Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Ganske blæret - især af 'fruen', når man tænker på den manglende træning

Sådan vil jeg også løbe når jeg bliver stor hov, det er jeg jo... :angelgrin:

Fruen er skam stor! - hele 54,5 kg fordelt på 173 cm. Når man så til og med er født med et hjerte, der skulle have været placeret i en fuldblodshest, så bliver vægt/kraftforholdet overordentlig gunstigt.

Tilføjelse: De øverste 50 cm kan beses i Børsens Fødevaretillæg fra i dag mandag, side 4

Edited May 3, 2004 by CoqRouge

[meadow]

Beklager, men det gjorde jeg ikke!  :(

Resultatet blev 1.43 - altså i kategorien "den realistiske, mindre gode tid".

Jeg er glad for, at du gjorde forsøget - selvom din mentale træning op til ikke var optimal, når du på forhånd havde givet op. :)

Tillykke. :)

'Pyt

Vandpyt har (som saedvanligt) ramt hovedet paa soemmet.

Oplevelsen af at kunne spurte til sidst (eller paa et hvert andet givet tidspunkt) har jeg ogsaa. Dog tror jeg at det i mit tilfaelde handler om generel undervurdering af energi under loebet. Hvorfor give sig fuldt ud, med risiko for failure, naar man kan komme i maal med aeren i behold (fordi den eneste man konkurrer med er sig selv) paa 75%?

Det er en gaade jeg skal have loest inden 30. maj.

CoqR, - jeg ser frem til at hoere dit naeste maal.

[CoqRouge]

Beklager, men det gjorde jeg ikke!  :(

Resultatet blev 1.43 - altså i kategorien "den realistiske, mindre gode tid".

Jeg er glad for, at du gjorde forsøget - selvom din mentale træning op til ikke var optimal, når du på forhånd havde givet op. :)

Tillykke. :)

'Pyt

Vandpyt har (som saedvanligt) ramt hovedet paa soemmet.

Oplevelsen af at kunne spurte til sidst (eller paa et hvert andet givet tidspunkt) har jeg ogsaa. Dog tror jeg at det i mit tilfaelde handler om generel undervurdering af energi under loebet. Hvorfor give sig fuldt ud, med risiko for failure, naar man kan komme i maal med aeren i behold (fordi den eneste man konkurrer med er sig selv) paa 75%?

Det er en gaade jeg skal have loest inden 30. maj.

CoqR, - jeg ser frem til at hoere dit naeste maal.

Hmm, jeg mener nu ikke, at 'Pyt - for hvis mange meninger jeg har betragtelig agtelse! - har ramt hovedet på sømmet her. Hvis han har, er det i hvert tilfælde en meget udspekuleret måde, som min krop har til at undervurdere reserverne! Forklaring: Jeg løb med pulstæller, og den sidste time lå min puls konstant mellem 90 og 95 % af maks - hvilket alt i alt var tilfældet i 90 ud af mine 103 minutter på ruten. Hvordan er det nu, at min krop narrer mig til at underperforme ved kunstigt at jobbe pulsen op? Jeg tror ganske enkelt ikke på det! Fra mine tidligere oplevelser med egentlig konkurrenceidræt ved jeg, at jeg ofte har ydet mit bedste, hvis odds'ene har set vanskelige ud på forhånd.

Mit bedste bud er og bliver, at jeg lagde for hurtigt ud, ganske i overensstemmelse med strategien - og at jeg endte op med at betale prisen!

Den med de 75 % er ganske ude af trit med min personlighed! Jeg konkurrerer med hver eneste løber, som jeg ser i min nærhed, uanset om jeg forsøger at fortælle mig selv, at den slags skal jeg lade være med, at jeg kun løber for min egen skyld, at min succesoplevelse ikke er afhængig af, om jeg kommer ind 1 minut før eller senere eller bagved fremfor foran ham der i den røde bluse! Jeg kan sige det, så meget jeg lyster - dinosaurhjernen hører ikke efter! (PS: Jeg kom i mål 10 sekunder før min nabo! Jeg kan på mellemtiderne se, at jeg var næsten 2 minutter foran ham ved 10 kilometer!)

meadow, jeg siger hermed ikke, at det ikke kan hænge sådan sammen for dig!

[meadow]

Hov, de 75% handlede alene om mig alene, ikke om dig. Undskyld, hvis det kunne opfattes anderledes. Jeg ved jo godt at du faar endog rigtigt meget ud af at konkurrere med dig selv! Beklager at jeg egotripper i din log og de misforstaaelse der kommer derfra.

Pulsen lyver nok ikke nej. Og jeg ved der ligger mange grundige overvejelser bag dine valg, men hvis loeberesultatete er saa vigtigt, saa havde du vel prioriteret loeb hoejere og styketraening mindre her i foraaret? Du skriver ikke noget om din vaegt, ligger her endnu et muligt bud paa en forklaring?

[CoqRouge]

Hov, de 75% handlede alene om mig alene, ikke om dig. Undskyld, hvis det kunne opfattes anderledes. Jeg ved jo godt at du faar endog rigtigt meget ud af at konkurrere med dig selv! Beklager at jeg egotripper i din log og de misforstaaelse der kommer derfra.

Pulsen lyver nok ikke nej. Og jeg ved der ligger mange grundige overvejelser bag dine valg, men hvis loeberesultatete er saa vigtigt, saa havde du vel prioriteret loeb hoejere og styketraening mindre her i foraaret? Du skriver ikke noget om din vaegt, ligger her endnu et muligt bud paa en forklaring?

Jamen, meadow dog! - jeg skriver jo netop, at jeg respekterer, at de 75 % kan gælde for dig. Jeg er bare ivrig efter at forklare, at de ikke gælder for mig! Og som Bruno J så rammende har skrevet - man lægger jo ikke sine oplevelser ud i en offentligt tilgængelig log, hvis man ikke håber på kommentarer - så om egotrip kan der ikke blive tale! Slet ikke!!

Jeg har faktisk skrevet om vægten for et par dage siden - og ja, her ligger en meget væsentlig del af forklaringen, for når man som jeg har en lille udholdenhedsmotor, er det af afgørende betydning, at den ikke skal trække så mange kilo. Det kom den alligevel til, dels fordi jeg har taget muskelmasse på og dels fordi jeg ikke kan klare at være i kalorieunderskud og løbe mellem 40 og 60 km om ugen på samme tid. Du har så selvfølgelig ret i, at jeg ikke entydigt har prioriteret løbetræningen, for havde jeg det, havde jeg droppet jernrivningen og løbet en 20 - 30 km ekstra pr. uge. Som så ofte før er problemet, at jeg vil det hele på én gang og være alting for alle mennesker. Jævnfør eventuelt mine tidligere betragtninger om downsides ved at være enebarn udi en ambitiøs familie.

[Indolencia]

Sidespring: har set de 50 cm hustru i Børsen i dag. Hun er jo også en excellent formidler!

[CoqRouge]

Sidespring: har set de 50 cm hustru i Børsen i dag. Hun er jo også en excellent formidler!

Tak - det skal jeg fluks bringe videre. Journalisten prøvede konstant at "lokke" hende til at komme med markante udtalelser i overskriftsform, men hun holdt med næb og kløer fast i fagligheden og de dermed følgende forbehold.

[Dipy]

Hej CoqRouge

Jeg har fulgt lidt med i din log her de sidste uger, det har nemlig været spændende at følge din træning op til BT's halvmarathon. Jeg er selv forholdsvis "nybagt" løber og skulle også selv løbe med den 2. maj. Jeg havde dog ingen forventning om supertider, men nyder bare det at løbe :)

Ærgerligt at du ikke fik indfriet dine forventninger til dig selv på løbsdagen, men mon ikke det kommer en anden dag? Det tror jeg, du virker ihvertfald rimelig målrettet :respekt:

- Dipy

[CoqRouge]

Dipy>Velkommen i min log og tak for de pæne og opmuntrende ord. Jeg prøver igen til næste år, og selv om jeg ikke på nogen måde er i gang med at planlægge forberedelserne på nuværende tidspunkt, er det helt sikkert, at jeg vil prøve en anden fremgangsmåde, end tilfældet var i år. Det ku' jo også være interessant at høre lidt om dine forberedelser op til dette års løb og dit resultat.

Mit næste mål er at køre en 30 km enkeltstart første weekend i juni på en bedre tid, end jeg fik sidste år, hvilket vil sige bedre end 55 minutter. Cykeltræningen skal passes samtidig med et (af mig!) nydesignet vægtprogram, så fuld fokus får den ikke! Er jeg i gang med at begå den sædvanlige fejltagelse? Ja og nej - her er det i hvert fald med åbne øjne, og enkeltstartsmålet er ikke helt så vigtigt for mig som halvmarathontiden.

Angående vægttræning eksperimenterede jeg i går med side press for første gang. Det er en lidt "uren", men ganske tilfredsstillende øvelse. Interessant var det, at hvor jeg normalt er stort set lige stærk i højre og venstre side, så var jeg her omkring 25 % stærkere i højre. Lige nu hælder jeg dog til den teori, at der først og fremmest er tale om en forskel, der udspringer af manglende koordination i venstre side - og det skal jeg snart få lavet om på - jeg hører normalt ikke til de motorisk udfordrede!

[Dipy]

Hej igen CoqRouge

Tak for velkomsten :)

Mine forberedelse til at løbe halvmarathon har slet ikke været struktureret på nogen måde. Jeg startede med at løbe i oktober sidste år, havde på det tidspunkt gået med en skade i 2 år som forhindrede mig i at dyrke sport. Jeg har ikke løbet før, så jeg startede med at løbe på begynderhold i en klub for at holde motivationen. Så har jeg ellers stort set løbet efter hvor meget jeg har haft lyst til den enkelte dag. Har dog sørget for et par længere ture på ca. 17 km inden jeg løb min første halvmarathon i marts og så nu BT's som min anden halvmarathon. Jeg gennemførte i den imponerende tid 2.18 ;) begge gange faktisk. Men der skulle jo så være mulighed for at forbedre tiden, mon ikke? Det kunne være jeg også skulle oprette en løbelog her og nyde godt af alle jer erfarne løberes viden...

- Dipy

[CoqRouge]

Dipy>Det kunne lyde, som om du debuterede på den halve marathon i Griseløbet/Den Grønne Halvmarathon. Nu kan jeg se, at du først er kommet til MOL efter dette løb - men hvis du er interesseret, har jeg i min log fra løbsdatoen 28/3 skrevet en lidt længere smøre om min personlige oplevelse af netop dette løb.

Under alle omstændigheder håber jeg at få lejlighed til at læse om dine erfaringer, hvis - rettelse: Når! - du opretter din egen log her på MOL.

[CoqRouge]

Så var det tid for min sæsondebut i "Foreningen af ikke længere helt så Unge mænd i spraglet Tøj", også kaldet FUT. For at blive medlem kræves det blot, at man i sommerhalvåret med jævne mellemrum ifører sig en bluse med et aparte mønster i stærke farver og kører en tur på en cykel med racerstyr og udvendige gear. Jo, forresten skal man også være af hankøn og være gammel nok til at have regelmæssig skægvækst.

I forbindelse med min sekundære uddannelse har jeg fulgt faget usability, somme tider stavet useability og dækkende noget i retning af det danske ord brugervenlighed. Jeg har et par lærebøger, som folkene hos Polar gerne må låne! Jeg anser mig ikke for specielt udfordret rent IT-mæssigt, men efter mere end 6 måneders ikke-brug af mit Polar 720i må jeg konstatere, at en betragtelig del af min opmærksomhed under cykelturen var rettet mod at få det velsignede instrument til at gøre det, som jeg ville have det til. Nå, det kommer vel - og én af de nærmeste dage tager jeg lige en repetitionsgennemlæsning af instruktionsbogen. (Ups, det her tangerer bekendelseslitteratur - en mand, der åbent vedgår, at han læser instruktionsbøger, hvor er vi henne!!!?)

Om selve turen er der det at sige, at den blev på 27 km (kan/vil sjældent afsætte mere end en enkelt time til formålet) og blev gennemkørt med 29,2 km/t. Ikke imponerende, men nu er jeg i gang igen. Det er der mange andre, der også er - de små landeveje på den københavnske vestegn nærmest vrimlede med folk i cykelantræk sådan en sen tirsdag eftermiddag.

Mit halvmarathon i forening med mandagens 20-rep squat har efterladt nogen ømhed i benene. Under cykelturen var det eneste bekymrende dog, at der var lidt uinviteret ømhed på højre knæs yderside. Ikke noget alarmerende - men jeg har dog aflyst mine planer om at cykle til og fra arbejde i dag (i alt 41 km). Nok også godt det samme - jeg er ganske som forventet blevet lidt øm der, hvor jeg er i intim kontakt med sadlen.

[CoqRouge]

Om Handicap

Dagens kronik i Politiken er skrevet af en pige, der er handicappet - eller, som hun selv foretrækker at sige - af en pige, der har et handicap. Jeg sympatiserer 100 % med den sproglige skelnen - handicappet er et tillæg til pigen, ikke en beskrivelse af pigen.

-men det, som jeg ville sige, var følgende: For nogle år siden bragte Runner's World en artikel, skrevet af en ikke-handicappet motionsløbende journalist. Han havde sat sig for at beskrive, hvordan det føltes at køre kørestolerace som motionsform. Det kom der en vældig god artikel ud af - hvor svært det var, hvor øm man blev, glæden ved at lære at svinge og bremse, konkurrencen med personer med rigtige handicaps osv. -men ved læsning af dagens kronik kom en anden ting frem i min erindring: Journalisten - der var en voksen mand i 30'erne, at dømme efter billederne - afsluttede nemlig artiklen med at undre sig over, at vildtfremmede mennesker - tilsyneladende i den bedste mening og uden nogen form for reflekteren - gang på gang krænkede hans intimsfære ved at klappe ham på hovedet, rode ham i håret og lignende, når han sad i kørestolen. Jeg deler hans undren - og dagens kronikforfatter har gjort sig lignende erfaringer. Hvorfor sker dette?

Den løbende journalist slutter i øvrigt artiklen af med en ganske morsom skildring af, hvordan han efter et rullerace nærmest bliver dyppet i tjære og rullet i fjer, efter at han er blevet observeret på en parkeringsplads i færd med at rejse sig fra kørestolen, klappe den sammen, læsse den ind i bilen og gå hen mod døren for at sætte sig ind. Folk vil gerne give sympati til andre med handicaps - men man vil ikke rutte med sympatien!

[Dittef]

Hej - nok første gang jeg skriver i din log, men så lige dit indlæg om handikap.

Har selv tænkt den samme tanke i forbindelse med børn med DAMP/ADHD. Eller Damp-børn som de oftest kaldes. Når man snakker om et DAMP-barn så har man, inden for prof. kredse, straks et billede af det barn, f.eks. hvad det vil have svært ved etc. Mens når det bliver til et barn med DAMP - så bliver der åbnet op for, at det barn i sig selv er helt unikt, selvom det har en række vanskeligheder, som det har tilfælles med andre børn med DAMP.

Så i princippet må det jo gælde alle minoritetsgrupper!

Bare et par tanker herfra - ikke mindst omkring at retorik nogle gange ikke "kun" er retorik. Men rent faktisk giver frygteligt meget mening.

hilsener fra Ditte

[CoqRouge]

Hej - nok første gang jeg skriver i din log, men så lige dit indlæg om handikap.

Bare et par tanker herfra - ikke mindst omkring at retorik nogle gange ikke "kun" er retorik. Men rent faktisk giver frygteligt meget mening.

hilsener fra Ditte

Velkommen til, Dittef!

Netop, retorik kan være vigtig, og netop derfor skal vi alle IMHO øve os på at være lidt sensitive over for retorikkens påvirkning af vore medmennesker. Jeg har aldrig før reflekteret over forskellen mellem at have et handicap og at være handicappet - men det vil jeg fremover, og jeg har gennemsøgt min hjernekiste for at finde ud af, om jeg uforvarende har "dummet" mig på netop dette punkt på et tidligere tidspunkt.

Jeg vil lige bemærke, at det at gøre sig den slags overvejelser i min verden ikke har noget at gøre med political correctness!

[Ulrik1973]

Hej Coq!

Ville lige kigge forbi den "gamle" endorfinjunkies log....og den ser godt ud!! :a-okhand:

VH

Ulrik

[Dittef]

Jeg vil lige bemærke, at det at gøre sig den slags overvejelser i min verden ikke har noget at gøre med political correctness!

Sjovt du siger det, det var det første jeg tænkte da jeg hørte "børn med DAMP". At nu måtte de da liiiige tage sig sammen. Men da jeg efterfølgende begyndte at tænke rigtigt over det gav det meget mening for mig.

Jeg tror inden for behandler-kredse, at man nogle gange finder det nemmere, at se dem som DAMP-børn fordi, det kan gøre tilgangen til behandling noget mere enkel. Men jeg tror også, at det er præcis en sådan tilgang, som gør, at man som "kunde" i sundhedssystemet ikke altid får en særlig god og ideel behandling.

Så alt i alt- nej jeg synes heller ikke, at det er at være politisk korrekt, men snarere et forsøg på at udvise den samme respekt over for disse mennesker, som man udviser over for alle andre.

/D

[Bruno J]

Journalisten - der var en voksen mand i 30'erne, at dømme efter billederne - afsluttede nemlig artiklen med at undre sig over, at vildtfremmede mennesker - tilsyneladende i den bedste mening og uden nogen form for reflekteren - gang på gang krænkede hans intimsfære ved at klappe ham på hovedet, rode ham i håret og lignende, når han sad i kørestolen. Jeg deler hans undren - og dagens kronikforfatter har gjort sig lignende erfaringer. Hvorfor sker dette?

Sandsynligvis som et resultat af den rolletildeling man ubevidst har tildelt journalisten i sin rullestol. Han er defineret som "en handicappet", og dermed tilhører han en anden gruppe end man selv gør. Hans gruppe er lidt ynkelig (læs: godt jeg selv er bedre end ham) og skal derfor behandles som voksne behandler børn.

I bund og grund handler det vel om det gammelkendte syndrom, at hvis man ikke selv har tilstrækkelig selvværd, så kan man altid vælge nødløsningen. Nemlig at trække andre ned, så man i det mindste i sin egen bevidsthed har nogen at stå på.

Selvom folks reaktion på journalistens præstation i rullestolen på overfladen er positiv med smil og venlighed, så opfatter jeg den derfor alligevel som negativ. Ikke p.g.a. krænkelsen af hans intimsfære, som du skriver, men p.g.a. det ubevidste menneskesyn den repræsenterer. Den illustrerer hvordan man ikke respekterer journalisten som værende anderledes, men dog lige så værdifuld på sine egne præmisser. Nej, han klappes på hovedet som en hund efter apport (et eller to p'ere?) eller et barn, som roses for at have spist sin havregrød.

[meadow]

Jeg vil lige bemærke, at det at gøre sig den slags overvejelser i min verden ikke har noget at gøre med political correctness!

Gode overvejelser! Ham der rullestolskoereren skulle proeve at hoppe i en kvindekrop og gaa rundt paa gaden - det ville han sikkert ogsaa have faaet en spaendende oplevelse ud af. Som kvinde, uanset stoerrelse, kan man risikere at blive klappet helt andre steder end paa hovedet! ;)

Men CoqR, hvis det du skiver om ikke netop er PC, hvad jeg synes det er - hvad er saa din forstaaelse af PC?

[Dipy]

Hej CoqRouge

Jeg har skam været inde og læse om din tur på "den grønne halvmarathon". Jeg debuterede nu på distancen en uge før i Kalundborg i et herrens blæse og regnvejr i det såkaldt "værtshusløb" ;)

Læste med interesse dine overvejelser om at "være" kontra "have" et handikap, og om journalistens oplevelser i kørestol. Jeg har selv i en periode siddet i kørestol, fordi jeg i sport kom til skade med mine ben. Jeg har ikke ligefrem oplevet at blive klappet på hovedet som et barn, men er enkelte gange blevet behandlet som mindre begavet fordi jeg sad i kørestolen. På en eller anden måde føler nogle mennesker sig berettiget til at tale hen over hovedet på en kørestolsbruger, som om man slet ikke er der. Bla var min mand og jeg i en forretning, hvor ekspedienten fuldstændig overhørte når jeg spurgte om noget, men henvendte sig kun til min mand, en underlig oplevelse af at være totalt usynlig! Desuden fandt jeg ud af hvor umuligt det er at handle mange steder inde i byerne, for der er næsten altid mindst et trin ind til en forretning. Nå men alt i alt var det jo irritationsmomenter af mindre betydning, netop fordi jeg vidste at det kun var for en kort periode jeg var "bundet" til kørestolen.

- Dipy

[CoqRouge]

Sjovt at blive udfordret på forståelse/definition af political correctness. Den er ikke helt nem.

Når jeg hører udtrykket PC, kommer jeg til at tænke på noget, der grundlæggende er uægte. Man forsøger at undgå at støde visse personer/grupper ved at vælge bestemte ord og udtryk frem for andre - men man gør det ikke ud fra et ægte og oprigtigt ønske om at vise hensyn, men i stedet for at demonstrere over for sine (i egen opfattelse) ligeværdige, at man skam er bevidst om tingene og vælger de rigtige ord. PC bliver dermed ikke ægte, den bliver ikke engang korrekt for korrekthedens skyld - den bliver paradoksalt nok et sofistikeret værktøj til at hævde overlegenhed med. Uheldigvis er det svært at bryde ud af dette paradoks - for når jeg nu postulerer, at jeg har gennemskuet denne sammenhæng, kan der jo argumenteres for, at jeg dermed forsøger at hævde min overlegenhed over de politisk korrekte - og sådan kan man blive ved!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har skam været inde og læse om din tur på "den grønne halvmarathon". Jeg debuterede nu på distancen en uge før i Kalundborg i et herrens blæse og regnvejr i det såkaldt "værtshusløb" 

Våd udenpå, våd indeni!

Mænd bliver da også af og til - men heldigvis sjældent! - klappet bagi. Jeg har selv oplevet det flere gange til f.eks. julefrokoster, hvor kvinderne fra andre selskaber i den samme restaurant af én eller anden grund synes at mene, at mændene fra andre arrangementer med fordel kan reduceres til objekter. Interessant er det, at kvinder kun udviser denne adfærd, når de er samlet i en gruppe af en vis størrelse.

Bruno J>Jeg tror - eller skal måske sige håber? - at du ser situationen omkring hovedklapperiet lidt for negativt. Jeg har en fornemmelse af, at mange gode mennesker bliver flove ved synet af en person med et handicap, bl.a. ved at få en smule dårlig samvittighed over selv at være forskånede. Dernæst bliver de flove over deres første reaktion - og ender op med at skulle bevise over for sig selv, at de helt og fuldt accepterer den mindre heldigt stillede. Det "beviser" de ved at engagere sig intimt, men risikofrit - f.eks. via et klap på hovedet. Til gengæld er jeg enig i, at de på denne måde let ender op med at sende præcist det signal, som du beskriver.

Ulrik>Endorphine rules!

[CoqRouge]

Onsdag var det så første gang med deadlift siden 31/12. Jeg vil køre øvelsen mere for styrke end for vækst, så jeg startede med 5 x 2 med 80 % af mit 1-rep max fra december. Det gik relativt problemfrit. For at træne mit statiske greb kørte jeg med med overhåndsgreb med begge hænder. Det var i sidste sæt tæt på at give problemer med venstre hånd, men det gik - og i dag er jeg belønnet med DOMS i venstre underarm.

Transporten i dag er forgået pr. cykel. I modvind 20,5 km til arbejde, senere transport til Chris MacDonalds foredrag og endelig hjemtransport skulle give en total på små 50 km, hvor kun de midterste 8-10 km vil foregå i bedstemortempo pga. en forventet mangel på omklædningsmuligheder i Politikens Foredragssal. B)

[Ulrik1973]

Hej Coq!

Lyder spændende med Chris´foredrag. Nu bor jeg jo i Århus, sååå....kunne du ikke

give et referat af foredraget...(pleeasseee.... :lol: )

Ulrik

[CoqRouge]

Hej Coq!

Lyder spændende med Chris´foredrag. Nu bor jeg jo i Århus, sååå....kunne du ikke

give et referat af foredraget...(pleeasseee.... :lol: )

Ulrik

Det gør jeg helt klart, hvis foredraget er godt/dårligt/provokerende/banebrydende eller på anden måde værd at nævne - og det forventer jeg vil være tilfældet.

Det er jo sådan, at jeg ikke så meget fører log - jeg blogger - og det betyder, at jeg føler mig ganske fri til at tage et hvilket som helst emne op, som har fænget mig. Naturligvis kigger jeg efter en motionsrelateret vinkel på emnet, og mine associationer i denne retning er - ahemm, skal vi sige personlige? Med CDs foredrag skulle sammenhængen dog ligge lige til højrebenet!

[CoqRouge]

På forhånd havde jeg estimeret gårsdagens cykelture til sammenlagt små 50 km, og jeg kan nu konstatere, at jeg næppe behøver en kilometertæller på cyklen - for realiteterne blev 49,3 km. Så kan et estimat vist ikke blive nøjagtigere!

-Men ellers skal dette indlæg handle om en aften med Chris MacDonald i Politikens foredragssal. Der er IKKE tale om et referat, men om nogle spredte personlige indtryk.

10 minutter inden foredraget skal starte træder jeg ind i foredragssalen, der summer af liv. Der er både fyldt og ikke fyldt - der er mange mennesker, men som danskere har for vane, har de fleste placeret sig med en stols mellemrum til den næste. Jeg sætter mig nærmest demonstrativt lige ved siden af en anden, skønt der er mulighed for, at også vi kan have et ledigt sæde mellem os. Han kigger skeptisk på mig, men siger ikke noget. 5 minutter senere er den slags overvejelser under alle omstændigheder passé, for da er alle stole i brug.

Skråt foran mig sidder der en mand, hvis ansigt forekommer mig bekendt. Hvem kan det nu være? Jeg arkiverer spørgsmålet og begynder at kigge efter CD. Jo, han er der, men han ser meget yngre ud i virkeligheden, end han gør på det faste billede i Politiken.

Med nogle få minutters forsinkelse går CD i gang. Det står hurtigt klart, at han er en glimrende formidler. Han evner at ramme en god blanding mellem rollen som saglig ekspert og rollen som showman. Samtidig er hans entusiasme tydeligvis ægte - hvorved han overvinder en af mine faste fordomme om amerikanske foredragsholdere, der ofte giver indtryk af at have lært om entusiasme på et 2-dages kursus. Sidst i foredraget demonstrerer han også godt overblik, da teknikken begynder at drille.

CD kommer rundt i hele sundhedsuniverset - dækkende, men ikke dybt. Det er absolut også en rimelig prioritering, når man står over for en blandet flok. Han har forsamlingen med sig, selv da han med høj og stadig venlig stemmeføring pisker os lidt. Det hele handler om at tage ansvar for sig selv - der findes mange undskyldninger for at lade være, men ingen, gentager ingen! gode undskyldninger. Man skal prioritere sin sundhed og sætte sig ind i tingene. Man kan ikke overlade det til andre. Ansvar, ansvar, ansvar! Der er ingen genveje, og man kan ikke vente, at 10 års vægtforøgelse kan fjernes på 6 uger. Samtidig chokerer det nogle i forsamlingen, hvor meget man egentlig skal motionere for af den vej at blive af med et kilo fedt. At CD ikke rigtig har tjek på afstanden mellem København og Rom undlader jeg og eventuelle andre italiensfarere i forsamlingen taktfuldt at gøre opmærksom på!

Fagligt set er der ikke noget der vil overraske rutinerede MOL'ere i CDs indlæg. Han slår på vigtigheden af kosten, cardiovaskulær træning, styrketræning - og så noget, han kalder core træning. Det fremgår klart, at der er tale om træning af primært mavemusklerne, men det er mindre klart, hvorfor CD vælger at se området adskilt fra den almindelige styrketræning.

Til sidst er der spørgsmål. Der er ikke rigtig tid til debat, og CD besvarer spørgsmålene sagligt og faktuelt. Et enkelt sted synes jeg, at svaret ikke er helt godt nok. CD advarer mod fisk fra havbrug, da sådanne fisk er federe og indeholder flere giftstoffer. Det er beviseligt ikke i sig selv rigtigt. Det afhænger totalt af det anvendte foder, og afhænger ligeledes af, hvor de "naturlige" fisk, som der sammenlignes med, er fanget. De højeste værdier af uønskede stoffer måles faktisk i fisk, der er fanget på naturlig vis i forurenede områder.

Lige inden pausen slår det ned i mig, hvem den bekendte mand foran mig må være. Det må da være Arne her fra MOL. I pausen gør jeg noget, der for nogle nok er banalt, men for mig er ganske grænseoverskridende: Jeg henvender mig til ham, og spørger om han ikke hedder Arne? Jo, det er rigtigt. Jeg præsenterer mig, men når dog kun til at give "dæknavnet"! Vi udveksler et par bemærkninger, og jeg har dermed mødt min første MOL'er IRL. Jeg håber og tror ikke, at det bliver den sidste og at det bliver sidste gang!

Umiddelbart efter foredraget lister jeg ud på toilettet og tager mine cykelshorts på. Da jeg fornemmer, at jeg er ved at skabe kø, går jeg ud igen og foretager til fleres undren resten af omklædningen på gangen foran toiletterne. Så giver jeg mig i kast med dagens sidste motion - 20 km på cyklen med en dejlig østenvind i ryggen.