Endorfinjunkie på genoptræning

[Tryllemusen]

Hej Coq

Jeg har med mellemrum kigget forbi din log, men dette er vist første gang jeg ytrer mig i den. Grunden til jeg skriver nu er, at jeg slet ikke har samme oplevelse af din halvmaraton-beskrivelse som Henning har givet udtryk for. Tværtimod synes jeg du har formået at fremstille det på en meget inspirerende måde - rigtig god læsning. :) Faktisk fik jeg det sådan da jeg læste det, at jeg tænkte: "Ih, det ville jeg gerne prøve", selvom jeg jo godt ved med mig selv, at jeg hverken har konditionen eller viljen til at kaste mig ud i et sådant projekt.

Held og lykke med næste omgang om 5 uger.

Hilsen Tryllemusen

[CoqRouge]

Hej Tryllemusen og velkommen til!

Jeg blev glad, da jeg læste dine bemærkninger, for det var netop på den måde, at jeg gerne ville have, at min lille beretning skulle læses.

Jeg kender dig jo kun her fra MOL - men når jeg kan oparbejde kondition til at gennemføre en halvmarathon, vil jeg mene, at alle raske mennesker også kan!

-men så var der jo den lille ting med viljen. Vilje har jeg masser af, men mon ikke den største del af viljen i virkeligheden kommer fra motivationen. Jeg tror, at man ved starten af et sådan projekt skal spørge sig selv: Er jeg i virkeligheden motiveret for dette her? Hvis det ærlige svar er ja, skal viljen nok indfinde sig! - just my 5 cents!

[Tryllemusen]

Jeg er helt enig i dine betragtninger omkring vilje og motivation, de to hænger - i hvert fald for mig - uløseligt sammen.

Og når jeg ikke mener jeg skal kaste mig ud i et løb af den kalliber (eller noget som helst andet sport for den sags skyld :lol: ) er det fordi jeg ved med mig selv, at jeg ikke vil det nok; der er en masse andre ting jeg hellere vil bruge min tid på.

Man kan måske sige det sådan, at der er mange ting jeg gerne vil være god til, men at det kun er få af disse ting jeg ofrer energien på at blive god til. Giver det mening? Det gør det for mig.

[CoqRouge]

Man kan måske sige det sådan, at der er mange ting jeg gerne vil være god til, men at det kun er få af disse ting jeg ofrer energien på at blive god til. Giver det mening? Det gør det for mig.

Det giver helt perfekt mening! Der, hvor du er kommet langt, er i erkendelsen! Vi kan ikke forfølge alle tænkelige mål på én gang og tilegne dem den tid og energi der skal til for at nå dem. Derfor må vi finde ud af, hvad vi vil allermest og prioritere dette højest. Selv om min log med både styrketræning og landevejsslitage kan virke som om, at jeg netop ikke gør dette - ja, så gør jeg det alligevel, for det som jeg inderst inde vil nu om dage er lige præcist at være rimelig velfunderet allround sådan rent fysisk - og for resten også psykisk/mentalt.

Som sagt - du har erkendt, at du må prioritere. Mange logs her på MOL vidner om, hvor svært det er at nå til den erkendelse

[Tryllemusen]

Selv om min log med både styrketræning og landevejsslitage kan virke som om, at jeg netop ikke gør dette - ja, så gør jeg det alligevel, for det som jeg inderst inde vil nu om dage er lige præcist at være rimelig velfunderet allround sådan rent fysisk - og for resten også psykisk/mentalt.

Nu skal jeg blankt indrømme at min primære motivation for at læse din log er de filosofiske perler der drysses af dig og andre MOL'ere rundt omkring på siderne, men af det jeg har læst af din træning er det mit helt klare indtryk at du prioriterer bevidst.

Men jeg vil tillade mig at sætte et spørgsmålstegn: Er det reelt allround fysikken du mener er vigtigst? Mit indtryk er, at løbet kommer først, og at allround'en kommer på en (tæt) andenplads.

Som sagt - du har erkendt, at du må prioritere. Mange logs her på MOL vidner om, hvor svært det er at nå til den erkendelse

Egentlig synes jeg ikke selve erkendelsen er så svær at komme til, men det at føre den ud i praksis; som Morpheus siger i The Matrix: "There is a difference between knowing the path and walking the path" - det er en sætning som jeg mener kan overføres til mange af livets aspekter.

Lige med hensyn til løb er det nemt nok for mig; kan jeg komme afsted et par gange om ugen, er det fint nok og indtil videre behøver jeg ikke sætte større mål (med tilhørende prioriteringer) på den front. Men der er da andre områder, hvor jeg godt ved at jeg til tider vil for meget på en gang. Og så kan jeg gå og ærge mig gul og grøn over at jeg ikke kan det hele, indtil jeg får det vendt positivt: Egentlig er det en god ting, at der er så mange ting man synes er spændende, at man ikke kan få tid til det hele - tænk hvis man pludselig en dag havde nået alt det man ville! :o

Edited March 29, 2004 by Tryllemusen

[meadow]

Nu er jeg til gengæld kommet til det værste stykke – det mellem 15 og 18 km. Der har man været ude længe, det begynder at blive lidt ensformigt, og der er stadig langt hjem. Først ved 18 km kan man begynde at føle målet ”trække”.

Hej CoqR, - tillykke med årets første gennemførte halvmarathon! :bounce:

Jeg har kun prøvet det en eneste gang, - men min oplevelse af km 15 - 18 var ret tæt på den du beskrev.

Held og lykke med træningen frem mod næste gang.

meadow

[CoqRouge]

Nu skal jeg blankt indrømme at min primære motivation for at læse din log er de filosofiske perler der drysses af dig og andre MOL'ere rundt omkring på siderne, men af det jeg har læst af din træning er det mit helt klare indtryk at du prioriterer bevidst.

Men jeg vil tillade mig at sætte et spørgsmålstegn: Er det reelt allround fysikken du mener er vigtigst? Mit indtryk er, at løbet kommer først, og at allround'en kommer på en (tæt) andenplads.

som Morpheus siger i The Matrix: "There is a difference between knowing the path and walking the path" - det er en sætning som jeg mener kan overføres til mange af livets aspekter.

Tryllemusen>Nu er det anden gang på få dage, at du gør mig glad ved at have læst mine skriverier på den måde, som jeg gerne vil have, at det foregår - for selv om jeg glad og gerne skriver om selve træningen, så er den jo i sin essens en brik i et puslespil - en vigtig brik for mig, jovist! - men jeg vil gerne skrive om og høre andres holdning til de øvrige brikker også. Jeg har ved flere lejligheder været ude i nogle diskussioner om at have relativt specifikke mål for sin træning. Det har jeg fra tid til anden - f.eks. en tid i BT Halvmarathon - men først og fremmest har jeg en livs- og træningsfilosofi, der helt af sig selv sikrer, at jeg får trænet. Det kræver yderst sjældent nogen form for overvindelse hos mig at snøre skoene og komme igang - det sker bare!

Angående prioriteringer er der ingen tvivl om, at for tiden er løb vigtigst, med styrketræning på en andenplads. De to tilsammen udgør så allround-konceptet. Til gengæld skifter det planmæssigt den 3. maj, hvor løbeskoene de næste måneder kun planlægges brugt i regnvejr og ellers erstattes af slid på den 2-hjulede, hvor målet er at køre en 30 km enkeltstart på under 52 minutter til juni. Samtidig bygges der lidt bentræning ind i styrkeprogrammet igen, idet det ikke påvirker cykeltræningen negativt i samme omfang, som tilfældet er for løbetræningens vedkommende. Da jeg i øvrigt tilsyneladende er blevet mine akillesseneskader kvit, skulle der også være basis for et sommer-comeback på tennisbanerne.

Dit citat fra The Matrix er lige i øjet. Mens Jarvig kigger den anden vej, vil jeg lige hviske, at det er et let omskrevet bibelcitat - men det skulle i øvrigt ikke undre mig, om det i sit væsen kan genfindes i endnu ældre filosofiske skrifter.

meadow>Jeg tror, at de fleste løbere har en art krise undervejs i de fleste motionsløb, hvor man forsøger at presse sig. Når man har løbet tilpas mange, sker der en tilpasning, der både er negativ og positiv. På den negative side begynder man at forvente krisen og leder næsten efter den, mens man på den positive side bliver bedre til at kæmpe sig igennem den, for man har jo prøvet det før.

Jeg har normalt en krise ved ca. km 7 på en 10 km og ved ca. km 15 på et halvmarathon. Blandt de ganske mange halvmarathons, som jeg har løbet, kan jeg kun erindre 2 gange, hvor krisen ikke har indfundet sig og jeg tværtimod kunne øge tempoet ved km 15 - og det er "tilfældigvis" mine to bedste forsøg på distancen.

Jeg glæder mig til at læse om din succes med at få nogle flere km i marathon-benene.

Edited March 30, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Mandag var jeg for første gang i umindelige tider alvorligt øm i lårene efter et løb. Med udgangspunkt i en bemærkelsesværdig mangel på rationel tænkning besluttede jeg at benytte lejligheden til at squatte for første gang i et halvt år. Da jeg alligevel ikke planlægger at løbe alvorligt før sidst på ugen for at undgå overbelastning efter halvmarathon'et, var der her en chance til at holde benstyrken lidt ved lige uden at det går ud over løbeturene. Jeg besluttede mig for at køre 20-rep breathing squat som frontsquat - også for at få afprøvet mine Sting Ray skulderskånere. Det måtte jeg imidlertid opgive - min hjemlige universalbænk er lige præcist af en bredde, der umuliggør anvendelsen. Derfor blev det til almindelige squats - hvor jeg kunne prøve min Manta Ray ryg- og nakkeskåner.

Første indtryk: Med plasticdimsen på kommer vægtstangen til at ligge meget højt.

Andet indtryk: Første indtryk var rigtigt! - for kun et hurtigt fodskifte forhindrer mig i at gå på næsen, da jeg går ned i knæ.

Tredje indtryk: Det er faktisk ganske behageligt at have vægten højt på ryggen, fast forankret i en plasticdims, når man først har fundet den nye balance.

-og det var så det sidste behagelige i den sammenhæng! Som man måske kan udlede, var vægten ikke særlig høj, da jeg egentlig havde påregnet at lave frontsquats - men jeg sku' hilse og sige, at 20-rep sekvensen var hård - megahård! Hvordan man kan klare den form for træning uden at konditionstræne ved siden af forstår jeg næsten ikke, for åndedrættet kom alvorligt på arbejde.

Og tirsdag var jeg først for alvor øm! Jeg snuppede 5 km's løb. Åndedrættet var fint og med på den værste, men lår og baller skreg op om kropsdeles rettigheder, Amnesty International og kom med antydninger om systematisk tortur.

Her onsdag morgen er ømheden nok på sit maksimale. Man føler sig så dejligt levende.....

[CoqRouge]

-men torsdag aften føler man sig godt dum i tillæg til det levende. Jeg havde til aftenen planlagt 6 x 800 m, men måtte opgive, da benene ganske enkelt nægtede at samarbejde. Ømheden fra søndagens halvmarathon og mandagens breathing squat var næsten væk, men lårene føltes halvvejs i første interval som om de nærmest svulmede op og knæleddet føltes stift. Uret bekræftede efter de 800 m, at jeg nok var bedst tjent med at ændre planer, så jeg nøjedes med at jogge roligt i yderligere et kvarters tid - og det var så det!

Erfaringen her bekræfter igen det rigtige i min beslutning om ikke at træne benøvelser i de måneder, hvor jeg prioriterer løbetræningen.

For at føje spot til skade er motivationen - som normalt er mit absolut mindste problem! - faldet en del efter at jeg har måttet vinke farvel til mit mål for tiden i BT Halvmarathon. Naturligvis kan jeg sætte et nyt mål - men lige nu har jeg alvorlige frustrationer over den erkendte manglende evne til at nå det oprindelige mål.

[Vandpyt]

For at føje spot til skade er motivationen - som normalt er mit absolut mindste problem! - faldet en del efter at jeg har måttet vinke farvel til mit mål for tiden i BT Halvmarathon. Naturligvis kan jeg sætte et nyt mål - men lige nu har jeg alvorlige frustrationer over den erkendte manglende evne til at nå det oprindelige mål.

Nu er det nok, jeg kan ikke sidde din motivationsnedbrydningspiral overhøring længere, du får hermed et virtuelt spark . Hva' dælen bilder du dig ind at give op, inden du har forsøgt? :sneaky:

Med din alder og erfaring, går jeg ud fra at du har sat dit mål realistisk i forhold til den tid, du vil kunne gennemføre løbet på. At du umiddelbart ikke kan finde faktorer ved dit overståede løb, der gør at du kan karakterisere det som "en dårlig dag", skal da ikke være en undskyldning for at give op.

Uden at have deltaget kan jeg da komme med et par faktorer der kan have spillet ind. Dårlig mental opvarmning (du bruger tid på at finde din makker), start langt nede i feltet, bakke op, modvind, hensyn til makkers form og manglende tilstedeværelse fra tøserne (familien). :)

Du ved du kan, så bliv gal på dig selv for ikke at leve op til delmålet i stedet for at blive modløs i forhold til målet. :angry:

'Pyt er ikke sur, 'Pyt er skuffet.

'Pyt

Edited April 2, 2004 by Vandpyt

[CoqRouge]

'Pyt, du har naturligvis ret - til en vis grad.

Mit mål er fra starten sat i den højeste ende af det realistiske - ikke umuligt, men nok kun ca. 25 % sandsynligt, givet det faktum, at jeg har brugt det meste af efteråret og vinteren til 1/1 på at pjatte rundt med squats, deadlift og lignende løbetræningsbegrænsende øvelser.

Mine forventninger til testløbet var ikke at komme ned på den målsatte tid - men dog at komme inden for skudvidde. Dette havde jeg på forhånd løst defineret som ca. halvandet minut hurtigere end den tid, som jeg rent faktisk realiserede.

Når jeg nu så usnedigt valgte at køre squats i mandags, var det måske i bagkundskabens lys for at give mig selv en undskyldning for at performe dårligt i ugens løb. Den undskyldning er hermed officielt kendt ugyldig med øjeblikkelig virkning.

Piskeriet er sådan set berettiget nok - men jeg har altså ikke givet (helt) op. Rent mentalt er jeg velsagtens bare ved at forberede mig på den skuffelse, som manglende målopfyldelse på dage vil være. Jeg tør faktisk godt love, at denne måde at se tingene på ikke vil få mig til at kæmpe mindre for sagen på løbsdagen - men ja, det kan godt påvirke den forudgående træning.

Lige nu har jeg truffet 1 beslutning og overvejer en anden. Beslutningen er at give træningen en ordentlig én i påsken, som for mig starter om ca. 5 timer. Her er der for en gangs skyld mulighed for at sove mere end 5-6 timer og dermed mulighed for bedre restitution.

Overvejelsen er en gammel kending. Skal jeg på løbsdagen starte ud med den km-tid, som jeg skal ramme for løbet, uanset om dette potentielt kan lede til sammenbrud til sidst - eller skal jeg løbe, som det på dagen falder naturligt og håbe på at kunne regulere evt. lav udgangsfart i løbets anden halvdel? Obervejelsen kan formuleres på mange måder: Offensivt eller defensivt? Radikalt eller konservativt? Planlagt eller tilfældigt? Hovedløst eller velkalkuleret? Efter deltagelse i adskillige hundrede motionsløb kan jeg stadig ikke svare på den slags simple spørgsmål!

[Vandpyt]

Piskeriet er sådan set berettiget nok - men jeg har altså ikke givet (helt) op. Rent mentalt er jeg velsagtens bare ved at forberede mig på den skuffelse, som manglende målopfyldelse på dage vil være. Jeg tør faktisk godt love, at denne måde at se tingene på ikke vil få mig til at kæmpe mindre for sagen på løbsdagen - men ja, det kan godt påvirke den forudgående træning.

Godt så. :)

Jeg forventer, at du gennemfører BT halvmarathon uden at kunne bebrejde dig selv bagefter, du gi'r dig selv 100% og så lige lidt til. Om så jorden rammes af et meteor på størrelse med månen, har du ingen undskyldning for ikke at levere. :sneaky:

God Påskeferie. :)

'Pyt

[CoqRouge]

Her 3 løbeture senere, end da jeg skrev sidste indlæg, er status stort set uforandret. Jeg har stadig forunderlig svært ved at løbe hurtigt. Det går sådan set rimeligt med at nulre afsted, men så snart jeg øger til noget, der bare ligner 5 km-tempo, går det galt. Benene, mere specifikt quadriceps, "låser" og anstrengelsen i forhold til hastigheden er helt ude af proportion. Jeg kan med god ret sige, at jeg i min snart lange motionsløberkarriere aldrig nogen sinde har oplevet noget lignende. Det sku' gerne meget snart blive bedre - for ellers får jeg problemer med at overholde mine påskeplaner, der omfatter såvel volumen som intensitet. I dag var det meningen at løbe 4 x 4+1, men jeg afbrød efter 2 intervaller, da jeg havde løbet mere end 10 % kortere end sædvanligt. Jeg går ud fra, at den slags signaler betyder, at jeg ikke skal forsøge at pine mig igennem, hvilket egentlig ellers er min første indskydelse.

Nå, men det går rimeligt med jernløfteriet. Om få minutter skal jeg i gang med sidste træningspas i min Bear. Mon ikke der lurer en PROF - eller endog en PR! - i upright rowing? Endvidere har jeg positivt nyt om COC. Nej, jeg mangler stadig de sa.... mm i at lukke 2'eren med højre, men jeg er nu i stand til at lukke 1'eren med venstre. Det har også taget sin tid! :)

[CoqRouge]

Den annoncerede PR i upright rowing indfandt sig planmæssigt, trods det, at jeg faktisk ikke var helt på toppen. :) Jeg må dog tage det lille forbehold, at jeg nu om dage kører med et bredere greb - det skulle iflg. en af mine bøger flytte en del af belastningen fra trapezius til de midterste deltoider.

Jeg sad i samme forbindelse og kiggede i mine gamle træningsplaner. Det slog mig, at i alle de små og mellemstore øvelser løfter jeg stort set det samme, som da jeg trænede mest, mens jeg i de 2 store (som nævnt ved tidligere lejlighed er dødløft en ny øvelse for mig, hvorfor jeg ikke har noget at sammenligne med) ligger markant under mine PRs. Forskellen er måske i virkeligheden kalorieindtaget - nu om dage tager jeg ufattelig let på, så langt de fleste dage er jeg i let kalorieunderskud for nu at have plads til de anledninger, hvor der er lagt op til mere struktureret overspisning.

Om dagens løbetur er der kun at gentage:

[CoqRouge]

-Slettet pga. teknisk vrøvl med at indsætte billede-

Edited April 6, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Prøver igen. Da jeg gennemgik mine gamle træningsnotater, faldt jeg over diverse billeder og kom til at tænke på, at jeg aldrig har postet et billede her i min log. Her følger derfor et billede, hvor jeg krydser målstregen på et af mine marathonløb. Trods det, at jeg har en stor mængde erfaring at trække på, var det på dagen lykkedes mig at glemme at sætte hæfteplaster over brystvorterne. Resultatet var det mønster, som man kan se på min hvide singlet.

[Armoured female]

Arv

Forskellen er måske i virkeligheden kalorieindtaget - nu om dage tager jeg ufattelig let på, så langt de fleste dage er jeg i let kalorieunderskud for nu at have plads til de anledninger, hvor der er lagt op til mere struktureret overspisning.

Kunne det ikke også være årsagen til at du føler dig tung i løb? Selv synes jeg indtaget af især kulhydrater har meget at sige om, hvorvidt jeg er 'let eller tung' i løb :)

[CoqRouge]

AF>Jo, det kunne det sagtens - men ikke, når det står på mere end en uge i træk. Jeg tror, at der i realiteten er tale om en form for overtræning. Der skal tilsyneladende ikke meget til.......

Sjovt nok postede jeg lige præcist i din log, da du skrev i min - timing is everything.

[Svækling]

AV! det ser ud til at gøre nas!!!

[CoqRouge]

AV! det ser ud til at gøre nas!!!

Faktisk nej - jeg havde overhovedet ikke opdaget det under løbet og blev først opmærksom på blødningen, da nogle af de andre løbere i målområdet kom med kommentarer. Til gengæld gjorde det alvorligt ondt at have tøj på de næste dage - med mindre jeg gik med hæfteplaster, hvilket til gengæld er ret ubehageligt, når det skal fjernes. Hår på brystet.....

[CoqRouge]

Endnu en skade - der (vist) ikke blev til virkelighed

Klodset, skødesløs eller bare uheldig? Jeg ved det ikke, men hvorom alting er, gik jeg i går rundt i mine egne tanker og smadrede tæerne ind i et stoleben. Det kender de fleste nok - og folk, der som jeg har 12.55-fødder, kender det nok endda lidt bedre end andre!

Der lød et lavmælt knæk, og midterste tå på venstre fod hævede op og antog snart en køn rød og blå farve. Da hverken hævelse eller smerte var forsvundet her til morgen, gik jeg til lægen, der konstaterede et brud, mumlede nogle besværgelser om fejlsammenvoksningsrisiko ved fortsat løbetræning og sendte mig til røntgen. På hospitalet kunne man imidlertid heldigvis konstatere, at der blot er tale om en mindre revne i knoglen (en Tyler, som lægen sagde!), og at jeg frit kan træne, når blot det ikke gør uudholdeligt ondt. I dag gør det dog under alle omstændigheder for ondt til, at en løbetur kommer på atle - og de sidste dages problemer taget i betragtning har jeg sikkert også godt af at indskrænke mig til styrketræningen i dag.

[meadow]

Det kender de fleste nok - og folk, der som jeg har 12.55-fødder, kender det nok endda lidt bedre end andre!

Aah nej, - det lyder ikke godt. Ved ikke hvad 12.55-foedder er, men jeg stoeder ogsaa tit mine taeer paa alt muligt. Det er heldigvis langt tid siden de er blevet blaa af det.

Haaber det heler hurtigt, og at smaerten falder saa du kan komme ud og loebe. Jeg selv er haemmet af hoefeber, saa jeg siderr og tripper for at faa noget vej under loebeskoene. Jeg har abstinenser efter et endorfinfix!

God Paaske, CogR!

Edited April 7, 2004 by meadow

[CoqRouge]

Fra "Ordbog for Indforståede": 12.55-fødder, også kaldet Anders And-fødder. Betegnelsen 12.55 kommer fra det faktum, at føddernes neutralstilling minder om visernes stilling på et ur, der viser 12.55 - også kaldet 5 minutter i 1.

Jeg bed smerten fra tåen i mig og løb 5 km i dag. Da endorfinniveauet kom lidt op, mindskedes smerterne for dog at vende tilbage med ny styrke her efter turen. På den positive side var selve præstationsevnen i dag tæt på at være tilbage på det normale. Nu nøjes jeg med jernløftning i morgen og giver løberiet fuld skrue igen fra og med på lørdag.

meadow>Tak for de gode ønsker. I min familie er der mig bekendt ingen, der lider af høfeber, så hvis du læser dette: Hvordan ytrer det sig i relation til løb? Kan man ikke få vejret?

[meadow]

12.55 :lol: Tror ikke jeg helt har forstået, er 13:50 så en værre udgave af samme? Mine storetær peger indad mod foden sådan at de har en vinkel på ca. 30 grader i forhold til linien som følger af indersiden af foden. En ortopæd ville for 10 år siden gerne operere, men da jeg ingen gener har synes jeg ikke det var værd at rende rundt 6 måneder med først den ene og så den anden fod i gips af kosmetiske hensyn og fordi en læge ville synes det var en spændende operation at udføre. Sålænge mine sko støtter ordentligt er der ingen problemer. Okay, - jeg kan ikke gå i stilletter, men hvordan skulle man forklare sine kommende børn at mors fødder er pæne fordi de er blevet opererede, hvis barnet selv får samme fødder og derfor vil føle sig handikappet allerede fra lille? Jeg er generelt ikke stor tilhænger af operationer af hverken den ene eller den anden art, hvis årsagen alene er kosmetisk.

Nå, det var hvad jeg kunne sige om fødder. OT. :)

Om høfeber og at løbe. Når jeg holder tilbage med at løbe når jeg har høfeber er det af to årsager.

For det første fordi det ikke er smart at være meget ude og udsætte sig selv for pollen. Det forværrer symptomerne, kløe i øjnene, løbende næse mm, også efter løbeturen. Jeg har ikke tid til at værre mere besværet i dagligdagen, vil gerne have ordentlig søvn osv.

Den anden årsag er at jeg reagerer så stærkt på pollen at det påvirker min vejrtrækning, og jeg kan få astma under løbet. Så jeg skal passe på ikke at blive alt for forpustet, - der kan ikke løbes igennem. Og jeg er generelt sløv af de anti-histaminer jeg spiser mod symptomerne, så jeg er mere træt end normalt efter løbeturen, og igen det øger besværet i dagligdagen

Så det er en prioritering.

Men hvis det lige har regnet er der ikke mange pollen i luften, så derfor går det lidt bedre, men det bliver ikke rigtigt godt før om et par uger, når birkepollen helt er forsvundet.

Edited April 8, 2004 by meadow

[CoqRouge]

Ja, 13.50 må være værre. 14.45 tør vi slet ikke tænke på!

Jeg gik rundt og troede, at når folk har storetæer, som du beskriver det, så var det en følge af at have gået for meget i spidse, stive sko. Jeg har altså lært noget i dag - at det også kan være medfødt.

Det lyder slemt med høfeberen. Jeg kan ikke bebrejde dig, at du er tilbageholdende med at fremprovokere anfaldene. Igen lærte jeg noget nyt - jeg var faktisk ikke klar over, at det kunne være så generende.