Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Hvis I vil dertil og være der mere end de par timer, det tager at kigge lidt rundt, så giv et praj, så laver jeg en brainstorm med min bror, i forhold til gode råd og observationer.

Billetterne er bestilt og betalt, så mon ikke! Først en uge i Las Vegas (arbejdsmæssigt - og jeg er ikke professionel gambler!!) og så 2 uger i en lejet bil rundt i sydvest. Vi regner med at bruge tæt på 2 dage ved GC og kan således også bruge gode råd om overnatning.

[Granhof]

Billetterne er bestilt og betalt, så mon ikke! Først en uge i Las Vegas (arbejdsmæssigt - og jeg er ikke professionel gambler!!) og så 2 uger i en lejet bil rundt i sydvest. Vi regner med at bruge tæt på 2 dage ved GC og kan således også bruge gode råd om overnatning.

Uhh det lyder som en god ferie :)

Jeg har desværre ingen staldtips om overnatning og ligende. Da jeg desværre aldrig har været "derovre" <_< ENDNU he he

DU må have en rigtig god tur, når det bliver tid :upwave:

[CoqRouge]

Granhof>Tak for de gode ønsker. Jeg har selv været i USA flere gange, men aldrig ved grand Canyon. Der er nu lææænge til - vi rejser først den 9/7. En dag som i dag med sytten grader i skygggen rykker det dog lissom lidt tættere på. Gold's Gym - here I come (again!).

[CoqRouge]

ØV!

Jeg har flere gange her i loggen berettet om træningsgange, hvor en indledningsvis uoplagthed blev konverteret til vellykkede løbeture. Nuvel, i går var ikke en sådan træningsgang. Ved starten var jeg træt og det gik fra slemt til værre undervejs. Planen var 2 x 3 km med 5 sekunder/km hurtigere end min 5 km hastighed. Efter første interval kunne jeg konstatere, at realiteten var, at jeg brugte 5 sek. mere pr km - altså i alt 10 sek. langsommere end planlagt pr km - samtidig med, at jeg følte mig mere brugt end godt var. For én gangs skyld valgte jeg at lade 7 og 5 være lige - og luntede hjem (snuppede dog lige undervejs 30 sekunder for fuld skrue for at sikre endorfinniveauet).

Nu er det så fredag formiddag, og jeg er stadig urimelig træt. Som læsere af denne log vil vide, er energiniveauet normalt højt, så jeg har ikke rigtig nogle mentale værktøjer til at håndtere denne mathed. Ja, og forude venter en arbejdsdag med 3 møder, hvor jeg sidder for bordenden og altså er "på" hele tiden. Det bliver træls!

Jeg har tænkt på 4 mulige forklaringer:

1: Jeg går rundt med et strejf af én eller anden sygdom i kroppen.

2: Jeg kan ikke overkomme at restituere fra "Bear-træning" (selv uden benøvelser) samtidig med løbetræningen.

3: Hård træning tirsdag kombineret med vægte OG 5 kms løb onsdag med 2 stk 30 sekunders intervaller - bare fordi jeg ikke ku' la' vær'.

4: Jordstråler, biorytmer og planeternes stilling - læs: Uforklarlige årsager.

[meadow]

Jeg har tænkt på 4 mulige forklaringer:

1: Jeg går rundt med et strejf af én eller anden sygdom i kroppen.

2: Jeg kan ikke overkomme at restituere fra "Bear-træning" (selv uden benøvelser) samtidig med løbetræningen.

3: Hård træning tirsdag kombineret med vægte OG 5 kms løb onsdag med 2 stk 30 sekunders intervaller - bare fordi jeg ikke ku' la' vær'.

4: Jordstråler, biorytmer og planeternes stilling - læs: Uforklarlige årsager.

CoqR, at man ikke kender eller ikke forstaar eller ikke kan se aarsagssammenhaenge, er ikke det samme som at de er uforklarlige. Du kan som individ maaske ikke forklare det, men paavirkningsforholdet kan maaske begribes ved brug af et andet "sprog" end dem du maatte mestre. :)

Haaber under alle omstaendigheder at du faar bugt med det der er i vejen for din energi, - det er ikke sjovt at vaere paa, naar man mest af alt har lyst til at sidde og nulre med noget der bare skal pusles med og gemme sig bag sin pc...

[CoqRouge]

CoqR, at man ikke kender eller ikke forstaar eller ikke kan se aarsagssammenhaenge, er ikke det samme som at de er uforklarlige. Du kan som individ maaske ikke forklare det, men paavirkningsforholdet kan maaske begribes ved brug af et andet "sprog" end dem du maatte mestre. 

meadow>Det har du naturligvis helt ret i, og du tager nok min forklaring nr. 4 lidt for alvorligt og/eller bogstaveligt, når du skriver, som du gør. Jeg vil ikke i alvor gå ind i metafysiske forklaringsmodeller, så lad mig slå fast, at jeg mener, at præstationsudfaldet har en klar, fysisk, med de rette værktøjer målbar objektiv forklaring - som jeg bare ikke er vidende om! Jeg tror derimod bare ikke, at det er et spørgsmål om sprog, men derimod om erkendelse. Man kommer vel ikke fra Kierkegaards hjemland, uden at det har en vis afsmittende effekt. ;)

[CoqRouge]

En triviel lørdag:

Ville løbe 12 km - fik sukkerproblemer efter 5 km.

Nyt kapitel skrevet i bogen om min fortsatte kamp med hunde og deres ejere.

Luntede/gik hjem ad den korteste vej.

Var sur!

Legede Coq au vin om aftenen - det hjalp lidt!

-og i dag er der atter en dag! Jeg snupper en gang Billat "30-30" om lidt. Skulle meget gerne gå bedre end træningen torsdag og lørdag - men det kan vel heller ikke gå meget værre? Ved nærmere eftertanke: Jo, det ku' - jeg ku' jo gå hen og hente mig en skade. CR, din gamle, uforbederlige optimist! <_<

[Vandpyt]

Jo, det ku' - jeg ku' jo gå hen og hente mig en skade.

Strand, hus eller skov? ;)

Ville løbe 12 km - fik sukkerproblemer efter 5 km.

Nyt kapitel skrevet i bogen om min fortsatte kamp med hunde og deres ejere.

Lad mig gætte, ejeren sparkede dig over skinnebenet og hunden spiste din 70% chokolade?

'Pyt

Edited March 21, 2004 by Vandpyt

[meadow]

CoqR, at man ikke kender eller ikke forstaar eller ikke kan se aarsagssammenhaenge, er ikke det samme som at de er uforklarlige. Du kan som individ maaske ikke forklare det, men paavirkningsforholdet kan maaske begribes ved brug af et andet "sprog" end dem du maatte mestre. 

meadow>Det har du naturligvis helt ret i, og du tager nok min forklaring nr. 4 lidt for alvorligt og/eller bogstaveligt, når du skriver, som du gør. Jeg vil ikke i alvor gå ind i metafysiske forklaringsmodeller, så lad mig slå fast, at jeg mener, at præstationsudfaldet har en klar, fysisk, med de rette værktøjer målbar objektiv forklaring - som jeg bare ikke er vidende om! Jeg tror derimod bare ikke, at det er et spørgsmål om sprog, men derimod om erkendelse. Man kommer vel ikke fra Kierkegaards hjemland, uden at det har en vis afsmittende effekt. ;)

Min implicitte pointe var at mathed muligvis også kunne forklares ved en sindstilstand, som du ikke besad sproget til at beskrive, fordi denne sindstilstand ikke var erkendt....

Men det er måske helt over målet...

Håber dagens træning har kunnet leve op til dine ambitioner!

[CoqRouge]

Min implicitte pointe var at mathed muligvis også kunne forklares ved en sindstilstand, som du ikke besad sproget til at beskrive, fordi denne sindstilstand ikke var erkendt....

Mener du erkendt i betydningen "opfattet med sanserne og med intellektet" (det var den betydning, som jeg brugte ordet i) eller mener du erkendt i betydningen "accepteret rigtigheden af"?.

[meadow]

Jeg kan ikke helt se forskellen. Hvis jeg opfatter med sanserne og intellektet at jeg bliver våd når det regner, accepterer jeg så dermed ikke også rigtigheden af denne oplevelse af forhold mellem årsag (det regner) og effekt (jeg bliver våd)?

Aha, the trick is den anden vej rundt. At jeg accepterer rigtigheden af at der ikke skal overtrænes er ikke det samme som at jeg har opfattet dette med sanserne og intellektet, før jeg har ondt i knæet? Eller?

I det konkrete eksempel, en bestemt sindstilstand som mulig årsag til mathed, - der tænkte jeg på opfattet med sanserne og intellektet, tror jeg, - selvom jeg ikke helt er sikker på forskellen mellem dine to definitioner af erkendelse.

[CoqRouge]

Aha, the trick is den anden vej rundt. At jeg accepterer rigtigheden af at der ikke skal overtrænes er ikke det samme som at jeg har opfattet dette med sanserne og intellektet, før jeg har ondt i knæet? Eller?

Ja, det dækker rimeligt. Hvad jeg forsøger at sige, er noget i denne retning: Der findes forhold i denne verden, som vi ikke kan erkende med sanserne eller deducere os frem til med vores intellekt. Derfor kan forholdene godt være objektivt konstaterbare og vi kan meget vel være nødsaget til eller interesseret i at acceptere deres eksistens - eller, med det oprindelige udtryk: At erkende deres rigtighed. Jeg læste dit oprindelige indlæg på den måde, at jeg enten måtte være kraftigt verbalt udfordret eller i en tilstand af selvfornægtelse, hvis jeg ikke var i stand til at formulere en årsagsforklaring på det - nu de! - dårlige træningspas. I al ydmyghed bestræbte jeg derfor på at forklare det begrebsapparat, som jeg forsøgte og forsøger at anvende.

Dagens Billat 30-30 gik ganske som sidste gang. Jeg gennemførte 12 pas, og bortset fra det første og det sidste brugte jeg 32 sekunder på dem alle, så træningen skulle næsten hedde "32-28"! Egentlig er jeg tilfreds med, at jeg kan ramme en ensartet hastighed så præcist. Blot måtte den gerne være lidt højere!

Angående hunde har jeg i indeværende år løbet ca 450 km. Undervejs har jeg haft 3 hundeepisoder. Jeg introducerer derfor hermed CoqRouge-konstanten, der udtrykker antallet af tilbagelagte løbekilometer, divideret med det antal situationer, hvor man har være nødsaget til midlertidigt at afbryde sit løb for at vende sin opmærksomhed mod en bidelysten hund. Få og ufuldstændige forsøg tyder på, at konstanten på den københavnske vestegn ligger i størrelsesordenen 150.

CRk = F(Hf, Lh, Eiq, Lt, e)

[meadow]

Der findes forhold i denne verden, som vi ikke kan erkende med sanserne eller deducere os frem til med vores intellekt. Derfor kan forholdene godt være objektivt konstaterbare og vi kan meget vel være nødsaget til eller interesseret i at acceptere deres eksistens - eller, med det oprindelige udtryk: At erkende deres rigtighed. Jeg læste dit oprindelige indlæg på den måde, at jeg enten måtte være kraftigt verbalt udfordret eller i en tilstand af selvfornægtelse, hvis jeg ikke var i stand til at formulere en årsagsforklaring på det - nu de! - dårlige træningspas.

Nej, nej, verbal udfordret, overhovedet ikke, - du er vel ironisk?

Jeg antog i udgangspunktet at den forklaring du soegte paa din mathed kunne vaere subjektiv (en sindstilstand) saavel som objektiv (overtraening, forkert kost, soevnunderskud etc.).

Jeg forsoegte saa at antyde en mulig mulighed for selvudvikling, - for jeg antager at man aldrig har laert alting, heller ikke om sig selv, selvom man selvfoelgelig bliver klogere hver dag.

Saa de der har levet flere dag end andre vil have haft flere dage at blive klogere i, men det er ikke det samme som at de ved alt. Og derfor kan der hver dag vaere nye erkendelser at naa og nye sprog at laere. Man kan vil ikke fornaegte noget som endnu ikke er erkendt, eller som man ikke kan beskrive, fordi det ikke er oplevet eller set foer?

Hensigten var lidt godmodigt drilleri, - haaber ikke det er blevet taget ilde op.

[CoqRouge]

Jeg forsoegte saa at antyde en mulig mulighed for selvudvikling, - for jeg antager at man aldrig har laert alting, heller ikke om sig selv, selvom man selvfoelgelig bliver klogere hver dag.

Saa de der har levet flere dag end andre vil have haft flere dage at blive klogere i, men det er ikke det samme som at de ved alt. Og derfor kan der hver dag vaere nye erkendelser at naa og nye sprog at laere. Man kan vil ikke fornaegte noget som endnu ikke er erkendt, eller som man ikke kan beskrive, fordi det ikke er oplevet eller set foer?

Hensigten var lidt godmodigt drilleri, - haaber ikke det er blevet taget ilde op.

Nej, nej - ingen forseelse. Når jeg borer i sagen, er det fordi at du i denne sag har givet udtryk for en vinkel, som aldrig var faldet mig ind - og nu prøver jeg at forstå den, naturligvis med den skumle hensigt at vurdere dens rigtighed. Jeg prøver at bore lidt videre:

Fakta nr. 1: Præstationer svinger.

Fakta nr. 2: Nogle gange er forklaringen ligefor, andre gange er den ikke.

Min konklusion: Der findes nogle faktorer, som påvirker præstationen og som jeg ikke kender.

Din konklusion, som jeg forstod den: Der findes nogle faktorer, som påvirker præstationen og som man godt (er)kender, men ikke kan verbalisere.

Når man som jeg og mange andre på MOL lever i en dagligdag, hvor pennen er vort våben, er det lidt af en velvoksen kamel at sluge, at man ikke skulle kunne være i stand til at formulere sig om kendte årsagsforklaringer til mindre præstationssvingninger. Mit rationale bliver derfor, at årsagerne er ukendte. At jeg så aldeles useriøst henviser til biorytmer, månestråler og Hallstrømgitteret er så et udslag af min kringlede form for humor.

Uvist af hvilken årsag kommer jeg til at tænke på Barbara Cartland. Citat: "Der hvilede en ubeskrivelig skønhed over hendes træk". Ja, godaw, do - man opgiver at beskrive fænomenet og tror derved at have beskrevet det! Disclaimer: Dette var bare noget, der faldt mig ind lige nu og er ikke ment som en slet skjult fornærmelse af nulevende eller afdøde personer - BC herself muligvis undtaget!

[meadow]

Fakta nr. 1: Præstationer svinger.

Fakta nr. 2: Nogle gange er forklaringen ligefor, andre gange er den ikke.

Min konklusion: Der findes nogle faktorer, som påvirker præstationen og som jeg ikke kender.

Din konklusion, som jeg forstod den: Der findes nogle faktorer, som påvirker præstationen og som man godt (er)kender, men ikke kan verbalisere.

Ups, nej som man netop ikke (er)kender, og derfor ikke kan verbalisere...

Edited March 22, 2004 by meadow

[CoqRouge]

Mandagens træning bestod i 6. runde af Bear. I benchpress synes jeg allerede, at progressionen gør det første, tunge sæt relativt vanskeligt. Jeg har en fornemmelse af, at min hatfield nok gav 4 kg i 1 rep max, men at jeg til gengæld - vel nok på grund af det lave volumen i de sidste uger - har sat til på mit 5 rep max. Nå, jeg skal ikke bruge kiloene til noget som sådan, og den sårede forfængelighed kan jeg nok undertrykke. Ideen med at køre Bear var jo også netop at få noget volumen tilbage i træningen.

Jeg har anskaffet en ny vægtstang. Den er 180 cm, hvilket kun er 10 cm mere end den gamle - men det gør det klart nemmere at køre full contact twist teknisk korrekt, og når jeg til maj atter tager dead lift med, kan jeg glæde mig over, at der er plads til mindst 20 kg mere jern på den nye stang, da den ekstra længde i praksis sidder uden for kraverne, hvis jeg ellers udtrykker mig klart. Jeg er en smule ærgerlig over, at stang og skiver er 25 mm, da der findes så meget lækkert udstyr til olympisk standard, men det vil nok føre for vidt - selv efter Fields-pakken! - at skifte hele molevitten.

[CoqRouge]

Rapport fra et uannonceret besøg hos TSK

(NB: Dette giver sig ikke ud for at være en centeranmeldelse!)

Jeg benyttede dagens frokostpause til at spadsere over til TSKs lokaler, idet Hoosier venligt havde ladet mig vide, at jeg skulle ind i C-indgangen. Spadsereturen tager i alt 4 minutter - så bliver det vist ikke nemmere! Første tanke var, at det virkede hjemligt - jeg er ved at få installeret fjernvarme, og byggerodet minder gevaldigt om det, som TSK må leve med for tiden.

Tanke nr. 2 var beslægtet med den følelse, som man uden at være religiøs godt kan få ved at vandre ind i en kirke, specielt en stor én. Her fornemmes en dedikation, som kan få én selv til at tvivle på, om man nu også er berettiget til at være til stede.

Som nævnt var der tale om et uannonceret besøg, og jeg kunne derfor i eget tempo vandre rundt og tage udstyret i øjensyn. Med kun 1 person i færd med træningen og yderligere 1 i gang med at varme op var der god plads - og det virkede som om, at der generelt er god plads mellem arbejdsstationerne, hvilket iflg. mine erfaringer langt fra er nogen selvfølge visse andre steder. Nå, der skal jo også være plads til store folk! Hvis de 2 øvrige tilstedeværende fandt det underligt at have en slipseklædt person vandrende rundt mellem vægtene, lod de sig i hvert fald ikke mærke med noget udadtil.

Indtrykket af selve udstyret var i øvrigt på linie med det, som man kan læse i anmeldelsen - righoldigt, slidt og i orden. Kan det passe, at der var flere vægtstænger end manchetter til fastholdelse af vægtskiverne? Måske er de rutinerede folk i TSK gode til at holde stængerne fast i vandret position?! At udstyret først og fremmest består af jern er helt i tråd med min generelle holdning om, at cardio - det er noget, der foregår på veje og stier!

Omklædningsforholdene fik jeg ikke kigget på - men på grund af ombygningen kunne jeg nok ikke have dannet mig et indtryk alligevel.

Det er unægtelig tillokkende med træningsfaciliteter, der næsten lige så godt kunne ligge i min egen lagerhal. Teoretisk vil det være muligt for mig at gå til TSK - køre PTP - og gå tilbage igen, altsammen på mindre tid end en standard frokostpause. Det forudsætter naturligvis, at der ikke opstår behov for et bad - og det er nok for meget at satse på!

Jeg overvejer mit næste skridt!

[Hoosier]

Kan det passe, at der var flere vægtstænger end manchetter til fastholdelse af vægtskiverne?

Ja, der er vist kun fire af de små "vægtløse" låse. Men skulle det blive nødvendigt, har vi også andre dimser, der kan bruges + nogle 2.5 kg's låse. :)

Omklædningsforholdene fik jeg ikke kigget på - men på grund af ombygningen kunne jeg nok ikke have dannet mig et indtryk alligevel.

Sidst jeg var derude (mandag for en uge siden :o ) var omklædningsrummene endnu ikke færdige... Hvis de ikke er det endnu, kan det dog ikke vare længe, skulle jeg mene... Det bliver bagest i lokalet, efter kaffe/sofahjørnet. :)

og det virkede som om, at der generelt er god plads mellem arbejdsstationerne, hvilket iflg. mine erfaringer langt fra er nogen selvfølge visse andre steder

Nogle gange kan det godt være lidt svært at komme til ved squatrackene - men det er vist kun, hvis man træner samtidig med licensløfterne. Og generelt er folk meget flinke til at deles om racks, bænke, stænger etc.

Håber, at se dig derude. :wave:

/Hoosier :4flex:

Edited March 23, 2004 by Hoosier

[CoqRouge]

Det lykkedes lige at få klemt en 5 km ind i dagens program. Ideen i dag var at løbe med den hastighed, som jeg vil forsøge at ramme på søndag i årets første halvmarathon, men det gik ikke helt perfekt. Indledningsvis var benene megatunge. Mit bedste bud på en forklaring er, at søndagens Billat-træning (oh, evil woman!) stadig sad i benene. Imidlertid var åndedrættet ikke belastet og jeg endte da også med at løbe den sidste km på en fuldt tilfredsstillende tid (så'n ca. 10 km-tempo), så mon ikke jeg er på vej ovenpå igen.

Samme madame V. Billat er forfatter til en bog, som jeg fik leveret af en venlig postmand i går mandag. Bogen er i sit væsen grænseoverskridende for mig - for den er på fransk! Siden gymnasiet har jeg ikke beskæftiget mig med andet fransk end det, som der findes på vejskilte og menukort, så jeg har virkelig fået kam til mit hår! Til og med er bogen - ganske uanset sprog! - på et højt plan, da den er beregnet på at kunne bruges på de videregående uddannelser i idrætsfysiologi (min direkte oversættelse). Nå, det er jo lysten, der driver værket, og med en vis tålmodighed - ja, hvor svært kan det være??! Tiden vil vise det!

Dagen igennem har jeg i ubevogtede øjeblikke klemt løs på min COC model trainer - for nu er jeg igennem 4 måneder ikke kommet en eneste mm tættere på at lukke 2'eren, som jeg i november optimistisk forkyndte ville være besejret inden jul. Noget nyt skal der altså til - og jeg har valgt at forsøge mig med en periode med Pavels "Grease the Groove".

Jeg har ledt efter noget, som jeg tidligere har skrevet i loggen - og ved den lejlighed slog det mig, at jeg er gået hen og blevet konform! Min log handler mere og mere om træning og mindre og mindre om alt det andet, som også optager mig. Det må jeg vist se at få lavet om på!

[CoqRouge]

En dybt frustrerende arbejdsdag er tilendebragt og cortisol'en er formentlig til stede i systemet i et omfang, der umuliggør et nettoudbytte af træning - men jeg har nu alligevel klemt min Bear ind, og selv om det ikke er i disse dage, at jeg yder mit bedste, så er det alligevel rart bagefter.

Jeg vågnede i nat efter 3,5 times søvn og havde arbejde i tankerne. Prøvede at tænke på træning, hvilket er et trick, der ofte virker for mig - men altså ikke i nat. Endte med at stå op og arbejde. Her går det godt!

I går prøvede jeg at løbe 5 km i noget nær højeste tempo. Det gik fint den første km, men efter 3 km var tiden ikke så god som forventet, og pludselig indså jeg, at jeg ikke var koncentreret om selve løbet og derfor havde mistet hastighed. Jeg løb og tænkte på - gæt engang! - arbejde!

Løbetræningen i denne uge står ellers på lavt volumen med medium til høj intensitet. Det er tænkt som en delvis taper til mit første halvmarathon i år - Griseløbet den 28/3. Når jeg siger delvis, er det fordi jeg ikke prioriterer løbet særlig højt. Det er først og fremmest træning til BT Halvmarathon. Jeg glæder mig nu alligevel. Jeg har været med i det løb mange gange før. Der er tale om et velorganiseret løb med en relativt hurtig rute, der skal gennemløbes 2 gange. Surt nok, at jeg har haft lidt problemer med præstationerne den sidste uges tid.

[meadow]

Jeg bliver nødt til at kommentere din brug af smileys i dag, CoqR, - jeg måtte grine højt i formiddags midt i kontortiden af dit støjende selskab! Du bruger dem ikke ofte, men når du gør, - så forstår du at vælge dem!

Jeg lider selv i denne uge af ikke at kunne sove pga. arbejde i tankerne, - faktisk har jeg fundet et par løsninger i løbet af nattegrubleriet, så helt ukonstruktivt har det ikke været.

God vind til Griseløbet. Husk blot at dine præstationer i én uge ikke er afgørende for din præstation på søndag.

[CoqRouge]

Rapport fra et halvmarathonløb.

Jeg sidder og skriver denne lille beretning for åbne vinduer. For første gang i år varmer solen så meget på den vestvendte del af huset, at eftermiddagen er varm nok til at tillade, at man giver plads til den friske luft, uden at det samtidig er nødvendigt at iføre sig islandske sweatere indendørs. Det er helt i overensstemmelse med vejrudsigten; men da jeg i morges steg ud af sengen og indledte de sidste forberedelser til dagens halvmaraton – hvor valget af en passende beklædning indgår som en vigtig del – var der intet, der tydede på, at vejrprofeterne skulle få ret.

Det var ikke min hensigt at bruge dagens løb til andet end træning, men alligevel starter forberedelserne i en vis forstand op til 3 uger inden. De to sidste weekender inden er den lange løbetur skåret væk, for at få bugt med diverse småskavanker og den lumske dybereliggende træthed – den, som man ikke kan mærke, men som giver sig udslag i mindre gode præstationer. Den sidste uge op til løbet er volumen skåret ned til et niveau, som i mit tilfælde gør det svært at holde sig i ro – kroppen er forvirret over, at kravene er anderledes. Jeg forsøger at holde et højt tempo på de ture, som det bliver til, men sjovt nok er det svært – hvis det var vægttræning, ville jeg sige, at jeg ikke har ”greased the groove!”

Lørdag inden (altså i går) har konen og jeg gæster. Jeg er normalt ikke kendt for tilbageholdenhed mht. rødvinen, især ikke, når jeg selv kan vælge den. Dagen inden et konkurrencemotionsløb holder jeg mig imidlertid fra alkohol. Ville et enkelt glas skade tempoet? – nej, givetvis ikke, men dels er det lettere at sige helt nej, og dels har jeg enkelte gange erfaret, at selv et beskedent alkoholindtag inden for de sidste 36 timer øger risikoen for at få sidestik, som samtidig bliver kraftigere. Hertil kommer, at jeg på den rent psykologiske plan ikke vil give mig selv nogen form for undskyldning for ikke at yde mit optimale. Da selskabet af hensyn til børnene er startet allerede om eftermiddagen, lykkes det mig også at komme i seng i fornuftig tid.

Jeg vågner alt for tidligt, men det er ikke noget problem. Jeg bliver liggende i sengen og laver afslapningsøvelser, indtil det er tid til at stå op og spise. Af erfaring ved jeg, at jeg skal spise mellem 2 og 2,5 time før startskuddet for at have den bedste kombination mellem madens grad af fordøjethed og de tilgængelige energiressourcer.

Vejret er gråt, det har regnet i nattens løb, og kl. 9.00 dansk sommertid er temperaturen stadig kun 4 grader. Jeg kan ikke beslutte, hvilket tøj jeg skal løbe i, og vælger at udskyde beslutningen ved at tage et bredt udvalg af beklædningsgenstande med i bilen. Så kan jeg afhente mit startnummer og i ro og mag tage det helt rigtige tøj på, lige inden jeg skal påbegynde opvarmningen.

Vel ankommet til Rundforbi stadion kan jeg konstatere, at vejret stadig står på foranderligt. Afhenter mit startnummer. Det er ofte et mareridt, men som sædvanlig er der styr på tingene her hos SNIK. Der er mange løbere, der er køer, men de afvikles hurtigt og med godt humør. Forbavsende mange arrangører af motionsløb og motionscykelløb kan slet ikke finde ud af det administrative og forvandler optakten til et mareridt for deltagerne og sig selv. Således absolut ikke her! – stor ros til SNIK.

En anden fordel ved at starte i tilknytning til et idrætscenter er, at der er toiletter nok. Alle skal lige sikre sig mod overflødig bagage lige inden starten, og det fører ofte til lange køer, panik og endda forsinkelser – men ikke her. Gennemløbstiden ved herretoilettet er kun ca. 5 minutter.

Jeg skal møde min gamle studiekammerat og lejlighedsvise løbepartner ved indgangen, men hvor er han? Der er masser af mennesker, der står og ser søgende ud, men ingen spor af ham. Nå, jeg finder ham nok senere, og jeg skal jo også klæde om.

Tilbage ved bilen konstaterer jeg, at der vist er ved at blive en smule varmere – eller er det bare mig, der er ved at få lidt nerver på inden starten. I hvert fald beslutter jeg mig for at underdresse – det bliver de tights, der lige dækker knæene, kombineret med en netundertrøje og en langærmet bluse med et windstopper-brystskjold.

Tilbage ved indgangen er der stadig ingen spor af partneren. Med et kvarter til start tør jeg ikke vente længere, men giver mig i kast med opvarmningen, mens jeg stadig holder udkig. Han er sporløst forsvundet, men jeg kan konstatere, at alle andre er lige så meget i tvivl om den rette påklædning som jeg – de trufne valg spænder fra egentlig vinterbekældning med hue og handsker til shorts og kortærmet t-shirt. De fleste har dog lidt mere på end jeg – typisk lange tights og en tynd overtræksjakke yderst.

Med 3 minutter til start tør jeg ikke lede længere, men begiver mig som en af de sidste til selve startområdet – hvor jeg finder ham, ivrigt spejdende efter mig. Vi er kommet til at starte blandt de allersidste, men da der er tidtagning med Champion Chips, er dette ikke så afgørende. Vi udveksler historier fra den sidste tids træning – han har løbet en del meget lange ture, men har ikke intervaltrænet, hvor jeg har gjort det omvendt og kun har løbet langt 3-4 gange i år. Han aner ikke, hvor hurtigt han kan løbe, og jeg aner ikke, hvor godt jeg kan holde hastigheden oppe over den længere distance. Vi får også tid til at se os omkring og iagttage de andre startende. Der er ca. 400, og de fleste er nogle halvgamle drenge som os – det vil sige, at de ser gamle ud i ansigterne, for kroppene og deres bevægelser er unge, og der er en eklatant mangel på overflødige kilo i feltet. Personligt lægger jeg også mærke til, at langt de fleste er ret spinkle på overkroppen – så selv om jeg langt fra er nogen kæmpe, er det tydeligt, at jeg lige præcis i denne forsamling hører til dem med mest overflødig hypertrofi. Der er væsentlig færre kvinder, men tights’ene afslører, at der blandt de startende er mange overordentligt velproportionerede kvinder med figurer, som nogle piger på omkring de 20 ville slå ihjel for, selv om et blik på tight’enes ejerkvinders ansigter afslører, at de har set mindst det dobbelte antal somre.

Kilometer 1 går alt for langsomt – dels fordi, at starten blandt de bageste medfører, at man ikke kan løbe frit, og dels fordi løbet starter med en kort, men modbydelig bakke.

Bakken betyder til gengæld, at de næste kilometer konstant går en smule nedad – ikke meget, men nok til, at man kan finde en god rytme og indhente det, som man evt. satte til i starten. Jeg føler dog stadig, at det går for langsomt, men tør ikke øge og vil i øvrigt på dette stadium være social og følges med partneren. Jeg fryser, men ikke uudholdeligt meget.

Kilometer 4-6 afvikles i strid modvind. Jeg har fået samlet en gruppe løbere bag mig, som nyder godt af at ligge i læ. Jeg beslutter, at ved anden omgang (ruten gennemløbes 2 gange) vil jeg finde mig en passende hurtig løber og skamløst lægge mig bag ham.

Kilometer 7-9 går hurtigt. Det gode ved halvmaraton er, at det ikke går så hurtigt, at man ikke kan tale sammen. Partneren og jeg småsladrer derfor lidt, men sætningerne er dog noget kortere, end man normalt ville forvente. Vi kommer til at tale om, at vi begge konstant udregner, hvor mange % at turen vi på et givet tidspunkt har tilbagelagt. Gør alle det?

Ved de 10 km skal vi op ad den lede bakke igen. Nu har makkeren problemer. I første omgang venter jeg, men da vi også på det efterfølgende stykke ikke kommer op i fart, siger jeg farvel og tak. Jeg får nok øget hastigheden lidt rigeligt – overhaler mange, men må efter et par km gå ned i kadence. I modvinden finder jeg som planlagt en løber, som jeg klistrer mig til. Vi mister lidt fart, men jeg sparer på kræfterne, og da vi svinger til venstre ud af modvinden, kan jeg sige farvel til ham.

Jeg begynder at overhale en del unge løbere, der ruller med skuldrene. Jeg kender typen og stilen – der er tale om løbere, der er i rigtig god form fra fodbold, badminton eller hvad ved jeg, men som ikke er vant til at løbe langt. Her, hvor vi har passeret den først times løb, begynder den manglende distancetolerance at slå igennem. Det giver mig lidt ekstra kræfter at tænke på det.

Nu er jeg til gengæld kommet til det værste stykke – det mellem 15 og 18 km. Der har man været ude længe, det begynder at blive lidt ensformigt, og der er stadig langt hjem. Først ved 18 km kan man begynde at føle målet ”trække”. Denne gang bliver der dog ikke noget træk, for jeg er færdig og skal kæmpe for at holde farten, der i forvejen samlet set er 6-8 sekunder dårligere pr. km, end jeg havde håbet på.

Ved afslutningen af 2. runde skal vi løbe en ekstra lille krølle for at komme op på den fulde distance. Turen fører os forbi Rundforbi Tennishal. Der har jeg spillet mange turneringskampe – men minderne er resultatmæssigt set noget blandede, for underlaget var og er lidt for hurtigt for min spillestil.

Jeg har et princip om, at jeg ikke vil overhales de sidste 200 m, hvor mit sprintertalent kan tage over fra mit manglende langdistancetalent. Med 200 m igen har jeg 2 løbere i syne på stadion, en 50 m foran og en 25 m foran. Jeg sætter turboen på og fanger den første med 80 m igen. Han fighter kortvarigt for sagen – han er vel 20 år yngre end mig og bygget på en måde, så han meget vel kan være hurtig – men han er for træt og giver op. Jeg når lige præcist ikke at fange nr. 2.

Tiden? – nå, ja, det blev samlet set en skuffelse. Jeg løb på 1.42, hvilket er dårligere end min ”race prediction time” baseret på 10 km-tiden, og det betyder realistisk set, at mit mål om at komme under 1.38 om 5 uger til BT Halvmarathon er forsvundet i den blå luft. Jeg stiller naturligvis op på dagen og fighter for sagen, men troen fik et knæk. Kunne jeg så bare sige, at løbet i dag gik dårligt, men det gjorde det på ingen måde. Niveauet er bare, som det blev demonstreret.

Makkeren kommer ind kun ca. halvandet minut efter mig. Hans krise havde været forbigående. Vi følges ad over til parkeringspladsen. Der er en lang kø for at komme ud af udkørslen, og jeg benytter tiden i bilen til at guffe energibar og drikke sodavand. Mens jeg holder der, bryder solen frem for første gang.

Edited March 28, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

En lille efterskrift:

Når jeg løber halvmarathon, er der altid iflg. min erfaring nogle gamle skader, der lader hører fra sig. Således også i dag. Jeg blev faktisk opmærksom på, at jeg så at sige kører en art tjekprogram, mens jeg løber:

Hovedsmerter?

Afslappet ansigt?

Skuldersmerter?

Afslappede skuldre?

-og så fremdeles.

I dag var glut'erne noget spændte og ømme i løbets sidste halvdel, hvilket dog ikke på nogen måde har skadespræg. Værre var det, at det illiotibiale bånd begyndte at give advarselssignaler omkring km 15. Jeg vil gerne undgå, at mit "løberknæ" vender tilbage. Det har holdt sig i ro i 5 år.

Her til aften, hvor jeg er blevet kold og noget stiv, er knæet stadig ømt, men det virker ikke som om der er tale om en egentlig skade. Nu indskrænker jeg mig til vægttræning for den øverste meter i morgen, og så er benet nok i orden til tirsdagens træning.

Når jeg tænker over det, har jeg i 2004 haft et stort antal skavanker, der er gået i sig selv igen, inden de blev til skader, ja faktisk inden de blev rigtig generende. Måtte denne tendens fortsætte!

[Henning]

Har i eftermiddags læst om din halvmarathon, og jeg tænkte på,

puu..ha, hvorfor gør du det ?

Det lyder urimelig hårdt og surt, er det virkelig nødvendigt, og

er det en fornøjelse ?

Det har jeg lidt svært ved at sætte mig ind i :)

Jeg ved da godt at udfordringer er godt, men for lidt og for meget.

Henning

[CoqRouge]

Henning>Sjovt, at du spørger. Jeg havde overhovedet ikke tænkt på, at min lille beretning kunne læses som om det var surt. Det er kun de sidste km, der er sure - ellers er det gode ved halvmarathon frem for f.eks. 10 km og den hele marathon, at det størstedelen af vejen faktisk nok er hårdt, men ikke så hårdt, at det er ubehageligt.

Når jeg læser, hvad jeg har skrevet, kan jeg imidlertid godt se, at det for den uindviede kan virke, som om det var surt. Det var det ikke! Det eneste, der var surt, var at jeg ikke fik en bedre tid!

Hvorfor jeg gør det? Ja, af masser af grunde, men først og fremmest fordi jeg ikke kan lade være! Hvis jeg kun tænkte på at få de maksimale resultater ud af min vægttræning, skulle jeg ganske givet lade landevej være landevej, men det er kun halvvejs i spøg, når jeg kalder mig selv for endorfinjunkie.

Men det kan også blive for surt! Det er derfor, at jeg ikke længere løber marathon, selv om jeg dog ikke har afsværget det for tid og evighed. (Der var jo lige den lille sag med de 7 kontinenter......). Når man ikke længere har noget, som man skal bevise - ja, så får man de samme benefits ud af at løbe halvmarathon og det er laaaaangt mindre ubehageligt, både på dagen og til træningen.