Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Guest Slettet bruger
Det kører ellers for mig! Nu har jeg gentagne gange lagt mig ud med spinningfolket, og nu står golfspillerne for tur. Who's Next? (glimrende musik, i øvrigt!)"Kig inden for i CoqRouge's log - hvis De ikke kan få fornærmelser nok!"
Fra et dybde psykologisk synspunkt er det jo oplagt, at udfaldene blot er projektioner af din egen ubevidste længsel efter frådende at kaste dig ud i såvel spinning som golf :devil: Jeg kan naturligvis ikke udtale mig på golfspillernes vegne. For mit eget vedkommende kun sige, at jeg ikke bliver fornærmet men glæder mig til at se dig finde din sande destination... turn to the dark side... finde flooow B)
Link to comment
Share on other sites

Jeg har altid opfattet det som den ultimative retræteidræt at slå til en bold, der hele tiden ligger stille!
Og jeg som ellers ville vædde på at den fordømte bold netop ikke lå stille de par gange jeg har prøvet golfspillets udfordringer :lol: :lol:
Det kører ellers for mig! Nu har jeg gentagne gange lagt mig ud med spinningfolket, og nu står golfspillerne for tur. Who's Next? (glimrende musik, i øvrigt!)

"Kig inden for i CoqRouge's log -

hvis De ikke kan få fornærmelser nok!"

Så er det jo godt at jeg har valgt at dyrke en sport som er inde i varmen hos fornærmelsens mester :lol:

God pinse.

- Dipy :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes altså, at et eller andet fornuftigt menneske bør fortælle Henning, at Vandpyt kun er et program, der skal overvåge og holde liv i debatterne på MOL, når MZ ikke selv kan være tilstede. Det er muligt, at Henning kun kører med en begrænset shareware-udgave :tongue:

Det har jeg da ellers skrevet i mit indlæg fra 27/5 kl. 13.11, dvs 16 indlæg før dit, cfred. :lol: Turing-testen afslørede ham - øhh, den!

Jeg er netop hjemvendt efter 51 km på landevejene - min første tur med mine nye Ksyrium-hjul, som jeg købte i går for at trøste mig efter genvordighederne på min tur for 14 dage siden. Sammenlignet med mine Rolf Vector Pro er det meget tydeligt, at Ksy'erne er stivere og mere ukomfortable. Enhver ujævnhed i vejen transmitteres omgående videre til rytterens bløddele. På den anden side opleves styringen som mere kontant og præcis. Ved høje hastigheder - 45 km/t eller mere - er det også påfaldende, at Ksy'erne er mere tavse - Rolf'erne "hvislede" nærmest. Mon ikke det peger i retning af en smule mindre luftmodstand? Jeg tror det. Til gengæld gør de mange brede eger Ksy'erne lidt mere sidevindsfølsomme, men det er nok kun en tilvænningssag.

Ikke at forglemme ser Ksy'erne hamrende godt ud på cyklen - og de ville se endnu bedre ud, hvis profilen var lidt højere og mere afrundet - men så ville de være tungere og endnu stivere, så jeg accepterer villigt den aktuelle profil.

-og så mangler jeg bare at prøve dem en dag, hvor jeg har gode ben! :angry:

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Søndag var det dømt vægttræning - dog måtte jeg dele træningspasset i 2, da de familiemæssige krav kun på denne måde kunne forenes med hensynet til træningen.

Mandag var der cykeltræning - 15 x billat 30-30. Jeg er ikke overtroisk, men jeg punkterede undervejs - og det skete naturligvis i interval nummer 13! Ellers gik det fint, bortset fra, at mit Polar-ur denne gang insisterede på, at jeg var afgået ved døden, eller af andre årsager havde puls 0 hele vejen. Øvrige funktioner virkede fint. Hvilken usalig tastekombination har jeg så forgrebet mig på denne gang? Svaret blæser i vinden.

Angående punkteringen var der tale om et klassisk slangebid. Sådan ét har jeg ikke haft i flere år, men det skulle ikke undre mig, om det er de nye og stivere hjul, der kræver mere af dækkenes stødabsorberingsevner - og når et fjols har spredt knytnævestore sten tværs over vejen i Ledøje, så bliver dækket altså ved den nærmest uundgåelige påkørsel trykket sammen til slangebidspositionen, trods 110 psi i ringene.

Nå, vejret var fint, det skete lige ved siden af en lille plæne, hvor jeg kunne skifte slangen og jeg havde alt det nødvendige udstyr med, så jeg var hurtigt undervejs igen. Mens jeg stod og arbejdede, registrede jeg yderligere to cykelmotionister, der kun med nød og næppe undgik at vælte i det lokale stenbrud. Hvad får folk til at udsætte andre for livsfare ved at overstrø vejen med sten? Jeg forstår det ikke - og jeg vil nok i virkeligheden helst ikke forstå den slags!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Jeg synes altså, at et eller andet fornuftigt menneske bør fortælle Henning, at Vandpyt kun er et program, der skal overvåge og holde liv i debatterne på MOL, når MZ ikke selv kan være tilstede. Det er muligt, at Henning kun kører med en begrænset shareware-udgave :tongue:

Det har jeg da ellers skrevet i mit indlæg fra 27/5 kl. 13.11, dvs 16 indlæg før dit, cfred. :lol: Turing-testen afslørede ham - øhh, den!

Skulle jeg kunne forventes at have læst det? Jeg er jo også kun et program - eller måske bare en l¥s forbindelse :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Skulle jeg kunne forventes at have læst det? Jeg er jo også kun et program - eller måske bare en l¥s forbindelse :tongue:

Nej, da - jeg mener bare, at Henning er advaret! :)

I øvrigt: Hellere være en lys forbindelse end en løs forbindelse!

Link to comment
Share on other sites

Endelig en aften uden den ellers næsten permanente modvind! Principia'en med passager kvitterede med årets hidtil højeste gennemsnit, selv om det i udgangspunktet var ment som en hyggetur, men under opvarmningen med kadence 100 accelererede pulsen uden de store forsinkelser - som regel et godt tegn for mig. Jeg valgte derfor at sparke lidt til dyret og det gik ganske godt. Højeste puls var 10 slag under maksimum og blev opnået på den lange, men ikke særlig stejle stigning op mod Reerslev. Totalt set havde det nok været bedre for gennemsnitshastigheden at holde lidt igen, men jeg skulle liiige se, om jeg ikke kunne sætte årsrekord for "cykelpuls" - og det kunne jeg.

Går stadig og overvejer, om jeg skal køre 30 km enkeltstart på lørdag. Det var egentlig meningen, men jeg har fået cyklet alt for lidt til at kunne komme i nærheden af guldtiden, og jeg gider egentlig ikke stille op bare for at køre på sølvtid igen. Nu må vi se - hvis vejret arter sig, kan en efteranmeldelse måske komme på tale.

For andre udstyrsfetichister følger her en præsentation af cyklen:

Ramme+gaffel: Principia RS6 slope, str. large, m/Isaac carbon 6

Gruppe: Shimano Ultegra 9-speed

Hjul: Mavic Ksyrium Elite

Saddel: Fizi:k Pavé

Pedaler: Time Magnesium, nyt system.

Sko: DMT Carbon

Computer: Polar S720i

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Pedaler: Time Magnesium, nyt system.
Mon det er Impact ? 250 g ? Sådan nogle magnesium fiduser har jeg også. I dette fortrolige medie vil jeg gå til bekendelse og erkende, at min udstyrs fetichisme sprang ud af skabet da jeg første gang fik de små lækre sager i hænderne. Blev ikke dårligere af at blive sammenlignet med bongo-look pedal på tjaa ja 1/2 kg. Tror tilgengæld, at de er mere værd end resten af min racer-havelåge tilsammen. Vil slet ikke nævne diverse dele/ramme i dette sofistikerede selskab. Fin cykel og tur incl puls oplevelse - godt du var i live ifølge S710i :bigsmile:
Link to comment
Share on other sites

Ja, det er Impact. Pinligt nok for et mærkevaredyr kunne jeg ikke lige komme i tanke om navnet, da jeg skrev indlægget. Alzheimer Light!

Historien er videre, at jeg er verdensmester i at smadre pedaler og har haft en del. De bedste pedaler, som jeg havde haft inden Time Impact Mag, var Dura Ace SPD-R (gammelt system). Perfekte at køre med, men stort set umulige at komme i!

Ved indkøbet af Time Impact kom min vægt min bankkonto til hjælp. Jeg overvejede nemlig at investere i topmodellen - den med titaniumaksel - men så læste jeg, at den ikke anbefales til folk på over 80 kg, og da jeg vejer netop 80 og har et tråd, der pænt formuleret er mere kraftfuldt end elegant, så var beslutningen truffet: Magnesiumpedal med stålaksel. Det har jeg efter et par tusinde km ikke fortrudt.

I øvrigt blev jeg for et par uger siden spurgt, om hvordan jeg ville prioritere midlerne ved indkøb af racercykel på et begrænset budget. Det har jeg siden funderet lidt over. Her følger et foreløbigt diskussionsoplæg:

1: Sadlen

Hvis man ikke sidder godt, kan resten være lige meget. Til gengæld er det næsten umuligt at tjekke på forhånd, om en given saddel passer. Derfor skal man have lidt finansielle ressourcer i reserve - og med hård hånd kassere og købe nyt, hvis en given saddel ikke føles behagelig efter ca. 300 tilbagelagte km.

2: Hjulene

Hvis man gerne vil køre lidt stærkere i kraft af godt udstyr, er hjulene efter min mening i virkeligheden det eneste sted, hvor man direkte kan mærke en effekt. Derfor: Køb det bedste sæt hjul, som der kan blive råd til i budgettet.

3: Pedalerne

Næst efter sadlen det vigtigste kontaktpunkt mellem cykel og rytter. Stive aksler, lav bevægelig vægt og gode lejer er ønskelige - og kvaliteten tenderer iflg. min erfaring til at følge prisen, når vi taler pedaler.

4: Gruppen

Man kan køre stærkt med alle grupper - det dyreste vejer bare lidt mindre og skifter lidt lækrere. Min holdning er, at man får relativt lidt ud af hver ekstra investeret krone, når man holder sig fra de allerbilligste modeller. Hvis man køber "den billigste af de gode", kan man i de fleste tilfælde opgradere stykvist, når de oprindelige dele er slidt op.

5: Stel og gaffel

Det vigtigste er størrelsen - og selv billige rammer fås i mange størrelser. Materiale og vægt er mindre vigtigt. Et rigtig godt sted at spare, uden at det går ud over ydelsen. Vejer man over ca. 70 kg, er det bedre at prioritere et stift stel frem for et let stel.

6: Saddelpind, frempind, styr etc.

Formedelst mange penge kan man her spare en smule vægt - men det meste vægt sidder under alle omstændigheder på sadlen, og her er besparelser gratis! Ellers ligger den største værdi af ekstra fine smådele i signalværdien - andre cyklister kan se, at her er der kælet for sagerne. Überholprestige!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Dagens træning: Tung dag i den hjemlige jerngrotte. Det gik rigtig godt, med en enkelt undtagelse, nemlig upright rowing. Det falder mig ind, at jeg skrev noget lignende for ikke så lang tid siden. Det kunne pege i retning af, at jeg på en given dag har udtrættet UR-musklerne inden jeg kommer til selve øvelsen, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan og hvorledes. Det eneste særlige ved mit onsdagsprogram er, at det er her jeg kører mine få dødløft - men det skulle da ikke hæmme UR?

Sluttede af med lidt plyometrisk træning (eller i Siff-sprog: Powermetrics). Udspring fra stol, lande med knæene bøjede og omgående maksimalt afsæt. Jeg skal nok være forsigtig med at forbedre mig ret meget i den øvelse - for så kommer jeg i nærkontakt med loftet!

Til allersidst lidt cardio-vægttræning, som jeg muligvis vil give en større chance til vinter: Turkish get-ups. Det er ganske hårdt for pulsen, og skuldrene lider kraftigt lige i det splitsekund, hvor man påbegynder selve "opstandelsen".

Link to comment
Share on other sites

Som ofte før bemærket er det en klar fordel ved kombinationen cykel- og vægttræning, at der ikke er så meget gensidig negativ indflydelse, som tilfældet er ved den kombination, hvor cyklingen er erstattet med løb. Således kørte jeg torsdag aften i næsten perfekt vejr - omend lidt køligere end forventet ved 20.30-tiden - en tur på lidt over 35 km, hvor det trods vægttræningstrætte ben lykkedes at holde pulsen i området 80-85 % en stor del af tiden. At cykle en rask tur på en lys sommeraften på en cykel, der spinder (og spinner! :lol: ) som en kat - det er en fornøjelse, som burde være flere forundt.

Fordelen ved sommertider er endvidere, at man kan foretage sig noget med familiens yngre medlemmer og alligevel stadig undvære lygterne på cykelturen. Således spillede vi inden ovennævnte tur havehockey - hvor jeg for at udligne styrkeforskellen måtte spille med den forkerte ende af staven! Det giver nogle "uforklarlige" fejlskud undervejs! Endvidere illustrerer det en pointe vedrørende min måde at spille/kæmpe/konkurrere med mine unger på: Jeg har meget svært ved at tabe og/eller spille dårligt med vilje - men jeg er parat til at påtage mig et næsten hvilket som helst handicap for at gøre konkurrencen lige. Skak uden dronning, fodboldmål af uens størrelse og nu hockeystaven - og listen kunne blive en del længere.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Det lykkedes at presse det eksplosive vægttræningspas ind i dagens program. Det gik faktisk fint - utroligt, så let en-arms snatches med 23 kg er blevet i løbet af kort tid. Nu er det bare rigtig god opvarmning og let cardio. Ren neural tilpasning, formentlig. Til gengæld fortsatte de tidligere nævnte problemer med upright rowing. Hvem har stjålet mine midterste delts?

Eksperimenterede videre med powermetrics. Ved at springe ud fra ca. 1 m's højde kan jeg nå næsten fuld kompression i hofte/knæled, selv om jeg yder aktiv modstand, når blot jeg lander med let bøjede knæ. Det giver en rigtig god højde på det efterfølgende spring.

Irritationsmoment: Hvem har fastlagt, at der skal være lige netop 0,7 l i en falske Zinfandel? For meget til én og for lidt til to!

Link to comment
Share on other sites

Som jeg før til fleres store rædsel har skrevet: Al morskab uden alkohol er falsk.

Egentlig er det underligt: Når jeg skriver på et tastatur, lever højre hånds ringfinger sit eget liv: Flaske bliver til falske, blevet bliver til belvet og så fremdeles. Problemet er så, at min normale meget overfladiske korrekturlæsning ikke fanger et ord som falske - det er jo et lovligt ord og stikker således ikke ud af mængden som den proverbiale hund i keglespillet.

"Hvor originale Tanker monne mangle, da indfinde sig på rette Tiid og Sted en original Stavemaade!" - Citat Carl Plough

Link to comment
Share on other sites

Og hvor originale stavemåder indfinder sig, opstår nye tanker...?

Tilsyneladende. I hvert fald er citatet hentet fra hr. Ploughs anmeldelse af et af H.C. Andersens værker. Man kan vel sige, at eftertidens dom er faldet ud til Andersens fordel.

For mit eget vedkommende vil jeg bare sige in vino veritas!

Link to comment
Share on other sites

Iøfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan linge vloaypk, men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men odret som en hleehd. Så belv man så mgeet klogree...............----Og en kæmpe hjælp til alle os ordblinde og stavemongoler....

Samme tekst findes også på engelsk, desværre her jeg den ikke på denne pc´er.

Austina :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Iøfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan linge vloaypk, men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men odret som en hleehd. Så belv man så mgeet klogree...............----Og en kæmpe hjælp til alle os ordblinde og stavemongoler....

Samme tekst findes også på engelsk, desværre her jeg den ikke på denne pc´er.

Austina :tongue:

God pointe. Af og til kan det nærmest være distraherende at læse, hvad der står, når man nu ellers godt forstod, hvad meningen var. Jeg havde således engang en sekretær, der med stor konsekvens i engelske tekster skrev "plaice", når der egentlig skulle stå "please". Hvad bemeldte rødspætte egentlig havde at gøre i diverse forretningsbreve stod og står stadig hen i det uvisse.

Lørdag var jeg relativt smadret og nøjedes med en cykeltur med pulsen omkring de 70 %. Søndag følte jeg, at der var behov for variation og gjorde derfor noget, som jeg ikke har gjort, siden jeg trænede til mit livs eneste kvarte tri for ca. 15 år siden: Jeg kombinerede cykling og løb. Nærmere bestemt cyklede jeg 20 km, hev hjelm og cykelsko af i højest mulige tempo, på med løbeskoene og ud på en 5 km. Glemte i farten at tage mobilen op af lommen på cykeltrikot'en, hvilket gav nogle "rystelser" undervejs på løbeturen.

Det var hårdt, overraskende hårdt! Jeg cyklede med ca. 80 % af maxpuls og løb med ca. 90 %. Benene fandt aldrig rigtig rytmen på løbeturen og hastigheden svarede til det, som jeg normalt kalder "hurtig hygge" eller "langsom aerob træning". Sammenlagt brugte jeg inklusive skiftetid lige over 1 time, hvilket jeg egentlig godt kan acceptere - og så var det rart med variationen.

I dag mandag er benene trætte. Kombinationen af løb og cykling trækker givet mere ud, end den tilsvarende samlede tid brugt på kun den ene aktivitet.

Link to comment
Share on other sites

-men på trods af ovennævnte træthed fungerede benene godt nok til, at jeg fik gennemført mit volumenprogram, herunder 20-rep breathing squat. Let svimmelhed kunne registreres omkring rep nr. 18, men sådan skal det vist være. Det gik ret godt med de fleste øvelser - i dag var det chin-ups, der var undtagelsen. På plussiden kørte jeg nogle lange statiske holds for grebet og det gik bedre end nogensinde før.

Nå, jeg må løbe - jeg har ikke mindre end to chokoladekager i ovnen!

Link to comment
Share on other sites

Tirsdagen indeholdt så mange sociale forpligtelser, at jeg først kl. 22.30 var fri til at træne - og da jeg for tiden ikke har noget egentligt mål med træningen, valgte jeg at holde fri og i stedet spilde min tid med at læse MOL! B)

Kroppen signalerer dog også, at der er behov for en pause efter mit hjemme-duathlon og min volumendag med vægtene. Ømme brystmuskler, ømme gluter og generel træthed har tilsammen gjort, at jeg har siddet endorfinreceptorernes krav om næring overhørig og har slappet af - med en forventning om, at det vil resultere i, at jeg først kan sove kl 02.00. Den tid, den glæde!

Jeg er en lejlighedsvis læser af t-mag, nu omdøbt til t-nation. Det var med en vis forventning, at jeg gik ind på den nye hjemmeside. Forventningens glæde er tit den største, for det var en ren katastrofe! Alle gyldne regler for webdesign er overtrådt. Manglende overskuelighed, elendige søgefunktioner, hvid tekst på sort baggrund uden mulighed for at ændre dette, centrale tekster kan kun findes via scrolling - og jeg kunne blive ved! Jeg fatter ikke, hvad der får folkene bag et trods alt nogenlunde gennemsnitlig godt website til at lave en så massiv forandring til det værre. En simple heuristisk gennemgang ville have afsløret dette. Det har man tilsyneladende sparet væk - og hvad man i stedet har brugt sine $$ på, må stå hen i det uvisse.

PS: Chokoladekagerne var fantastiske. Jeg har uden tvivl gainet!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Efter velgennemført tung vægttræning i går har jeg her til morgen forlystet mig med et eksperiment med relation til dagens motion (På cykel til og fra arbejde, i alt 41 km): Jeg har kørt med hele 3 cykelcomputere med det formål at sammenligne deres måleværdier og stabilitet. Resultatet var gruopvækkende!

Testfeltet:

Polar S720i

Cateye CC-CD300DW

Mustang til 80 kr i Kvickly

Alle kalibrerede til samme hjulstørrelse og alle igangsat samtidigt.

Distancen er ved tidligere lejlighed opmålt og bekræftet til at være 20,45 km +/- 100 m.

Resultat:

Mustang: 20,47 km

Polar: 20,1 km

Cateye: 19,09 km

Diskussion: Både Polar og Cateye er trådløse og fik undervejs et black-out af nogle hundrede meters varighed. Det er noget, der til min store irritation ofte sker for de trådløse, men i det mindste var der tale om fuldstændig ens varighed for de to computere. Skønsmæssigt var black-out'et af en varighed, der kan forklare variationen mellem Mustang'en og Polar'en - ca 400 m. Til gengæld er det gådefuldt, hvorledes Cateye kan vise en værdi, der selv efter indregning af black-out er ca 5 % for lav. Mystikken bliver ikke mindre af, at min rent subjektive oplevelse undervejs var, at tendensen gik i retning af, at Cateye viste den højeste aktuelle kørehastighed!

Konklusion:

Trådløse cykelcomputere er ustabile.

Pris hænger sammen med antal features, ikke kvalitet og målenøjagtighed.

Løbende sammenlignelighed forudsætter, at der ikke veksles mellem computere.

Link to comment
Share on other sites

Hjemturen blev anvendt til en direkte sammenligning mellem Cateye og Mustang, mens Polar blev i rygsækken. Jeg holdt nøje opsyn med udviklingen, hvilket i mindst ét tilfælde skabte en vis usikkerhed i trafikafviklingen! De først 6 km viste computerne nøjagtig ens værdier fsv. angår distancen - inden for +/- 10 meter, så det er ikke den grundlæggende indstilling, der er problemet. Problemet er, at Cateye'en af og til får en hjerneblødning! Alt i alt faldt den ud 5 gange på hjemturen, omfattende i alt 750 meter og 2,5 minutter. Nu kører jeg en del mere end 750 meter på 2,5 minutter, så enten skete udfaldene, mens jeg kørte langsomst - f.eks. på "motorvejsbroen" mellem Sjælland og Amager - eller også er udfaldene ikke 100 % tidsmæssigt sammenfaldende, hvilket jeg dog synes lyder usandsynligt.

Hvad forårsager udfaldene? Kabler under jorden? Højspændingsledninger?? Mobilmaster??? Jordstråler???? :lol: Jeg ved det ikke, men jeg vil snarest undersøge, om det samme fænomen optræder på en af mine mere landlige ruter.

Fredagens motion bestod i 5 km's løb og sejr i firmakonkurrencen på Bakken - den, hvor man ved hjælp af en drabelig træhammer skal få en lille klokke til at ringe. V for Victory for "Der Alte"! :)

Lørdag har stået på eksplosiv vægttræning. Samtidig har den rare postmand været her med en længe ventet pakke. :) Nogle vil måske erindre, at jeg for nogen tid siden spurgte, om MOL'erne evt. havde kendskab til, hvor man kunne erhverve sig kettlebells i Danmark. Det fik jeg ingen reaktioner på, og søgning på nettet gav ingen resultater - heller ikke fsv. angår vort sydlige naboland. Til gengæld fandt jeg ud af, at man hos gode, gamle Iron Mind kunne købe nogle "håndtag", der med påmonterede vægtskiver gør det ud for kettlebells - der således sågar er justerbare. Sådan nogle bestilte jeg, og de er nu ankommet i god behold. De er tunge og har kostet en formue i transport, men hvad gør man ikke....? Nu skal der eksperimenteres med dem i den næste tid, teknikken skal indlæres og så regner jeg med at starte et egentligt program engang i sensommeren. Nærmere vil følge her på kanalen!

Link to comment
Share on other sites

Det eddermame nørdet at montere 3 computere på samme låge for at sammenligne målinger :lol:

Det med at trådløse dimser "falder ud" gælder ikke for den fedeste af dem alle: Shimano Flight Deck. Ikke alene er den super stabil, den er også toplirens at kigge på og er placeret det eneste fornuftige sted: Midt for og foran styret. Giver en god visuel symetri og er den eneste brugbare position, hvis man kører enkeltstart.

Ziggymund :bike:

Link to comment
Share on other sites

Det eddermame nørdet at montere 3 computere på samme låge for at sammenligne målinger :lol:

Det med at trådløse dimser "falder ud" gælder ikke for den fedeste af dem alle: Shimano Flight Deck. Ikke alene er den super stabil, den er også toplirens at kigge på og er placeret det eneste fornuftige sted: Midt for og foran styret. Giver en god visuel symetri og er den eneste brugbare position, hvis man kører enkeltstart.

Ziggymund :bike:

Dammit, ziggymund, nu fik du lige skabt en ny købeimpuls! :lol:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share