Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Tak for den gode beksrivelse!!

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Furey i bogen oplyser at have et solidt fundament af mere traditionel vægttræning.

Det havde jeg godt nok lidt på fornemmelsen... på trods af han ofte giver squat, dødløft og bænkpres en hård medfart i sit nyhedsbrev.

V-sits kender jeg fra boksning. Der kalder vi dem vist "spidse-vinkler" (?) Ligesom dig selv, synes jeg, at jeg er ret habil til maveøvelser. Alligevel har den øvelse udfordret mig en del. Det er min oplevelse, at den er væsentlig hårdere, hvis man en smule muskelmasse på benene. De lette boksere har tydeligvis en fordel med deres tændstiksben. Som med mange andre kropsvægtsøvelser kommer man dog langt med god teknik!

Nu vi er ved indkøb af træningsrelaterede ting på nettet, må jeg lige høre: Har du abonnement på Peak Performance??? Hvis ja - er det godt? Jeg har via deres nyhedsbrev fået et specielt tilbud, og da Matt Furey ikke skal ha' mine penge, var det da en oplagt mulighed :)

Endnu engang tak for svaret og en spændende log!

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg abonnerer på Peak Performance. De har vældig mange gode artikler om en bred vifte af træningsrelaterede emner, altid med et videnskabeligt udgangspunkt og ofte "cutting edge". Rigtige hardcore jernrivere vil nok mene, at der står for meget om konditionstræning, men mixet er som skræddersyet til mig. Eneste minus er i virkeligheden, at de sender en masse promotionmails om andre bøger, andre nyhedsbreve etc. Nå, slettetasten er jo opfundet!

Konklusion: Pengene er bedre givet ud til PP end til Furey!

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning bestod af 2 dele: For det første gjorde jeg gårsdagens "combat conditioning" - program færdigt. For det andet løb jeg 12 x billat 30-30. Det gik helt OK - og så var det afsted til stranden med de to døtre på 8 og 11. Sørgelig oplevelse! Ud over mig selv (og min klædelige beskedenhed!) var der kun en enkelt nogenlunde veltrænet mandsperson i nærheden - og han havde en tatovering, der i min verden kun kan beskrives som en skamfering! Nå, smag og behag er jo forskellig!

Hvad værre var, var, at der ikke inden for en rimelig distance var udsigt til kvindelige ynder af en kvalitet, der kunne få gang i testosteronproduktionen - og jeg er ellers ikke kræsen, nu hvor min kone har været fraværende i 2 uger!

Til gengæld var jeg indhyllet i røg! Vi havde ved skæbnene ugunst fået placeret os, så der på alle sider lå rygere - og selv om luftudskiftningen er maksimal på standen, så er det alligevel ikke specielt rart at indånde de forbidrivende banker af tobaksrøg. Nå, vi var alligevel i vandet det meste af tiden.

Jeg associerer frit videre til sidste fredag, hvor jeg sammesteds undrede mig over de mange lavtflyvende fly - indtil jeg i radioen hørte, at en flyvende polterabend var endt med et styrt få km derfra.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Lige nu er der dømt DOMS i de mediale deltoider. Årsagen er formentlig, at jeg har øvet mig i handstand push-ups. Jeg kan lige klare en touch-and-go, hvor jeg kommer fra strakte arme og lige rører med hovedet for så igen at strække, men hvis jeg står stille på hoved og hænder - ja, så kan jeg ikke strække armene, jeg sidder uhjælpeligt fast! Det skal der laves om på, og jeg har derfor de sidste par dage trænet jackknives, hvor jeg har arbejdet med absolut stilstand, inden jeg rettede ud. Det har altså givet come-back til DOMS. Er der nogen, der har supplerende råd til træning af handstand push-ups? Ultimativt vil jeg gerne kunne lave dem mellem taburetter, men der er lang vej endnu - næsten lige så lang vej som til OAP's!

Link to comment
Share on other sites

Laver du håndstand pushups med ryggen eller forsiden mod væggen ?

Henning :pumpin:

Med ryggen mod væggen. Jeg synes, at det er lettere at kontrollere svajet i ryggen på denne måde.

Jeg tror også det er bedst, men det er meget lettere med forsiden mod,

men jeg tror, det er fordi at man så overvejende bruger forreste skulder muskel.

Jeg har ikke kunnet lave dem, før jeg prøvede med forsiden mod væggen,

men jeg skal vist øve mig på at lave dem med ryggen mod, for at få mere

masse på midt og bageste delt.

Henning :pumpin:

Link to comment
Share on other sites

Søndagen var træningsfri - og så alligevel ikke! Jeg byggede nemlig et gyngestativ til ungerne. Efter at have gravet 4 huller á 1 meters dybde i stenet jord og med til dels uegnede redskaber var det ikke svært for mig at overbevise mig selv om, at træningen kunne vente til en anden dag.

Men da jeg nu var i gang med at bygge, tog jeg alligevel hensyn til træningen: Jeg byggede stativet så tilpas højt, at jeg kunne montere mine netop indkøbte ringe - dem kan såvel børn som far have gavn af! - Og naturligvis kunne jeg ikke modstå fristelsen til lige at lave et enkelt sæt dips for at indvie konstruktionen. Det var en oplevelse! Hvis man ikke har prøvet dips i ringe før (Det havde jeg ikke!), så venter der en overraskelse, når man opdager, hvor mange kræfter man skal bruge på selve det at stabilisere krop, arme og ringe.

Mandag blev det til lidt kettlebell-træning og nogle øvelser med kropsvægt - handstand push-ups, OAP excentrisk mv. Det gik for så vidt fint, men jeg er ved at blive indhentet af en tilsyneladende uskyldig skade, der er 3 uger gammel: Efter et besøg i et træningscenter i Temecula/USA fik jeg lidt ondt i højre side af lænden. Siden er det kommet og gået og har nok været ubehageligt, men ikke direkte forstyrrende, men i nat var ryggen så øm, at det virkede søvnforstyrrende, og her til morgen er det ikke meget bedre.

I aften prøver jeg at løbe ubehaget væk!

Link to comment
Share on other sites

I aften prøver jeg at løbe ubehaget væk!

-og det endte i katastrofe. Ikke på grund af lænden - den udviste en smule bedring - men fordi jeg blev indhentet af mine eksperimenter med low carb diet. Jeg var så energiforladt, at jeg aborterede løbeturen efter mindre end 1 km's selvpineri og i stedet gik en lille tur. Jeg fik så konstateret, at min puls ved almindelig rask gang - ca. 6 km/t - ligger på mellem 75 og 80. Jeg fandt dermed også ud at, at jeg bør have respekt for dem, der er i stand til at powerwalke med en puls på over 130, som jeg har læst om i nogle af løftetøsernes logs.

Jeg indtog ved hjemkomsten en mindre mængde ekstra kulhydrater, og det har jeg gentaget i dag. Resultatet blev den bedste 12 x billat 30-30, siden jeg påbegyndte denne form for træning. Pulsen var ligeledes igen oppe og tangere max, så jeg fik taget hævn for gårsdagens fiasko.

Nu kører jeg lige yderligere halvanden dag med low carb - resultater følger her i loggen fredag - og så må det være slut med den slags. Jeg vil ikke acceptere energiudfald af den art, som jeg nu har oplevet 2 gange. Jeg vil dog sige, at dagene med South Beach har gjort mig meget bevidst om, at der er noget at hente ved at tænke over kulhydratindtaget - såvel fsv. angår den totale mængde, som for sammensætningen af høje og lave GI-værdier.

Link to comment
Share on other sites

I aften prøver jeg at løbe ubehaget væk!

-og det endte i katastrofe. Ikke på grund af lænden - den udviste en smule bedring - men fordi jeg blev indhentet af mine eksperimenter med low carb diet. Jeg var så energiforladt, at jeg aborterede løbeturen efter mindre end 1 km's selvpineri og i stedet gik en lille tur.

Hej CoqRouge

Ja, ja ventede jo at det ville ske, men med din stædighed så ved man jo aldrig ;) . Du må have fyldt noget let tilgængeligt energi i kroppens depoter igen, så ikke træningen lider for meget under dine eksperimenter :) . Mon ikke at vægten arter sig alligevel, ihvertfald hvis ikke du emigrerer til fristelsernes land USA :lol: .

- Dipy :)

Link to comment
Share on other sites

Dipy>Vægten skal nok arte sig - ellers får den tørre tæsk!

Torsdagens træning stod på et relativt langt og varieret fullbody-pas med tunge vægte, træning med kropsvægt, plyometrisk træning og kettlebells. Energiniveauet var fint, trods det, at det var sidste dag med South Beach - eller måske lige netop derfor?!

South Beach - konklusion:

Det er nu 18 dage siden, at jeg begyndte på SB. I den periode har jeg fulgt diætens fase 1 nøje i ca. 10 dage, diætens fase 2/3 i yderligere 4 dage, mens jeg har ladet diæt være diæt i de sidste 4 dage, hvor der endog har været tale om egentlig carboloading i forbindelse med et cykelløb.

Det samlede vægttab andrager 4,5 kg. OK, så er min vægt urealistisk lav nu pga. tomme glykogendepoter. OK, så var jeg oppustet ved begyndelsen pga. flyrejse mv. Selv når jeg korrigerer for det, er der tale om et helt reelt vægttab i størrelsesordenen 2 - 2,5 kg. Endvidere er tabet så vidt jeg kan bedømme sket uden tab af styrke og kondition - nærmest tværtimod for sidstnævnte. Jeg tøver altså ikke med at kalde forsøget en succes. Eneste problemer har været 1:) Et par energiudfald, hvor det ene altså faldt sammen med en planlagt træning og 2:) Elendig nattesøvn, hvor jeg hver eneste nat har ligget vågen med sultfornemmelser i 1 - 4 timer. Den slags er naturligvis heller ikke acceptabelt i længden, så jeg stopper nu, men vil dog tage min øgede carbo-bevidsthed med mig fremover. Skodmåleren i det lokale center påstår, at min fedtprocent nu er 7,2. Det er klart undervurderet - men jeg er nu lidt tilfreds alligevel. :)

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger
Skodmåleren i det lokale center påstår, at min fedtprocent nu er 7,2. Det er klart undervurderet - men jeg er nu lidt tilfreds alligevel. :)

Vist en kende Ålborgensisk "understatement" ?? I'm impressed :) Synes i det hele taget, at al den snak om gamle mænd og trætte ben må høre op, sådan som du og Jan D fylder Jeres log med top diciplineret træning, hand-stand push-ups, vægt tab osv. Særdeles inspirerende og hæsblæsende for i hvert fald undertegnede ; styrkeløfter-tøz, triathlet, bjergsild wanna-be :)

Link to comment
Share on other sites

Og naturligvis kunne jeg ikke modstå fristelsen til lige at lave et enkelt sæt dips for at indvie konstruktionen. Det var en oplevelse! Hvis man ikke har prøvet dips i ringe før (Det havde jeg ikke!), så venter der en overraskelse, når man opdager, hvor mange kræfter man skal bruge på selve det at stabilisere krop, arme og ringe.
:lol: Ja jeg burde nok ikke grine for mine stilke af arme kan langt fra bære min sværvægtskrop. Imponerende hvis din gymnastikdemonstration lykkedes. :respekt:

Jeg har selvfølgelig den undskyldning at for mange armmuskler bare er ekstra dødvægt på cyklen.

jeg blev indhentet af mine eksperimenter med low carb diet. Jeg var så energiforladt, at jeg aborterede løbeturen efter mindre end 1 km's selvpineri og i stedet gik en lille tur.
Ingen kommentarer! :)

Spinningsilden

Synes i det hele taget, at al den snak om gamle mænd og trætte ben må høre op, sådan som du og Jan D fylder Jeres log med top diciplineret træning, hand-stand push-ups, vægt tab osv.

For mit vedkommende er det nok en kombination af mine frustationer over overgangsalderen og en stor skuffelse over ikke at blive udtaget til OL (de danske cykelryttere kunne jo alligevel ikke skaffe en medalje. Det kan jeg heller ikke, men så er jeg da på niveau).

PS. Mit motto er nu gamle ben og trætte mænd.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Og naturligvis kunne jeg ikke modstå fristelsen til lige at lave et enkelt sæt dips for at indvie konstruktionen. Det var en oplevelse! Hvis man ikke har prøvet dips i ringe før (Det havde jeg ikke!), så venter der en overraskelse, når man opdager, hvor mange kræfter man skal bruge på selve det at stabilisere krop, arme og ringe.

:lol: Ja jeg burde nok ikke grine for mine stilke af arme kan langt fra bære min sværvægtskrop. Imponerende hvis din gymnastikdemonstration lykkedes. :respekt:

Jeg har selvfølgelig den undskyldning at for mange armmuskler bare er ekstra dødvægt på cyklen.

jeg blev indhentet af mine eksperimenter med low carb diet. Jeg var så energiforladt, at jeg aborterede løbeturen efter mindre end 1 km's selvpineri og i stedet gik en lille tur.
Ingen kommentarer! :)

Spinningsilden

Synes i det hele taget, at al den snak om gamle mænd og trætte ben må høre op, sådan som du og Jan D fylder Jeres log med top diciplineret træning, hand-stand push-ups, vægt tab osv.

For mit vedkommende er det nok en kombination af mine frustationer over overgangsalderen og en stor skuffelse over ikke at blive udtaget til OL (de danske cykelryttere kunne jo alligevel ikke skaffe en medalje. Det kan jeg heller ikke, men så er jeg da på niveau).

PS. Mit motto er nu gamle ben og trætte mænd.

Jamen, eksperimentet med dips i ringene lykkedes skam - det var bare sværere, end jeg havde forventet. I et fast stativ kan jeg tage dips med kropsvægt + ca. 50 %. Det er kun marginalt sværere end kropsvægt i ringe.

I forhold til såvel gamle som unge discopumpere har jeg skam rene tændstikarme! :lol: Den smule styrke, som jeg måtte have, kommer i altovervejende grad fra neurale tilpasninger - og sådan vil jeg også helst ha' det!

Jeg kommer lidt tilbage til low carb i et svar på DBMs indlæg.

Nu er det jo lidt forskelligt, hvad vi gamle mænd jamrer over. Jeg er da ked af, at jeg ikke længere er så hurtig på de korte distancer, som jeg var engang, og over, at en given træningsindsats med vægtene er langt længere om at føre til de ønskede resultater, end tilfældet var for 25 år siden - men når det er sagt, er jeg populært sagt ikke en sk.. træt, og jeg restituerer lige så hurtigt som altid. For nu at dykke lige ned i et ømtåleligt emne for "gamle" mænd, så siger man, at - ahømm, livskraften? - topper i 16-års alderen! Jeg vil godt skrive under på, at "noget" aftog fra de 16 til de 26 - men fra 26 og til mine nu 46 år kan jeg ikke mærke nogen forskel! Monstro det ikke har noget at gøre med, at jeg altid har passet min træning? I øvrigt bliver jeg 47 i morgen - så er jeg vel matematisk set pludselig sidst i 40'erne?

Link to comment
Share on other sites

Mht. SB-diæten - tror du så ikke et vægttab på 2-3 kg. på 18 dage ville være muligt på en normal sund kost ??

Jo, det tror jeg da - men jeg har vanen tro en hel del uddybende kommentarer! :lol:

For det første har jeg i realiteten kun fulgt diæten slavisk i 10 dage - og i 4 af de 18 dage har jeg været i decideret kalorieoverskud, de 2 dage ganske voldsomt. Hvis jeg går ud fra, at de 4 dage med moderat diæt udligner overskudsdagene, har jeg altså tabt de 2,5 reelle kg på 10 dage.

For det andet er SB i realiteten tæt på "normal sund kost". Konkret har jeg spist mig mæt til måltiderne, men har totalt undgået (de 10 dage) ris, pasta, kartofler, brød, juice, mælk, alkohol, sodavand, slik og frugt. Alle mine kulhydrater er kommet fra grøntsager, som jeg har spist i ganske voldsomme mængder, kombineret med æg, ost, nødder, kød og fisk. Denne diæt har i 2 tilfælde ført til et blodsukkerniveau, som ikke var foreneligt med fysisk træning, men jeg har ikke i mine vågne timer været hjemsøgt af voldsom sult.

I min normale hverdag lever jeg såmænd ikke så forskelligt fra ovenstående. Dog spiser jeg en del ris, pasta og brød, ligesom jeg spiser en del surmælksprodukter med muesli, en del frugt og til gengæld færre grøntsager. Når jeg de seneste år har forsøgt at reducere min vægt nogle få kilo - senest op til BT Halvmarathon her i foråret - har jeg egentlig spist som sædvanligt, men blot reduceret mængderne. Min erfaring er, at dette fører til væsentlig kraftigere sultfornemmelser og blodsukkerproblemer, end tilfældet har været med SB - og dertil kommer resultaterne langsommere.

Link to comment
Share on other sites

Advarsel: Følgende indlæg handler ikke om fysisk træning!

Annemette Hommel (AM) er i løbet af kort tid gået fra den totale anonymitet til at være samtaleemne i de danske kaffesaloner. Angiveligt har hun udsat irakiske fanger for tortur! jeg har forsøgt at læse mig til, hvad fangerne egentlig er blevet udsat for, og er kommet frem til følgende:

-de er blevet tvunget til at indtage ubekvemme stillinger i længere tid.

-de er blevet verbalt overfusede.

-de er i kortere tid blevet nægtet adgang til vand og toiletbesøg.

Så er det, at jeg spørger mig selv: Hvor kommer torturen ind i billedet? Nuvel, ovenstående er da langt fra behageligt, men jeg skal hermed under ed erklære følgende: I forbindelse med deltagelse i øvelser, mens jeg aftjente min værnepligt i det danske forsvar, er jeg blevet udsat for de samme 3 overgreb, hvortil jeg kan føje, at jeg ligeledes blev forhindret i at sove og at jeg blev tvunget til at opholde mig i omgivelser, hvor jeg ikke kunne holde varmen i den udleverede beklædning!

Misforstå mig ikke: De to situationer kan ikke fuldt ud sammenlignes, men jeg mener, at det er rimeligt at spørge: Hvor er proportionerne henne i den danske debat? Ovennævnte overgreb er af en så mild karakter, at det virker komplet latterligt at værdige dem en notits i et dagblad, endsige at gøre det til et afsæt for et politisk stormløb og et karaktermord på officer AM, der troede, at man måtte behandle rigtige krigsfanger på den måde, som man rutinemæssigt anvender på danske værnepligtige.

Af erfaring ved jeg, at indlæg af denne art skal afsluttes med en disclaimer: Jeg går ikke ind for tortur. Jeg mener ikke, at målet helliger midlet. Jeg mener ikke, at det er OK at behandle tilfangetagne på nedværdigende vis

Link to comment
Share on other sites

I øvrigt bliver jeg 47 i morgen
Jamen til lykke med dagen. Ja også i den sammenhæng er du foran mig selv om det kun drejer sig om knap 2 måneder.
Jeg vil godt skrive under på, at "noget" aftog fra de 16 til de 26 - men fra 26 og til mine nu 46 år kan jeg ikke mærke nogen forskel!

Jeg er nok i virkeligheden den eneste, der er træt af min alder og gamle ben, men sådan har jeg haft det siden de 25! :lol:

Link to comment
Share on other sites

Mange tak til gratulanterne. Jeg blev naturligvis "vækket" med kakao på sengen af de to hjemmeværende døtre, idet de dog havde sat mig til at lave kakaoen selv i går aftes :lol:

Vedrørende fysisk træning havde jeg et ønske, som jeg ikke fik opfyldt: Jeg ønskede mig en årsbedste i 5 km løb på hjemmeruten. Det gik ikke - jeg var faktisk ret langt fra, men var dog kun 6 sekunder fra årets næstbedste tid. Jeg tror, at det er den megen billat 30-30 træning, der er problemet, for det gik faktisk forrygende i starten, men allerede fra kilometer nummer 2 kunne jeg ikke holde det planlagte tempo. Pulsen lå og svingede mellem 96 og 98 % af min maxpuls, så det var ikke fordi jeg ikke kæmpede for sagen. Det er måske forventeligt med problemer på 5 km, når det er 2 måneder siden, at jeg sidst har løbet stærkt i mere end 30 sekunder i træk - og mit længste interval siden primo maj er 800 m. Jeg havde imidlertid håbet, at min for øjeblikket gode max V02 (subjektivt bedømt, ganske vist!) kunne bære mig igennem, men sådan skulle det altså ikke være.

Link to comment
Share on other sites

I øvrigt bliver jeg 47 i morgen

Jamen til lykke med dagen. Ja også i den sammenhæng er du foran mig selv om det kun drejer sig om knap 2 måneder.

Foran og foran - det kan vist diskuteres. Lavere fedtprocent, ja sikkert. Kan løfte tungere vægte end dig - ja, sikkert, men ikke vældig imponerende, da du ikke træner med vægte. Alt tyder til gengæld på, at du cykler hurtigere end jeg, og hvis du lagde dig efter løb igen, ville du være hurtigere end mig fra 1500 m og op i løbet af no time.

Skal vi ikke dømme uafgjort indtil videre? :badargue:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share