Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Jeg gentog søndag træningen fra sidste søndag - dvs. 20 km på cyklen, umiddelbart efterfulgt af 5 km's løb. Det er en overordentlig tilfredsstillende måde at træne på, idet jeg dog er opmærksom på, at det måske er variationen, der tiltaler mig her og nu - og variation bliver jo til vane med tiden!

Resultaterne ser således ud:

Cykling: 37:45

Tid i skiftezonen: 1:45 (Skiftezonen er i det daglige identisk med min carport.)

Løb: 23:07

I alt 1.02:37 - som hermed er det tal, som jeg ved eventuelle senere lejligheder vil beregne PR ud fra.

Det mest forunderlige er faktisk, at jeg bruger så relativt lidt tid på løbeturen - for rent subjektivt løber jeg langsomt, klodset og akavet efter den forudgående tur på cyklen - men i min nuværende form tror jeg, at jeg selv under optimale omstændigheder kun kan løbe turen omkring halvandet til 2 minutter hurtigere.

Hvor kan jeg så forbedre mig? Næppe noget særligt på cykelturen - for på min korte rute er der mange skarpe sving og veje, der skal krydses, så det er svært at få en rigtig god gennemsnitshastighed. Løbeturen kan godt blive lidt bedre, og jeg bør kunne hente mindst 30 sekunder i skiftezonen. Alt i alt kunne det være et ambitiøst mål at komme under 1 time - men jeg har som sådan ingen planer om at specialtræne med henblik på dette.

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Det ser ud til, at vi skal bede Saint Pauli (selvom han kun dyrker en form for Cardio B) ) om at finde en lille løberute til os efter de 125 k på cykel d 7/8. Vejen fra hooked duathlet til "sprunget ud af skabet spinningfreak" er kort :devil: Lyder som super træning anyway :sweetsun:

Link to comment
Share on other sites

Det ser ud til, at vi skal bede Saint Pauli (selvom han kun dyrker en form for Cardio B) ) om at finde en lille løberute til os efter de 125 k på cykel d 7/8. Vejen fra hooked duathlet til "sprunget ud af skabet spinningfreak" er kort :devil: Lyder som super træning anyway :sweetsun:

Vi løber fra Løvvangsskolen ned til Jernbanebroen, hvor vi kaster os ud i Limfjordens bølger og svømmer til Aalborg - det rigtige Aalborg, ikke den nordlige annekterede provins :lol:

Tirsdag og onsdag har det ligget lidt tungt med træningen pga. festlighederne i forbindelse med, at ældste datter blev student. Derfor måtte jeg naturligvis gennemføre 2 træningspas med 8 timers mellemrum om torsdagen. Første træningspas var ordinær tung træning. Ikke noget interessant at berette om her - og så alligevel, for der var faktisk PROF i antal reps med 95 % af max i bench press. :)

Andet træningspas var derimod interessant, synes jeg selv. Jeg gennemførte mit første kettlebells-træningspas nogensinde. Jeg inkluderede følgende øvelser:

Snatch

Clean&press

Lunge

Windmills

Turkish get-ups

Side bend

Overhead squat

Alt sammen gennemført med en 18 kg kettlebell i højt tempo, total varighed omkring 25 minutter. Pulsen lå og rodede omkring 80 % og kan sagtens komme højere op, når jeg får lidt mere styr på teknikken. Rent subjektivt føltes den i øvrigt nærmere de 90 %.

Min vurdering af træningspasset er naturligvis påvirket af, at der kun var forløbet 8 timer siden den tunge træning - men 18 kg er for let til visse øvelser og for tung til andre. Lunges med 18 kg er en vits, men windmills kan jeg ikke lave korrekt med 18 kg og turkish get-ups er hårde, rigtig hårde med den pågældende belastning.

I dag fredag er jeg øm i muskler, der sædvanligvis ikke gør opmærksom på sig selv. Det tager jeg som en bekræftelse på, at kettlebell-træning er et interessant og potentielt værdifuldt supplement til alm. fullbody vægttræning.

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Vi løber fra Løvvangsskolen ned til Jernbanebroen, hvor vi kaster os ud i Limfjordens bølger og svømmer til Aalborg - det rigtige Aalborg, ikke den nordlige annekterede provins 
Glimrende plan - skulle nok kunne generere lidt endorfiner :w00t: .. bare lidt

Kunne du introducere Kettlebell træningen lidt nærmere for en uindviet spinningsild ? Tillykke med den nybagte student :)

Link to comment
Share on other sites

Hey CR,

Jeg vil rigtig gerne høre mere om dine kettlebells. Vil du mene, at de fungerer på samme måde som "rigtige" kettlebells? Hvordan skal det - sådan praktisk - forstås, at du kommer håndtag på vægtskiver? Tør man i øvrigt spørge, hvad du betalte for dem?? ;)

Link to comment
Share on other sites

Hey CR,

Jeg vil rigtig gerne høre mere om dine kettlebells. Vil du mene, at de fungerer på samme måde som "rigtige" kettlebells? Hvordan skal det - sådan praktisk - forstås, at du kommer håndtag på vægtskiver? Tør man i øvrigt spørge, hvad du betalte for dem?? ;)

I virkeligheden kan jeg ikke svare - for jeg har aldrig prøvet "rigtige" kettlebells. Jeg vil til gengæld gerne skrive under på, at kb også i vægtskiveversionen giver en dimension i træningen, som man ikke kan opnå med barbells og dumbbells.

Dine andre spørgsmål besvares bedst her, hvor du også kan se dimserne med og uden vægtskiver. Med hensyn til prisen kommer der en formue på i transport og moms, så alt i alt endte jeg op med at betale tæt på det dobbelte af den pris, som fremgår af Iron Minds katalog - men hvad gør man ikke......

Link to comment
Share on other sites

Det er lidt svært at få opdateret loggen for tiden - og jeg skylder også Hessel et længere svar - men da jeg har været og endnu nogle dage vil være i tidsnød, har jeg prioriteret træning frem for MOL'eriet.

Også på træningssiden har jeg prioriteret intensitet frem for kvantitet for at spare tid. Således har jeg kørt intervaltræning (løB) med 2 X 400m - 200m - 100m. Det bliver bare til 1400 "effektive" meter i et træningspas - men når der bliver løbet igennem - og det blev der! - er det hårdt, og rent faktisk blev jeg øm - et sikkert tegn på, at det er for sjældent, at jeg inkluderer sprint i min løbetræning. Det bør der nok rettes op på i fremtiden.

I går blev det til 12 x billat 30-30 på min indendørs cykel - der var ikke tid til andet. Om det var almindelig stress, der gjorde det, ved jeg ikke - men i intervallerne trådte jeg ca. 20 watt mere end sædvanligt, og i sidste interval var pulsen kortvarigt tæt på 98 % af maksimum - faktisk det højeste siden opløbet i DHL-stafetten i september!

Endelig er det blevet til en enkelt gang volumentræning med vægtene, suppleret med lidt kettlebelltræning. Sidstnævnte fortsætter med at gøre mig øm uventede steder.

Link to comment
Share on other sites

Så blev der igen lidt tid til overs - og det vil der nok være i de kommende dage. Jeg starter med lidt stille undren - og slutter af med lidt nervøsitet:

Om burgere, blæverfedt og bizarre indfald:

Lørdag 26/6 kunne man i Politiken læse om den 33-årige amerikanske filminstruktør Morgan Spurlock, der i en periode frivilligt indskrænkede sig til udelukkende at ernære sig via mad, der kan købes hos McDonalds.

Som udgangspunkt var han i fin form, men det var ikke tilfældet efter tre ugers daglig burgerkost. Der nævnes i artiklen følgende resultater:

Kolesteroltal steget 30 %

8 kilos vægtforøgelse

Fedtprocent steget fra 11 til 18.

Jeg har regnet lidt på det: Hvis vi går ud fra, at MS som udgangspunkt vejede ca. 90 kg, passer det med, at vægtforøgelsen består i fedtvæv, dvs. at der til opbyggelsen af de 8 kilo inklusive væskeindhold er gået ca. 56.000 kcal. Det svarer til 2667 kcal i overskud om dagen – ikke så langt fra en fordobling af det normale kalorieindtag! Er det så realistisk? Tjah, jeg ved det ikke rigtig – det er givetvis muligt at have et sådant overskud over et døgn eller 2 – men jeg vil sætte et lille spørgsmålstegn ved, om det er muligt at fortsætte på den måde i tre uger uden bevidst at foræde sig, og det var vel ikke meningen med forsøget?!

Hvorom alting er: Hvis der var nogen, der troede, at vidtgående indtag af fastfood fra McD ikke var et problem, så må de være blevet klogere nu. Endvidere ligger en del af forklaringen på den hyppige forekomst af overvægt i vore dages USA jo også lige for.

-Og så er der lige lille mig, der om 11 dage drager af sted til USA for at blive der i næsten 4 uger. Jeg har ingen planer om at foræde mig i fastfood, men er dog lidt nervøs for, hvad opholdet vil gøre ved mine stats, der lige nu er 80 kg, fedtprocent 10, kolesteroltal ukendt.

Link to comment
Share on other sites

-Og så er der lige lille mig, der om 11 dage drager af sted til USA for at blive der i næsten 4 uger. Jeg har ingen planer om at foræde mig i fastfood, men er dog lidt nervøs for, hvad opholdet vil gøre ved mine stats, der lige nu er 80 kg, fedtprocent 10, kolesteroltal ukendt.

Det handler vel om at planlægge sit fastfood-indtag. KFC er f. eks. bandlyst (selvom det er vildt lækker fedtdryppende mad :w00t: ), mens Taco Bell er tilladt. Deres burritos skal man heller ikke kimse ad :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg læste også artiklen i Politiken. Hans vægtstigning er vel ikke overraskende, han skulle tage de store menuer, når personalet spurgte om han ville have dem, og det bliver de jo oplært i at gøre.

Hvad jeg synes var mest interessant var den effekt det havde på hans velbefindende: Han sov dårligt, fik hovedpine, var træt og uoplagt m.m. Det samme sker for mig, hvis jeg har et par dage i træk med skodmad. (For få og fede måltider, for meget sukker). Når kosten påvirker energiniveau og humør (foruden kolesteroltal m.m.) så meget så hurtigt, så tænk på alle de mio. mennesker, der går rundt på "halvt blus" fordi de lever af skodmad det meste af tiden! :blink:

Derudover fortalte han, at han efter "eksperimentet" havde tabt sig igen, men nu havde svært ved at holde vægten og hele tiden måtte være opmærksom på, hvad han spiste. Stof til eftertanke!

Men alligevel: God tur til USA: Mon ikke man trods alt stadig kan købe andet end fastfood derovre? :lol:

Eva

Link to comment
Share on other sites

Det, der overrasker mig, er ikke, at man tager på under de skitserede omstændigheder, ejheller, at man får det dårligere på stort set enhver tænkelig måde - nej, jeg er slet og ret forbløffet over, at det sker i så stort omfang og så hurtigt. Det giver virkelig stof til eftertanke.

Angående min egen tur er det sådan, at jeg har et forbløffende økonomisk stofskifte, min størrelse og mit aktivitetsniveau taget i betragtning. Normalt medfører det, at jeg har et par kilo ekstra med hjem fra de sædvanlige 2 uger i Frankrig eller Italien - på trods af, at jeg altid har racercyklen med og cykler mindst 1 time om dagen.

Nu gælder turen så USA, hvor man dels spiser federe og sødere end i middelhavslandene, og hvor jeg dels ikke har cyklen med. Nogen motion skal det nok blive til - men omfanget bliver mindre. Fedtdepotsforøgelsen synes sikker!

Jeg har faktisk ikke hang til fastfood, agter ikke at slukke tørsten i cola, spiser normalt ganske sundt og foretrækker helt klart Taco Bell, når det endelig skal være. Alligevel frygter jeg -nej, ikke det værste, men i hvert fald heller ikke det bedste!

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Jeg har faktisk ikke hang til fastfood, agter ikke at slukke tørsten i cola, spiser normalt ganske sundt og foretrækker helt klart Taco Bell, når det endelig skal være. Alligevel frygter jeg -nej, ikke det værste, men i hvert fald heller ikke det bedste!

Hmmm jeg ønsker på ingen måde at bære ved til bekymrings bålet. Men jo der er grund til at gennemtænke nogle ting inden 4 uger i USA. Grund til at forudse og komme nogle forhindringer i møde. Vi bliver nødt til at erkende, at vi biokemisk og fysiologisk er udstyret med nogle overlevelses mekanismer, der under visse omstændigheder gør os i stand til at spise mere, langt mere end vi forbrænder :( Praktisk hvis man er en mark mus, der skal overleve en forfrossen vinter. Skræmmende i lørdagens artikel, at filmens hovedperson faktisk beskriver næsten konstant sult trods sit overvældende kalorieindtag. Temmelig udfordrende, hvis man er et stk veltrænet mand, der er vant til at indtage sund kost, træning og dermed inducerede endorfiner i tilpasse mængder. Ligesom vi er vant til en god cyklus, hvor det ene gode træningspas automatisk bærer en over i det næste og den rette kost i de rette mængder giver den nødvendige energi. Ja så kan den dårlige cyklus starte allerede på den lange tur over Atlanten med inaktivitet, for lidt vædske og for meget mad. Fremme kan jet-lack, selskabelighed, mangel på motion/endorfiner og dermed dalende humør lynhurtigt vedligeholde den dårlige cyklus. Uden at kunne rådgive dig kære Coq, så prøvede jeg selv for nylig at bremse den dårlige cyklus inden den overhovedet fik lov at komme på banen.

1) Var 100 % trænet flad inden jeg overhovedet satte mig ind i flyet bevæbnet med grønt og masser, masser af vand.

2) Træning havde meget høj prioritet trods svimlende priser og meget tidlige morgenpas. Satte det som et kriterie for at resten af turen blev vellykket og ja tja - det viste sig at holde stik. Mon ikke din familie/job låner dig ud 1 time i døgnet, hvis du resten af tiden er omgængelig ?

3) Jeg prøvede at holde mig til enkle fødevarer, indtog stort set ikke alkohol og sprang nogle dage dagens sidste hovedmåltid over. Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre fordi jeg var der så kort. I dit tilfælde er kosten helt sikkert et kapitel for sig, som er svært at rådgive om. Tror stadig, at meget vil være vundet med 1+2. I mit eget tilfælde kom jeg i hvert fald hjem temmelig bims men vægtmæssigt stort set uændret måske endda lidt lettere. Vil under alle omstændigheder ønske dig en rigtig god tur B) :) B) :)

Link to comment
Share on other sites

Jeg er netop hjemme på pinden igen efter et intervaltræningspas, gennemført i frokostpausen. Det blev til 2 x (400m-200m-100m) med aktiv restitution, dvs. jogging. Hårdt, hurtigt og tilfredsstillende. Samtidig fik mine medarbejdere en masse motion - de rystede nemlig endnu mere end sædvanligt på hovedet. "Nu løber han gudhjælpemig også i regnvejr!"

Således hjemkommet ser jeg nogle interessante betragtninger om livet "over there", specielt set fra den ernæringsmæssige synsvinkel. Jeg tager rådene til mig og udvikler følgende sæt af værdier og/eller strategiske regler:

1: Motion på sære tider er bedre end ingen motion (Jeg vil aktivt udnytte et evt. jetlag)

2: Jovist kan hygge og spisning høre sammen - men jeg vil undlade at betragte dem som direkte synonymer.

3: Budgetrestriktioner findes ikke, hvis der er mulighed for at komme i et spændende center. (Har tidligere været een gang i Gold's Gym, Venice Beach - det var billigere end Fitness.dk i Aalborg!)

4: Vand er godt, meget vand er meget godt.

5: Fastholdelse af kropsvægt indgår blandt turens succeskriterier.

6: Være obs. på at tage en evt. dårlig cyklus i opløbet.

Faldgruber:

a: Jeg elsker is!

b: Ferie uden rødvin til aftensmaden er ikke rigtig ferie.

c: Småspisning under længere bilture af ren og skær kedsomhed

d: Problemer med en særlig form for cardio - da der vil være 3 letsovende børn i lokalet!

Link to comment
Share on other sites

Samtidig fik mine medarbejdere en masse motion - de rystede nemlig endnu mere end sædvanligt på hovedet. "Nu løber han gudhjælpemig også i regnvejr!"

Hej CoqRouge

Hvis vi kun skal ud og løbe i tørvejr, så får vi da ikke meget motion i disse dage desværre :blink: ! Nå en tur i stille regn kan nu også være ret så dejligt :lol: !

Du må jo have en rigtig god tur til USA og jeg er sikker på at du gør alle dine egne bekymringer til skamme :) ! Og af ren nysgerrighed må jeg lige spørge, hvor i USA skal du hen? og arbejde eller ferie?

- Dipy

Link to comment
Share on other sites

Hilsen fra sybaritklubben: er det ikke meningen at man skal NYDE en ferie :devil: ?

Mht. særlig form for cardio må den henlægges til tidspunkter hvor tre børn er ved at drukne i poolen eller ser film andetsteds. Eller i yderste nødstilfælde til badeværelset.

Også rigtigt god tur herfra :)

Link to comment
Share on other sites

Hilsen fra sybaritklubben: er det ikke meningen at man skal NYDE en ferie :devil: ?

Mht. særlig form for cardio må den henlægges til tidspunkter hvor tre børn er ved at drukne i poolen eller ser film andetsteds. Eller i yderste nødstilfælde til badeværelset.

Også rigtigt god tur herfra :)

Jo, man skal nyde en ferie. Det er derfor, at jeg planlægger at give efter for mine impulser i retning af rødvin, is og særlig cardio. Tak for ideerne - ku' du ikke lige ta' en snak med min yndlingskone?!

Du må jo have en rigtig god tur til USA og jeg er sikker på at du gør alle dine egne bekymringer til skamme  ! Og af ren nysgerrighed må jeg lige spørge, hvor i USA skal du hen? og arbejde eller ferie?

Tak for de gode ønsker samt tilliden. Måtte du få ret! Jeg skal til Las Vegas i een uge, hvor min kone dels skal tale på en konference, dels selv deltage i den. Imens takker jeg lovgivningen for, at jeg ikke må tage børnene med på casino - det kunne gøre ferien kortere end tilsigtet! Derefter holder også hun ferie, som den lille familie vil benytte til at gøre diverse highways i sydvest-USA usikre i lidt mere end 2 uger. Så vender jeg hjem med skolebørnene, mens hun fortsætter med et 3-ugers forskningsophold sammen med en af de andre guruer på området.

Link to comment
Share on other sites

Øøøøh, hvad skal jeg sige til yndlingskonen?

Noget om alternative anvendelser af badeværelser, mulige tidsfordriv, mens børnene forsøger at drukne hinanden i pool'en og den slags.

Strøtanke: Som polit burde jeg vel være stolt - børnene har allerede forstået, at hvis de afliver hinanden, vil der være mere til overs til den overlevende.

Link to comment
Share on other sites

Du kan først være helt stolt den dag de har forstået at der bliver endnu mere hvis de også afliver dig.

Yndlingskonen vil helt sikkert sætte pris på en mail fra mig der begynder: " Nu skal du bare høre, jeg diskuterer alternative anvendelser af badeværelser med din mand over internettet og jeg har bare verdens bedste ide med et bidet..."

Edited by Indolencia
Link to comment
Share on other sites

Du kan først være helt stolt den dag de har forstået at der bliver endnu mere hvis de også afliver dig.

Yndlingskonen vil helt sikkert sætte pris på en mail fra mig der begynder: " Nu skal du bare høre, jeg diskuterer alternative anvendelser af badeværelser med din mand over internettet og jeg har bare verdens bedste ide med et bidet..."

Du er tydeligvis ikke polit - børnene vil forstå, at jeg stadig bidrager til akkumulation af såvel den personlige formue som samfundets almene velstand. De skal først fremskynde den naturlige forældelsesproces, når jeg bliver nettobidragsmodtager. I øvrigt kunne du med fordel læse Henrik Dahl seneste PIP på Kommunikationsforum.dk - den handler om velfærdssamfundet og om dem, der betaler - dvs. Henrik og undertegnede - og dig?

Angående den anden del har du ret - det er nok bedst, at du ikke taler direkte med min kone, når alt tages i betragtning!

Link to comment
Share on other sites

Nemlig, vi humanister er mege stolte af ikke at være politter.

Henrik Dahls velfærdskommentar er meget fornøjelig. Jeg har for nylig læst i en eller anden kommentar at en dansker har kostet samfundet flere penge når han/hun dør end vedkommende har bidraget med. Det forstår jeg som ikke-polit ikke et pløk af. Men Henrik Dahl slipper lidt nemt om ved det synes jeg. Det koster da også penge at gå på universitetet. Og går hans børn ikke i institution/skole? Går han aldrig i svømmehallen eller på biblioteket? På Nationalmuseet? I teateret? Og vent bare til han får podagra...

Edited by Indolencia
Link to comment
Share on other sites

Nemlig, vi humanister er mege stolte af ikke at være politter.

Henrik Dahls velfærdskommentar er meget fornøjelig. Jeg har for nylig læst i en eller anden kommentar at en dansker har kostet samfundet flere penge når han/hun dør end vedkommende har bidraget med. Det forstår jeg som ikke-polit ikke et pløk af. Men Henrik Dahl slipper lidt nemt om ved det synes jeg. Det koster da også penge at gå på universitetet. Og går hans børn ikke i institution/skole? Går han aldrig i svømmehallen eller på biblioteket? På Nationalmuseet? I teateret? Og vent bare til han får podagra...

Din "kommentar" er såmænd Velfærdskommissionens rapport! Konklusionen er både rigtig og forkert. Man kan kun koste samfundet penge netto, hvis 1)Der er underskud på betalingsbalancen eller 2)Man undlader multiplikatoreffekten i beregningerne eller 3)Man ikke tager hensyn til statsgældens virkning på indkomstfordelingen.

Husk også, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning. Midaldrende fastansatte akademikere uden særlige lidelser og med raske børn er nettobidragsydere i den helt store stil - også når man indregner universiteter, skoler, svømmehaller og AOF.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har skam nok i livet til at rødme nu, og minde mig selv om at man godt kan lave andre ting søndag formiddag end at se new zealandske ungdomsserier. Host.

Hvad er multiplikatoreffekten? Og hvordan indvirker statsgælden på indkomstfordelingen? Betalingsbalancen er jo en variabel faktor, hvorfor skal man ikke betragte situationen over hele personens livsperiode?

Det glæder mig at Henrik Dahl afslutter med at erklære vefærdsstaten for en trossag, så kan jeg tillade mig at gå ind for den, selv om jeg ikke fatter et pløk :blink:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share