Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

Jeg har en medarbejder, der ved ansættelsen oplyste, at han ikke havde haft en sygedag i 30 år. Det ku' meget vel være rigtigt, for i de første 4 år vi kendte hinanden, var han ganske rigtigt ikke fraværende en eneste dag - men så blev han fejlmedicineret ifbm. en uskyldig lidelse, og så skal jeg hilse og sige, at han blev syg - det var ved at tage livet af ham. Hvad vil jeg sige med det? - egentlig ikke andet, end at jeg glæder mig over mit gode helbred og godt inderst inde ved, at tingene kan ændre sig ganske pludseligt.

Pjæk, angst eller misforstået heltemod? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at alle tre dele forekommer i et vist omfang - og lur mig, om ikke det er pjækkeriet, der er oftest forekommende..........

-men lad os nu bare antage, at der ikke er tale om decideret pjæk. Så er det min opfattelse, at folks - skal vi sige smertetærskel?! - er meget forskellig. Personligt mener jeg ikke, at en almindelig forkølelse er tilstrækkeligt til, at man er berettiget til at blive væk fra arbejde, skole eller hvad ved jeg. Var der nogen, der sagde smittefare? OK, men man behøver jo for det første ikke at dele lommetørklæde med de andre og nyse ind over frokostbordet. For det andet smitter forkølelse ofte allermest i inkubationsperioden, og for det tredje kan der gå masser af raske smittebærere rundt iblandt os.

BrunoJ, jeg mener, at man som chef har et ansvar for, at folk trives på arbejdspladsen. Omvendt har medarbejderne et ansvar for, at moralen på området ikke skrider. Hvis der i teamets målstyringsaftale f.eks. står et sygefravær på 3 % - ja, så betyder det jo ikke, at hver medarbejder har KRAV på at være væk 6,7 dage om året.

[CoqRouge]

DBM skrev:

Laver du noget skadesforbyggende for din akillessene?? Har selv meget bøvl med den højre akillessene, så det ville være lækkert med lidt gode råd! Har lige været til 12 x behandling hos min fys. hvilket har hjulpet en del på det... helt god er den dog - desværre - ikke!

I øvrigt... kunne du ikke uddybe din "Billat/interval/bakketræning" lidt??

Hvor meget, hvor hurtigt og hvorfor mm.?!?

Meget få har lavet så meget rehab for akillessenen som jeg! - vil jeg tro! Uden det ville min løbekarriere formentlig være slut allerede! Jeg har tidligere linket til en side om emnet. Kort fortalt er der tale om eccentriske hælsænkninger udført på 1 ben, hvor det koncentriske arbejde udføres af begge ben. Øvelsen udføres skiftevis (sæt for sæt) med bøjet og strakt ben. Jeg laver for tiden 2x8 i alle træningspas med 20 kg i en rygsæk og en 32 kg's kettlebell i hånden.

Edit: Fandt lige linket!

Bakkesprint: 12 sekunders løb i absolut topfart op ad stejl bakke - 1 minuts pause - løb ned til start, så hurtigt man tør - 1 minuts pause - ny sprint. Der er tale om styrke/hurtighedstræning mere end konditionstræning, så pauserne må gerne være længere. Typisk laver jeg 6 gentagelser.

billat 30-30: Fuld fart på i 30 sekunder - 30 sekunders afslappet løb - gentages 12 gange, hvor fuld fart betyder den fart, som netop gør det muligt at gennemføre hele træningspasset.

billat 2-2: Samme, men hvor såvel ryk som joggeperiode udgør 2 minutter. Typisk gennemfører jeg her 4 intervaller.

Billat-træning er også ekstremt velegnet til cykeltræning.

Distancen, som man tilbagelægger, vil naturligvis variere efter dagsform, terræn etc. Selv løber jeg oftest mellem 140 og 150 m på de 30 sekunder og små 550 m på de 2 minutter.

Edited October 31, 2004 by CoqRouge

[Vandpyt]

Var der nogen, der sagde smittefare? OK, men man behøver jo for det første ikke at dele lommetørklæde med de andre og nyse ind over frokostbordet. For det andet smitter forkølelse ofte allermest i inkubationsperioden, og for det tredje kan der gå masser af raske smittebærere rundt iblandt os.

<{POST_SNAPBACK}>

Har du en kilde til det med smittefaren? Dårlig håndhygiejne er vist den største synder i forbindelse med forkølelse, er min umiddelbare opfattelse.

Tiltag på arbejdspladsen i form af ansigtsmasker som det bruges i Asien - når folk er syge - kan jo være en forebyggende faktor.

'Pyt

[CoqRouge]

'Pyt, jeg har ikke forsøgt at sige noget kontroversielt om smittekilder og -fare. Jeg er helt og aldeles enig i det med den mangelfulde håndhygiejne. Få minutters observation af det mandlige køns adfærd på et offentligt toilet kan få én til at tænke meget grundigt over, om den vesterlandske skik med at hilse via et håndtryk nu i det hele taget er en fornuftig idé.

Mine observationer af masker i Asien siger mig, at der i de fleste tilfælde blot er tale om et tyndt bomuldsklæde - og værdien af et sådant som beskyttelse mod smitte af forskellig art er nok ikke den største.

Det bliver værre og værre med min genopdukkede akillesseneskade. Efter tennistimen tirsdag kunne jeg næsten ikke gå onsdag trods nedisning mv., og jeg tør ikke at tage min sædvanlige torsdagaftensløbetur. Det er blevet progressivt værre efter hver tennistime, og fortsætter tendensen, må jeg nok se i øjnene, at det er min skæbne aldrig mere at spille blot halvseriøs tennis. Det er en barsk erkendelse for mig - for det vil vistnok være første gang, at fysiske problemer på permanent vis afskærer mig fra at deltage i en aktivitet. Skader har jeg haft, småskavanker er der et par stykker af - men enten har der været tale om noget, der kunne ses som forbigående eller også har der været tale om ubehag, som jeg har kunnet og kan se bort fra under udøvelse af den pågældende aktivitet. Det er muligvis ikke tilfældet denne gang - og det gør ondt, ikke mindst i overført betydning. Det bliver ikke mindre bittert af, at det faktisk går over al forventning med selve det spillemæssige. Det har vist sig at være sandt, at "hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer"!

[Guest DBM]

Tak for svaret... det link må jeg lige få læst igennem!!

Lige endnu et spørgsmål: Hvordan tager du tid på dine (30-30) intervaller?? Ur med alarm??

[CoqRouge]

Tak for svaret... det link må jeg lige få læst igennem!!

Lige endnu et spørgsmål: Hvordan tager du tid på dine (30-30) intervaller?? Ur med alarm??

<{POST_SNAPBACK}>

Nej, jeg bruger bare et almindeligt armbåndsstopur med store tal og indirekte lys. 30-30 går ikke hurtigere, end at man godt kan holde hastigheden og kigge på uret samtidig. Endvidere har jeg med årene udviklet en god fornemmelse for tid, når jeg løber. Hvis jeg løber, hvad jeg anslår til 30 sekunder og så tjekker uret, er det sjældent eller aldrig mere end 3 sekunder galt.

[Henning]

Det bliver værre og værre med min genopdukkede akillesseneskade. Efter tennistimen tirsdag kunne jeg næsten ikke gå onsdag trods nedisning mv., og jeg tør ikke at tage min sædvanlige torsdagaftensløbetur. Det er blevet progressivt værre efter hver tennistime, og fortsætter tendensen, må jeg nok se i øjnene, at det er min skæbne aldrig mere at spille blot halvseriøs tennis. Det er en barsk erkendelse for mig - for det vil vistnok være første gang, at fysiske problemer på permanent vis afskærer mig fra at deltage i en aktivitet. Skader har jeg haft, småskavanker er der et par stykker af - men enten har der været tale om noget, der kunne ses som forbigående eller også har der været tale om ubehag, som jeg har kunnet og kan se bort fra under udøvelse af den pågældende aktivitet. Det er muligvis ikke tilfældet denne gang - og det gør ondt, ikke mindst i overført betydning. Det bliver ikke mindre bittert af, at det faktisk går over al forventning med selve det spillemæssige. Det har vist sig at være sandt, at "hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer"!

<{POST_SNAPBACK}>

Hvorfor er det pludselig så hårdt, ikke at kunne spille tennis ?

Har du ikke holdt en pause i flere år, indtil du nu startede igen ?

Og med din sidste come-back i bænk med 100 kg, :4thumbup: kan den glæde (eller sejr) så ikke erstatte tennis ?

Jeg kender et par stykker, der ikke mere kan spille fodbold efter at have haft knæskader.

En af dem spiller golf i dag, og er blevet helt bidt af det.

Så kan det ikke være rart med fornyelse, selv om det er tvunget ?

Det var en masse spørgsmål uden svar, men til eftertanke,

da jeg synes det er et luksus-problem.

Jeg tror ikke, du er i tvivl om min holdning, at man skal nyde alle de ting man kan,

i stedet for at ærgre sig over de få ting man ikke kan.

Henning

[CoqRouge]

Henning>Jeg ser mig selv som et positivt menneske - men helt hamle op med dig kan jeg nok ikke. Jo, jeg har holdt tennispause og egentlig ikke savnet det - lysten var der ikke - men det har på en eller anden måde altid spøgt i underbevidstheden, at jeg ville tage sporten op igen. Tennis har ganske enkelt fyldt for meget i min tilværelse i for mange år til, at jeg har kunnet overveje aldrig mere at spille. Og ganske rigtigt - pludselig var lejligheden der og lysten vendte tilbage - og så er det i min verden bittert, hvis en tilfældig molekylesamling umiddelbart over jordhøjde sætter en stopper for planerne.

Imidlertid er det nok en anden del af problemstillingen, som er værst for mig. Det er selve den idé, at noget er definitivt slut eller umuligt at forbedre. Har du set "As Good as it Gets" med Jack Nicholson? På et tidspunkt siger han, at "hvad hvis det nu ikke bliver bedre? Hvad nu, hvis det her er "as good as it gets!"" Jeg går som udgangspunkt rundt og regner med, at "det hele" hele tiden bliver en lille smule bedre - men den tro har fået sig et (mindre) skud for boven her - og det kan benchpressrekorder og alternative aktiviteter ikke ændre.

-og så har jeg forresten netop bestilt tid på Idrætsklinikken i Glostrup. Første ledige tid den 23/11!

Edited November 14, 2004 by CoqRouge

[Henning]

Henning>Jeg ser mig selv som et positivt menneske - men helt hamle op med dig kan jeg nok ikke. Jo, jeg har holdt tennispause og egentlig ikke savnet det - lysten var der ikke - men det har på en eller anden måde altid spøgt i underbevidstheden, at jeg ville tage sporten op igen. Tennis har ganske enkelt fyldt for meget i min tilværelse i for mange år til, at jeg har kunnet overveje aldrig mere at spille. Og ganske rigtigt - pludselig var lejligheden der og lysten vendte tilbage - og så er det i min verden bittert, hvis en tilfældig molekylesamling umiddelbart over jordhøjde sætter en stopper for planerne.

Imidlertid er det nok en anden del af problemstillingen, som er værst for mig. Det er selve den idé, at noget er definitivt slut eller umuligt at forbedre. Har du set "As Good as it Gets" med Jack Nicholson? På et tidspunkt siger han, at "hvad hvis det nu ikke bliver bedre? Hvad nu, hvis det er "as good as it gets!"" Jeg går som udgangspunkt rundt og regner med, at "det hele" hele tiden bliver en lille smule bedre - men den tro har fået sig et (mindre) skud for boven her - og det kan benchpressrekorder og alternative aktiviteter ikke ændre.

-og så har jeg forresten netop bestilt tid på Idrætsklinikken i Glostrup. Første ledige tid den 23/11!

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg har ikke set "As Good as it Gets" men måske burde jeg.

Mon den fås på video eller DVD ?

Jeg har også haft min tilværelse fyldt, først med dykning, så med windsurfing,

og det kan jeg nok stadig, men der kommer flere interesser til hele tiden,

og jeg har kun 24 timer i døgnet, så kunsten består i at vælge fra.

Det er rigtig godt, at jeg har mere at vælge imellem, end jeg kan nå.

Skulle den situation så opstå at jeg ikke kan en af tingene,

så er der mere tid til resten.

At jeg ser sådan på det, skyldes måske, at jeg er noget ældre og tættere

på den tid, hvor det går tilbage for mig.

Og naturens gang vil jeg ikke kæmpe imod, men tilpasse mig bedst mulig til.

Jeg kender ikke din situation i detaljer, men undrer mig alligevel over

at du har kontaktet idrætsklinikken.

Hvad tror du de svarer ?

Og hvorfor vil du have at de skal sige det ?

Tror du de henviser til de 3 bedste læger ?

Vorherre, tiden og naturen.

God bedring og god træning

Henning

[CoqRouge]

Idrætsklinikken skal fortælle mig, om

1: En operation er tilrådelig eller om

2: Jeg kan få udbytte af at rehab'e endnu mere, end tilfældet har været eller om

3: At realiteten er, at jeg ikke kan tåle sportsgrene med større belastninger af akillessenen.

I aften droppede jeg som varslet løbeturen, selv om den akutte smerte har fortaget sig. I stedet snuppede jeg 12 x billat 30-30 på min indendørs cykel. Det gik for så vidt elendigt - jeg kørte 20 rep breathing front squat i går, og det smitter kraftigt af på cykling den efterfølgende dag, men jeg gennemførte og det er jeg faktisk stolt af! Så gør det ikke helt så meget, at benene var så syrede, at jeg ikke kunne banke pulsen op over 87 % af max.

-Og så har jeg i øvrigt i sinde at kæmpe mod naturens gang så meget jeg kan, hvis man derved forstår at bekæmpe det aldersbetingede forfald via fysisk træning, mentale udfordringer, leg og til tider lettere umoden adfærd!

Stillet på spidsen: Jeg ville aldrig tage anabolske steroider for at blive stor og stærk - men hvis nogen nu kom med en pille, der standsede aldringsprocessen, ville jeg muligvis være til at friste..............

[Henning]

-Og så har jeg i øvrigt i sinde at kæmpe mod naturens gang så meget jeg kan, hvis man derved forstår at bekæmpe det aldersbetingede forfald via fysisk træning, mentale udfordringer, leg og til tider lettere umoden adfærd!

Stillet på spidsen: Jeg ville aldrig tage anabolske steroider for at blive stor og stærk - men hvis nogen nu kom med en pille, der standsede aldringsprocessen, ville jeg muligvis være til at friste..............

<{POST_SNAPBACK}>

Ja, der er vi vist enige.

Jeg mener bare det er med naturens gang, når jeg holder mig i form med træning, både fysisk og mentalt.

Det er svært at ramme præcist den rigtige træningsmængde,

derfor træner jeg hellere for lidt, end for meget.

Og lader være med at stille større krav til mig selv, end kroppen vil

være med til.

Henning

[Guest DBM]

og så har jeg forresten netop bestilt tid på Idrætsklinikken i Glostrup. Første ledige tid den 23/11!

RESPEKT for, at du er kommet i kontakt med dem!! Det har jeg prøvet flere gange - uden held!

I stedet måtte jeg tage til Idrætsklinikken i Frederikssund, hvor jeg kender en overlæge/ortopædkirurg. Det sted kan virkelig anbefales, hvis Glostrup ikke lever op til forventningerne. Rigtig god behandling og high-tec udstyr.... mener også at det er der Team Danmark sender deres atleter hen!

Held og lykke med det

Edited November 5, 2004 by DBM

[CoqRouge]

Nu begynder det snart at blive lidt for morsomt! Min berømte akillessene vil så nogenlunde acceptere, at jeg løber - men i dag fik jeg undervejs på løbeturen ondt i den øverste del af en af musklerne på lårets inderside, og efter endt nedkøling er det bare blevet værre. Det er, som om jeg for tiden er inde i en besynderlig vekselvirkning: På den ene side går det næsten uden undtagelse godt med alle typer af performance - løb, tennis, jernløftning - men på den anden side er skaderne begyndt at hobe sig op - ryg, akillessene og nu lårets inderside.

Det er faktisk ret frustrerende! Det ender med, at jeg må begynde at golfe eller spinne.

[Arne]

Det er faktisk ret frustrerende! Det ender med, at jeg må begynde at [....] eller spinne. 

<{POST_SNAPBACK}>

Du skal være så velkommen

Håber nu alligevel at det ændre sig for dig

[CoqRouge]

Nu har jeg Herrenfrelsemig også fået ondt i skulderen!! Normalt har jeg et ret vestligt syn på sygdom og skader - man identificerer problemet og fikser det! - men mine seneste oplevelser gør, at jeg overvejer, om der er én eller anden kropslig ubalance bag den seneste tids skadesproblemer. Jeg ved bare ikke, hvad det skulle være.

Jeg overvejer at skifte identitet og starte en ny log. Hold udkig efter et nyt medlem ved navn "Den Sorte Skade".

No, just kiddin'

[Henning]

Nu har jeg Herrenfrelsemig også fået ondt i skulderen!! Normalt har jeg et ret vestligt syn på sygdom og skader - man identificerer problemet og fikser det! - men mine seneste oplevelser gør, at jeg overvejer, om der er én eller anden kropslig ubalance bag den seneste tids skadesproblemer. Jeg ved bare ikke, hvad det skulle være.

Ja, måske skulle du tænke lidt mere i østens visdom, - eller alternativt - hvad helbred angår.

Nu har der været talt så meget her i din log om at være sig selv eller at spille roller.

Det får mig til at tænke på søndag formiddags radioudsendelse med BS Christiansen.

Han holder bl.a. kurser med erhvervsledere, og hvad skal de så lære ?

Ja, som han sagde, man skal være sig selv, "og kan jeg lære dem at være ærlige ?

Være ærlige over for sig selv - og over for andre, så er kurset vellykket"

Fra et andet sted har jeg hørt /og læst:

Man skal spørge ind til sig selv, - helt ind - , og kommer svaret ikke, så

spørg igen, føl efter, kun en selv kender sandheden om sig selv.

Det er sådan, de bedste alternativ bekandlere og terapeuter arbejder.

De kan ikke helbrede, det kan vi selv, men de hjælper os ind til, hvor det findes,

lag efter lag, lidt på samme måde som man skræller et løg.

Vores læger er fantastisk gode til konkrete skader og sygdomme af alle slags,

men det mere diffuse, følelsesmæssige og evt. psykisk ubalance

og langvarig overanstrengelse, det skal vi ud af, og det skal have ro,

så vi selv kan hele det på samme måde, som et fysisk sår heles.

Undskyld mig, men da din log er 22/11-2003 blevet udnævnt til MOLs officielle Eksistens-forum,

så kunne leg ikke lade være.

Det er lidt alment og aktuelt, synes jeg.

God bedring, og pas på dig selv.

Henning

[Guest DBM]

Nu har jeg Herrenfrelsemig også fået ondt i skulderen!!

Velkommen i klubben!!

[Jan D.]

Jeg håber ikke, at jeg kommer i den situation, at JanD kan sige, at jeg er lige så - skal vi sige ufornuftig? - som han. Nej, lad os sige uheldig, hvis det værste skulle ske.

Det er sandelig et godt ry man har fået. Som du evt. kan læse i min log er jeg stadig ikke stået af cyklen, men det skyldes selvfølgelig kun rent held at jeg ikke er helt ude med permanent knæskade (7-9-13).

Du har sikkert fortrudt du skrev dette, men glemt at slette det. Jeg kan da kun være enig i at det er de uheldige omstændigheder, der har bragt dig i den samme situation som undertegnede. Så mit råd til dig er naturligvis - Lyt dog for h...... til din krop! (ordlyden er sikkert delvis velkendt). Et råd vi begge kender, men måske ikke er så gode til at lytte til (man kan da i hvert fald ikke beskylde os for at være tøsedrenge, der ikke yder det optimale ved træningen), vi kæmper jo lidt mod alderen, hvilket jo er en søgeproces vi gerne skulle opleve lykke ved. Vil ellers forsøge at holde mig fra yderligere revancerende bemærkninger ift. ovenstående citat.

Hvad angår den forebyggende træning for akillessenen har jeg ikke helt overblik over denne. Med din professionalisme er der vel næppe noget at tilføre af råd om denne, men du træner vel også andre øvelser end den nævnte

Kort fortalt er der tale om eccentriske hælsænkninger udført på 1 ben, hvor det koncentriske arbejde udføres af begge ben. Øvelsen udføres skiftevis (sæt for sæt) med bøjet og strakt ben. Jeg laver for tiden 2x8 i alle træningspas med 20 kg i en rygsæk og en 32 kg's kettlebell i hånden.

Tennis består jo ikke af lineær fremdrift som i løb eller muskelafviklingen i dine styrkeøvelser. Hvad med vippebrættet, zik-zak-løbesprint ala fodbold, løb på ujævnt underlag, stødafdæmpning, tilvænning til hårdt underlag etc., sådanne elementer har du vel med i din rehab-træning? Jeg ville heller ikke i din situation opgive uden kamp, men netop først prøve ALT inden jeg ville stille tennisskoen, men en pause er nok nødvendigt. Kan du fornemme de præcise situationer, hvor smerterne først opstå på tennisbanen har du måske nøglen til dette.

[CoqRouge]

Vores læger er fantastisk gode til konkrete skader og sygdomme af alle slags,

men det mere diffuse, følelsesmæssige og evt. psykisk ubalance

og langvarig overanstrengelse, det skal vi ud af, og det skal have ro,

så vi selv kan hele det på samme måde, som et fysisk sår heles.

Henning>Tak fordi du forholder dig til mine beklagelser. Som sagt er jeg på vagt over for en eller anden form for ubalance lige nu - men jeg tænkte ikke psykisk, men fysisk - eller, sagt på en anden måde: Jeg tænkte på, at jeg enten mangler et eller andet stof i min ernæring eller at én skade har ført til, at jeg bruger min krop en smule anderledes, således at nye skader følger - som at jagte knækkede eger i et cykelhjul! Det var ikke faldet mig ind, at der kunne være tale om noget psykisk/følelsesmæssigt, og jeg vil efter nærmere eftertanke også vove at afvise idéen. Den side er der efter min mening tjek på.

QUOTE

Jeg håber ikke, at jeg kommer i den situation, at JanD kan sige, at jeg er lige så - skal vi sige ufornuftig? - som han. Nej, lad os sige uheldig, hvis det værste skulle ske.

Det er sandelig et godt ry man har fået. Som du evt. kan læse i min log er jeg stadig ikke stået af cyklen, men det skyldes selvfølgelig kun rent held at jeg ikke er helt ude med permanent knæskade (7-9-13).

Du har sikkert fortrudt du skrev dette, men glemt at slette det. Jeg kan da kun være enig i at det er de uheldige omstændigheder, der har bragt dig i den samme situation som undertegnede. Så mit råd til dig er naturligvis - Lyt dog for h...... til din krop! (ordlyden er sikkert delvis velkendt). Et råd vi begge kender, men måske ikke er så gode til at lytte til (man kan da i hvert fald ikke beskylde os for at være tøsedrenge, der ikke yder det optimale ved træningen), vi kæmper jo lidt mod alderen, hvilket jo er en søgeproces vi gerne skulle opleve lykke ved. Vil ellers forsøge at holde mig fra yderligere revancerende bemærkninger ift. ovenstående citat.

Hvad angår den forebyggende træning for akillessenen har jeg ikke helt overblik over denne. Med din professionalisme er der vel næppe noget at tilføre af råd om denne, men du træner vel også andre øvelser end den nævnte

QUOTE

Kort fortalt er der tale om eccentriske hælsænkninger udført på 1 ben, hvor det koncentriske arbejde udføres af begge ben. Øvelsen udføres skiftevis (sæt for sæt) med bøjet og strakt ben. Jeg laver for tiden 2x8 i alle træningspas med 20 kg i en rygsæk og en 32 kg's kettlebell i hånden.

Tennis består jo ikke af lineær fremdrift som i løb eller muskelafviklingen i dine styrkeøvelser. Hvad med vippebrættet, zik-zak-løbesprint ala fodbold, løb på ujævnt underlag, stødafdæmpning, tilvænning til hårdt underlag etc., sådanne elementer har du vel med i din rehab-træning? Jeg ville heller ikke i din situation opgive uden kamp, men netop først prøve ALT inden jeg ville stille tennisskoen, men en pause er nok nødvendigt. Kan du fornemme de præcise situationer, hvor smerterne først opstå på tennisbanen har du måske nøglen til dette.

JanD>Den største fryd i verden er dog skadefryden! Det er dig vel undt, for jeg har været lidt hård ved dig. Je ne regrette rien! Når det er sagt, mener jeg, at situationerne er forskellige. Du lader dig lokke til at overbelaste allerede smertende legemsdele, fordi den gamle cirkushest ikke kan holdes nede. (Og det glæder mig, at du stadig har fart på cyklen!) Jeg har erhvervet mig 2 splinternye skader, hvor især oprindelsen til smerterne i skulderen er en gåde for mig. Men nej, tøsedreng er jeg ligesom du ikke - og det er da muligt, at jeg har fået nogle varsler, som jeg som noget helt selvfølgelig har ignoreret, men i så fald har processen været så succesfuld, at jeg ikke engang kan huske det!

Tak for dine kommentarer omkring akillessenetræningen. Du har selvfølgelig ret i, at belastningen ved tennis ikke er så lineær. Af dine foreslåede træningsmetoder anvender jeg regelmæssigt et vippebræt og løber på ujævnt underlag, men zig-zag - sprint har jeg ikke forsøgt mig med. Det skulle jeg måske rette lidt op på - det var da et forsøg værd.

Nej - jeg kan slet ikke fornemme de situationer på tennisbanen, hvor smerterne opstår. Det sker spontant, og typisk i helt upressede situationer efter ca. 30 minutters spil - dvs. jeg er varm, men ikke træt, hvilket bidrager til mystikken. Når først smerten er opstået, forsvinder den ikke igen under aktiviteten, og området ved senehæftet er ømt ved berøring i ca. 5 dage efter.

Lige nu er min status på skaderne dog positiv. Jeg er på naproxen tredje og sidste dag, og smerterne er reduceret til ca. 10 % af deres akutte niveau. Træningen har begrænset sig til intervaller på indendørscyklen - og fantastisk nok har jeg ikke i den forbindelse erhvervet mig en knæskade....:4thumbup: Hvis det holder også uden piller, vil jeg genoptage træningen lørdag, omend med en vis forsigtighed.

[Jan D.]

JanD>Den største fryd i verden er dog skadefryden!  Det er dig vel undt, for jeg har været lidt hård ved dig. Je ne regrette rien! Når det er sagt, mener jeg, at situationerne er forskellige. Du lader dig lokke til at overbelaste allerede smertende legemsdele, fordi den gamle cirkushest ikke kan holdes nede. (Og det glæder mig, at du stadig har fart på cyklen!) Jeg har erhvervet mig 2 splinternye skader, hvor især oprindelsen til smerterne i skulderen er en gåde for mig.

Jeg har ingen problemer med hård eller klare budskaber - bare de er relevante på en eller anden måde eller kan bruges kontruktivt.

Jeg må dog erklære mig uenig hvad angår skadefryd. Det er flere andre slags fryd, som er større fx. at følelsen at have nået et mål eller at give noget andre kan bruge. Sidstnævnte kunne for MOL være råd andre kan bruge. Hvis skadefryden var den største ville der næppe være disse logbøger, da ingen ville turde skrive i dem.

Din 3. cliche om cirkushesten er næppe særlig rammende for hverken din eller min adfærd (CoqRouge du plejer da at meget mere nuanceret i dine reflektioner, men det er måske også grundet min betoning). Cirkusheste drives rundt i cirkuset uden egen vilje, målsætning, refleksion og reprodukcerer samme forløb gang på gang. Her rammer du nok ved siden af planken eller også har du ikke forstået mine træningsprincipper for hvornår og hvordan der trænes eller mine skadesmæssige begrænsninger (hvilket måske er min egen mangel på uddybning i egen log). Du har da ret i at jeg når der køres ofte fristes til at følge min lyst til at der skal køres, men dette foregår næsten altid indenfor forholdsvis restriktive begrænsninger.

For nu at tage det en smule mere seriøst hentyder jeg til din askillesene. Dette er ikke en ny skade, hvis du allerede næsten forventede denne inden tennis"opvisningen". Desuden kan du ikke løbe fra at du med din mere eksperimenterede indstilling til træningsformer potentielt løber en større risiko for skader. En mulighed du formentligt bedre kan tillade dig, da du normalt ikke har ledproblemer til dagligt, men noget jeg i et eller andet omfang har træning eller ej.

Så jeg du har ret - vi er på mange punkter forskellige, men dog alligevel noget ens, selv om jeg godt ved at den CoqRougeske søgeproces kan og skal definere en særegen identitet.

[Henning]

Vores læger er fantastisk gode til konkrete skader og sygdomme af alle slags,

men det mere diffuse, følelsesmæssige og evt. psykisk ubalance

og langvarig overanstrengelse, det skal vi ud af, og det skal have ro,

så vi selv kan hele det på samme måde, som et fysisk sår heles.

Henning>Tak fordi du forholder dig til mine beklagelser. Som sagt er jeg på vagt over for en eller anden form for ubalance lige nu - men jeg tænkte ikke psykisk, men fysisk - eller, sagt på en anden måde: Jeg tænkte på, at jeg enten mangler et eller andet stof i min ernæring eller at én skade har ført til, at jeg bruger min krop en smule anderledes, således at nye skader følger - som at jagte knækkede eger i et cykelhjul! Det var ikke faldet mig ind, at der kunne være tale om noget psykisk/følelsesmæssigt, og jeg vil efter nærmere eftertanke også vove at afvise idéen. Den side er der efter min mening tjek på.

Jeg håber du har ret

men en årsag er der til skaderne.

På diverse kurser har jeg lært at et behov er en uligevægtstilstand.

Hvorfor har du behov for fortsat fremgang, når vi alle ved at det ikke kan fortsætte i det uendelige ?

Hvorfor har du behov for hele tiden at vinde elle være på forkant, når vi ved at kun halvdelen af os kan være iblandt den førende halvdel ?

Statistisk retfærdigt skulle vi kun befinde os i den beste halvdel i halvdelen af ens muligheder.

Men når vi så alligevel vil være bedst, handler det om at vælge at dyrke det man er bedst til.

Ikke det man har været bedst til.

Og give slip på det andet, og på fortiden.

Et trick kan være at begynde på noget helt nyt.

Da man starter på nulpunktet med noget man aldrig har prøver før, er man sikret fremgang uanset alder

MHT træning, har vi alle haft fremgang, som eksempel i bænkpres.

Man starter med f.eks 40 kg og tager nu 90.

Nogle når det på et år og kan nyde de fantastiske begyndergains, og kan måske være gået i stå.

Jeg nåede det for et par år siden, og kunne nyde fremgang efter mere end 15 års træning, (men jeg steg kun ca 10 kg det første år)

Men uanset tiden, så er en fremgang fra 40 til 90 kg da god.

Til sammenligning med en bil, jo hurtigere den accelrerer, jo hurtigere når den topfarten.

Og når den er nået bestemmelsesstedet, tager farten af og der stoppes.

Det samme gælder livet. Farten går i de fleste tilfælde af inden det stopper.

Kan vi ikke leve med det, så skal vi stoppe - give slip - og starte på en ny rute.

Så accelærerer vi igen bare i en ny retning.

Med andre ord, giv slip på det tennis, hvis løbet er kørt,

og vælg ny rute.

Vægttæningen skal man efter min mening aldrig slippe, for jo mindre muskelstyrke man har, jo mere har man brug for træning.

Og der skal man hele tiden sammenligne sig med, hvis man slet ikke havde trænet,

og nyde den gevinst det har medført.

Det bliver fedt den dag man som rigtig gammel kan træne med håndvægte,

mens de andre bliver udmarttet og forpustet bare ved at få massage,

eller løfte kaffekoppen.

Lige nu er min status på skaderne dog positiv. Jeg er på naproxen tredje og sidste dag, og smerterne er reduceret til ca. 10 % af deres akutte niveau.

naproxen ? kender det ikke, var lige inde på netdoktor.dk for at se.

Fjerner det årsagen, eller fjerner det symptomerne ?

Hvis årsagen ikke er kendt eller erkendt så...? ?

God bedring, nyd livet og giv slip...

Henning

Hennig

Edited November 12, 2004 by Henning

[Bruno J]

Jeg har erhvervet mig 2 splinternye skader, hvor især oprindelsen til smerterne i skulderen er en gåde for mig.

Du har sikkert ret i, at der er en sammenhæng i mellem de forskellige skader. Men den sammenhæng behøver ikke at være fysisk. Og heller ikke psykisk, som Henning foreslår. Kunne fællesnævneren ikke være, at du begynder at få skader i muskler, som du på nuværende tidspunkt har arbejdet op til at kunne yde mere end tidligere?

F. eks. undrer du dig over de nye smerter i skulderen, fordi du ikke umiddelbart kan knytte dem til smerterne i akillessenen. Til gengæld kunne du jo knytte dem til den ekstreme og uvante belastning det har været for specielt skuldrene at arbejde sig frem til en ny bænkpresrekord. Bænkpres er hård ved skuldrene, og du har lige bænket mere end nogensinde før i dit liv. En reaktion er ikke overraskende.

Hvis du har presset dig selv frem på samme måde m.h.t. løb, så begynder vi at nærme os noget, som vel nærmest kan betegnes systemtræthed. Kuren er i første omgang smertebehandling og dernæst neddrosling af niveauet i et stykke tid. Men det skulle til gengæld også være en rimeligt sikker måde at komme af med skaderne på.

Derefter kan du så starte fremgangen igen. Ganske vist fra et lavere niveau end lige efter rekorderne, men alligevel fra et højere niveau end for et par måneder siden. Hvis det havde været aktier vi talte om, ville jeg have skrevet, at du skal acceptere en negativ korrektion, for så længe der dannes stigende bunde er du i optrend. Gad vide om det gav mening udenfor et rimeligt lukket fagunivers?

Edited November 12, 2004 by Bruno J

[CoqRouge]

JanD>Tjah, jeg er både enig og ikke enig. Dette medium har sine begrænsninger, og vi fortæller hver især kun det, som vi vil fortælle - men jeg mener da selv, at jeg helt godt har forstået, hvad du gør rigtigt og forkert.

Denne gang er du imidlertid faldet som delvist offer for min særegne form for humor, så du tager nogle ting bogstaveligt, hvor det ikke var hensigten. Bemærkningen om skadefryd som den største glæde er således et Shakespeare-citat! Nærmere forklaring kræver nok personligt møde! Men een ting vil jeg dog gerne forklare: Jeg mener ikke, at du har helt tjek på cirkushest-metaforen. Der hentydes traditionelt til, at den gamle (pensionerede) cirkushest kan lugte savsmulden i manegen og derfor får lyst til at gentage de tricks, som den i en yngre alder var mester i, men nu ikke længere fuldt ud magter. Metaforen handler om længsel, melankolsk glæde og nostalgi - ikke om viljeløs repetition. Sådan var det også ment i denne sammenhæng.

Mere sagligt: Ja, jeg var og er helt bevidst om, at jeg ved at genoptage tennis'en udfordrede skæbnen - eller nærmere bestemt: Min højre akillessene! Det var et valg og jeg har stadig ikke givet op - men min skulderskade og min adductorskade er helt nye og ikke følger af eksperimenter. Min rygskade kan jeg som tidligere nævnt takke min i øvrigt højt elskede hustru for, og den er stort set væk nu - hvis jeg holder mig fra back squats og dead lifts, hvilket falder mig svært - for man (jeg) vil ofte have det, som man (jeg) ikke kan få.

Venligst se glimtet i øjet, når jeg skriver følgende: Af og til virker det som om, at dine træningsprincipper går ud på at træne til det gør ondt - og så en time ekstra! Det er sejt, det er en recept på hurtig fremgang - men det er også store veksler at trække på en årgang 1957.

[CoqRouge]

Jeg har erhvervet mig 2 splinternye skader, hvor især oprindelsen til smerterne i skulderen er en gåde for mig.

Du har sikkert ret i, at der er en sammenhæng i mellem de forskellige skader. Men den sammenhæng behøver ikke at være fysisk. Og heller ikke psykisk, som Henning foreslår. Kunne fællesnævneren ikke være, at du begynder at få skader i muskler, som du på nuværende tidspunkt har arbejdet op til at kunne yde mere end tidligere?

F. eks. undrer du dig over de nye smerter i skulderen, fordi du ikke umiddelbart kan knytte dem til smerterne i akillessenen. Til gengæld kunne du jo knytte dem til den ekstreme og uvante belastning det har været for specielt skuldrene at arbejde sig frem til en ny bænkpresrekord. Bænkpres er hård ved skuldrene, og du har lige bænket mere end nogensinde før i dit liv. En reaktion er ikke overraskende.

Hvis du har presset dig selv frem på samme måde m.h.t. løb, så begynder vi at nærme os noget, som vel nærmest kan betegnes systemtræthed. Kuren er i første omgang smertebehandling og dernæst neddrosling af niveauet i et stykke tid. Men det skulle til gengæld også være en rimeligt sikker måde at komme af med skaderne på.

Derefter kan du så starte fremgangen igen. Ganske vist fra et lavere niveau end lige efter rekorderne, men alligevel fra et højere niveau end for et par måneder siden. Hvis det havde været aktier vi talte om, ville jeg have skrevet, at du skal acceptere en negativ korrektion, for så længe der dannes stigende bunde er du i optrend. Gad vide om det gav mening udenfor et rimeligt lukket fagunivers?

<{POST_SNAPBACK}>

Det er sandsynligvis den rigtige forklaring, og den sidste del giver perfekt mening. Det er bare svært at være bear (selv kortvarigt!), når man gerne vil være bull.

[CoqRouge]

Henning>Igen, tak for nogle indsigtsfulde betragtninger, som du måske endda har ret i. Sagen er bare den, at jeg ikke er parat til at give slip. Det er lykkede for mig at give slip på tennisambitionerne, men det har taget mig 15 år eller noget i den retning, og jeg er ikke parat til at give slip på den teoretiske mulighed for at kunne spille på et rimeligt plan. Som jeg lige nu ser tingene, kan jeg kun gøre det, hvis fysikken/akillessenen melder helt fra. Det er svært at forklare, men man skal forstå, at jeg, da jeg var midt i tyverne, ikke definerede mig selv som en stud. polit., der også spillede tennis - men som en tennisspiller, der også var stud. polit. Lad mig bare sige det selv - jeg er alderen til trods for umoden til at "give slip".

Mit naproxen-mærke hedder Aleve. Der er masser af hits, hvis man søger på disse 2 ord.

Edited November 14, 2004 by CoqRouge