Endorfinjunkie på genoptræning

[Vandpyt]

Hov, så fik du alligevel lidt medhold fra mig!

Det er da trist, at du ikke kan holde hvad du lover. :lol:

Jeg synes, at du selv vælger en nem løsning ved at tale om, hvordan verden må se ud fra JLs stol og ved at fortolke på, hvad han egentlig mener.

Er det lettere at sætte sig i andres sted og se det fra deres synspunkt end at tolke deres budskab ud fra citater sammenstrikket af en journalist? ;) For du fortolker vel også på teksten. ;)

-men jeg tror, at JL mener lige nøjagtigt det, som han skriver/udtaler, og når du forsøger at sætte dig ind i hans situation og hans verdensbillede, så udviser du efter min mening en form for repressiv tolerance, som han ikke har fortjent. Han har fortjent endnu værre! Som jeg oplever hans udsagn, er servitricer og postbude sociale tabere, hvorimod uinteresserede studerende i gang med formålsløse uddannelser er vindere. Jeg er fundamentalt uenig - man er en vinder, hvis man finder mening i det, som man nu engang ved skæbnens spil er kommet til at beskæftige sig med her i livet.

JL har aldrig slået mig som en arrogant person, blot en person med en "politisk" dagsorden og en mission derefter. Hvilket kan skyldes ambitionerne fra undervisningsministeriet de seneste tyve år - at alle skal have en videregående boglig uddannelse. Hvilket jeg mener er noget sludder, men det hænger utroligt godt sammen med tvangsaktiveringen af arbejdsløse. Fem år på universitetet for at arbejde som grøfteklipper, petitrørfletter eller ispindepakker. <_< Større udbud kan (normalt) ikke fremtvinge en efterspørgsel.

Jeg er ikke uenig i dine vinderkriterier, jeg er uenig i din tolkning af JL's budskab og hans bagvedliggende tanker. Jeg tolker hans udtalelser som kun møntet på studenter med evner for en videregående uddannelse.

'Pyt

Edited May 26, 2004 by Vandpyt

[CoqRouge]

Jajada, synspunkterne og de individuelle fortolkninger er nok hermed ridset så meget og så skarpt op, som der er belæg for i den ganske korte omtale i Den Levende Avis. Stadigvæk: Selv med min allermest velvillige forståelse for retoriske virkemidler slået til på højeste ydelse mener jeg imidlertid stadigvæk, at det er forkasteligt at nedvurdere mennesker i et bestemt erhverv, uanset hvordan de er havnet der.

[Bruno J]

...mener jeg imidlertid stadigvæk, at det er forkasteligt at nedvurdere mennesker i et bestemt erhverv, uanset hvordan de er havnet der.

Enig. Jeg mener heller ikke Jacob Langes udtalelser, som du har citeret dem, kan læses som andet end en nedvurdering af dem, som ikke har gået på universitetet.

Jeg har lige læst noget interessant på et andet forum, som på en eller anden måde hænger sammen med dette. Det drejede sig om en ung københavnsk mand, som var meget frustreret over at skulle flytte til Jylland p.g.a. hans kærestes arbejde.

Det fik mig til at tænke på, hvorfor vi mon er så fokuseret på det vidunderlige i vores eget miljø og i mange tilfælde er så negative overfor andres miljøer? Indtil vi selv har været tvunget ind i dem og så skifter mening?

Jacob Lange viser jo tydeligt, at han betragter universitetsmiljøet som langt det bedste og "almindelige mennesker" som nogen man nærmest skal have medlidenhed med. Og den unge mand i eksemplet betragter København som den eneste rigtige by, og alt andet som uland. Men de lukker begge to udviklingsmulighederne for sig selv. Og det kan man godt undre sig over, at tilsyneladende intelligente mennesker ikke selv kan se. Hvad er det for en mekanisme, som her slår den objektive vurderingsevne fra?

Edited May 26, 2004 by Bruno J

[Henning]

Jeg ved der findes mere end én person i mit fagområde, der har et gymnasielt snit på mellem seks og syv, ligesom der også er folk helt uden studentereksamen (hvilket normalt er et krav for ansættelse). Det gør dem ikke dårligere til faget, og professionen opfattes ellers af mange som speciel med store krav til evner. Fra Jacob Langes synspunkt kunne vi nok gå ind under gruppen, der hutler sig gennem tilværelsen.  :lol: 

'Pyt

Vandpyt - Lige nogle spørgsmål for forståelsen:

Hvad er dit fagområde ?

Hvem er du ?

Mand eller dame ?

Har søgt i din profil og log her uden resultat.

Jeg tror nok jeg med lidt detektivarbejde har fundet ud noget af det, men

er ikke sikker.

Ja, efter at du på med tiden har nået over 4000 indlæg, alle med en mening i,

kan jeg ikke længere lade være med at spørge.

Jeg er ikke den eneste der undrer mig, og jeg har kommunikeret med flere her

på MOL om det.

Man behøver ikke at udlevere sig totalt, men når man deltager og bidrager aktivt,

mener jeg, at man bør præsentere sig bare med et minimum af oplysninger.

På et tidligere tidspunkt udleverede jeg mig selv mere end almindeligt

og mere end flertallet her, via mit eget websted og jeg kunne se på statistikken

over besøgende, at det havde ret stor interesse, så det er ikke bare mig

der er nysgerrig, men en begrundelse for at en præsentation i en eller anden form

er en gestus til de andre deltagere.

Og igen CoqRouge, tak for lån af plads i din log til et efter nogles mening

generelt emne :)

Henning

Edited May 26, 2004 by Henning

[CoqRouge]

.......... en ung københavnsk mand, som var meget frustreret over at skulle flytte til Jylland p.g.a. hans kærestes arbejde.

Det fik mig til at tænke på, hvorfor vi mon er så fokuseret på det vidunderlige i vores eget miljø og i mange tilfælde er så negative overfor andres miljøer? Indtil vi selv har været tvunget ind i dem og så skifter mening?

Jacob Lange viser jo tydeligt, at han betragter universitetsmiljøet som langt det bedste og "almindelige mennesker" som nogen man nærmest skal have medlidenhed med. Og den unge mand i eksemplet betragter København som den eneste rigtige by, og alt andet som uland. Men de lukker begge to udviklingsmulighederne for sig selv. Og det kan man godt undre sig over, at tilsyneladende intelligente mennesker ikke selv kan se. Hvad er det for en mekanisme, som her slår den objektive vurderingsevne fra?

Det har jeg selv tit tænkt over. Mit bud er, at man søger en form for bekræftelse - man vil gøre det synligt, at man er rigtig og har truffet de rigtige valg. I det daglige får man afløb for tendensen gennem smådrillerier - sproglige studenter driller matematikere og omvendt, styrkeløftere driller BB'ere og omvendt - men for mange går det langt videre og kan ende i rabiat racisme.

Jeg har selv delt mit liv næsten ligeligt mellem Aalborg og København og har en jysk familie, men en københavnsk svigerfamilie. Masser af venlige og intelligente mennesker på begge sider - men for mig (blandingsproduktet!) er det tydeligt, men på det nærmeste ufatteligt, hvilke generaliserede billeder og egentlige fordomme de to grupper bærer rundt på om hinanden.

Endvidere tror jeg, at det spiller ind, at verden er kompleks og at det for nogle er en frustrerende eller endog angstfyldt oplevelse at skulle forholde sig til hele dette system på et usikkert grundlag. Her kommer generaliseringer og vurderinger til stor nytte. Hvis man kan overbevise sig selv om, at 1: Verden kan inddeles i et overskueligt antal kasser og 2: De andre kasser er ikke så gode som ens egen - ja, så har man reduceret usikkerheden i systemet.

Hennings indlæg om identiteter - som jeg meget gerne lægger log til - synes jeg også rører ved noget centralt ved MOL-livet. Selv har jeg ved flere lejligheder følt mig en smule splittet mellem på den ene side min nysgerrighed efter at vide mere om mine med-MOL'ere - og på den anden side min glæde ved at ved selv at forsøge at lægge det biografiske og psykologiske puslespil på baggrund af de tilgængelige direkte og inddirekte oplysninger.

Onsdagens træning bestod af tungt jernriveri. Det gik faktisk godt næsten hele vejen, og jeg tror, at der er et par PROFs - og måske endda en enkelt PR - i vente, når jeg tester næste gang - hvilket nok først bliver om en måneds tid. Næsten hele vejen, skrev jeg - ja, for af uforklarlige årsager brændte jeg ud midtvejs gennem sidste sæt i sidste øvelse - upright rowing.

I dag har jeg taget Principia'en på arbejde. Turen forløb i modsætning til sidst fint - men dog med et enkelt elektronisk minus, som får mig til at stille følgende spørgsmål: Hvem vil købe et Polar 720i til nedsat pris? (I'm serious! - og ja, 'Pyt, jeg ved godt, at der er et forum til den slags! :) )

[Vandpyt]

Det har jeg selv tit tænkt over. Mit bud er, at man søger en form for bekræftelse - man vil gøre det synligt, at man er rigtig og har truffet de rigtige valg.

Du tror ikke det mere bunder i angsten for det fremmede, det nye, forandringen?

Vi er trygge ved det vi kender, og ved at anskue alt andet som en af de tre ovennævnte ting, slipper vi for at vælge det trygge fra, samtidig med at vi forstærkes i troen på, at det er det rette for os.

Ja, efter at du på med tiden har nået over 4000 indlæg, alle med en mening i, kan jeg ikke længere lade være med at spørge.

At der er mening i alle mine indlæg er nok en overdrivelse. :) Når du igen spørger så direkte, vil jeg ikke undlade at forholde mig til det, andet ville være ubehøvlet. Jeg deler med MOL de ting jeg ubevidst/bevidst har afgrænset som "nice to know" omkring mit liv i den virkelige verden. Når det er sagt, vil man (som du selv er inde på) ved lidt detektivarbejde kunne danne sig et billede af hvilken slags "person" jeg er. :)

Jeg tror nok jeg med lidt detektivarbejde har fundet ud noget af det, men

er ikke sikker.

Hennings indlæg om identiteter - som jeg meget gerne lægger log til - synes jeg også rører ved noget centralt ved MOL-livet. Selv har jeg ved flere lejligheder følt mig en smule splittet mellem på den ene side min nysgerrighed efter at vide mere om mine med-MOL'ere - og på den anden side min glæde ved at ved selv at forsøge at lægge det biografiske og psykologiske puslespil på baggrund af de tilgængelige direkte og inddirekte oplysninger.

I midten af firserne arbejdede der en mildest talt sindsyg, men også genial forsker, på M.I.T. laboratorierne. Projektet gik ud på at udvikle kunstig intelligens. Af årsager der ikke længere kendes kom manden frem til nogle algoritmer der gjorde Turing testen komplet til grin. Umiddelbart var der glæde over successen, men det blev hurtigt klart at udbredelsen af disse algoritmer på et ethvert netværk ville blive katastrofal. Det ville blive umuligt at skelne mellem menneske og maskine og algoritmerne var så avancerede, at man frygtede at de ville få deres eget liv. Projektet blev lukket ned og den pågældende forsker er sidst set i de canadiske skove.

Nu springer vi så frem til 1993 hvor forløberen til www, det såkaldte Gopher-system var udbredt. En tilfældig dansk idrætsstuderende fandt det fascinerende, at man med dette system kunne kigge på filsystemer på amerikanske universitetscomputere. Hvad han ikke vidste var, at en tilfældig kombination af netop danske karakterer låste op for nogle directories man man ellers mente var totalsikrede og utilgængelige. Det umulige skete: nogle enkelte af de glemte allgoritmer havnede på en dansk floppy-disk.

Næste scene er 2002, hvor det er blevet meget almindeligt at diskutere på internettet. Resten er historie. Kodenavnet for det oprindelige projekt var forøvrigt ...... :4whistling:

Jeg vil jo nødigt tage fornøjeslen ud af gætteriet. :lol:

'Pyt

[CoqRouge]

Det har jeg selv tit tænkt over. Mit bud er, at man søger en form for bekræftelse - man vil gøre det synligt, at man er rigtig og har truffet de rigtige valg.

Du tror ikke det mere bunder i angsten for det fremmede, det nye, forandringen?

Vi er trygge ved det vi kender, og ved at anskue alt andet som en af de tre ovennævnte ting, slipper vi for at vælge det trygge fra, samtidig med at vi forstærkes i troen på, at det er det rette for os.

[

Helt enig - det var til dels jo det, som jeg skrev i anden halvdel af mit oprindelige bud.

I øvrigt, 'Pyt, har jeg 4 spørgsmål til dig:

1: Har du en bevidsthed?

2: Har du én eller flere hensigter?

3: Hvad er meningen med universet?

4: Er bammbuss en social konstruktion?

Jeg kan allerede nu røbe, at dine svar har en del betydning for mit mentale billede af dig! :lol:

Mens du (og evt. andre?!) grubler, er her lidt stof til eftertanke. I mangel af en Twinkie kan en gul M&M's anvendes. Turing-test

[Vandpyt]

I øvrigt, 'Pyt, har jeg 4 spørgsmål til dig:

1: Har du en bevidsthed?

Ud fra min bedste overbevisning, ja.

2: Har du én eller flere hensigter?

Ja.

3: Hvad er meningen med universet?

Fra et menneskeligt synspunkt er der ingen mening. Fra universets synspunkt er meningen at eksistere i X antal mia. (jord)år. Universet jonglerer med lidt andre definitioner, så i universets forståelse vil svaret være præcist 42.

4: Er bammbuss en social konstruktion?

B@mbus er svaret.

'Pyt

[CoqRouge]

Dine svar peger helt klart i retning af, at du er bestykket med AI.

[Guest Slettet bruger]

Hmmm sidder på mit nye kontor med den smukkeste udsigt over Århus. Faldt lige over Jeres spændende tråd, der med få strøtanker i min verden lander i de vildeste videnskabs-teoretiske overvejelser om bevidsthed, virkelighed, erkendelse... måske først og fremmest grænser for erkendelse. Er det kunstigt at forholde sig til andre menneskers tanker formuleret på en computerskærm ? Oplevelsen af sammenfald/connection med ens egen verden ? Bliver et møde nødvendigvis mere virkeligt "live" i kaffestuen, hvis de tanker der udveksles på ingen måde vækker følelse af samklang, men måske kun ligegyldighed, small talk ? Og siger psykologerne så på den anden side ikke, at det talte sprog kun udgør 10-15 % af det der kommunikeres i en samtale ? I hvilket omfang har vi brug for at kende "afsenderen" for at forstå/fortolke/misforstå et formidlet budskab ? Jvf tankerne om mere eller mindre utilslørede identiteter her i MOL land. Hvad vil det overhovedet sige at kende et andet menneske ? Foregår vore liv alligevel ikke så meget inde i vore hoveder, at alt er lige "inter"virkeligt ? Blot reflektioner inspireret af min virtuelle debut for nylig. Altid rart at vide, at andre også gør sig den slags tanker :hippy:

Edited May 27, 2004 by Spinningsilden

[Vandpyt]

Hvad vil det overhovedet sige at kende et andet menneske ? Foregår vore liv alligevel ikke så meget inde i vore hoveder, at alt er lige "inter"virkeligt ?

Jeg har i årevis prøvet at overbevise omverdenen om, at stemmerne inde i mit hovedet er lige så troværdige som dem uden for. <_<

'Pyt

[Guest Slettet bruger]

He he - ja jeg forudser også at min træningsmakker vil øge mig i anti-psykotisk medicin ovenpå dagens indlæg

[Ulrik1973]

Jeg er netop igang med at udfylde de røde papirer til Psyk. Hospital.

Hvad er de sidste cifre i dit cpr-nummer ?? :lol:

[Henning]

Hmmm sidder på mit nye kontor med den smukkeste udsigt over Århus. Faldt lige over Jeres spændende tråd, der med få strøtanker i min verden lander i de vildeste videnskabs-teoretiske overvejelser om bevidsthed, virkelighed, erkendelse... måske først og fremmest grænser for erkendelse. Er det kunstigt at forholde sig til andre menneskers tanker formuleret på en computerskærm ?

Ikke når de er beskrevet som du gør nu, der er heller ikke nødvendigvis kunstigt at læse en god bog eller læse om Lars Larsen osv...

Måske er det kunstigt i ordets rette forstand, altså på samme måde som god kunst og god kunst er netop en udtryksform der kan være store følelser i :)

Oplevelsen af sammenfald/connection med ens egen verden ? Bliver et møde nødvendigvis mere virkeligt "live" i kaffestuen, hvis de tanker der udveksles på ingen måde vækker følelse af samklang, men måske kun ligegyldighed, small talk ?

Nej men denne small talks mangel på personlighed og indhold, støttes af kropssprog og måden... iflg dit næste spørgsmål.

Men her på MOL er der interesse fællesskab og det er med til at vække følelse og samklang

Og siger psykologerne så på den anden side ikke, at det talte sprog kun udgør 10-15 % af det der kommunikeres i en samtale ? I hvilket omfang har vi brug for at kende "afsenderen" for at forstå/fortolke/misforstå et formidlet budskab ? Jvf tankerne om mere eller mindre utilslørede identiteter  her i MOL land.

Og netop fordi det er sådan, er der mening i, at man præsenterer sig, og derved giver sig selv en identitet, som kompensation for manglende signaler fra kropssprog osv.

Nogle billeder siger - også her - mere end mange ord.

Hvad vil det overhovedet sige at kende et andet menneske ? Foregår vore liv alligevel ikke så meget inde i vore hoveder, at alt er lige "inter"virkeligt  ?

Det er flere niveauer af hvor meget man kender hinanden.

Uanset hvor godt man kender et andet menneske, er det altid kun en del af det menneske, man kender :)

Det er vel en af grundene til at det bliver ved med at være spændende at være sammen med de mennesker, man kender aller bedst :)

Gode oplevelser, kærlighed, ærlighed og harmoni kender ingen grænser, hvis vi giver det lov til at flyde frit :)

Og man kender vel heller ikke sig selv helt fuldstændigt, det er vel derfor man går i terapi eller bruger psykologbehandling :)

Blot reflektioner inspireret af min virtuelle debut for nylig. Altid rart at vide, at andre også gør sig den slags tanker :hippy:

Yes, det er et rigtig spændende emne :)

Og bare det at skrive, er en anbefalet måde at tilføre sig selv, og andre noget på. :)

Henning

[Guest Slettet bruger]

... Og bare det at skrive, er en anbefalet måde at tilføre sig selv, og andre noget på. :)Henning

Hvilket dit eget velfunderede svar-indlæg er et ultimativt godt eksempel på B) Tak herfra for det (og til Coq for plads i loggen ) :sweetsun:

[CoqRouge]

Hvad vil det overhovedet sige at kende et andet menneske ? Foregår vore liv alligevel ikke så meget inde i vore hoveder, at alt er lige "inter"virkeligt  ?

Det er flere niveauer af hvor meget man kender hinanden.

Uanset hvor godt man kender et andet menneske, er det altid kun en del af det menneske, man kender :)

Og man kender vel heller ikke sig selv helt fuldstændigt, det er vel derfor man går i terapi eller bruger psykologbehandling :)

[

Her rører I ved en af mine yndlingsteser - eller måske skulle jeg sige yndlingsaversioner. Jeg mener, at begrebet "det sande jeg" i bedste fald er en illusion, i værste fald noget vrøvl, der blokerer for meningsfuld og ægte kontakt mellem mennesker. Vi taler ofte om, at vi viser vores omverden en bestemt overflade eller et bestemt ansigt. Det er vel ubestrideligt - men det er en illusion, at der et eller andet sted dybere inde i personen ligger noget, der er den "sande" Egon/Yrsa/Mustafa. Alle de ansigter, som vi viser vores omverden er "sande" - de er en del af os, og personen er summen af overfladerne/ansigterne, ikke et mere end de andre. Som jeg ser det, kan man sammenligne personligheden med et løg. Man kan fjerne lag efter lag - hvert enkelt lag er en del af det sande løg - og når man har fjernet alle lagene, står man tilbage med - ingenting!

Jeg erklærer derfor hermed højtideligt: CoqRouge på MOL er mit sande jeg - bare ikke hele mit sande jeg!

-og nu til noget helt andet: Torsdagen bød på i alt 41 km på cyklen. Oplevelsen var, at det gik fint med god rytme og god ydelse - men gennemsnitshastigheden indikerer desværre noget andet. Jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, at det skyldes, at Polar-spøgelset slog til med en automatisk nulstilling, da jeg netop havde tilbagelagt turens hurtigste del. Jeg endte således op med en gennemsnitsfart på under 30 km/t :angry:

[Henning]

Her rører I ved en af mine yndlingsteser - eller måske skulle jeg sige yndlingsaversioner. Jeg mener, at begrebet "det sande jeg" i bedste fald er en illusion, i værste fald noget vrøvl, der blokerer for meningsfuld og ægte kontakt mellem mennesker. Vi taler ofte om, at vi viser vores omverden en bestemt overflade eller et bestemt ansigt. Det er vel ubestrideligt - men det er en illusion, at der et eller andet sted dybere inde i personen ligger noget, der er den "sande" Egon/Yrsa/Mustafa. Alle de ansigter, som vi viser vores omverden er "sande" - de er en del af os, og personen er summen af overfladerne/ansigterne, ikke et mere end de andre. Som jeg ser det, kan man sammenligne personligheden med et løg. Man kan fjerne lag efter lag - hvert enkelt lag er en del af det sande løg - og når man har fjernet alle lagene, står man tilbage med - ingenting!

Jeg erklærer derfor hermed højtideligt: CoqRouge på MOL er mit sande jeg - bare ikke hele mit sande jeg!

Det sande jeg er vel kun en måde at beskrive personlighed på.

Lad os tage et eksempel: Vi møder f.eks en kunde der er vildt usympatisk, eller i værste fald kriminel har snydt eller bedraget os som kunde, og det er der eneste vi kender til vedkommende.

Så derfor oplever vi personens sande jeg som kriminel eller usympatisk.

Selvfølgelig har denne person (forhåbentlig) mange gode egenskaber som han /hun viser i sit forhold til de nærmeste.

Du har ret at alt hører ind under denne persons sande jeg, men måske er den ubehagelige /kriminelle oplevelse kun en brøkdel af personens egenskaber.

Så personen er forhåbentlig sympatisk, dygtig, hjælpsom osv. over for sine nære relationer.

Så der er personens sande jeg :)

PÅ samme måde her på MOL.

Det vi skriver her er det eneste vi kan forholde os til.

Derfor mener jeg det er vigtigt at man gør det godt, hvis man vil opfattes som god.

Og hvem vil ikke det ?

Det er vel grunden til at nogle af os fører sig frem som DIFD medlemmer :) :) :)

Henning

[ziggymund]

Som jeg ser det, kan man sammenligne personligheden med et løg. Man kan fjerne lag efter lag - hvert enkelt lag er en del af det sande løg - og når man har fjernet alle lagene, står man tilbage med - ingenting!

Din lede dekonstruktivistiske oprører, CoqRouge :lol:

Kommer sjovt nok til at tænke på Kierkegaards udfald mod Hegel og hans store filosofiske system. Kierkegaard sagde noget i stil med: "Hvorfor bygge slotte, når man selv er henvist til portnerboligen". Nå, men vi kunne sikkert blive enige om mange ting os to, Coq Rouge :)

-og nu til noget helt andet: Torsdagen bød på i alt 41 km på cyklen. Oplevelsen var, at det gik fint med god rytme og god ydelse - men gennemsnitshastigheden indikerer desværre noget andet. Jeg har forsøgt at overbevise mig selv om, at det skyldes, at Polar-spøgelset slog til  med en automatisk nulstilling, da jeg netop havde tilbagelagt turens hurtigste del. Jeg endte således op med en gennemsnitsfart på under 30 km/t  :angry:

Jeg synes ikke det med at måle gennemsnitshastigheder er en særlig god måde at måle præstationen på. Selvfølgelig, hvis du bor ude hvor kragerne vender, hvor der ikke er trafik, lyskurve eller andet, der kan influere på gennemsnitshastigheden, så OK. Mange cykelryttere har fundet sig en rundstrækning omkring 8-10 km, de kan køre uforstyrret på, som de jævnligt bruger til at teste formen på. I og med det er en rundstrækning, så fordeles med-, mod- og sidevind også nogenlunde ens fra gang til gang. Bare et forslag ;)

Ziggymund :bike:

[CoqRouge]

Lad os tage et eksempel: Vi møder f.eks en kunde der er vildt usympatisk, eller i værste fald kriminel har snydt eller bedraget os som kunde, og det er der eneste vi kender til vedkommende.

Så derfor oplever vi personens sande jeg som kriminel eller usympatisk.

Selvfølgelig har denne person (forhåbentlig) mange gode egenskaber som han /hun viser i sit forhold til de nærmeste.

Du har ret at alt hører ind under denne persons sande jeg, men måske er den ubehagelige /kriminelle oplevelse kun en brøkdel af personens egenskaber.

Så personen er forhåbentlig sympatisk, dygtig, hjælpsom osv. over for sine nære relationer.

Så der er personens sande jeg :)

PÅ samme måde her på MOL.

Det vi skriver her er det eneste vi kan forholde os til.

Derfor mener jeg det er vigtigt at man gør det godt, hvis man vil opfattes som god.

Og hvem vil ikke det ?

Det er vel grunden til at nogle af os fører sig frem som DIFD medlemmer :) :) :)

Henning

Det er nok her at vandene skilles - for i min verden vil jeg beskrive din imaginære persons sande jeg som bestående af et svin overfor forretningsforbindelser og et rart menneske i det nære miljø - men jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at det rare menneske skulle være en mere rigtig beskrivelse end svinet. Begge dele er jo objektivt konstatérbare i det tænkte eksempel!

Her på MOL er der nogle alment accepterede standarder, som langt de fleste definerer sig i forhold til. Det kan være gunsize, løftede kilo, tilbagelagte km, vægttab og en lang række andre ting. De giver mening i vores lille samfund, men er oftest meningsløse udenfor.

Tænkt dialog:

CoqRouge:"Mor, jeg har trænet hårdt, og nu kan jeg løfte 10 kg mere i benchpress!"

Moderen:"Det var da godt, min dreng. Ta' en kage til!"

Edited May 28, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Som jeg ser det, kan man sammenligne personligheden med et løg. Man kan fjerne lag efter lag - hvert enkelt lag er en del af det sande løg - og når man har fjernet alle lagene, står man tilbage med - ingenting!

Din lede dekonstruktivistiske oprører, CoqRouge :lol:

Point taken! Her har jeg længe gået rundt og troet, at jeg var socialkonstruktivist og svup - ét enkelt ubevogtet øjeblik og min sande jeg som dekonstruktivist kommer op til overfladen! :lol:

[CoqRouge]

[Jeg synes ikke det med at måle gennemsnitshastigheder er en særlig god måde at måle præstationen på. Selvfølgelig, hvis du bor ude hvor kragerne vender, hvor der ikke er trafik, lyskurve eller andet, der kan influere på gennemsnitshastigheden, så OK. Mange cykelryttere har fundet sig en rundstrækning omkring 8-10 km, de kan køre uforstyrret på, som de jævnligt bruger til at teste formen på. I og med det er en rundstrækning, så fordeles med-, mod- og sidevind også nogenlunde ens fra gang til gang. Bare et forslag ;)

Ziggymund :bike:

Jeg lægger heller ikke så meget i netop denne gennemsnitshastighed - for en stor del af turen (til/fra arbejde) foregår på cykelstien langs Gammel Køge Landevej, der er hjemsøgt af læssevis af lyskryds. Alligevel piner det min forfængelighed, når forreste ciffer bliver et 2-tal!

Mine egne tests foregår på en 3,5 km rundstrækning med et par mindre bakker. Den gennemkører jeg så hurtigt som muligt 3 gange med et par minutters pause mellem hvert interval. Jeg udregner så gennemsnit på tværs af intervallerne og anvender dette snit som et udtryk for (dags)formen. På en blæsende dag kan snittet godt ligge ca. 2 km under det, som jeg kan opnå i samme form under mere gunstige betingelser.

[CoqRouge]

Dagens træning bestod i mit eksplosive (sådan da!) vægtprogram. Igen gik det fint. Jeg lavede den klassiske brøler med at lægge 10 kg for meget på i benchpress - og registrede da også, at det gik lidt tungt, men troede umiddelbart, at jeg bare havde en dårlig dag. Da jeg fik opdaget og korrigeret fejlen, viste det sig som nævnt, at det var lige omvendt.

En veltrænet pige, der havde observeret mig lave full contact twist og dumbbell snatch, henvendt sig til mig og spurgte, om jeg trænede til golf. Golf?! Hvem? Mig?!! Nej, det var naturligvis venligt ment, og jeg ved godt, at min alder formentlig gør, at jeg udstråler noget i retning af golf, men alligevel! Jeg har altid opfattet det som den ultimative retræteidræt at slå til en bold, der hele tiden ligger stille!

Det kører ellers for mig! Nu har jeg gentagne gange lagt mig ud med spinningfolket, og nu står golfspillerne for tur. Who's Next? (glimrende musik, i øvrigt!)

"Kig inden for i CoqRouge's log -

hvis De ikke kan få fornærmelser nok!"

Edited May 28, 2004 by CoqRouge

[Vandpyt]

Vi taler ofte om, at vi viser vores omverden en bestemt overflade eller et bestemt ansigt. Det er vel ubestrideligt - men det er en illusion, at der et eller andet sted dybere inde i personen ligger noget, der er den "sande" Egon/Yrsa/Mustafa. Alle de ansigter, som vi viser vores omverden er "sande" - de er en del af os, og personen er summen af overfladerne/ansigterne, ikke et mere end de andre. Som jeg ser det, kan man sammenligne personligheden med et løg. Man kan fjerne lag efter lag - hvert enkelt lag er en del af det sande løg - og når man har fjernet alle lagene, står man tilbage med - ingenting!

Du er glad for det løg, selv ville jeg bruge en babushka som analogi.

Selvfølgelig er alle ansigter en del af personen, men jeg vil mene at visse blot er påtaget for at tackle en situation i længere eller kortere tid, andre er en reaktion på det menneskelige miljø du er i, men er man ikke kun tro mod sig selv, når man er enten er alene eller sammen med folk man kan slappe af sammen med - den inderste del af babushkaen. Den smider du ikke væk, men de andre lag kan skiftes ud alt efter situationer og menneskeligt miljø.

'Pyt

[Vandpyt]

Jeg har altid opfattet det som den ultimative retræteidræt at slå til en bold, der hele tiden ligger stille!

Er det et krav i golf? Hvad er der galt med pool? :lol:

'Pyt

[cfred]

Jeg synes altså, at et eller andet fornuftigt menneske bør fortælle Henning, at Vandpyt kun er et program, der skal overvåge og holde liv i debatterne på MOL, når MZ ikke selv kan være tilstede. Det er muligt, at Henning kun kører med en begrænset shareware-udgave