Endorfinjunkie på genoptræning

[meadow]

Her skulle der egentlig have stået noget positivt, for rent faktisk har jeg en god historie at fortælle...

Faar vi saa ogsaa den gode historie? ;) Men den indgaar maaske i beretningen om det kedelige?

Tak til de medvirkende i CoqRs log idag for god frokostunderholdning! :lol:

Og god bedring til CoqR med ryggen.

meadow

[Vandpyt]

Beklager krakeleret billede, men jeg ville ikke korrumpere de mindreårige på MOL B)

Hvor har der været tale om penge?

'Pyt

[CoqRouge]

Ja, der var jo også det med den positive historie – selv om ryggen lige nu lægger beslag på en stor del af de tanker, der drejer sig om fysisk udfoldelse. Igen: Tak for de gode ønsker!

-men lørdag var altså Reunion Day i den gode gamle tennisklub. Hele anlægget var fyldt med tennisspillere i alle størrelser og faconer. Fælles for dem var, at de i perioden fra sidst i 70’erne til sidst i 90’erne havde deltaget på klubbens elitetræning – eller havde været ”hangarounds” i den samme periode. 5 timer med double, kaffe og kage, rimeligt vejr og udveksling af ”Guuud, hvor du dog ligner dig selv/hvor du dog har forandret dig, hvad laver du nu om dage” osv – alt det, som man nu taler om, når man har kendt hinanden i måske mange år, men nu ikke længere ses mere end den ene gang om året.

Dagen bød på gentagelse af mange klassiske opgør – matcher mellem spillere, der for år tilbage trænede sammen dagligt og måske mødtes i finalen i klubmesterskaberne, da vi var i 1. division, men som nu kun spiller den ene gang om året. Analogien med cykling falder lige for – niveauet er stadig godt, selv om hastigheden og akkuratessen ikke er helt den samme som før. Når man først har lært det, glemmer man det aldrig helt. Jeg fandt det interessant at notere, at specielt først på dagen var ”hangarounds” faktisk på niveau med de gamle holdspillere. Hvorfor? Jo, de spiller stadig tennis! Mange af de gamle elitespillere – Eders ærbødige krønikeskriver inklusive! – holdt helt op med at spille tennis, da alder og/eller tidspres gjorde, at resultaterne begyndte at svigte. Et arbejde og en familie kan køre et solidt indhug i træningsmulighederne for en tennisbums, der plejer at spille 20 timer om ugen i sommerperioden! Dem, der lå et niveau eller to under, følte formentlig ikke, at spillestyrken faldt i et omfang, der kunne true ego’et, så de fortsatte, med det resultat, at de nu er ca. på højde med de gamle stjerner – i hvert fald først på dagen, for som eftermiddagen skred frem begyndte de gamle drenge og pigers timing at vende tilbage, og henimod aften lykkedes det i det store og hele at få genetableret hierarkiet!

Selv spillede jeg double i 4 timer, hvilket er en del, når man kun har spillet 25 minutter en gang i maj, hvor semimembranosus effektivt sluttede drømmen om en hyggelig sæson. De 2 første doubler var lidt pjattede, men den 3. udviklede sig til en seriøs herredouble med masser af godt spil og de rigtige vindere! :) Kroppen kvitterede søndag med udbredt og asymmetrisk forekommende DOMS!

Aftenen kulminerede med en stak pizza’er, uanede mængder vin og øl og fortsat udveksling af en kombination af erindringer om de gode, gamle dage og opdatering på, hvor de gamle venner nu er henne i livet. Det var overordentlig tydeligt, at langt, langt de fleste havde klaret sig godt – lange uddannelser, gode jobs, eget firma, flere udstationeringer osv. Jeg har efterfølgende filosoferet lidt over årsagerne og har vanen tro en opstilling i punktform klar:

1. Folk lyver!

2. De eneste, der møder op til en reunion, er dem, der mener, at de har noget at prale af!

3. Årsagen er den sociale arv – vi ser endnu en manifestation af tennissportens sociale slagside!

4. Dem, der har haft energi til at forfølge succes i sport, har også en tilsvarende energi på andre områder!

5. All of the above!!!

-men hyggeligt var det! Jeg er så småt begyndt at glæde mig til næste år. Måske man sku’ smugtræne lidt i 2005? Tennis, anyone?

[Vandpyt]

Tennis, anyone?

Jeg er ikke sikker på, at han har tid.

'Pyt

[Henning]

Aftenen kulminerede med en stak pizza’er, uanede mængder vin og øl og fortsat udveksling af en kombination af erindringer om de gode, gamle dage og opdatering på, hvor de gamle venner nu er henne i livet. Det var overordentlig tydeligt, at langt, langt de fleste havde klaret sig godt – lange uddannelser, gode jobs, eget firma, flere udstationeringer osv. Jeg har efterfølgende filosoferet lidt over årsagerne og har vanen tro en opstilling i punktform klar:

1. Folk lyver!

2. De eneste, der møder op til en reunion, er dem, der mener, at de har noget at prale af!

3. Årsagen er den sociale arv – vi ser endnu en manifestation af tennissportens sociale slagside!

4. Dem, der har haft energi til at forfølge succes i sport, har også en tilsvarende energi på andre områder!

5. All of the above!!!

-men hyggeligt var det! Jeg er så småt begyndt at glæde mig til næste år. Måske man sku’ smugtræne lidt i 2005? Tennis, anyone?

Lyver de, og praler :lol:

Der kan man bare se.

Det er måske årsagen til at jeg normalt ikke deltager i den slags fra gamle dage.

Har kun været til en klassefest, og de sagde mig ikke så meget mere.

Det samme med andre ting, jeg har deltaget i, det er fortid og sket.

Jeg lever mere i nuet, og synes for det meste, at tiderne bliver bedre, og jeg

ønsker derfor kun at se tilbage, for at glæde mig endnu mere over nutiden.

Ikke fordybe mig mere end højst nødvendigt i den kedelige fortid, hvor der

ikke var alle de muligheder, vi har i dag :)

Henning

[CoqRouge]

Henning>Det var nu mest tænkt som en række let spøgefulde forslag, ikke en serie påstande. Skal det endelig være, hælder jeg mest til en kombination af årsagerne 3 og 4.

Jeg har også været til dødsssyge møder med de gamle klasser - men tennisreunion'erne er altså alt andet end kedelige, nok fordi vi har noget klart defineret at være sammen om.

Og så skal jeg hilse og sige, at livet som sommertennisbums var alt andet end kedeligt!!!!

[Henning]

Og så skal jeg hilse og sige, at livet som sommertennisbums var alt andet end kedeligt!!!! 

Ja, og så hjælper det nok, at det er fælles interesse at samles om,

I skolen var vi meget forskellige, og i dag endnu mere forskellige.

Det er nok derfor vi ikke synes om det.

Henning

[Indolencia]

Indskud> Pyt: korrumpere i betydningen fordærve.

Edited September 21, 2004 by Indolencia

[meadow]

Se det var en god historie! :)

Det var overordentlig tydeligt, at langt, langt de fleste havde klaret sig godt – lange uddannelser, gode jobs, eget firma, flere udstationeringer osv.

Og konstruktivisten bider med det samme mærke i din forståelse af 'godt'. :lol: Og har skrevet den bag øret!

[Jan D.]

Interessant når man nu selv går og spiser fiskeolietabletter hver dag  .

Det sidste jeg læste om fiskeolie var ellers at det ikke havde den forventede forebyggende effekt. Det drejede sig om hjerteflimmer. Læs evt. mere her.

Sådan er det jo med videnskab - den ene dag er det godt (sundt) den næste dag dårligt (usundt). Det kan ikke undre at der stadig findes mange religiøse trosretninger. Glæder mig til en matilde med fiskeolie i stedet for sukker.

Jeg kan forstå du også p.t. lider af alderdommens skavanker nu med ryggen. Det er jo kun fordi vi er stædige gamle mænd at vi bliver ved at træne og aldrig giver op. CoqRouge - hvilken af dine 5 Reunion-teorier passer så på dit opmøde på tennisbanerne. Lad mig gætte - det er vel nr. 4 eller HUR.

[CoqRouge]

Se det var en god historie! :)

Det var overordentlig tydeligt, at langt, langt de fleste havde klaret sig godt – lange uddannelser, gode jobs, eget firma, flere udstationeringer osv.

Og konstruktivisten bider med det samme mærke i din forståelse af 'godt'. :lol: Og har skrevet den bag øret!

Meadow>Ja, jeg tænkte faktisk selv over det, da fingrene på tastaturet nærmest af sig selv skrev ovenstående. Jeg besluttede imidlertid at lade det stå - et enkelt møde om året er under alle omstændigheder ikke nok for mig til at afgøre, om de gamle venner i en mere "blød" forstand har succes. Min indrømmelse til diskutabiliteten af "godt" var, at jeg helt bevidst tilføjede tre små bogstaver - nemlig osv. Så kan alle få ret!

[CoqRouge]

Interessant når man nu selv går og spiser fiskeolietabletter hver dag  .

Det sidste jeg læste om fiskeolie var ellers at det ikke havde den forventede forebyggende effekt. Det drejede sig om hjerteflimmer. Læs evt. mere her.

Sådan er det jo med videnskab - den ene dag er det godt (sundt) den næste dag dårligt (usundt). Det kan ikke undre at der stadig findes mange religiøse trosretninger. Glæder mig til en matilde med fiskeolie i stedet for sukker.

Jeg kan forstå du også p.t. lider af alderdommens skavanker nu med ryggen. Det er jo kun fordi vi er stædige gamle mænd at vi bliver ved at træne og aldrig giver op. CoqRouge - hvilken af dine 5 Reunion-teorier passer så på dit opmøde på tennisbanerne. Lad mig gætte - det er vel nr. 4 eller HUR.

Fiskeolie er stadig sundt, blot virker det muligvis ikke forebyggende på hjerteflimmer. Så er der alle de andre gunstige effekter tilbage.

Angående forklaring på mit reunion-fremmøde og oplevelsen af, at de fleste andre deltagere stod på livets solside: Ja, som jeg ofte har skrevet, er det ikke energi, at jeg mangler. Til gengæld tager energiflow'et af og til en retning, der ikke nødvendigvis virker fremmende på såvel træningsresultater som erhvervskarrieren. Succes?? Tjah, det tager sig vel sådan ud, set udefra - men det er nok svært selv at være dommer for sig selv på området. Jeg klager ikke!

[Henning]

Jeg kan forstå du også p.t. lider af alderdommens skavanker nu med ryggen. Det er jo kun fordi vi er stædige gamle mænd at vi bliver ved at træne og aldrig giver op.

Skal alderen nu også have skylden for det ?

Når man får overbalance med vild meget vægt (formoder jeg) i squat

og stangen hopper ned ad ryggen, så er alderen vist ikke afgørende.

God bedring :)

Henning

[CoqRouge]

JanD og Henning>Alderen havde ganske givet ikke noget med sagen at gøre. Tværtimod - havde jeg været gammel og tunghør, var det aldrig sket!!!

Jeg har netop set udsendelsen med Ulrik1973 og en vistnok af MOL ubekendt dame ved navn Marlene eller Malene. Det var en god udsendelse af flere grunde - og én af disse grunde var, at den formåede at få mig til at blive bevidst om nogle dimensioner af min egen motivation, som jeg nu vil dele med eventuelle loglæsere, mens tankerne stadig er friske.

Som jeg hørte de medvirkendes motivation for at træne, var følgende det dominerende:

Ulrik: Glæden ved at bruge sin krop

Malene: Kontrol

Jeg kan absolut relatere til begge dele. Jeg synes, at den nøgne træningsproces er rar i sig selv, og hvad angår kontrol, så har jeg i forbindelse med min erhvervskarriere gennemgået en Guds velsignelse af tests med efterfølgende dybdeinterviews med psykologer, og det har aldrig slået fejl: På ét eller andet tidspunkt konkluderer den opvakte psykolog, at jeg har en meget høj grad af/et stort behov for selvkontrol! Surprise!! Det kunne jeg godt selv have fortalt up front!!!

Når det er sagt, undrede jeg mig undervejs over, at de 2 medvirkende formåede at tale så meget og så indsigtsfuldt uden på noget tidspunkt at nævne de 2 motivationsfaktorer, som jeg også har:

1: Det skal kunne bruges til noget og

2: Konkurrenceelementet

Min 1'er var jeg helt bevidst om på forhånd. Funktionelt forfængelig, som der står i min pay-off. 2'eren derimod - den ligger åbenbart så dybt, at jeg ikke har kunnet se den. Jeg har en laaaang fortid i konkurrenceidræt og jeg hader at tabe, om det så er i Ludo til ungerne. På det fysiske område blev jeg bevidst om, at jeg stadig motiveres af konkurrenceelementet, blot er jeg blevet mere selektiv mht. hvem jeg konkurrerer med og hvad vi konkurrerer om og på hvilke betingelser det foregår. Sagt lidt negativt arbejder jeg hårdt for at definere nogle segmenter, inden for hvilke jeg er nr. 1!! - og det motiverer mig. Egentlig troede jeg, at jeg havde lagt den slags bag mig - men Ulrik og Marlene fik mig til at indse, at det langt fra er tilfældet

MVH fra MOLs vistnok stærkeste mand født i 1957 :lol:

[CoqRouge]

Ups, jeg glemte helt at bruge min egen logplads til at genere spinningsfolket. Kæft, trit og retning - need I say more? Okay, så flow, da! :)

I'm off to Rumania. ? :( ?

Opdatering af loggen sker igen om nogle dage.

[meadow]

I'm off to Rumania. ? :( ?

:) Det er godt nok langt vaek. God tur.

:wave: meadow

[Jan D.]

MVH fra MOLs vistnok stærkeste mand født i 1957 

Nåh det var derfor du rådede mig til at sætte vægten ned på styrketræningen. :sneaky:

[Vandpyt]

:) Det er godt nok langt vaek.

Det meste er relativt, men jeg kunne komme på en del flere steder, der var længere væk. ;)

'Pyt

[CoqRouge]

MVH fra MOLs vistnok stærkeste mand født i 1957 

Nåh det var derfor du rådede mig til at sætte vægten ned på styrketræningen. :sneaky:

Hehe, jeg regnede med, at du ville reagere. Hvis jeg nu siger "stærkeste mand født i august 1957", er det så OK med dig? :)

[CoqRouge]

:) Det er godt nok langt vaek.

Det meste er relativt, men jeg kunne komme på en del flere steder, der var længere væk. ;)

'Pyt

Det viste sig at være så langt væk, at computerne ikke virkede, hvilket førte til ekstra 3 timer i Münchens lufthavn.

[CoqRouge]

Hvis man ikke ka' li' brok

når det findes i min log

bør man springe dette over

for der kommer brok - jeg lover!

Nu er det en hel uge siden, at Fruens jubeludbrud forårsagede en rygskade hos mig, og der er ingen forandring, dvs. at Fruen stadig er glad og jeg har ondt af h... til! Jeg havde regnet med, at skaden ville forsvinde af sig selv, når blot ryggen blev skånet for overgreb af arten dødløft, squat og godmorgen, men nej - smerten er der stadig og eneste positive ændring er i virkeligheden, at jeg kan vende mig om natten, uden at vågne, fordi det gør ondt. Man vænner sig til at vende sig! Jeg er faktisk gået meget vidt - jeg har holdt HELT træningsfri 2 dage i sidste uge!! Det er næppe sket før i dette årtusinde! - dagene for 3 år siden med lungebetændelse undtaget. Da gik der 3 dage i træk!

Jeg har til gengæld kastet mig over lunges. Jeg er blevet øm de mærkeligste steder, og jeg har kørt til tæt på failure, så noget må det vel give, men det er i bund og grund ikke en øvelse, der giver nogen dybere følelse af tilfredshed.

Løbetræningen kan jeg godt passe. Ryggen protesterer noget, men virker dog ikke hæmmende, specielt ikke, når jeg løber så tilpas hurtigt, at jeg har mere ondt i åndedrætsorganerne! Der er en smule tilbagegang, men ikke alarmerende, taget i betragtning, at jeg har løbet intervaltræning, hvor jeg allerede ved starten havde DOMS som følge mine nyindførte lunges.

Kosten har været elendig! 6 dage ud af 7 har der været sociale forpligtelser eller forretningsrejse eller begge dele! Jeg er bange for, at det overstiger mine evner at holde fingren helt fra fadet under den slags omstændigheder - men i dag undlod jeg som den eneste at spise wienerbrød til morgenmødet, og ved den efterfølgenden frokost spiste jeg kun et eneste stykke af det højtbelagte. Såvel bukser som spejl antyder, at den slags forholdsregler nu er påkrævede, og fedtprocenten er ganske givet blevet 2-cifret.

Andetsteds på MOL debatteres Rikke W.'s udtalelser om de uønskede bodybuildere i Equinox livligt. Jeg skal ikke tage tråden op her, men artiklen om emnet i Politiken Søndag vakte min nysgerrighed (hvad gør ikke det!?) og da min vej ved arbejdstids ophør i dag mandag førte mig tæt på det 7000 kvm store tempel i Valby, besluttede jeg at bukke under for nysgerrigheden og smutte indenfor. Da var klokken ca. 17.30, så vi taler næsten live update her! :)

Jeg så faktisk nogle få, som jeg ville karakterisere som bodybuildere, men jeg så ikke Rikke! Hun havde nok fri.....

Til gengæld fik jeg visse andre indtryk, som jeg gavmildt vil dele ud af her. Når man træder ind, er det første indtryk, at der er tale om lobbyen på et mellemklassehotel. Puritaneren i mig bemærker straks, at al den plads med fordel kunne være brugt til noget motionsrelateret udstyr, men lad nu det ligge - med 7000 kvm under tag er der råd til at frådse lidt med pladsen! Efter henvendelse ved skranken fik jeg lov til at bese lokaliteterne lidt og et venligt tilbud om ledsagelse - et tilbud, som jeg dog afslog, selv om pigen var sød!

Jeg må nok skuffe visse læsere med, at jeg ikke så på udstyr til spinning, step, combat, paso double og den slags. Man har vel et image at beskytte! Jeg beså maskiner og frie vægte samt det "almindelige" cardioudstyr. Dette sidste var talrigt og vist tilstrækkeligt til de fleste. Maskinparken var ligeledes stor og varieret, og der var god plads mellem stationerne - altid et plus. Der var gudhjælpemig tyggegummimaskiner - jeg troede, at den slags var uddødt for længe siden, men ok - der skal vel være noget for enhver smag. Jeg så dog ikke nogen benytte dette firserudstyr.

Der var også en "tung" afdeling! Jeg nærmede mig med nogen ærefrygt - måske burde et ældre neuraljern som undertegnede slet ikke kigge ind sådanne steder - men jeg vovede det alligevel. Der kunne jeg se nogle tårnagtige konstruktioner, hvis anvendelse ikke var umiddelbart logisk. Et eftersyn af plancherne viste, at det var fordi, at disse tårne egentlig kunne anvendes til alt andet end snitning af hasselback-kartofler. Noget, der er anvendeligt til så meget, er vel som oftest ikke godt til noget??

Kæden hoppede af - min kæde, altså! - da jeg kom til de 3 bench press-stationer. De 2 var i brug. Èn trænede relativt tungt og på bænken ved siden af blev der trænet med noget, som i min terminologi vel var medium belastning. Resultatet var, at der ikke var tilstrækkeligt med vægtskiver til rådighed til, at undertegnede - om impulsen skulle have været der - kunne have trænet bench press på den tredje bænk! Det var ikke fordi, at der blev kørt tungt andre steder i lokalet - der var heller ikke overfyldt, faktisk var der kun ca. 10 til stede i lokalet - nej, der var ganske enkelt ikke flere vægtskiver at tage af! Sådan får man ram på bodybuildere og styrkeløftere. At man i samme forbindelse fik overbevist en ældre funktionsfundamentalist om, at Equinox i Valby ikke er stedet, må man så tage med i købet.

Baloo, jeg føler med dig :(

Efterskrift: På vejen ud passerede jeg steplokalet. Nydeligt opmagasineret langs med en af væggene var der massevis af vægtskiver! Man sku' jo nødig risikere, at medlemmerne fik fat på dem...........

[Granhof]

Har også været et smut forbi der, for et stykek tid siden, og vil da lige nævne at de kun har DB`s op til 24 kg

Et elendigt center, ihvertifald hvis man har behov for at kunne træne bare en smule tungt :)

[CoqRouge]

Inspireret af en artikel i det nyeste nummer af Running Research News, nemlig ”Take as long as you Want” om pauselængde ved intervaltræning med sprintintensitet besluttede jeg at eksperimentere med noget sådant på løbeturen i går. Jeg besluttede mig derfor for at løbe 6x100m med rigelige pauser mellem hvert ryk. Rent praktisk gider jeg ikke løbe de samme 100 m frem og tilbage, så jeg afviklede 6 x 15 sekunder på en af mine sædvanlige rundstrækninger. Pauserne fastlagde jeg til 1:45, hvilket gjorde det let at følge med på digitaluret. Halvandet minut af pauserne var ren gang, mens jeg anvendte de sidste 15 sekunder til acceleration og deceleration.

Der er jo ikke tale om egentlig konditionsforbedrende træning (ja, ja – vi kan godt diskutere definitioner, men altså….!), så jeg indledte lige med en 800 m for at få pulsen op og min VO2-samvittighed i orden. Jeg brugte lige over 3 minutter, hvor jeg nok fik lagt for hurtigt ud, så de sidste 300 m var mindre behagelige og langt fra hurtige.

100 m intervallerne blev gennemført med flyvende start og i det højeste tempo, som jeg kan ramme uden at spænde, hvilket vel vil sige ca. 95 % af max. Det var ikke hårdt for åndedrættet, men klart for musklerne. Trods de lange pauser kunne jeg konstatere et væsentligt farttab fra og med 4. interval, og jeg er faktisk blevet øm. Da jeg i denne forbindelse er blevet en smule øm i akillessenehæftet (hvor jeg har haft mangeårige problemer), kan jeg nok betragte det som et signal om, at 6 intervaller en enkelt gang om ugen er alt nok.

Så kan man så spørge sig selv om, hvorfor jeg overhovedet giver mig i kast med sådan noget. Jeg er bevidst om 4 årsager:

· Min almindelige nysgerrighed

· Sprinttræning har en dokumenteret positiv effekt på udskillelsen af en lang række interessante stoffer, såsom testosteron, væksthormon etc.

· ”Gør det du er bedst til” – mellem- og langdistanceløber bliver jeg aldrig, til trods for, at jeg i 15 år i realiteten har droppet sprinttræning for at koncentrere mig om de længere distancer. Jeg vil i fremtiden bukke lidt mere under for min natur på dette område.

· Igen-igen: Bekæmpelse af det aldersbetingede forfald. Sprintevnerne falder mere med alderen end evnerne på udholdenhedsområdet. Det er vel så i bund og grund logisk for os gamle drenge at inkludere noget sprinttræning i programmet!?

[CoqRouge]

Jeg er træt af den ryg! Onsdag og torsdag har det været så galt, at jeg måtte skære ned på træningen, så jeg har kun lavet to "minimalprogrammer" - dvs. forsøg på at ramme flest mulige muskelgrupper med færrest mulige øvelser. Torsdag var det måske også godt det samme - efter 12 timer med reel stress på i det pulveriserende erhvervsliv og en kagebagning til mellemste datters kagedag i skolen var klokken blevet mange, så en løbetur virkede pludselig ikke så tillokkende. Kagen blev brownies og træningen blev tabata-squat med kettlebells, suppleret lidt med rowing og side press. Jeg fik squattet små 100 gange - hårdt for lårene og pulsen kom op i træningsområdet, men 4 minutter er for lidt til at give god samvittighed og nok også for lidt til i virkeligheden at være godt for andet end muskeludholdenheden lokalt. Nå, lidt har også ret - og i dag arter ryggen sig lidt bedre, der er udsigt til en gennemsnitlig arbejdsdag, og aftensmaden er i dag ikke mit problem, så der skulle være basis for en løbetur på 5-8 km med noget intervaltræning indlagt.

Mens jeg bagte kage og trænede, så jeg AaB ryge ud af UEFA'en. Jeg fik tændt lige da Auxerre scorede anden gang. Trond Andersen, min bare..........!

Edited October 1, 2004 by CoqRouge

[CoqRouge]

Jeg er stadig sur på Trond Andersen - men hvad kan man forvente af en nordmand, der kun er vant til at spille med ryggen mod eget mål? Det var aldrig sket for min barndoms fodboldhelt - Henning Munk Jensen!!!!! Den bedste stopper i Danmark de sidste 40 år (og muligvis længere - men jeg har bare ikke oplevet de rigtig gamle....). Munken var i sin storhedstid hurtig som Rommedahl og placeringsdygtig som Henriksen - men alt for ofte ladt i stikken på et latterligt dårligt dansk amatørlandshold.

Min annoncerede normalarbejdsdag er gået i vasken, og jeg tager mig en næsten-hviledag, hvor ryggen tjener til undskyldning, men hvor den virkelige årsag nok handler om, at jeg finder det hårdt at fyre veltjente medarbejdere med den ene hånd, mens jeg ansætter håbefulde unge mennesker med den anden.