Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Jeg er enig i, at det egentlig ikke giver mening at lede efter universelt gyldige standarder. I stedet kunne jeg forsøge mig med følgende betragtning: Hvis man nu definerer sig som f.eks. tennisspiller - hvilket jeg gjorde uden tøven i mange år - er der ingen tvivl i mit sind om, at det vil have en gunstig indvirkning på spillestyrken, hvis man forbedrer sin 1-rep max i squat fra 50 % af kropsvægten til 100 % af kropsvægten. Derimod vil jeg påstå, at der ikke er det fjerneste at hente ved at forbedre fra 200 % til 300 % af kropsvægten - de 200 % er forlængst "stærk nok" - langt mere end stærk nok!

Ellers synes jeg, at det er nogle onde motioniststandarder du antyder, Bruno J.! :)

[CoqRouge]

FERIELUKNING overstået, loggen nu GENÅBNET!

Da jeg om ikke så mange timer rejser til USA, forventer jeg ikke at opdatere denne log på denne side af primo august - naturligvis medmindre, at jeg skulle droppe inden for på en netcafé eller lignende over there.

Derfor vil jeg gerne ønske alle, der ser dette

GOD SOMMER OG GOD TRÆNING!

Edited August 2, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

I'm back! Opdatering følger.

Ikke så snart tillader man sig at være væk nogle uger, inden layout'et bliver ændret. Jeg må vist hellere komme online igen, så jeg ikke en anden gang får den slags chok lige efter hjemkomsten fra de forenede eller andre feriesteder.

Edited August 1, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Første opdatering - da jeg alligevel har ligget vågen med jetlag siden 03.00:

Tiden i USA har budt på følgende træning:

5 gange træning i egentlige gyms, herunder 2 gange i Gold's.

6 løbeture, hvoraf de 5 med et intervalelement indbygget

7 gange træning enten i hotellernes små træningsfaciliteter eller knæbøjninger, armbøjninger osv. på værelset.

I alt har jeg været afsted 24 dage inklusive rejsedage, så 18 ganges træning er vel OK. Flere af de træningsfri dage er der i øvrigt blevet gået 5-10 km. Styrken er vedligeholdt, max VO2 ligeledes, så problemområderne er følgende:

Vægten - jeg sniger mig snart ud på badeværelset for at få den foreløbige dom!

Udholdenheden - jeg har ikke løbet langt på noget tidspunkt.

Cykelformen - jeg har slet ikke cykeltrænet - er allergisk over for de oftest elendige motionscykler på hoteller og i centre!

[Guest Slettet bruger]

Velkommen tilbage :) Imponerende at have trænet 18 ud af 24 dage Håber at det i øvrigt har været en spændende tur ? Håber også, at jet lack og vægt chok ? ikke skal vare ved for længe ?

[Jan D.]

Det er dog en imponerende moral, at holde træningen vedlige så meget under din USA-tur. Under min Berlin-tur tidligere i sommers trænede jeg slet ikke (bortset fra shoppingmusklerne, men det var såment også hårdt nok). Nu var denne tur dog også kun af kortere varighed, så den dårlige samvittighed nagede ikke så meget at det gav sig udslag i træningsfeber.

Kan godt følge dig hvad angår billigt ragelse hvad angår motionscykler. Så hellere undvære cyklingen, men forhåbentligt har du holdt noget af grundformen vedlige med din træningsiver.

[CoqRouge]

Det der med at holde træningen ved lige er for mig ikke et moralspørgsmål, så jeg kan ikke bryste mig af særlige standarder på dette område. Som før skrevet kan jeg ganske enkelt ikke lade være med at træne, så det ville kræve mere "moral" at afstå.

Det er straks værre med kosten. Appetitten på søde sager og god mad er og bliver stor, men jeg har dog holdt det mere i ave end vel nok nogensinde før på en ferie - uden at opleve afsavn.

Normalt ferieforbrug af cola og lign: 1 L dagligt, på denne tur vel nærmere 1 L ugentligt.

Normalt is- og dessertforbrug 1,5 serveringer om dagen, her 0,5 serveringer.

Alkoholforbrug vel også en smule lavere.

Slikforbrug: Lavere end ofte set.

-men, men: Forbruget af burgere, bøffer, burritos og belæssede pizzaer har været astronomisk!

Nettoeffekt på badevægten efter 18 timer hjemme: +2,2 kg - kunne have været værre.

Handling: Som enhver anden overklasseamerikaner med erkendte vægtproblemer har jeg med virkning fra morgenmåltidet dags dato kastet mig over South Beach - diæten. Resultatopdatering vil følge.

-og ja, der blev shoppet! Tennisketcher, løbesko, bøger om træning, multivitaminpiller etc. etc. Jeg var i en sportsforretning, hvor området for vægte, løbebånd og lign. var større end den gennemsnitlige danske sportsforretning. Hvis ikke det lige havde været for transportproblemet, var jeg nok gået amok med guldkortet!

Angående jetlag har jeg døtrene på 8 og 11 med hjem igen. Den 11-årige har sovet 12 timer og virker ikke lag'et, mens den 8-årige som jeg selv har sovet ca. 3,5 time og stadig har en del til gode. Normalt plages jeg ikke særligt af jetlag og heldigvis skal jeg først på arbejde i morgen tirsdag, så mon ikke det går?!

[Jan D.]

-men, men: Forbruget af burgere, bøffer, burritos og belæssede pizzaer har været astronomisk!

Men dog har det også været dit mål at afprøve virkningerne af fast food-konceptet i lighed med en vis filmatisering.

Normalt ferieforbrug af cola og lign: 1 L dagligt, på denne tur vel nærmere 1 L ugentligt.

Normalt is- og dessertforbrug 1,5 serveringer om dagen, her 0,5 serveringer.

Alkoholforbrug vel også en smule lavere.

Slikforbrug: Lavere end ofte set.

Imponerende afholdenhed. Kaldte du det ferie.

[CoqRouge]

I Danmark er fast food stadig et ret entydigt begreb, men i USA er der sket en udviskning, i og med, at næsten alle restauranter med undtagelse af de rigtig dyre - dem, hvor priserne for en familie starter ved $250,- - er blevet medlemmer af en kæde, der har ensrettet sortimentet inden for et koncept, som kan være mexicansk mad, bøffer, pizzaer osv. Man kommer altså let til at opleve, at man spiser noget, der ligner en mellemting mellem fast food i dansk forstand og så "rigtig" restaurantmad. Jeg har faktisk ikke særlig smag for fast food i den danske forstand, da det ofte er lig med junk food.

Aftenens cykeltur var en blandet fornøjelse. Vejret var glimrende, men det var præstationen ikke! Gennemsnithastigheden blev lav, pulsen kunne jeg ikke få i vejret, da benene gik døde alt for tidligt, og jeg savnede fornemmelsen for kadencen. Med skyldig tak til Spinningsilden vil jeg mene, at turen glimrede ved et eklatant fravær af flow. Det virker lidt truende, da 125 kilometer på lørdag tårner sig op i horisonten.

[CoqRouge]

Observation: Man skal ikke tro på dem, der siger, at man kan undgå sultfornemmelser ved at følge South Beach-diæten. Jeg har i hvert fald masser af slagsen!

Visse familiehensyn gjorde, at jeg i aften ikke kunne forlade matrikelnummeret for at begive mig ud på den planlagte cykeltur. Set i bakspejlet var det godt nok - for jeg undgik en regnbyge af mediumstørrelse.

I stedet gennemførte jeg 3 stk 6-minutters intervaller på den opklodsede cykel. Det var en besynderlig oplevelse. Jeg følte mig fint tilpas efter opvarmningen og startede første interval med brask og bram og mange watt, blot for at møde - tjah, hvem var det? Muren?? Bjørnen?? - efter halvandet minut. Modstanden måtte således justeres, og midtvejs i 3. interval var wattydelsen faldet til ca. 65 % af det, som jeg lagde ud med. Det tog pulsen imidlertid ingen notits af - i alle 3 intervaller var den hen mod slutningen oppe omkring de 95 %.

Om reaktionen skyldes for få kalorier, for få kulhydrater, for voldsomt udlæg eller noget helt fjerde ved jeg ikke - men den høje puls, kombineret med et større svedbad, indikerer vel, at træningen under alle omstændigheder var effektiv eller hva'?

[Jan D.]

Jeg tror du må lide den tort ligesom jeg selv at acceptere et formdyk i feriepausen. Godt nok har du trænet bl.a. korte intensive løbeintervaller, men ikke cykelintervaller. Til gengæld har din ferie været noget længere end min sygeperiode.

Jeg kæmper også p.t. med at få gang i intervaltræningen igen, men har dog grebet cykeltræningen mere forsigtig an med et par ugers distance- og tempotilvæning inden intervallerne, som nu forsøges koblet på. Alligevel skal man finde sig i en masse bøvl fra de gamle ben.

Du er nok nødt til at indpasse en kortere genoptræningsperiode inden du skal forvendte et højt intervaltempo. Har selv haft masser af genoptræningsperioder (og det har du vel også). Min typiske standardplan er først mængdeøgning i løbet af 1-3 uger (afhængig af pausens længde og baggrund) og herefter en gradvis intensivering af træningen ved intervaltræning.

De 3x6 min. har sikkert været effektiv træning. Spørgsmål er om de er for effektive? eller om du ikke hellere skulle have valgt en mere blid opstart.

[CoqRouge]

Jan D>ja, vi gamle har ganske rigtigt været igennem mange genoptræningsperioder. Jeg er helt enig i dine betragtninger, og jeg forsøger da normalt også at gribe tingene an på den måde, men lige nu og her er situationen lidt speciel. Som jeg frejdigt har proklameret andetsteds på MOL, vil jeg på lørdag køre 125 km i forbindelse med Nordjylland rundt og det planlagte MOL-træf, som jo tilsyneladende bliver ved planlægningen - med lidt held holder jeg træf med Allerup!

For ikke at være helt til grin på lørdag har jeg satset på at skabe en hurtig lille formtop ved at følge et crash-program, som jeg læste om i Peak Performance. Det går i sin enkelthed ud på, at man gennemfører intensiv, men ikke for langvarig intervaltræning i 3 dage i træk, efterfulgt af 2 dages total pause. På sjettedagen - som altså for mig er lørdag - skulle den lille formtop indfinde sig.

Jeg er helt opmærksom på de 3 interessante betydninger, som ligger i selve ordet "crash". Jeg har valgt at satse, og det mindste, der kan komme ud af det, er nye erfaringer - for jeg har aldrig før prøvet noget tilsvarende.

[CoqRouge]

Også 3. dag i træk med intervaltræning på cyklen blev gennemført efter planen - men efter 12 x billat 30-30 var jeg også så smadret, at mit tempo på de ca 12 km hjem derfra var meget lavt. På et tidspunkt blev jeg overhalet af en fyr i en flagrende hvid t-shirt på en alm. havelåge. Jeg overvejede et øjeblik, om jeg skulle fratage ham den triumf, som det vel var at overhale "en fyr med alt udstyret", men jeg lod for én gangs skyld fornuften vinde over stoltheden og forfængeligheden.

Når jeg gik så død efter mindre end 40 minutters cykling, har det givetvis også noget at gøre med min lav-carbo South Beach diæt, som jeg i dag torsdag har fulgt i 4 dage på den "hårde" fase. I alle 3 træningspas er jeg gået død under intervallerne eller umiddelbart efter. Der er ganske enkelt ikke brændstof nok på tanken!

I dag torsdag har så været første totale hviledag på vej mod min lille formtop. Den kom tilpas - der er ingen tvivl om, at organismen var på vej mod mytteri. Jeg er stiv alle vegne, let øm i lårene og meget øm i ryggen, nærmere bestemt i højre side af lænden - normalt ikke et af mine "hjemsøgte" områder. Jeg kan imidlertid ikke se, hvad jeg specifikt skulle have gjort for at pådrage mig en skade her, og jeg savner erfaring for, hvilket smerteafklingningsforløb jeg kan forvente.

Fredag bliver 2. hviledag (første gang med 2 dage i træk i Gud ved hvor lang tid!), og der skal carboloades - kors, hvor jeg glæder mig! Jeg stiller ikke op til 125 km i det nordjyske med South Beach-glykogenreserver!

I morgen vender jeg tilbage med en status på de 4 dage med South Beach. Jeg har allerede snydt og smugkigget på vægten - og jeg tør godt love markante resultater.

Om det har noget med diæten at gøre ved jeg ikke - men jeg har vel sovet sammenlagt omkring 15 timer fra søndag (hjemkomst fra USA) til torsdag. Det må nok siges at være i underkanten!

[CoqRouge]

South Beach - ikke just en badeferie

Som nævnt her i loggen tidligere på ugen, havde jeg 2,2 uønskede kilo med hjem fra USA og gik derefter i gang med det nyeste modelune - South Beach-diæten, der bl. a. har skabt en ny og lettere Bill Clinton. ( Han ku' da også score med de ekstra kilo, men alligevel!)

South Beach kan beskrives som en moderne, mere moderat og sundere udgave af Atkins-diæten. Grundprincipperne er følgende:

-hurtige kulhydrater udelades eller begrænses (=Atkins, der dog nærmet bandlyser disse)

-langsomme kulhydrater er tilladt (begrænses kraftigt i Atkins)

-der fokuseres på sunde fedtstoffer (Atkins spekulerer ikke meget i fedtstoffers forskellighed)

-der indledes med en 2-ugers hestekur (=Atkins)

Jeg har nu fulgt de første 4 dage i hestekuren. Det indebærer, at jeg:

-ikke har rørt sodavand, juice eller mælk

-ikke har spist et eneste stykke frugt

-ikke har spist en krumme brød

-ikke har indtaget så meget som en pastaskrue eller et riskorn

-ikke har fortæret kartofler

-ikke har rørt kage, slik og snacks

-ikke har indtaget nogen form for alkohol

-har spist masser af grøntsager, magert kød, fisk og æg og har drukket uanede mængder vand.

Morgenvægten - 3 observationer - afslører et vægttab på ikke mindre end 3,8 kg! Det er meget, selv taget i betragtning, at jeg nok var oppustet efter ferien og hjemflyveturen. Det er jo også 1,6 kg under udgangspunktet, og - let's face it - mit udgangspunkt var vægten på de bedste dage, ikke gennemsnittet af morgenvejningen hen over en periode.

Vægttabet kommer altså bl. a. af tilbagevenden til normal salt/væskebalance og reduktion af glykogendepoter med deraf følgende mindre væskebinding, men der er i mit sind ingen tvivl om, at der er sket et reelt vægttab i størrelsesordenen 1,5 kg - ikke værst på 4 dage. Den positive konklusion bliver altså, at South Beach virker!

Det er et centralt element i markedsføringen af kuren, at man ikke skal være sulten - man skal spise sig mæt i de tilladte fødevarer. Det har jeg ikke gjort, for min medfødte skepsis over for modekure gjorde, at jeg sikrede mig, at der under alle omstændigheder var tale om et reelt kalorieunderskud dag for dag. Jeg har altså været sulten, meget sulten en stor del af tiden - både nat og dag. Samtidig har jeg svært ved at føle mig mæt, hvis jeg ikke får brød, pasta, kartofler, ris eller lignende til måltiderne - også selv om jeg har spist så meget kød og så mange grøntsager, at jeg ikke kan klemme en bid mere ned. Så: Rart har det ikke været!

Den slags diæter er normalt ikke forenelige med hård fysisk træning. Jeg har imidlertid gennemført 3 korte, men intensive intervaltræningspas på cyklen og en enkelt vægttræningssession. Jeg har ikke haft den sædvanlige energi, men jeg har dog først et godt stykke henne i træningen følt mig decideret svag. Så - man kan, hvis man vil!

Og så er det refeed-dag inden Nordjylland Rundt. Jeg er stadig helt euforisk over, hvor rart det er at spise sin normale morgenmad - 0,5 liter Cheasy A38 m/ Guldmuesli 45 %. Måske er det psykisk, men jeg mener allerede at kunne spore masser af ny energi.

Efter weekendens udskejelser tager jeg et par dage til på South Beach fra på mandag. Indtil da bliver det spændende, hvor mange af de tabte gram, der spontant finder tilbage på 3 dage, herunder en dag med 125 km på cyklen.

Edited August 6, 2004 by CoqRouge

[Dipy]

Hej CoqR

Ellers noget af et imponerende vægttab ! Men det lyder nu også til at du har måttet lide for "skønheden" .

Den slags diæter er normalt ikke forenelige med hård fysisk træning. Jeg har imidlertid gennemført 3 korte, men intensive intervaltræningspas på cyklen og en enkelt vægttræningssession. Jeg har ikke haft den sædvanlige energi, men jeg har dog først et godt stykke henne i træningen følt mig decideret svag. Så - man kan, hvis man vil!

Men du har alligevel mærket svagheden efter kun 4 dage med diæten, så der er vel ingen tvivl om at det ville påvirke din træningsindsats yderligere hvis du fortsatte feks en måned på samme "low carb" måde??

Held og lykke med Nordjylland rundt :)

- Dipy

[Jan D.]

Jeg skal love for du får eksperimenteret en del efter din landflygtighed til rødhudernes besatte land. Nu ved jeg godt man aldrig skal forsøge at give gode råd eller for den sags skyld det utænkelige at forsøge at belære en gammel rotte, der har slidt på træningtøj og udstyr i samme grad som jeg selv.

Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at undres over hvilke forbedredelsesmetoder, jeg hidtil er gået glip af. Måske er dette forklaringen på mine manglende forbedringer!

Et ambitiøst mål om et cykelløb over en distance, jeg indrømme kun har overskredet og gennemført få gange (125 km). Først en lang træningslejr med fokus på alt andet end cykling. Herefter et kortvarigt intensivt intervaltræningsprogram, der presser de sidste kræfter ud af benene. Dette kombineret med kur og vægttab på 3,8 kg for at sikre et muskeltab - så de kræfter der evt. skulle være tilbage i benene nu med sikkerhed ikke er der.

Men, men - så den store forløsning. I løbet at en rekordrestitution på intet mindre end 2 hviledage er der sket en overkompensation, der ikke kun genskaber den oprindelige form, men naturligvis sikrer den optimale forberedelse til den korte sprinter etape i weekenden.

Jeg kan kun tænke på et ord "Crash, Crash, Crash...". Håber jeg efterfølgende får mulighed for at nærstudere dine træningsmetoder. Jeg håber derfor du efter weekenden kan belære mig om en positiv betydning af ordet crash og om hvordan effektive forberedelsesmetoder kan indgå i mit program.

Edited August 6, 2004 by Jan D.

[CoqRouge]

Fy, fy JanD - ikke drille og ikke være sarkastisk! :)

Jeg vender tilbage senere i aften med en nærmere beretning, herunder et forsøg på at retfærdiggøre min fremgangsmåde, der jo med den rette satiriske vinkling tydeligvis kan virke - hmm, skal vi sige underlig?!

Allerede nu kan jeg dog røbe, at der blev tale om en art crash - men ikke noget, der kunne være undgået gennem anderledes forberedelser. Selv om man skulle være bekendt med min identitet, må man altså lede forgæves efter navnet på resultatlisten.

-men jeg smutter nu! Jeg skal ud at intervaltræne! :sneaky:

[CoqRouge]

-og nu er jeg så tilbage efter 12 x billat 30-30 til fods. Gik egentlig fornuftigt, men jeg følte mig lidt ukoordineret - benene var stadig i "cykle-mode".

Som jeg skrev tidligere, er det 3-dages crashprogram iflg. Peak Performance afprøvet blandt såvel motionister som elitesportsfolk, og det virker! - under visse forudsætninger! Grundformen skal være i orden og man skal være skadesfri. Endvidere skal intensiteten nok være høj, men varigheden skal være lav. Alt dette mener jeg er gældende for mig. Jeg har haft god intensitet i løbetræningen over there, jeg har ingen aktuelle løbe/cykelskader, og den effektive arbejdstid i de 3 intervaltræningspas androg samlet 30 minutter - ikke specielt voldsomt. Jeg mener altså, at jeg med hensyn til valget og udførelsen af dette program er på relativt fast grund.

-men hvorfor så overhovedet vælge et crashprogram? Der vil jo altid være en øget risiko for belastningsskader (som jeg lykkeligt undgik)! Ja, det er vel nok et udtryk for en art desperation. Efter næsten fire uger uden cykeltræning og med et løb på 125 km een uge ude i fremtiden - muligvis helt eller delvist i selskab med forhenværende konkurrencerytter Allerup - ja, så følte jeg, at der var behov for drastiske tiltag. Derfor valget!!

Jeg føler i øvrigt ikke, at intervaltræning på cykel (en ikke-vægtbærende aktivitet) presser kræfterne ud af benene på samme måde, som løb ville gøre. Jeg ville aldrig ét sekund overveje at løbe intervaltræning 3 dage i træk. Det er jo nok ikke et tilfælde, at cykelrytterne i Tour'en magter at køre stærkt 5 timer om dagen i 3 uger, mens det er indlysende absurd at tænke sig en top-level løbekonkurrence, hvor man løber 5 timer om dagen over en længere periode.

Angående diæter er mit forsvar nok lidt tyndere. (Pun not intentional)! Jeg blev grebet af et forfængeligt og irrationelt ønske om hurtigst muligt at få banket fedtprocenten tilbage under 10! Uden at have fået den testet vil jeg mene, at det er lykkedes. Til gengæld mener jeg at have læst - men kilden kan jeg lige nu ikke huske - at tab af muskelmasse først sætter ind efter ca. 5 dage med kalorieunderskud, hvilket er et af rationalerne for zig-zag diæter og "the warrior diet". JanD, når vi nu i øvrigt snakker om fælles alder og (i nogen grad) baggrund, så har vi også det til fælles, at vi har levet på den tid, hvor carboloading blev opfattet som løsningen på alle distanceatleters energiproblemer. Det, som jeg har gjort her, minder da til forveksling om det, der var god latin for ikke så mange år siden!

Dipy>Jeg kan jo ikke vide, hvordan længere tid med low-carb ville virke - måske kan man tilpasse sig den slags! - men på baggrund af mine korte erfaringer er der ingen tvivl for mig om, at den type diæter ikke er forenelige med træning, hvor enten intensitet eller varighed er blot nogenlunde høj, hvis man vel at mærke vil have det optimale træningsudbytte - for gennemføre træningen kan man naturligvis - det er blot :) et spørgsmål om vilje.

Coming up: Hvordan gik det så i Nordjylland Rundt 125 km?

[CoqRouge]

Når man som jeg er en stor tilhænger af høje varmegrader og ser med ophøjet foragt på alle de mennesker, der stønner som torturofre (den danske torturmodel, den, hvor man tvinger ofrene til at høre på en sprogofficer!), bare fordi temperaturen har sneget sig op over 25 C, ja så var omstændighederne ved Nordjylland Rundt perfekte. Pæne varmegrader lige fra morgenstunden og svag til jævn vind fra øst. Bedre betingelser for et godt cykelløb gives ganske enkelt ikke på disse breddegrader.

På den personlige side var jeg sprængfyldt med energi, i det mindste en art nervøs energi, som muligvis var opstået, fordi jeg som udgangspunkt var meget i tvivl om, hvor jeg stod rent formmæssigt. Det er imidlertid normalt ikke noget dårligt varsel for mig, ved jeg af erfaring.

Jeg vandrede omkring i startområdet og kiggede på Boreascykler og deres ejermænd for om muligt at finde nogen, der kunne se ud til at hedde Allerup, men uden held. Muligvis er billedet på hans avatar ikke helt vellignende? Ved gennemgang af resultatlisten kan jeg efterfølgende heller ikke se hans navn, så enten svigtede han, eller også led han en skæbne i stil med min.

Ved starten i min gruppe var der en 7-10 stykker, der piskede afsted, om om de havde begået noget ulovligt. Selv kom jeg lidt på mellemhånd, men fandt alligevel hurtigt et par passende partnere at køre med. Nogle kom op bagfra og nogle faldt fra foran, så inden længe var vi en gruppe på ca. 15, hvor det dog var klart, at nogle kørte over evne. De faldt fra inden vi nåede de 20 km, så fra 20 km til 48 km var vi en stabil gruppe på 7, der kørte sammen.

Inden den gruppe blev en realitet, havde jeg dog lejlighed til atter en gang at iagttage et fænomen, som ofte har undret mig ved cykelmotionsløb: Føringerne! Mange, der glad og gerne påtager sig deres føringer og som kører passende stærkt, aner ikke, hvordan de skal afgive føringerne igen. De kører bare på og forventer, at andenmanden pr. telepati er klar over, hvornår han skal gå forbi og overtage føringen. Når det så ikke sker, bliver de dødeligt fornærmede og begynder at råbe op eller endog at lave besynderlige manøvrer. Som jeg ser tingene, er en passende føring i et motionscykelløb af ca. 2 minutters varighed, og den afsluttes ved, at den førende orienterer sig grundigt - specielt bagud til venstre - træder kraftigt an nogle sekunder, slår et lille hul og trækker ud til venstre, således at gruppen passerer ham på hans højre side. Hvor svært kan det være?

Nå, men den fremgangsmåde var vi enige om i 7-mandsgruppen og vi kørte mod nord med ca. 36 km/t i snit. Ved Brønderslev drejede vi østover og hastigheden faldt lidt, da der dels begyndte at komme nogle små bakker, dels var den "svage til jævne" vind nu imod os. Det gik imidlertid stadig fint, trods lidt problemer med skiltningen et enkelt sted. Der var et godt "flow" - både i gruppen og for mig personligt.

Jeg tror ikke meget på varsler, men efter lidt over 40 km skete der noget: Jeg lå i tredje position i gruppen. Andenmanden skifter fra stor til lille klinge og kæden falder af. Han gør det rigtige - skifter tilbage på forskifteren og drejer forsigtigt på pedalerne, og kæden finder da også tilbage på klingen. Han mister naturligvis lidt fart og jeg er gledet op på siden af ham og bemærker: "Nå, din cykel er selvreparerende! Sådan én vil jeg også have!" Han smiler lidt, og vi kører videre. Cykelhumor på højt plan! ;)

Få kilometer senere sker det samme for mig! Jeg har kørt på den cykel i 3 år, og det er aldrig sket før, men en gang skal jo være den første. Jeg gør det samme - skifter tilbage og drejer forsigtigt, men det virker ikke - kæden har formentlig kilet sig fast - og få sekunder senere har den skæve kæde trukket bagskifteren ind i baghjulet og geardroppet knækker. Heldigvis, kan man sige, for på den måde undgik jeg skader på stel og hjul. Det er imidlertid klart med det samme, at løbet er slut for mit vedkommende. Der står jeg så - efter at have kørt 48 km. På en lille landevej langt fra landsbyer og anden hjælp. Der er ikke andet at gøre end at vente på servicevognen, for en sådan findes da forhåbentlig! Gør den ikke??. Det er en slags skæbnens ironi, at jeg mens jeg venter angribes af flere ihærdige bremser. (Fik I den? :lol: ) Jeg har flere stik, der kan bevise historien.

Der går et kvarter, hvor mange ryttere passerer forbi, men ingen servicevogn. Så kommer der en varevogn med diverse stickers. Den følger tydeligvis med en række cykelryttere og jeg vinker. Den kører imidlertid forbi, og jeg kan se, at der er tale om en privat følgevogn. Surt. Så sker miraklet! Varevognen stopper og bakker tilbage til mig. Om jeg havde brug for hjælp? Om?? Ja tak siger jeg, og få minutter senere er jeg passager i Team Pylles vogn. Der er to chauffører, og vi får os en god snak om cykelløb, alt imens jeg har lejlighed til at iagttage, hvor hårdt vognens "kunder" kæmper for at holde en hastighed omkring de 25 km/t. Jeg er langt fra eliterytter - men her får jeg et indblik i, hvordan det går til blandt de ryttere, som virkelig må kæmpe for sagen. Respekt!

Team Pylle kører mig til næste depot, hvor jeg overgives til Hjemmeværnets varetægt - dog ikke uden, at Pyllernehar lovet mig, at hvis jeg ikke kan komme med værnet, må jeg da godt fortsætte med dem. Det havde nok være langsommere, men givetvis hyggeligere. Stor tak og en buket roser fra mig til Team Pylle.

Turen hjem med værnet var begivenhedsløs, bortset fra, at vi undervejs opsamlede 3 ryttere, der havde diverse sår og skrammer efter et styrt. Asfalteksem skal man ikke tage let på - jeg har 2 ar og en 11 dages hospitalindlæggelse, der taler for det modsatte!

Mens jeg stadig sad på cyklen, følte jeg mig i fin form, og jeg følte mig ikke træt, hverken af træningen eller som følge af low-carb diæt. Mon ikke jeg var kommet i mål på ca. 3.40, hvis jeg havde undgået det lille uheld med cyklen? Nå, det er vand under broen nu!

-og det var så første gang nogensinde, at jeg udgik af et motionsløb/motionscykelløb. Det skal ikke blive en vane!

Edited August 8, 2004 by CoqRouge

[Bruno J]

Ærgeligt, at du måtte udgå med materialedefekt. Men bryder du ikke den danske tradition med i sådan en situation at fortælle om, hvordan man var fuld af energi og skulle lige til at sætte cyklen i det høje gear og gå efter den podieplads, som helt sikkert havde været indenfor rækkevidde, hvis ikke lige det havde været for det der forbandede uheld... :lol:

Edited August 8, 2004 by Bruno J

[Tube]

Sur måde at udgå af løbet :( I øvrigt imponerende at det er første gang du udgår på trods af at benene både har været udsat for hele og halve marathons. (For mit vedkommende var det første gang jeg kørte ruten i et motionscykelløb rigtigt hele vejen )

Det var i øvrigt ikke mig der stod ved siden af dig, jeg startede 9:20 med hjelm.

[CoqRouge]

Ærgeligt, at du måtte udgå med materialedefekt. Men bryder du ikke den danske tradition med i sådan en situation at fortælle om, hvordan man var fuld af energi og skulle lige til at sætte cyklen i det høje gear og gå efter den podieplads, som helt sikkert havde været indenfor rækkevidde, hvis ikke lige det havde været for det der forbandede uheld... :lol:

Den disciplin var Rolf Sørensen den uantastede verdensmester i gennem hele sin aktive karriere. Jeg er kun en simpel amatør, når jeg nævner min forventede tid på omkring 3.40. Vindertiden var i øvrigt omkring 3.10, så podiet skulle være meget stort for at finde plads til mig.

[CoqRouge]

Det var i øvrigt ikke mig der stod ved siden af dig, jeg startede 9:20 med hjelm.

Det glæder mig at høre. Jeg er ikke specielt formynderisk anlagt, men det er ikke særlig smart at køre væddeløb - heller ikke på motionsplan - uden at bære hjelm. Faktisk er det overhovedet ikke smart at køre stærkt på cykel uden at bære hjelm. Nå, i det mindste er man kun til fare for sig selv!

[LidtJoker]

Allerup lader mig vide, at han ikke stillede op, da han er ejer af en vingeskudt Boreas med flået fælg...

Han er dog på landevejen igen i løbet af de næste dage..

Men ellers lød det da til at du oplevede noget på din korte men begivenhedsrige tur...

[CoqRouge]

Hvordan kan fælgen dog være flået? Allerup har her på MOL bedyret, at Nordjylland Rundt ville være første gang i 6 uger, at han sad på cyklen! Skal jeg forstå det sådan, at han ikke har kunnet tage sig sammen til at skifte en fælg på 6 uger? :lol: Næh, jeg kender nok en svindler, når jeg hører om ham: Allerup har trænet som en gal, men har valgt at underspille for så meget desto bedre at kunne håne os langsommere medlemmer af GMIST. (Gamle Mænd I Spraglet Tøj)