Arnes log - 3 udgave

[Niske]

Arne,

Jeg mente ikke at du lød bitter, blot at det er bitter for dig at det sker, især når man ser den store arbejdsindsats, og de tanker der bagved.

:)

Niske

[b_skaal]

husfyssen er i byen fra onsdag til søndag, hvis du skal have indkasseret din fødselsdagsgave... kan være det hjælper på trænings-bøvlet? :doctor:

[Arne]

En overvindelseshistorie - en dag i livet den 16/11

Jeg mindes klart hvor svært det var at gå indenfor første gang i Multisport på Amager i efteråret 2002… Mine fordomme om fitnesscentre var voldsomme – og min blufærdighed mht. at skulle vise mig selv der i et par stramtsiddende cykelbukser ikke mindre. Uden Mette til at tage imod mig ved fortovskanten var det aldrig lykkedes. Som jeg sagde til en gruppe fysioterapeuter for nylig – ”I tror måske at I ved hvor svært det er for en meget fed at gå ind i et center – det gør i ikke – det er mindst lige så svært som det ville være for jer at komme første gang til hofbal – alene og i en gammel kedeldragt”.

Hvorfor kommer jeg ind på det nu? Jo for som allerede nævnt, så trænede jeg i Scala i går. Fitnesscenteret i Scala har altid haft en særlig symbolsk betydning for mig. Det var et af de første store centre i København – ja jeg ved godt at for alle jer på under 30 har der aldrig eksisteret en verden uden fitnesscentre – men det var altså en gang noget nyt i Danmark.

Fitnesscentrene kom sammen med resten af 80´er dekadencen. Det ene øjeblik var alle pædagoger venstreorienterede og den bedste måde at score på, var via et strikket trøje, en guitar og den rigtige parole – i de næste øjeblik skulle man være en super dansende cool fitness fyr…. Vi var alle meget bange der for små 25 år siden. Der stod mængder af mellemdistancerakketer på europæisk grund, en gammel upålidelig B skuespiller var præsident i USA og de gamle mænd i Moskva virkede frygtsomme og paniske… Politik var ikke til at holde ud – så i et angst årti skiftede fokus fra det åndelige til det fysiske.

Personligt hang jeg godt og grundigt fast i det politisk – desuden var jeg foreningsmand når det galt idrætten. Fitnesscentrene var en trussel mod den organiserede idræt, med deres fokus på individualitet frem for det fællesskab – eller solidaritet som nogle af os der var håbløst tabt bag vognen stadig udtalte det, som var normen i foreningsidrætten.

Ingen skulle få mig til at sætte mine ben i sådan et center, som for mig udstrålede tidens dyrkelses af Narcissismen – mig, mig, mig … til helvede med verden – den kan vi ikke gøre noget ved alligevel – det går mod ragnarok og jeg skal bare have det så sjovt som muligt så længe som muligt. Sådan så 80´erne ud…

Bedre blev det jo ikke af, at jeg i de år gik fra at være en 90 kg mand i ok fysisk form – lidt buttet men vandt til træning og fysisk arbejde på et avistrykkeri, til at være en kornfed 180 kg mand der var 25 minutter om at gå de 450 m fra RUC til Trekroner station.

Jeg havde lagt 20 års engagement i foreningsidrætten bag mig – tanken om at begynde at træne i et motionscenter begyndte at dukke op i min bevidsthed. Det føltes som forræderi – men det ville jo være så praktisk – og var det ikke efterhånden alle slags mennesker der kom der – ikke bare yuppierne og wannabess der kom der?

Jeg boede på Vesterbro og kom ofte forbi Scala – Form og Fitness der har altid gjort hvad det kunne for at bevare eksklusiviteten. Jeg boede lige ved siden af det der nu er SATS Vesterbro – det var et proletar fitnesscenter – åben ud mod gaden – ingen fancy reception med en perfekt blondine bag skranken – helt anderledes med Scala – flot indgang – beliggenhed under ovenlys vinduer på 5 sal – her kom ”de rigtige mennesker”…. Det har altid for meget stået som symbolet for meget jeg ikke brød mig om – samtidigt med at det ramte mine egne massive mindreværds komplekser over min håbløst utrænede og kornfed krop – 80´erne var ikke gået sporløst hen over mig….

Det var også det billede der gjorde det svært for mig at forstille mig at skifte fra Multisport til SATS i Parken – men nu kendte jeg jo via MOL nogle ganske flinke mennesker der kom der – og så var der jo lysten til at træne under Chris MacDonald…

Så mht. Parken er historien vist allerede fortalt. Men søndag stod jeg til ansigt med mine gammle fordomme på ny. Jeg ville køre en søndagstime med Lasse Traff – og det forgik oppe i glaskuplen på 5 sal i det mere og mere sørgeligt udseende og tomme Scala…

Efterhånden er jeg totalt ligeglad med hvordan jeg ser ud når jeg bevæger mig rundt i diverse SATS centre. Det ene par af mine cykelbukser er lappet sammen, og trods vægttab er jeg stadig ikke lige frem elegant i et par cykelbukser i forvejen… jeg går i mine gamle kiksede indendørssko fra Bodil sko og i batiktrykt MOLtrøje.. folk må tænke lige hvad det vil…

Så jeg tænkte at nu var det tid. Jeg må indrømme at jeg fik en smule koldsved da jeg gik ind af glasdørene fra gaden… min hals strammede til og naven blev urolig… Elevatoren køre til etagen under – og så skal man så op ad en smal trappe det sidste stykke. Lige mår man kommer op, så har man en løbebånd og stepmaskiner til højre – placeret under et glastag – og til venstre kan man se en lang receptionsskranke. Der er ovenlysvinduer over alt – og gulvet i mørkt regnskovstræ – eler noget der skal ligne. Man kan godt se at centeret er ældre – i dag er SATS centre ikke specielt eksklusive i indretning – men her forsøgte man at få det til at se ud af noget….

Det var en lang indledning! Hvordan var det så? Jo det er jo nu engang sådan, at forløsningen af en angst, meget sjældent står mål mod angsten selv- for en sådan var jeg bestemt ramt af. 15 minutter efter at jeg var trådt ind af døren spankulerede jeg rundt som jeg plejer – ok en smule mere tøvende end ellers – men fobien mod fitnesspaladset på toppen af Scala er fortid. OK deres cykelrum med glastag og glasvægge på 2 af siderne er super cool – men ellers er det jo bare et lille bitte centre med de sædvanlige maskiner fra BR Lege.,,- undskyld Technogym. Dagens nedtur var at det ikke var Lasse der havde timen – at se legebarnet Lasse udfolde sig her havde med garantis brudt de sidste barrierer, der måtte gemme sig dybt i min bevidsthed, endeligt ned. endnu en milepæl passeret - men det føltes nu egentligt lidt skuffende - men det er vist ok - et eller andet sted.

Næste indlæg framin hånd i denne log, bliver en uge status samt en generel status. Der skal tages nogle beslutninger om hvordan jeg skal træne i nærmeste fremtid.

[Spock]

Det ene par af mine cykelbukser er lappet sammen, og trods vægttab er jeg stadig ikke lige frem elegant i et par cykelbukser i forvejen…

Det er det vist ikke mange af os der gør :lol: så du er ikke alene...

Lyder spændende med dine overvejelser, var nok godt at holde en pause nogle dage til lysten melder sig igen- det skal jo være sjovt, ikk??

Jeg vil forsøge at erobre nr. 37 idag og gøre dig ære

[the fast and the furious]

Tak for endnu en omgang spændende læsning, Arne :)

Efterhånden er jeg totalt ligeglad med hvordan jeg ser ud når jeg bevæger mig rundt i diverse SATS centre. Det ene par af mine cykelbukser er lappet sammen, og trods vægttab er jeg stadig ikke lige frem elegant i et par cykelbukser i forvejen… jeg går i mine gamle kiksede indendørssko fra Bodil sko og i batiktrykt MOLtrøje.. folk må tænke lige hvad det vil…

lol :lol: jeg tænker :respekt:

Nyd nu din lille pause og sørg for at restituere 110%...glæder mig til at køre med dig og resten af kliken igen

Kh. Reem :)

PS.

Det er det vist ikke mange af os der gør  :lol:  så du er ikke alene...

Absolutely not...jeg har det på samme måde...men bare vent til sommer

[Niske]

Det ene øjeblik var alle pædagoger venstreorienterede og den bedste måde at score på, var via et strikket trøje, en guitar og den rigtige parole – i de næste øjeblik skulle man være en super dansende cool fitness fyr

:) hehehehehe.......

Det er det vist ikke mange af os der gør  så du er ikke alene...

Jeps, melder mig under fanerne.......Tror sgu kun det er Tour de France feltet der kan bære den slags.... ;)

Niske

P.S. Glæder mig til at læse dine overvejelser vedr. overtræning og konsekvenserne deraf.

[Arne]

Tak for opbakning og kommentarer!

Mine ben er stadig totalt usamarbejdsvilligë - jeg håber de vil lege igen om et par dage :)

[Felicia]

Hey Arne Så er jeg kommet på ! Dette er liiige en test på, om det overhovedet virker !

[Arne]

Hey Arne Så er jeg kommet på ! Dette er liiige en test på, om det overhovedet virker !

Hej! Og velkommen til :)

[Arne]

En status

Når jeg har skrevet status i min log – så har jeg som regel kunnet skrive at jeg lå støt på kursen. Det gælder desværre ikke denne gang., Lige nu går det den gale vej. I den seneste tid har jeg spist meget dårligt og meget forkert. Lige nu er jeg tvunget til at holde træningspause – mest pga. overdreven belastning af mine ben – men nok også pga. at min kost har været forkert.

Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer med mit privat liv her – men jeg kan sige så meget som at jeg sider midt i en klinisk middelsvær depression – og den rigtige medicinske behandling er ikke fundet endnu. Da min økonomi heller ikke er fremragende, har jeg ikke kunnet bruge min psykolog i efteråret. Det ene med det andet gør at det lige nu ikke er helt godt.

Jeg har fortsat en stålsat tro på at jeg kommer igennem det her – men lig nu handler det om at stoppe tilbagerulningen og komme mentalt på fode – vægttab er ikke et emne lige nu – at undgå det modsatte er i høj grad.

Jeg kan ikke lade være med at relatere dette til den debat der forgår lige nu i tråden ”TV2 lige nu”.

Jeg er en velbegavet og analytisk stærk person, jeg har alt den opbakning fra familie og fra en vennekreds der er second to none, alligevel har mit projekt med at nå til, at blive en velfungerende, veltrænet og normalvægtig person, snar taget 3 år – og der er lang vej igen. Det er ikke let skulle jeg hilse og sige.

Jeg efterlyser ikke ynk og medlidenhed – dog jeg har heller ikke travlt med at ligge ”skylden” på andre skoler – lige nu føler jeg bare en nødvendighed af at træde et skridt længere frem end jeg har gjort før. Jeg har ikke klarhed nok i mit hoved – ej heller tilstrækkeligt mentalt overskud – til at tage debatten op på et ikke personligt plan – jeg kan kun håbe, at jer der har fulgt mig kan bruge det til at forstå at det er store problemer som vi meget overvægtige kæmper med. Jeg blive utroligt ked af det – og med mit beskedne overskud lige nu også personligt ramt, når så mage skriver at de ikke kan forstå det skulle være så svært – og ”hvorfor kan de ikke bare tage sig sammen”.

De seneste år har været gode på rigtigt mange måder men også hårde. Min manglende mentale stabilitet har været stærk medvirkende til at det 3 mands firma jeg var med til at starte i 2000, måtte splitte op efter 9 måneder – på rods af at vi løste vores opgaver super godt. Jeg fik sat en god proces i gang i mit seneste job – men måtte overlade det til andre at køre det – heldigvis vellykket – i mål de sidste måneder – og som før nævnt gik et forhold også i stykker undervejs.

Sejerne har heldigvis været mange – og det har givet mig en indsigt om hvordan overvægtsproblemet for de virkeligt hårdt ramte, skal løses, en indsigt som jeg snart håber at få kræfter til at bruge til noget!

I forlængelse af denne status har jeg indsat en tekst jeg har arbejde med – den bliver ikke færdig til bred offentliggørelse loge nu– og den rammer heller ikke alle de ting jeg gerne vil have med – men det kan være nogen kan bruge den til noget!

Træning i den nærmeste tid

Kort fortalt: spinning ad libitum – og styrketræning efter lyst og dagsform. Jeg er meget fristet efter at få afprøvet et længere systematisk styrketræningsforløb – min stor fremgang på det seneste – (sikkert også hjulpet på vej af at jeg ikke lige frem har været i energiunderskud…) – har givet mig stor lyst hertil – men lige nu er det ikke realistisk.

Kost

Det er så nemt at sige til sig selv: ”lige nu har du ikke kræfter til at gøre så meget ved det Arne ”- og det har jeg også gjort på det seneste – men det holder ikke. Jeg har tidligere konstateret en snæver sammenhæng imellem min kost og sider af mit mentale tilstand. Jeg tror ikke jeg endnu har fået fremprovokeret et nyt udbrud af diabetes II – men det kommer snart hvis der ikke sker noget. Højt blodsukker betyder dårlig søvn, med dårlige drømme og mange toilet besøg. Og der er andre negative feedback loops omkring kosten.

Jeg håber at behandlingen af min depression snart kommer til at virke – det vil hjælpe voldsomt.

Afrunding

Så mange var ordene – jeg regner med at genoptage styrketræningen af overkroppen i morgen – og køre min første spinning enten torsdag eller lørdag.

Og så til den ovenfor lovede tekst:

Fedme – et hot emne

Fedme er et hot emne i dagens Danmark – den halve nation har fulgt med i ”Livet er fedt”, næsten på samme måde som vi for 15-20 år siden fulgte med i ”Dallas”.

Det som man sidder tilbage og mangler, er en samlet tilgang til problemet. En tilgang som både overvægtige behandlere og samfundet kan bruge til noget. Jeg vil i denne kronik komme med et bud på hvordan problemet skal angribes – af overvægtige, behandlere og alle os andre

Der er mange spørgsmål og tilgange der blandes sammen i debatten. Der er på den ene side dem der mener, at det handler om at lade være med at pusle så meget om os fede ”de skal bare tage sig sammen” – ”de må være enten dumme eller dovne”.. På den anden ydrefløj står der overvægtige som mener, at det er et spørgsmål om at de stigmatiseres, og at det i øvrigt ikke er realistisk og nødvendigt at tabe sig – ”Det er noget som slankeindustrien har fundet på. De mener ligefrem at det er farligt at tabe sig…

Er det rigtigt at overvægtige stigmatiseres socialt og udsætte for unfair behandling på arbejdsmarkedet?

Ja uden tvivl! Ofte høre man udsagn som er variationer af spørgsmålet: ”Hvor svært kan det være at spise mindre en man forbruger? Mange jeg er støt på i sundhedsvæsnet, nægte desværre at medtage dette aspekt af stigmatisering og eksklusion i deres tilgang til behandling. Hvis de bliver ved med det – så opnår de intet.

Hvad så med det næste spørgsmål i rækken: Er det rigtigt at man ikke kan, og at det er direkte farligt at tabe sig?

Det er jo noget vås! Men desværre et det et meget udbredt synspunkt – især blandt overvægtige. Vi er rigtigt mange der har været på barske sultekurer – tabt en masse kg og så røget ind i den berømte yoyo effekt. Så gjort forkert er det næsten umuligt at tabe sig permanent– og sundhedsskadeligt. Men man kan tabe sig. Hvis man gør det stille og roligt - med den rigtige kost - og anvendelse af motion, så er det ikke farligt - slet ikke målt op imod hvor farligt det er at være fed og utrænet – en sundhedsrisiko vi ikke kan tillade os at ignorere.

Men uanset metode, så ER det kolossalt svært for meget overvægtige at tabe sig! Det ved jeg af egen erfaring. Jeg har vejet ind på 184 kg for 3 år siden. Nu er vægten på 121. Jeg har lang vej igen - men der er vundet så mange sejre undervejs, at jeg intet fortryder!

Vi skal holde op med at kalde behandlingen for en SLANKEKUR. Fejlen ved at bruge det ord er, at vi flytter målet helt hen til, at vi har smidt alle de mange kg. Rejsen derhen bliver så en prøvelse hvor vi går og lider. For at holde rejsen ud, begynder vi at opstille alle mulige drømme om "vores nye liv i den anden ende af kuren". Det er helt forkert - og vi bliver frygteligt skuffede når de ting vi drømmer om ikke sker automatisk.

Det skal hedde en LIVSKUR

I mit eget forløb valgt jeg hurtigt at sige: mit nye liv er her og nu – ikke noget der venter om så og så mange kilo.

Den vigtigste sejr er allerede vundet, så snart beslutningen om at ændre kost og begynde på den rigtige motion, er ført ud i livet i bare en dag! For hver dag man bliver ved, bliver man mere og mere en vinder.

Det lyder let – men det er super svært. Jeg var så heldig, at det var holdningen hos den person der hjalp mig i gang. Ligeså hos den fitnessinstruktør der greb fat i mig og tog mig med til min første spinningtime. Deres tro på mig hjalp mig til selv at se mig som en vinder – og da jeg først havde gjort det, så ændrede alt sig.

Nå vi er på SLANKEKUR, så føler vi os ikke hjemme i et spinninglokale eller i et styrketræningsrum. De andre kommer jo for at komme i form og holde sig smukke – vi kommer her fordi vi er nød til at træne for at komme ned i vægt ikke? Det siger vi til os selv – og det siger lægen, fysioterapeuten og alle mulige andre også.

Med den indstilling holder vi hurtigt op med at komme – jeg har set det ske for utallige mennesker de seneste 3 år.

Min LIVSKUR gav sejr efter sejr Jeg var til træning fordi jeg så 14 dage senere kunne opdage at det ikke er en idrætspræstation at cykle på arbejde.. Styrketræningen betød at jeg ret hurtigt kunne mærke, at det blev nemmere at besøge vennerne der bor på 5 – sejre her og nu.

Min type II diabetes begyndte at forsvinde, mit kanon høje blodtryk var pludselig, efter 2 måneders indsats, bare ”højt” – og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg ændrede attitude når jeg trænede – jeg holdt op med at være en undskyldning for mig selv – jeg forfulgte ikke længere kun et fjernt mål – jeg var en vinder hver dag lige nu!

Jeg tør godt sige at de fleste i Multisport på Vesterbro, meget hurtigt holdt op med at tænke på mig som ham ”den fede” - jeg blev ”en af os” i spinningkælderen. Det er sandt at man må finde sig i at høre alt muligt grimt på gaden – mange dansker burde skamme sig. Det er i dag legalt at kalde fede for alt muligt grimt når vi går på gaden, Men det er lige så sandt at jeg har hørt mindst lige så mange gode bemærkninger i mit motionscenter – også i de SATS center jeg nu træner i – et sted hvor jeg ellers høre far veninder at de ikke tør komme uden at håret sidder som det skal. At jeg kæmper og slås og bliver bedre og bedre – det har fået ikke så få – ofte 20 år yngre end mig, til at sige at de bruger mig som forbillede for deres egen indstilling til træning. Det er bare så fedt at høre!

Så langt er det jo en smuk historie jeg fortæller – så siger jeg ikke også bare at det er nemt? Jo det kan det et sykke af vejen være, når man har de rigtige mennesker omkring sig. Det er ikke alle forundt.

Jeg har ikke fået fortalt hele historien endnu. Der er en grund til at man er fed – eller mange grunde. Selv om man som mig, har en universitetsuddannelse og en stor vennekreds og en velfungerende familie til at bakke op, så er der en ophobning af problemer bag fedmen og som følge heraf , som uværligt vil poppe op i forløbet.

Jeg har tabt mit engagement i et nystartet konsulentfirma, samt et godt job og en kæreste på vejen. Jeg blev angst og usikker – min krop forandrede sig – men det gik ikke lige så hurtigt med personen Arne. Der er ikke her nogen grund til at gå i detaljer med netop min historie – men jeg tør godt påstå, at alle der kæmper med massiv overvægt vil få brug for bistand undervejs til de sjælelige problemer. Det er vigtigt at pårørende og kollegaer forstå det – og ekstremt vigtigt at behandlerne forstår det. Mange vil få brug for mere end hvad de normale behandlere vil kunne levere. Uden 30 timer hos en dygtig psykolog var jeg aldrig selv kommet igennem.

Behandlingen er i dag inde på et bedre spor. I det seneste års tid har der eksisteret en ordning med ”Motion på recept”. Det er en god ide – men dels tror jeg at der i tilbudet mangler den psykologiske side, dels så vare det længe inden der er opbygget den ekspertise og erfaring der skal til. Jeg har fornyelig haft fornøjelseb af at møde en stor gruppe fysioterapeuter og læger der skal arbejde med ordningen – deres lydhørhed og entusiasme var opløftende!

Jeg vil afrunde denne kronik med 2 små ”opsange” Først lille kort manual til netop dem der skal arbejde med problemet i sundhedssektoren - men den er nu god at læse for alle andre også – ikke mindst mine overvægtige ”kollegaer”! Til sidst har jeg en formaning til det danske folk!

Kære behandlere:

1. Gør jer selv klart at det er liv i skal forandre – det er ikke en mekanisk proces vor der skal smide så og så mange kg. Hvis I gemmer jeg bag jeres specifikke faglighed som læger, diætister og fysioterapeuter – og ikke ser os som hele mennesker med et komplekst problem, så bliver jeres indsats i bedste fald nyttesløst – i vil med den tilgang sandsynligvis påføre os endnu et nederlag.

2. Lad det være jeres tilgang at det er en ”LIVSKUR” – ikke en slankekur. Målet er ikke bare så os mange kg. Men en bedre liv her og nu – det er oplevelsen af fremgang o kondition og helbred der er det brændsel som processen skal leve af.

3. Stil krav til at der skal ske noget her og nu – og stå fast på de krav. Dagen efter jeg havde sagt ja til at en idrætsstuderende blev min personlige træner, så stod der en kondicykel i min stue – og der fulgte et program med – jeg skulle cykle med høj intensitet 2 x 20 minutter om dagen. Det var et chok – men allerede efter 14 dagen var formfremgangen et positivt chok. Fede mennesker kan sagtens træne hårdt – vi er ikke rådne æg der går let i stykker – og intet er større end glæden ved at alting i hverdagen bliver lettere. Så gå til os!

4. Udpeg træningsaktiviteter der ”udligner”. Jeg er i super form nu – men jeg vil stadig føle mig til grin på et gymnastik hold, stephold osv. En spinningcykel kan vi alle køre på – i dag træner jeg sammen med eliteryttere – det træder en del flere watt end mig, men vi træner sammen og deler oplevelsen. Det svære er den første måned, – det kræver hjælp og støtte, men snart efter, så bære fornøjelsen og fremgangen i sig selv en videre!

Styrketræning er også godt – fede kan løfte lige så tunge vægte som tynde. Styrketræning med frie vægte er desuden super godt til at genvinde fornemmelse af egen krop – det er pragtfuldt når man lære at styre stangen i bænkpres og laver sin første gode squat. Styrketræningen er under alle omstændigheder nødvendig for at bevare muskelmasen

5. Send os ikke alene hen i motionscenteret – og sørg for at der er nogle der som venter på netop os. Det er lige så skræmmende for en overvægtig at gå ind af den dør, som det er for dig at gå til hofbal første gang i en gammel kedeldragt

6. Hvis det går den gale vej, og det kommer det til, så se det ikke KUN som et teknisk problem om kost, træning osv. – få en snak om hvad det er der sker her og nu, der kan være sociale- eller sjælelige problemer – og så er det måske fornuftigt at sige: ”det gælder ikke om at tabe kg her og nu – lad os bruge den næste måned på at øge muskelmassen, så gør det ikke så meget at diæten hinker en lille bitte smule” – og der er et positivt mål at arbejde med.

En formaning til det danske folk!

Tak for jeres oprigtige interesse for overvægtige. Jeg er sikker på at mange af jer ved mere end før alle disse TV udsendelser og vil udvise en større forståelse i fremtiden. Vi har brug for også din hjælp – du skal ikke løse vores problemer for os – jeg er helt enig i at vi kun kan hjælpes hvis vi selv vil det. Men for os meget overvægtige er det ikke ”bare et spørgsmål om at tage os sammen” – forsøg at tro mig, selv om du ikke lige forstår at det er sådan.

Jeg forstår godt at I hviskede sammen, da jeg powerwalkede mine 150 kg rundt om Sortedammen – det var et syn ud over hverdagen – men lad være med at komme med jeres hånlige kommentarer, men glæd jer i stedet over at der er et menneske der forfølger en beslutning om at ændre sit liv

Jeg forstår godt at stemningen bliver underlig når jeg ”triller” ind af døren til en jobsamtale – det er en illusion at tro at du ikke lader dig påvirke – men vær bevist om det og snak i stedet med mig om det – så er vi måske godt forbi det.

Fede er mennesker med følelser og drømme – lad være med at blive tavs og forlegen når jeg taler om at jeg kunne tænke mig en kone og nogle børn, jeg ved godt at jeg lige nu ikke er super attraktiv – men jeg har drømme og behov for at tale om dem, som alle andre.

Sidst men ikke mindst – tal til alle de dejlige mennesker der har hjulpet mig på vej – især til dem der ikke kender mig men syntes at de ville fortælle mig at jeg gør et flot indsats.

[Niske]

Kære Arne,

Det er ikke uden grund at jeg og mange andre udtallige gange har klikket os ind på din log for at se hvordan det går. Du har "angrebet" din overvægt på din egen måde, og jeg tror ikke der findes een eneste her på MOL der ikke på daglig basis tager hatten af for dig. Du har opnået en modenhed og evne til at udtrykke mange af de ting vi alle går og tænker, men bare ikke er i stand til at verbalisere selv.

Dit sidste indlæg berørte mig dybt, og jeg måtte tage en pause, slukke alt, og gå en tur for lige at tænke tingene igennem.

Det er min personlige opfattelse, at alle overvægtige, om det så "kun" er 5-7 kg., lider voldsomt mentalt under det, især set på baggrund af hvordan samfundet som hele har valgt at imødekomme de skønhedsidealer der nu hersker i næsten alle segmenter. Jeg har undervist i idræt, og har oplevet at piger i teenagealderen ikke deltager i idræt/sport, fordi de ikke er i stand til at optræde "perfekte" efter timen.

Jeg har selv været den tykke, kloge, klassens klovn i mange år, og valgte selv, på trods af store personlige omkostninger, at påtage mig den rolle, for i det mindste gav den mig en mulighed for at deltage i noget socialt, ikke kun bøger og mad. Det er voldsomt skadende for et individs personlighed at skulle finde sig i den slags, ikke mindst kommentarerne, og den næsten daglige ydmygelse.

At man i en nylig undersøgelse har fundet, at skoleelever opfatter overvægt med dumhed, at de automatisk bliver sociale "outcasts", gør mig vred, stinkende arrig, for at sige det mildt.

Det var ikke min mening at stjæle tråden her, men jeg blev mildest talt rystet, da jeg mærkede hvordan din kronik gik hjem.

Jeg håber du kommer igennem denne periode og jeg er ganske sikker på at den omgangskreds du har via MOL vil give enhver mulig støtte. Jeg ser frem til at læse mere om det, og vid, at du altid kan få digitale skulderklap her på MOL.

Håber på det bedste,

Niske

[Blackmoore]

Endnu et brandgodt indlæg i en af de mest ærlige og læseværdige logs her på Boarded!

Du har altså en inspireret pen, Arne!

Og en anden ting..var det ikke KJ der sagde engang at når man samler en vægtstang op til et dødløft går man hurtigt fra en overvægtig dansker til en normalvægtig styrkeløfter...

held og lykke med at få fod på det hele igen.

[Luciferase]

Jeg vil også bare sig held og lykke med det fremover. Du må være en stor inspiration for andre der kender til hvordan du har haft det. Du har den rigtige instilling til hvordan tingene skal gøres...

[Hoosier]

Smukt skrevet, Arne. :a-okhand: Håber, at andre udenfor MOL får mulighed for at læse din kronik også. :)

[Niske]

Smukt skrevet, Arne. :a-okhand: Håber, at andre udenfor MOL får mulighed for at læse din kronik også. :)

- Ditto

Niske

[Arne]

Tal skal i ha- alle sammen - for kommentarer her - og for de dejlige PMs og mails jeg har modtaget i de sidste timer :)

[lea]

Du har bare så meget fat der hvor det virkelig gør ondt....... tak for det. Du er en kilde til inspiration. Pøj pøj med det, søde.

Lea

[Mr.Freeze]

Føj for en skriftlig mavepuster du leverer der! Den rammer virkelig dybt. Måtte lige træde til side et øjeblik for at trække vejret og tørre øjnene.

I de snart 3 mdr. jeg har læst til fysioterapeut (og knap 1 år på MOL) er det der det mest brugbare jeg har læst.

Jeg havde en masse smart at sige, men er blevet helt mundlam nu.

[MadsSWIM]

Hej Arne - vil hoppe med i koret.

Din log har i stor grad været medvirkende til at jeg er blevet hængende på MOL - OG for første gang i mange år med flere forsøg nu endelig har succes.

Nu er jeg afskåret fra at følge TV-siden af fedmedebatten i DK - men fra hvad jeg har kunnet opfange over nettet mangler der velovervejede indslag i debatten.

Når du er klar syntes jeg det kunne være interessant at få dine synspunkter ud i den brede debat.

Mads :swim:

[MadMan]

:respekt:

Vil ikke påstå jeg forstår hvordan du har det - men jeg ved fra min egen krop, hvor svært et større væggtab kan være og hvormeget overskud (fysisk og psykisk) det kan kræve.

Så, Arne ... jeg sender dig mine varmeste tanker, krydser fingre og håber det bedste for dig, din træning og ikke mindst både din fysiske og psykiske velvære.

[mdk]

Hvor uenig jeg end er med dig i mange sammenhænge, så kan jeg ikke ha andet end respekt for dit mod og din ærlighed.

Jeg har ikke nogen gode råd at komme med, andet end: hold hovedet koldt!

[Wannabe]

Hey Formand, hør lige her:

Mit mål er vel realistisk set at smide måske 5-6 kg fedt, og tage det samme på i muskelmasse. Det har jeg kæmpet med i flere år nu, og det som har været svært for mig har været at TAGE MIG SAMMEN, på trods af god adgang til gode faciliteter og mange forsøg. Men dybest set er det vel til sammenligning en lille udfordring, og når jeg ikke er nået det for længst!

Du er allerede nået vildt langt, fra

184 kg for 3 år siden. Nu er vægten på 121

Det viser da at du mestrer det lange seje træk, og at du har bevist rigtig gode resultater.

Jeg har lang vej igen...

Næh... hvor lang vej er det egentlig i forhold til hvor langt du er nået indtil nu... og i betragtning af hvor meget lettere det på mange måder er blevet at træne qua vægttab, din betragtlige træningsviden, og ikke mindst de psykologiske sejre du også skriver om, som fx

fobien mod fitnesspaladset på toppen af Scala er fortid.

Du er allerede en vinder! Respekt herfra!

[Fistandantilus]

Godt indlæg Wannabe.

Arne du er nået så langt nu, og jeg er da slet ikke i tvivl om, at du nok skal nå dine mål. -Jeg tror sgu på dig.

[Martin]

Kære Arne

Jeg håber oprigtigt at din åreladning af et indlæg har givet dig lidt perspektiv og ny motivation. Det hjællper ofte at spontant skrive alle sine tanker ned, og så læse dem igennem for at se hvor man egentligt står henne mentalt. Det virker på mig som om at indlægget bliver mere og mere positivt når jeg læser ned igennem det, og jeg håber at det også er sådan i virkligheden - at du er kommet ud på den anden side med "perspektiv og motivation".

Som jeg har skrevet en del gange før i din log, så er jeg fuld af respekt for din kamp for en bedre livsstil - Din livskur, som du kalder det.

Endnu engang tillykke med alle dine personlige sejre. Dem kan du kun takke dig selv for, og dem er der ingen som kan tage dem fra dig!

Mange hilsner

Martin

[Vandpyt]

:)

'Pyt