

For en gang skyld var mobilen med i lommen, så jeg skød nogle billeder af en oktobertung stemning af dis omkring mosen. Det er godt nok en smuk årstid og samtidig lidt vemodig. Der er lidt lukketid over det. Holder meget af denne årstid …

Både billeder og træning ser da fint ud. Jeg skal selv til Ikast og hente en ny linse idag og siden løb omkring aftenstid. Det varme vejr har dog fyret op under min høfeber så jeg byder snart Kong Vinter velkommen med åbne arme ;o)