Endorfinjunkie på genoptræning

[Jørgen L]

Goddag :)

Du skrev et sted (Off topic?) at man som "udviklet" vesterlænding til tider følte sig... Var det primitiv du skrev?... i selskab med asiater. I hvilke situationer viser det sig?

(Har som du ved, selv exceleret lidt i asiatiske sportsgrene, hvorfor forskellen mellem vores adfærd også naturligt har haft min interesse)

[Jan D.]

Jan D>Er der mon et glimt i øjet? Nå, men jeg tager indlægget for pålydende. Nej, jeg løber ikke og tæller lygtepæle. Jeg løber frem og tilbage på det samme stykke af stien og starter med at lunte turen og markere start og slutning med noget af det ragelse, som folk går og smider fra sig. Så har jeg noget visuelt til at styre efter.

:lol: Ha, ha. Nej det var nu min dybt undertrykte humør der i et uforsigtigt øjeblik fik frit løb, men jeg kender godt tvivlen om man nu har målt distancen eller tiden rigtigt. Havde også i hin forsvundne årtusind faste intervalruter nøje opmålt med målebånd eller snor (før cykelcomputerens tid).

Om det var 12 eller 13 kan dog aldrig være spørgsmålet - det kan man regne ud efter, i hvilken ende af bassinet man befinder sig. 

Det kunne ellers være svært nok når tidligere da jeg svømmede noget længere og havde har ligget og plasket 1 time i bassinet.

Nej du vil da ikke fortælle mig du tæller enkelt-baner (dvs. 25 m i 50 m basin) Træner man rigtigt tæller man vel dobbeltbaner (altså frem og tilbage = 1) (pyha tror nogenlunde jeg reddede den).

[CoqRouge]

Den OT, den OT! Ja, jeg skrev noget i den retning. Når man er sammen med kinesere i SydøstAsien - og det er man som regel, når man bevæger sig rundt i forretningslivet, uanset hvilket land man så end opholder sig i, Japan og Sydkorea undtaget - så bliver man ustandselig konfronteret med ritualer, som man ikke kender til bunds og som man ikke kan gennemføre fuldt ud eller leve op til - og hvis signifikans man kun vanskeligt kan gennemskue.

I set givet samfund kan man let føle sig primitiv eller blive betragtet som primitiv, hvis man ikke kender og følger et sæt af ritualer. Ritualerne i ens hjemlige miljø er ikke så synlige, da man kender dem indgående. Når man i østerlandsk kampsport har en række ritualer, som skal observeres i dojo'en, så er det noget, som man kan lære, for de er ofte nedskrevne og indgår i undervisningen. Så heldigt stillet er man ikke ude i samfundet.

Kinesere forklarer det ofte selv på den måde, at de kommer fra et samfund med en flere tusinde år gammel kultur, mens vesterlændinge først udviklede noget, der kunne minde om kultur for højst 500 år siden - i kinesiske øjne. Det giver deres kultur en legitimitet, mener de - og hvis vesterlændingen ikke forstår dette, er han ikke alene ignorant, han er en nullitet, som man nærmest er forpligtet til ikke at tage seriøst, uanset sammenhængen.

Den måde at tænke på forekommer naturligvis også i Vesten. Forskellen i mine øjne er vel mest den, at vi oftest accepterer nødvendigheden af at skulle argumentere for vores kultur og ritualer - mens kineserne har en forventning om, at deres ditto har en iboende legitimitet. Endvidere er vi nok mindre tilbøjelige til at lade en udlændings manglende evne til at navigere ved det store kolde bord influere på vores opfattelse af ham som partner i et forretningseventyr.

"Alle generaliseringer - herunder også denne! - er uretfærdige!"

[Jørgen L]

- så bliver man ustandselig konfronteret med ritualer, som man ikke kender til bunds og som man ikke kan gennemføre fuldt ud eller leve op til - og hvis signifikans man kun vanskeligt kan gennemskue. 

Men det er vel ikke unikt for asiater? Enhver kultur kan jo udvikle sine egne regler (Som eks. at man ikke spiser med venstre hånd i muslimske lande), hvorved man kan føle sig "som en sæk kartofler"?

Kinesere forklarer det ofte selv på den måde, at de kommer fra et samfund med en flere tusinde år gammel kultur, mens vesterlændinge først udviklede noget, der kunne minde om kultur for højst 500 år siden - i kinesiske øjne. Det giver deres kultur en legitimitet, mener de - og hvis vesterlændingen ikke forstår dette, er han ikke alene ignorant, han er en nullitet, som man nærmest er forpligtet til ikke at tage seriøst, uanset sammenhængen.

Er de så det? På et højere niveau, eller er det igen bare for os ukendte regler?

Endvidere er vi nok mindre tilbøjelige til at lade en udlændings manglende evne til at navigere ved det store kolde bord influere på vores opfattelse af ham som partner i et forretningseventyr.

Det må jeg give dig ret i - måske fordi vi er så lille et land, at vi ikke kan "tillade" os at være... arrogante?

Jeg kom under læsningen af dit indlæg til at tænke på en samtale jeg havde, med en dansk/japansk stormester i forskellige stilarter. Han var i DK for at undervise, og dangraderne fik et par timer med ham, hvor vi kunne stille ham spørgsmål om småt og stort. Da jeg spurgte ham hvem han helst ville undervise: Danskere eller Japanere, svarede han uden tøven: "Japanere". ("De har en højere træningsdisciplin" ) Hvorvidt det altid er godt, er en helt anden diskussion. Men det er noget som med jævne mellemrum har puslet i mine tanker siden.

[CoqRouge]

QUOTE 

- så bliver man ustandselig konfronteret med ritualer, som man ikke kender til bunds og som man ikke kan gennemføre fuldt ud eller leve op til - og hvis signifikans man kun vanskeligt kan gennemskue. 

Men det er vel ikke unikt for asiater? Enhver kultur kan jo udvikle sine egne regler (Som eks. at man ikke spiser med venstre hånd i muslimske lande), hvorved man kan føle sig "som en sæk kartofler"?

QUOTE 

Kinesere forklarer det ofte selv på den måde, at de kommer fra et samfund med en flere tusinde år gammel kultur, mens vesterlændinge først udviklede noget, der kunne minde om kultur for højst 500 år siden - i kinesiske øjne. Det giver deres kultur en legitimitet, mener de - og hvis vesterlændingen ikke forstår dette, er han ikke alene ignorant, han er en nullitet, som man nærmest er forpligtet til ikke at tage seriøst, uanset sammenhængen. 

Er de så det? På et højere niveau, eller er det igen bare for os ukendte regler?

Det for mig afgørende i det første af mine statements er ordet signifikans. Jovist gælder det om alle kulturer, at de udvikler egne regler, men efter min mening står den betydning, som man tillægger overholdelse af reglen, normalt i et gennemskueligt forhold til selv det område, som reglen regulerer! - undtagen, når det gælder kinesere, hvor små regelbrud kan have store og tilsyneladende fra forseelsen løsrevne konsekvenser. Det er også selvbekræftende - for når jeg overhovedet kan få mig til at skrive sådan noget, har jeg allerede rubriceret mig selv som en ignorant gway looh (eller hvordan det nu skrives med vore bogstaver).

Jeg mener ikke personligt, at de er på et højere niveau - men de har et mere forfinet system til at skelne mellem mennesker fra forskellige sociale klasser, med anden økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund etc. Er det godt? Ja, jeg ved det ikke!

[CoqRouge]

Status over den forgangne uge:

Vægttræning: Sidste runde i hatfield, OK bortset fra bench press.

Egenvægt: Absolut stilstand

Løb: Kun 32 km, hvilket er lidt - men med 3 hårde intervaltræningspas, så OK.

Ugen sniger sig op på et 8-tal.

Note from Management: Diskussion forudsætter vilje til gensidig udvikling. I mangel af dette er diskussion i bedste fald tidsspilde. Derfor: Stay off Off Topic!

[malurt]

.

Note from Management: Diskussion forudsætter vilje til gensidig udvikling. I mangel af dette er diskussion i bedste fald tidsspilde. Derfor: Stay off Off Topic!

Nogen gange er det næsten skræmmende, jeg bliver helt agtig nogen gange ved læsning af visse tråde i OT. Tror faktisk også tonen holder en del væk - meget forståeligt. Nu vil jeg istedet ud og nyde den flotte sol iført de sure løbesko B)

[Vandpyt]

Note from Management: Diskussion forudsætter vilje til gensidig udvikling. I mangel af dette er diskussion i bedste fald tidsspilde. Derfor: Stay off Off Topic!

Deri er jeg så heller ikke helt enig. :)

Det er korrekt set i en sammenhæng, hvor du ankommer til diskussionen enten med udgangspunktet, at du vil vinde (hvilket aldrig skal være udgansgpunktet), eller at du forventer at diskussionen skal ende i, at alle mødes på et kompromis (det kan være relevant, men ikke en nødvendighed.)

Jeg deltager ikke i diskussioner på MOL for at finde ret og vrang, men for at lære noget om mig selv, mine medmennesker (vigtigst), deres synspunkter og måder at formulere og manipulere på. Det er mig underordnet om meddebatørerne rykkes af mine indlæg, så længe de forholder sig en smule til dem (det hænder så, at ikke alle kan læse, hvad jeg skriver, men det er til at leve med.) Vi er en håndfuld eller to der strides gevaldigt i OT, oftest om de samme emner, og vi kender næsten på forhånd hinandens synspunkter og ved hvem der sætter sig i hvilken skyttegrav. På trods af det deltager jeg med glæde, jeg ser det langt fra som tidspsilde, for jeg "lærer" noget hver gang.

Jeg lærer mest ved at diskutere med folk, der kan "fantasere" at månen er lavet af grøn ost og argumentere for det, end med folk der kan referere til en bog med argumenter fra en anden bog uden selv at have "fantasien" med inde over.

At tonen bliver hård skal ikke undskyldes, jeg fandt det selv usmageligt i starten - "you learn to live with the smell from the gutter."

'Pyt

[CoqRouge]

Jeg deltager ikke i diskussioner på MOL for at finde ret og vrang, men for at lære noget om mig selv, mine medmennesker (vigtigst), deres synspunkter og måder at formulere og manipulere på.

'Pyt>Tilgiv mig, men jeg forsøger netop efter fattig evne at sige det, som du så elokvent udtrykker i ovenstående quote. Det er det, som jeg kalder udvikling. Forskellen på din og min holdning må så være den, at jeg skrev om gensidig udvikling. Vores indbyrdes meningsudvekslinger har set med mine øjne levet op til dette. Jeg har blot lært nu (igen), at når viljen til udvikling i visse tilfælde alene findes på min side - ja, så findes der andre måder at bruge tiden på.

Jeg lærer mest ved at diskutere med folk, der kan "fantasere" at månen er lavet af grøn ost og argumentere for det, end med folk der kan referere til en bog med argumenter fra en anden bog uden selv at have "fantasien" med inde over.

Var det nu én til mig? Jeg gør jo ingen hemmelighed ud af, at jeg er, hvad de fleste (i positiv eller negativ betydning!) nok ville kalde "belæst". Det vil jeg ikke undskylde - der er faktisk tale om noget, som jeg har tilvalgt, jævnfør mine Cicero-inspirerede betragtninger andetsteds. Når du skriver om fantasi og måner, der er grønne oste, kan du næsten få min omhyggeligt undertrykte indre videnskabsfundamentalist til at springe ud af skabet. Jeg vil gerne vedkende mig at søge inspiration til egne holdninger hos anerkendte tænkere. Jeg mener ikke, at det gør mig hverken uselvstændig eller fantasiløs.

Det spændende ved vore indbyrdes diskussioner og dine indlæg i andre sammenhænge er set med mine øjne, at du ikke spiller efter reglerne og derfor ofte har originale vinkler på diverse spørgsmål. Med direkte reference til ovenstående quote vil jeg så blot anføre, at der er en hårfin grænse mellem fantasi og det rene vrøvl.

Edited March 8, 2004 by CoqRouge

[Vandpyt]

Var det nu én til mig? Jeg gør jo ingen hemmelighed ud af, at jeg er, hvad de fleste (i positiv eller negativ betydning!) nok ville kalde "belæst". Det vil jeg ikke undskylde - der er faktisk tale om noget, som jeg har tilvalgt, jævnfør mine Cicero-inspirerede betragtninger andetsteds. Når du skriver om fantasi og måner, der er grønne oste, kan du næsten få min omhyggeligt undertrykte indre videnskabsfundamentalist til at spring ud af skabet. Jeg vil gerne vedkende mig at søge inspiration til egne holdninger hos anerkendte tænkere. Jeg mener ikke, at det gør mig hverken uselvstændig eller fantasiløs.

Nej, den var møntet på folk, der læser en bog (uanset hvilken) og bruger den som reference til et emne (alt) uden at lade den køre en gang igennem "fantasien".

Idet du bruger følgende

jævnfør mine Cicero-inspirerede betragtninger andetsteds.

viser du, at du har ladet din "fantasi" lege med den "fantasi", Cicero har haft. "Fantasi" benyttes med fuldt overlæg som udtryk for, at der skal en ny vinkel på tingene, istedet for begreber som tanker eller sandheder, de er ved at være slidte. ;)

Den grønne ost er også nøje udvalgt - idet jeg i sin tid fik en psykolog op ad stolen, da jeg skulle slutte sætningen "Jeg ville ønske at....". Jeg stiller det bevidst sort (grønt) og hvidt op, for at illustrere, at den rablende galning kan lære mig mere med sine tankespind end rene referencer fra en bog. Hvis ikke du "fantaserer" videre på de ting du læser i en bog, så gør det jo ingen forskel om det er dig eller bogen jeg "debatterer" med. Og så er det lige meget hvad Bogen hedder. ;) Inspiration fra andre er vigtigt, så er det underordnet om, de er hentet i en bog, hørt i toget eller læst på MOL. :)

'Pyt

[CoqRouge]

Den grønne ost er også nøje udvalgt - idet jeg i sin tid fik en psykolog op ad stolen, da jeg skulle slutte sætningen "Jeg ville ønske at....".

Fint, så er jeg med. Jeg må endvidere indrømme, at ovenstående quote har sat min fantasi på overarbejde. Hvad sagde du? Sagde du "Jeg ville ønske, at månen var en grøn ost!" :)

[Vandpyt]

Den grønne ost er også nøje udvalgt - idet jeg i sin tid fik en psykolog op ad stolen, da jeg skulle slutte sætningen "Jeg ville ønske at....".

Fint, så er jeg med. Jeg må endvidere indrømme, at ovenstående quote har sat min fantasi på overarbejde. Hvad sagde du? Sagde du "Jeg ville ønske, at månen var en grøn ost!" :)

Det var til en del af en ansættelsesprocess, hvor en samtale med en psykolog var et (springende) punkt. På forhånd var der en del papirer, jeg havde udfyldt, samt andet tilgængeligt materiale, som psykologen kunne forberede sig med. Efter introduktionen og de første 3 sekunders førstehåndsindtryk fik jeg stukket et stykke papir i hånden, som skulle udfyldes. Det var en lang række sætninger som skulle færdiggøres, sætninger i stil med "Jeg er...", "Min far er...", "Min mor er...", "Jeg synes...", "Jeg tror..." og så "Jeg ville ønske (at)...". 19 ud af 20 udfyldte jeg spontant uden at tænke over det, men med den der var der bare ikke noget, der faldt naturligt for, så jeg smilte for mig selv og skrev "...månen var lavet af grøn ost". Psykologen havde glemt sine sjove briller, så det brugte vi de første 7½ minut på. :lol: Hun, psykologen, havde flere tricks oppe i ærmet, men det er en anden historie. :)

'Pyt

[CoqRouge]

I aften har den stået på nye max-tests i de øvelser, hvor jeg har kørt hatfield. Jeg må med det samme sige, at min skepsis er blevet gjort til skamme. Jeg har jo dels luftet mine forbehold over for så lidt volumen, dels kunne jeg ikke klare 3x2 med gammel max. Resultaterne blev som følger

Benchpress 87 til 91 kg, klart miss på 93 kg (Bedste, siden jeg for mange år siden fyldte 30...)

Bent over rowing 65 til 72 kg, 75 kg kom også op, men der var vist lidt benaktion, så.... (kun 2. gang med max-test, men alligevel)

Barbell curl testet for sjov, ikke hatfield - 51 til 53 kg - også bedste, siden jeg fyldte 30!

Sammenlagt: :a-okhand:

[Vandpyt]

Sammenlagt: :a-okhand:

Tillykke. :)

'Pyt

[Granhof]

Ikke dårligt, så gav hatfield jo alligevel en smule :)

[CoqRouge]

Her efter endt hatfield skal jeg have noget mere volumen ind. Efter moden overvejelse har jeg besluttet at køre en runde "Bear", som beskrevet i "Power to the People". Egentlig kunne jeg lige så godt køre PTP, da jeg ikke interesserer mig for massetilvækst, men jeg er ikke indstillet på at afsætte tid til at løfte jern 5 gange om ugen i disse halvmarathonforberedelsestider, ligesom jeg med Bear alene tænker på principperne - vægttræning for understellet genoptages som tidligere nævnt først til maj.

Gårsdagens løbetræning bestod af 6 x 800 m. Der blæste en gusten vind, som betød, at jeg i den ene retning fløj afsted, mens jeg i modsat retning måtte kæmpe hårdt for at holde mig inden for det tidsinterval, som jeg forsøger at ramme - og det kiksede rent faktisk for mig i 6. interval. Måske var det også søndagens Billat-træning, der slog igennem!? I hvert fald blev min samlede tid for intervallerne kun lige netop acceptabel.

Edited March 10, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Nu har jeg netop haft besøg af en venlig repræsentant for firmaet, der fornylig vandt Den Danske Kvalitetspris. Han havde en pakke med fra USA. Den indeholdt en Manta Ray og en Sting Ray - 2 små plasticdimser, som angiveligt skulle gøre front squats og almindelige squats til øvelser, der KUN gør ondt i de involverede muskler. Nu ser jeg frem til at prøve dem - men jeg vil nu alligevel forsøge at tøjle min iver til efter BT Halvmarathon den 2/5.

Motto: Less pain, more gain!

[Jørgen L]

2 små plasticdimser, som angiveligt skulle gøre front squats og almindelige squats til øvelser, der KUN gør ondt i de involverede muskler. Nu ser jeg frem til at prøve dem - men jeg vil nu alligevel forsøge at tøjle min iver til efter BT Halvmarathon den 2/5.

Er det ikke netop en del af glæden ved squats, at de gør lidt ondt der hvor stangen ligger? B)

[CoqRouge]

2 små plasticdimser, som angiveligt skulle gøre front squats og almindelige squats til øvelser, der KUN gør ondt i de involverede muskler. Nu ser jeg frem til at prøve dem - men jeg vil nu alligevel forsøge at tøjle min iver til efter BT Halvmarathon den 2/5.

Er det ikke netop en del af glæden ved squats, at de gør lidt ondt der hvor stangen ligger? B)

Sådan kan kun en funktions-fundamentalist se på sagen! :lol: Nå, men helt alvorligt kan jeg jo godt lide selve det at træne - og at have ondt i nakken pga. en vægtstang er altså ikke noget, som forhøjer nydelsen. Jeg har ikke tænkt over det før - men jeg er nok parat til at investere i næsten hvad som helst, der kan fjerne fokus fra de ikke-træningsrelaterede forhold.

Jeg associerer frit videre til en af mine bedste investeringer: Min Fizi:k Pavé sadel, der virkelig har hjulpet mig til ikke at have så ondt bagi, når jeg cykler langt.

I dag har jeg for første gang i lang tid DOMS i bryst og biceps. Det er foranlediget af, at jeg i går ud over 5 kms løb snuppede første runde i en "Bear". Fsv. angår brysttræningen mistede jeg dog tålmodigheden, da jeg havde kørt mit 8. sæt med 64 % af 5 rep maksimum med 30 sekunders pause - og der ikke var tegn på "form beginning to get shaky", for nu at citere Pavel. I dag kan jeg nok være glad for det - lidt DOMS er godt, meget DOMS ikke nødvendigvis meget godt!

[MaxPower]

og at have ondt i nakken pga. en vægtstang er altså ikke noget, som forhøjer nydelsen

hmm, er du HELT sikkert på du har stangen liggende korrekt?

[CoqRouge]

Nej, sikker kan man jo aldrig være - og især ikke, når man træner derhjemme. Den smerte, som jeg refererer til, er af rent overfladisk karakter. Måske er jeg bare ømskindet; men jeg får altså ondt i huden, der hvor vægtstangen rører nakke/ryg/skuldre.

For den anatomisk interesserede kan jeg oplyse, at jeg iflg. familiefyssen har store torntappe, hvilket gør, at trykbelastninger på ryggen har en tendens til at koncentrere sig på den hud, der ligger umiddelbart over tappene. I et tidligere liv lavede jeg mange crunches, liggende på et hårdt gulv - og det førte med jævne mellemrum til, at jeg blødte på ryggen.

Edited March 11, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Foranlediget af ovenstående udstyrsdiskussion og af diskussionen af løbesokker i kondi-forummet vil jeg da gerne tilkendegive følgende generelle holdning:

Jeg kan godt forstå, at budgetrestriktioner forhindrer mange i at købe det udstyr, som de i virkeligheden gerne ville eje - men når sådanne restriktioner bliver mindre relevante, mener jeg, at man gør sig selv og sin træningsglæde en tjeneste ved at investere i det rigtige udstyr til de rigtige situationer.

F.eks. kan løbetræning godt være en sur aktivitet til tider - hvorfor gøre det surere ved at løbe i dårlige sko, uegnede strømper, snærende shorts og t-shirts med en sugeevne, der ville gøre et håndklæde misundeligt? Jeg forstår det ganske enkelt ikke.

Naturligvis løber man ikke her og nu hurtigere, bare fordi man løber i gode og dyre sokker - men hvis sokkerne er med til at vedligeholde træningsglæden, så løber man nok hurtigere på langt sigt!

Ovenstående personlige holdning er gældende for alt sportsudstyr og i det hele taget for alle personlige forbrugsgenstande. Nu mangler jeg bare de økonomiske midler........

Torsdag kom jeg først ud på landevejen kl. ca. 22 og var indstillet på at aflyse mine 3 x 2 km, hvis første interval ikke forløb tilfredsstillende, da det dels er for sent i relation til min døgnrytme og jeg dels følte mig tung i benene. Egentlig blev jeg ved med at føle mig tung i benene, men det kunne ikke aflæses på tiderne og jeg gennemførte i fin stil. Bedst var det næsten, at sidste km i sidste interval kun tog 3 sek. længere end første km i første interval.

Nu er det så, at jeg tænker: Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis jeg var kommet afsted en time tidligere og havde følt mig veloplagt. Muligvis ikke en tøddel bedre! - kroppens veje er som tidligere nævnt uransagelige.

[Quantanamo]

Nu er det så, at jeg tænker: Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis jeg var kommet afsted en time tidligere og havde følt mig veloplagt. Muligvis ikke en tøddel bedre! - kroppens veje er som tidligere nævnt uransagelige.

Helt enig. Jeg har svømmet nogle rigtig gode træningspas,når jeg har været meget uoplagt, og faktisk også nogle ret gode stævneløb med manglende træning. En fyr jeg svømmede sammen med svømmede altid 50 m Butterfly på tid første dag efter sommerferien og slog ofte personlig rekord og ofte en tid han ikke fik has på i løbet af hele svømmesæsonen. 50 m sætter naturligvis ikke de store krav til konditionen og man kunne også sætte et stort spørgsmåæstegn ved om hans træning i løbet af sæsonen var rigtig. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt under alle omstøndigheder synes jeg.

Der er dog ikke noget der slår en peakningen efter en lang træningsperiode hvor man kun har haft et stævne som mål. Den psykiske energi der er tilstede i kroppen inden først løb er helt utrolig.

Mvh

Q

[Austina]

Foranlediget af ovenstående udstyrsdiskussion og af diskussionen af løbesokker i kondi-forummet vil jeg da gerne tilkendegive følgende generelle holdning:

Jeg kan godt forstå, at budgetrestriktioner forhindrer mange i at købe det udstyr, som de i virkeligheden gerne ville eje - men når sådanne restriktioner bliver mindre relevante, mener jeg, at man gør sig selv og sin træningsglæde en tjeneste ved at investere i det rigtige udstyr til de rigtige situationer.

F.eks. kan løbetræning godt være en sur aktivitet til tider - hvorfor gøre det surere ved at løbe i dårlige sko, uegnede strømper, snærende shorts og t-shirts med en sugeevne, der ville gøre et håndklæde misundeligt? Jeg forstår det ganske enkelt ikke.

Naturligvis løber man ikke her og nu hurtigere, bare fordi man løber i gode og dyre sokker - men hvis sokkerne er med til at vedligeholde træningsglæden, så løber man nok hurtigere på langt sigt!

Ovenstående personlige holdning er gældende for alt sportsudstyr og i det hele taget for alle personlige forbrugsgenstande. Nu mangler jeg bare de økonomiske midler........

Helt det jeg også menere.

Men kunne jeg ikke lokke dig til at lægge det ind i tråden "løbe sokker" også, så dem så ikke lige læser din log, ser det ???

Austina

[Hessel]

For mig er det vigtigste skoene, som forhindre at man bliver skadet. Alt det andet pop, som sokker, t-shirts osv. er mindre vigtigt og kun hvis man vil se smart ud. Ofte synes jeg faktisk at det er mere behageligt at løbe i bomuldssokker idet friktionen ikke er så stor som ved tekstilsokker, som ofte er meget tynde. Jeg vil dog mene at var jeg ikke på SU ville jeg købe et GPS-ur, noget lækkert løbetøj, løbesokker og 3 par sko, som jeg kunne skifte med. I motionscentrene ser man alt for mange, som har udstyret i orden, men som træner sjældent og når de endelig træner næsten ikke får sved på panden.

For dem kompensere deres udstyr for den manglende træning og engagement. I tråden nævnes der at "de gode", - "de erfarne" løbere aldrig kunne finde på at løbe i bomuldssokker, men jeg kender nu mange, inkl. tidligere OL-løber, som ikke tager det så tungt om det lige er et par tennissokker der kommer på føderne. At bomuldssokker er et no-no er tildels opfundet af sportsbutikkerne.

Edited March 12, 2004 by Hessel