Endorfinjunkie på genoptræning

[CoqRouge]

DOMS siges jo at toppe efter 36 timer. Jeg håber, at det er rigtigt - for mine 100 squats torsdag har efterladt mine lår i en tilstand så pinefuld, som jeg kun har oplevet efter mine marathonløb. Nu snupper jeg en lille løbetur senere i dag - det kan måske løsne op.

Efter nogle dages pause var det igen tid til vægttræning. Jeg arbejdede mig op igennem vægtene i bench press til en single med 95 % af årets 1 rep max - og den føltes let, så jeg lagde 101 % på stangen og forsøgte mig med det, der ville have været PROF. Det gik ikke - men det var sååååå tæt på! Jeg flyttede stadig stangen millimeter for millimeter, da haserne gik i krampe og forsøget brat måtte afbrydes. Den er der snart......!

Ryggen har det lidt bedre uden dog at være bare nogenlunde i orden.

[CoqRouge]

DOMS i lårene har vist sig at være ualmindeligt sejlivet denne gang - men ikke desto mindre har jeg fået trænet en masse. Efter vægttræningen lørdag tog jeg en lille løbetur med en enkelt hurtig km indbygget, og søndag stod den på 4 x billat 2+2, suppleret med strækøvelser og et antal armstrækkere på een arm. I dag mandag har jeg trænet eksplosiv vægttræning. Det er da opmuntrende, at jeg er tæt på at træne eksplosivt bryststem med den vægt, som jeg sidste år ved denne tid lå og kæmpede for at tage 10 reps med. Endvidere skal jeg snart til at passe på med min plyometriske træning - for mit opspring efter nedspring fra stol nærmer sig efterhånden loftet - der ganske vist heller ikke er særlig højt. Det ku' konen og jeg eller godt bruge fra tid til anden.........

-og ryggen er nu 75 % OK

Edited October 4, 2004 by CoqRouge

[Indolencia]

Højere til loftet?????

Tillykke med 3/4 OK ryg!

[CoqRouge]

Ja, højere til loftet - for der var næsten ikke plads til bølgerne, da jeg efter gentagne varsler havde formatteret harddisken på en af husets ældre computere. Pludselig lå en anselig del af fruens livshistorie tilsyneladende gemt på netop den PC og er således nu gået tabt for den intetanende eftertid.

-naturligvis er det min skyld - det var jo mig, der trykkede på tasten!

[CoqRouge]

Privat ejendomsret i cyberspace:

Dette er min logbog! Eller er det? Det er jo ikke min server! Ejheller er jeg pave (MZ) eller kardinal (moderator). Jeg kan ikke forhindre nogen i at skrive deres uforgribelige og/eller ubegribelige mening her, selv om det måtte være mit ønske. Jeg kan ikke sælge pladsen eller leje den ud. Paven kan når som helst inddrage den, og jeg kan end ikke gøre indsigelse! Hvorfor er det så, at jeg - i lighed med mange andre MOL'ere - tænker på et lille stykke af cyberspace som "mit"?

OK, det gør jeg så i virkeligheden heller ikke - jeg elsker såvel saglige (hvad er sagen egentlig?) som usaglige indlæg, og alle er i realiteten velkomne til at føre deres private diskussioner her i "min" log. Men jeg er mange gange ved gennemlæsning af andre logs blevet opmærksom på, at mit synspunkt (også!) på dette område er relativt sjældent. Jeg mener at have bemærket, at de fleste tænker på deres logs som et sted, hvor de har en indlysende ret til at bestemme, hvad der skal stå og hvem der må skrive. Det synspunkt finder jeg - hmmm - interessant?! Hvad bygger man dette på? Det eneste må vel være en forventning om, at andre har "pli" - og det har vi så! Men dybest set har vi vel alle - paven og kardinalerne undtaget! - lige meget ret til hvert eneste "01" på hele MOL. Den ret som vi har, er ophavsretten - vi har alle mulighed for at gøre ophavsretten gældende for vore indlæg. (Og nogle skriver så lange og originale indlæg, at den ophavsretlige beskyttelse uden tvivl vil "holde i retten"!)

Hvor vil jeg hen med dette? Det ved jeg ikke - men jeg ved, at når jeg næste gang læser noget om, hvad en "logejer" vil have eller ikke vil have i sin log - ja, så vil jeg som udgangspunkt respektere det - og tænke mit!

Hvem har i øvrigt ophavsretten til ironi? Den, der skriver det? - den, der forstår det? - eller den, der ender som offeret? Og hvad med sarkasme?? Humor???

Edited October 4, 2004 by CoqRouge

[Ulrik1973]

Kære Coq. Når jeg læser dit indlæg, så tænker jeg utvivlsomt mit. Jeg kan genkende nogen af dine tanker fra min log, hvor jeg frabedte mig flere kommentarer omkring en vis tv-udsendelse. Har jeg ret til det ? Kunne læserne ikke bare skrive videre ?

Umiddelbart kan jeg godt forstå grunden til vi ikke kan moderere indlæg i "vores" egen log. For det er jo ikke vores. Eller er det ? Er ordene ikke vores og bør pladsen med ordene så ikke retmæssigt tilhøre os ?

Svaret søges derude....

[CoqRouge]

Ulrik, jeg husker godt situationen fra din log efter TV-udsendelsen. Som det vil fremgå af foregående indlæg, er jeg ikke helt afklaret mht. hvem der har ret til hvad, sådan rent moralsk og etisk - men som jeg forstod din reaktion mod dem, der insisterede, var problemet måske først og fremmest, at da det nu var "din" log, så følte du dig på én eller anden måde forpligtet til at svare også på de uønskede indlæg. Som jeg ser det, har og havde du ingen forpligtelse på dette område - du er og var i din gode ret til at ignorere lige præcist hvem du vil, og efter kort tid vil de uønskede indlæg blot være et kort intermezzo i en forhåbentlig lang Ulrik-saga!

[Arne]

Pavens - og kardinlernes udgangspunkt er at logbøgerne på den ene side er logbogsskribentens "teritorium, hvorfor der ikke modereres normalt, ansvaret for hvilken tone der føres ligger hos jende/ham - er der problemer så må de anmode om hjælp.

Men vores udgangspunkt er på den anden side, at der ikke slettes indlæg i logbøger - lige meget hvor meget der hyles - det er dog noget der ind i mellem har været oppe og vende. Som det er nu er det alt for kompliceret at give den enkelte den mulighed og i øvrigt skal der slettes så lidt som muligt - indlæg der er skrevet skal ikke bare kunne slettes af et andet medlem.... Her skal jo gerne være højt til loftet..

I tilfælde som Ulriks - så kan vi gå ind med en anmodning, evt. fuldt op af en venlig PM til folk der ikke forstår budskabet.

Og i øvrigt er jeg enig med Coqrouges sidste indlæg!

[CoqRouge]

Sprint-dag på løbeturen. Opvarmning - pause - 1 km på trenogleoghalvtres - pause - og så 6 x 15 sekunder for fuld hammer med 1:45 pause ind imellem. Utrolig hårdt - jeg skal nok forlænge pauserne lidt til f.eks. 2:45, men det er jo også i orden, jvnf. den seneste forskning, som jeg omtalte for en uges tid siden. Det er en meget tilfredsstillende måde at træne på, ikke mindst fordi jeg for en sjælden gangs skyld føler, at jeg gør noget, som jeg er god til! (Vi taler altså om træning her!!) Min oplevelse er, at 15 sekunders sprint er ca. 4 sekunder for lang tid. Når jeg synes, at jeg har sprintet meget længe, ser jeg på uret og må normalt konstatere, at der er gået 10-11 sekunder. De sidste fire sekunder er ren lystbetonet tortur.

[CoqRouge]

Onsdag var styrkedag og som sådan forløb den på en måde, hvorom der ikke er meget at sige, så var det ikke for loggen, ku' jeg bare lade være. Opvarmning med kettlebells, tungt bench press med op til 95 % af 1 RM, pull-ups med 15 kg ekstra, 2 slags lunges, full contact twist og lidt mere. Ingen rekorder og ingen fiaskoer, ingen nye skader og ingen tilfælde af pludseligt klarsyn.

Ryggen er vel nu 80 % i orden, men squat og dødløft er udsat på ubestemt tid. Til gengæld er jeg mht. lunges stadig på et niveau, hvor der er garanteret DOMS hver gang.

I aften: Billat-træning.

[Milter]

Hej CoqRouge.

Jeg skylder dig anstændigvis et svar på din venlige forslag i Ulrik1973s log fra 4/10 om, at jeg selv skulle lave en log.

Jeg nyder skam at fræse rundt på MOL. Jeg har sågar været MOL-spinningturist og været i Parken og prøvet Anette Berg og Chris MacDonald og hilst på Arne – det var da sjovt. Tonen på MOL er vist også blevet mere fordragelig end før.

Man skal imidlertid også have noget at bidrage med. Det ville gå for meget på melodien: ’spinning i går, spinning i dag og spinning igen i morgen – fint i går, træt i dag, måske går det bedre i morgen’. Jeg har bestemt ikke noget motionsfagligt at tilbyde. Og den, der leder efter smukke spinningskildringer, går i Arnes log. Jeg har selvfølgelig også mine problemer med nedture og manglende restitution, men er ikke i den henseende sat på jord til skræk og advarsel. Her går man i Spocks log. Men jeg kan godt se din pointe i at vise, at MOL er for alle, og at den, der ager med stude, også kommer med. Ja, det kunne være sjovt. Vi kunne sikkert få os en god passiar om det at nærme sig de 50.

Der er selvfølgelig problemet med, at den, der fremviser sig på det store net, vel blotter sig som en slags poseur. Det er ikke rart, men ikke afgørende. Hvis MOL gik ned i mandags på grund af overbelastning, skyldes det formentlig, at jeg løb det halve firma rundt og lige skulle vise nogle flotte billeder fra maratonspinning.

Men der er et andet problem. Jeg er både tiltrukket og frastødt af denne kommunikationsform. Som udgangspunkt synes jeg simpelthen, det er sjovt (det er vist meget karakteristisk, at jeg nu har brugt dette ord flere gange). Du skulle have set mig i går. Jeg ligefrem hoppede jeg på stolen af fryd, mens jeg skrev et indlæg i Jarvig13s log. Det er jo kun positivt. Omvendt kender jeg jo ikke læseren, jeg får ikke et umiddelbart feedback. I en samtale kan man lynhurtigt fornemme, at der er noget galt og bøje af. Jeg har fået et indtryk af dig. Hvis jeg siger, at dine indlæg bærer præg af en aristokratisk ro, tror jeg ikke, du bliver fornærmet, men jeg kan ikke være sikker. En sådan ro har jeg imidlertid ikke. Jeg er mere den impulsive, pjankede drengerøvstype, der er hurtig på aftrækkeren. Men man er jo også ansvarlig for det, man skriver. Man kan såre andre, måske være den tue, der vælter læsset. Og det, der er skrevet på MOL, står som bekendt til evig tid. Det skræmmer mig lidt.

Men det er selvfølgelig fejt.

Så jeg overvejer stadig…

[Bruno J]

Jeg mener at have bemærket, at de fleste tænker på deres logs som et sted, hvor de har en indlysende ret til at bestemme, hvad der skal stå og hvem der må skrive. Det synspunkt finder jeg - hmmm - interessant?! Hvad bygger man dette på? Det eneste må vel være en forventning om, at andre har "pli" - og det har vi så! Men dybest set har vi vel alle - paven og kardinalerne undtaget! - lige meget ret til hvert eneste "01" på hele MOL.

Nej, det har vi ikke. Og forklaringen ligger helt enkelt gemt i selve navnet "Logbog". En logbog er ikke en diskussionsklub, men et sted hvor man kan skrive ned, hvad man laver ved træningen. At mange logbøger så bruges til andre formål er jo ganske underholdende og bestemt en af MOLs mange kvaliteter. Men en logbog må stadig som udgangspunkt være en privat journal med offentlig læseadgang.

At der også er offentlig skriveadgang kan man så undre sig over. Måske skyldes det en teknisk vanskelighed med at spærre for andres adgang. Eller måske skyldes det en positiv idé om, at andre på den måde har mulighed for at komme med gode råd og idéer. Men at opfatte det som en dansk variant af den svenske "allamans rät" (sikkert stavet forkert) vil være at tillægge den reelle åbenhed en betydning, den ikke kan bære.

Man skal imidlertid også have noget at bidrage med. Det ville gå for meget på melodien: ’spinning i går, spinning i dag og spinning igen i morgen – fint i går, træt i dag, måske går det bedre i morgen’. Jeg har bestemt ikke noget motionsfagligt at tilbyde.

Der er ikke ret mange af MOls skribenter, som har noget motionsfagligt at byde på. 99% af os har kun vores egen erfaring at give videre. Men det er også ofte interessant læsning. Man udvælger sig nogle enkelte deltagere, som passer til en selv m.h.t. personlighed, træningsmål m.v., og så lærer man noget af deres måde at gribe tingene an på.

Man får ikke geniale løsninger på noget som helst, men tips og idéer. Og det er da også en kvalitet.

Endelig må man ikke undervurdere det sociale aspekt i at være sammen om noget. Om det så kun er på internettet, og om det så kun er "spinning igår, spinning idag og spinning igen i morgen". Det er en fælles referenceramme som i et vist omfang gør træningen til "vi" istedet for "jeg". Så hold dig ikke tilbage

[Ulrik1973]

Jeg er MEGET enig med Bruno J. Og som jeg selv skriver på første side

i min log:

Quote:"Min træningslog er egentlig ment som en ekstra hukommelse for mig, en ekstern hardisk. Og samtidig er det rart at kunne få feedback på sin træning.

Hukommelsen er en størrelse der kan fyldes med alt muligt, det skete sammen med det ikke-skete. Den amerikanske forfatter Don Delillo skriver, at om halvtreds år vil virkelig mange amerikanere tro at de virkelig var i New York d. 11 september. De vil huske det, selvom de ikke oplevede det.

Hukommelse er et hulrum hvor alt kan fyldes ind."

VH

Ulrik (så bare kom igang! )

[Milter]

Man kan jo spekulere til dommedag - men nu er det gjort, og gjort gerning står ikke til at ændre. Nu har I minsanten bare at kikke i min fine nye log.

[CoqRouge]

Jeg mener at have bemærket, at de fleste tænker på deres logs som et sted, hvor de har en indlysende ret til at bestemme, hvad der skal stå og hvem der må skrive. Det synspunkt finder jeg - hmmm - interessant?! Hvad bygger man dette på? Det eneste må vel være en forventning om, at andre har "pli" - og det har vi så! Men dybest set har vi vel alle - paven og kardinalerne undtaget! - lige meget ret til hvert eneste "01" på hele MOL.

Nej, det har vi ikke. Og forklaringen ligger helt enkelt gemt i selve navnet "Logbog". En logbog er ikke en diskussionsklub, men et sted hvor man kan skrive ned, hvad man laver ved træningen. At mange logbøger så bruges til andre formål er jo ganske underholdende og bestemt en af MOLs mange kvaliteter. Men en logbog må stadig som udgangspunkt være en privat journal med offentlig læseadgang.

At der også er offentlig skriveadgang kan man så undre sig over. Måske skyldes det en teknisk vanskelighed med at spærre for andres adgang. Eller måske skyldes det en positiv idé om, at andre på den måde har mulighed for at komme med gode råd og idéer. Men at opfatte det som en dansk variant af den svenske "allamans rät" (sikkert stavet forkert) vil være at tillægge den reelle åbenhed en betydning, den ikke kan bære.

<{POST_SNAPBACK}>

BrunoJ, vi plejer at være ganske enige om mange ting, men ikke her. En offentlig logbogs eneste særlige værdi ligger i den respons, som den afstedkommer. Vil man bare registrere sin indsats, er en papirbaseret kalender langt mere egnet - og jeg er IKKE luddit!

En logbog er en legeplads! De fleste lege er sjovest, når andre deltager. Man kan godt lege alene i en periode, men på et eller andet tidspunkt bliver det kedeligt. Ejeren af logbogen er ham, der sætter reglerne for legen. Andre kan nægte at følge reglerne. Så kan de enten starte deres egen leg på stedet eller vælge at gå et andet sted hen. Leg baseres på glæde - og i tilfældet "en logbog" er der tale om glæde ved træningen, glæde ved at registrere den - men også glæde ved selve ordet og sproget - hele kommunikationslegen. Sådan mener jeg i hvert fald, at en logbog kan og bør opfattes.

[CoqRouge]

Hej CoqRouge.

Man skal imidlertid også have noget at bidrage med. Det ville gå for meget på melodien: ’spinning i går, spinning i dag og spinning igen i morgen – fint i går, træt i dag, måske går det bedre i morgen’.  Jeg har bestemt ikke noget motionsfagligt at tilbyde.

Men der er et andet problem. Jeg er både tiltrukket og frastødt af denne kommunikationsform. Som udgangspunkt synes jeg simpelthen, det er sjovt (det er vist meget karakteristisk, at jeg nu har brugt dette ord flere gange). Du skulle have set mig i går. Jeg ligefrem hoppede jeg på stolen af fryd, mens jeg skrev et indlæg i Jarvig13s log. Det er jo kun positivt. Omvendt kender jeg jo ikke læseren, jeg får ikke et umiddelbart feedback. I en samtale kan man lynhurtigt fornemme, at der er noget galt og bøje af. Jeg har fået et indtryk af dig. Hvis jeg siger, at dine indlæg bærer præg af en aristokratisk ro, tror jeg ikke, du bliver fornærmet, men jeg kan ikke være sikker.  En sådan ro har jeg imidlertid ikke. Jeg er mere den impulsive, pjankede drengerøvstype, der er hurtig på aftrækkeren. Men man er jo også ansvarlig for det, man skriver. Man kan såre andre, måske være den tue, der vælter læsset. Og det, der er skrevet på MOL, står som bekendt til evig tid. Det skræmmer mig lidt.

Men det er selvfølgelig fejt.

Så jeg overvejer stadig…

<{POST_SNAPBACK}>

Motionsfagligt at bidrage med -hmm, hvad betyder det? Jeg ved det ikke selv - men jeg er sikker på noget: De 99 %, som BrunoJ nævner andetsteds som et tal for dem, der ikke har noget at bidrage med, er forkerte! Forklaring: Enten baserer man sit bidrag på en kombination af egne oplevelser, andres oplevelser og den litteratur, som man har læst om emnerne - og så er vi mange flere end 1 %, der har noget motionsfagligt at bidrage med. Bevares, der er forskel på såvel kvantitet som kvalitet, men noget er der altså. Den anden mulighed er, at vi definerer "noget" som faglig viden, der hidrører direkte fra egen videnskabelig forskning - og i så tilfælde er 1 % "bidragere" alt for højt sat.

Angående mediet er det et notorisk problem, at båndbredden i kommunikationen er begrænset, og at man dermed ofte bliver misforstået og misforstår. Ganske ofte bliver man i de mere ophedede debatter bevidst misforstået. Det har jeg nogle gange oplevet som ret krænkende på et personligt plan, så jeg forsøger med skiftende held at styre uden om slagmarkerne. Fejt? Ja, måske, men deltagelse på MOL skal vel være en kilde til fornøjelse, ikke til frustration?!

Angående dit indtryk af mig: Nej, jeg bliver ikke fornærmet over den med den aristokratiske ro. Det er i bedste fald smigrende og i værste fald en pæn måde at sige det, som andre vil sige, når de kalder mig elitær. Når man har skrevet et betragteligt antal indlæg på MOL, bliver man stille og roligt - og ofte med åbne øjne - presset ind i en rolle, som man så kan vælge at spille eller vælge at forsøge at bryde ud fra.

Milter, jeg synes i øvrigt, at dine indlæg i hvert fald indtil videre bærer præg af velovervejede formuleringer og meninger. Er du helt sikker på det med drengerøven?

[Milter]

Tak for dit svar.

Jeg tror nok, jeg gerne vil kommentere - denne gang er det imidlertid mig, der må bede om time-out - ting tager tid - omtanke tager lang tid.

[CoqRouge]

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal være sur eller glad efter gårsdagens træning! (Note: Der er blevet trænet stort set hver dag siden sidste træningsentry her i loggen - men der har ikke været noget særligt at berette)

Ryggen havde meldt sig klar efter hustruskaden, så jeg tog 2 x 5 deadlifts med en beskeden vægt - 60 % af 1RM. Det gik fint, ingen problemer - dvs, at problemerne meldte først deres ankomst i nattens løb i forbindelse med en vending, og her til morgen er lænden øm og stiv igen - og det er ikke standardDOMS! Øv!!

På positivsiden havde jeg - inden jeg nåede til deadlifts - løftet 98 kg i bench press. Det er for det første PROF! (For nye læsere: Personlig Rekord Over Fyrre). For det andet er det ganske tæt på min 27 år gamle PR og for det tredje er der i en vis forstand tale om PR, hvis jeg indregner, at jeg for 27 år siden vejede 5 kg mere end nu og ligeledes indregner korrektionsfaktoren for alder, som beregnet af blandt andre Mel Siff. Set i dette lys er der soleklart tale om mit bedste BP-løft nogen sinde.

Sur eller glad? Juryen er stadig ude..........

[Henning]

Sur eller glad? Juryen er stadig ude..........

<{POST_SNAPBACK}>

Glad fordi:

• Persomlig rekord i bænk
  
• at du kan blive ved med vægttræning i så mange år.
  I hvor mange interesser eller sportsgrene kan man fortsætte med fuld styrke i ca. 30 år ?
  
• og sidst, men ikke mindst. Det er sjovest at være glad
  
• Det virker, og det smitter alle steder.
  

Tillykke med din PR i bænken, stærkt klaret :1356:

Henning

[Bruno J]

Sur eller glad? Juryen er stadig ude..........

Juryen er ikke ude. Den er gået hjem i fornærmelse over, at afgørelsen var så nem. Du skal naturligvis være glad.

Dødløftskaden er naturligvis noget hø, men skader går over igen, hvis man behandler dem ordentligt. Bænkpresrekorden er derimod et signal om, at du bliver stærkere. Og ikke bare stærkere end igår, men godt på vej til at blive stærkere end du nogen sinde har været før.

Nu sætter du ikke tal på din tidligere bænkpresrekord, men det lyder, som om den er lige om hjørnet. Du er altså inden for rækkevidde af en ny definitiv styrkerekord sat i en moden alder. Det er da en triumf! :4thumbup:

[CoqRouge]

Tak for et par spændende indlæg, der satte nogle tanker igang. Tankerne følger nedenfor - men jeg har besluttet mig for at være glad!

Tankerne drejer sig om vægttræning i almindelighed og bench press i særdeleshed. Jeg har "altid" trænet - men vægttræning har traditionelt været noget, som jeg har dyrket ca. 3 måneder om året, med undtagelse af den gang for ca. 27 år siden, hvor jeg trænede et par gange om ugen i et års tid. Forklaringen er, at jeg aldrig har løftet vægte for at blive stærk, men for at blive bedre til noget andet - karate og tennis, helt specifikt. Min rekord i bench press er 100 kg fra 1978. Da jeg havde nået de 100, koncentrerede jeg mig om at lave flest mulig reps med kropsvægt - den gang ca. 84 kg. Jeg ku' ligesom ikke se idéen i at opbygge større råstyrke.

Siden den tid har jeg som nævnt løftet vægte ca 3 måneder om året i vintersæsonen. Målet har simpelt hen været at vedligeholde et acceptabelt styrkeniveau. Hvert år har jeg haft god fremgang - men tendensen har været, at jeg år for år ikke helt har nået forrige års styrkeniveau, og denne tingenes tilstand har jeg accepteret - dvs. indtil jeg begyndte at skrive på MOL.

Det hører med til forklaringen, at jeg i vægtrummet altid har været den stærkeste af dem, som jeg sammenlignede mig med. OK, ingen af dem var på den anden side af 100 kg og ingen trænede år ind og år ud, men flere var væsentlig større end mig og trænede mere. Jeg mente ganske enkelt, at jeg var OK stærk! Well, MOL ændrede den opfattelse!! Her så jeg, at et stort antal ganske almindelige mennesker løftede vægte, som jeg aldrig seriøst havde overvejet at binde an med. Det forholdt jeg mig indledningsvist ret afslappet til - trods alt var det distanceløbetræningen, som jeg fokuserede mest på, på trods af mine sprintergener og veldokumenterede mangel på evne til at løbe over 400 m i et tempo, der er konkurrencedygtigt. Imidlertid er MOL et sted, hvor der er meget fokus på styrkedelen, og det har ganske gradvist motiveret mig til at styrketræne mere og konditionstræne mindre. Det er meget tydeligt afspejlet i min log det seneste års tid. Jeg løber stadig 3 gange pr uge - eller cykler - men nu er der tale om korte og intensive, nærmest hidsige ture, mens det er længe siden, at jeg har flydt af sted på en 18 km.

-og belønningen er, at jeg har gode fremskridt, alder og indsats taget i betragtning. Pludselig beskæftiger jeg mig med noget, hvor mit talent er mindst af gennemsnitsstørrelse, til forskel fra mine løbemæssige forudsætninger. På trods af det mindre løbeomfang er det heller ikke blevet vanskeligere at holde kropsvægten.

Jeg kan altså ikke med sindsro bekræfte, at jeg har kørt på med styrketræning for fuld udblæsning i 30 år - men jeg kan og vil tilkendegive, at jeg fortsætter med den nuværende træning indtil videre, dog tilsat et nyt forsøg på et uambitiøst tennis-comeback, hvorom mere vil følge ved en senere lejlighed.

[CoqRouge]

Vil gerne berette, at jeg i denne uge for 3. uge i træk har indlagt et træningspas med sprint. Byggende på erfaringerne afkortede jeg intervallerne til 10-12 sekunder og øgede pausernes længde, således at det nu passer med, at jeg indleder en sprint hvert 3. minut. Nu er det ikke længere så hårdt, rent aerobisk/anaerobisk, men der er til gengæld endnu mere intensitet i selve sprinten, og selv med den lidt længere pause må jeg konstatere, at tempoet subjektivt vurderet ikke kan opretholdes i 5. og 6. interval - men hvor er det dog skønt at føle, at man rammer topfarten og bare flyyyyder afsted (tør ikke skrive flyyyver!) - selv om følelsen vel kun varer 3-4 sekunder pr. interval.

Også her 3. gang har denne træningsform udløst en smule DOMS, så jeg holder mig til beslutningen om kun at træne på denne måde en enkelt gang om ugen.

Jeg har netop bestilt en bog på Amazon, hvor netop denne og lignende træningsformer behandles. Anmeldelse følger her på kanalen, når bogen er arriveret og jeg har labbet den i mig.

Non sequietur så jeg "Kongekabale" i går aftes. Det må være én af de bedste danske film, som jeg nogen sinde har set. MOL-relevans? Jooh, Anders Berthelsen ses i filmens start vende hjem fra en løbetur

[CoqRouge]

-og vendt hjem fra en løbetur, det er lige hvad jeg også er lige nu. 4 x billat 2+2 blev det til, og det gik fint. God fart, puls op til ca 95 % og gode distancer tilbagelagt i hvert enkelt interval. Jeg må sige, at jeg efter megen eksperimenteren bekender mig til den religion, der siger, at styrketræning passer bedre med kort og intensiv løbetræning end med længere tids sejpineri med puls på 80 % af maksimum eller lavere.

-og så er det snart 5 måneder siden, at jeg har løbet over 6 km i et enkelt træningspas. At det skulle ske for mig.........!

[CoqRouge]

-og så er det snart 5 måneder siden, at jeg har løbet over 6 km i et enkelt træningspas. At det skulle ske for mig.........!

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg havde egentlig tænkt mig, at søndagsturen skulle være lidt længere end de ovenfor nævnte 6 km, men da lårene protesterede over det jævne, malende tempo lige fra starten - formentlig pga. lørdagens 20 rep breathing front squat (som min ryg nødtvungent accepterer) - ja, så var der ingen anden udvej end at bryde monotonien via nogle hidsige intervaller. Det blev til 6 stk 12 sekunders bakkespurter med maksimal intensitet, udført på det stejleste stykke af stierne på Albertslundbjerget. Som noget nyt løb jeg også relativt hurtigt ned, da jeg netop har læst, at dette giver værdifuld eccentrisk træning. Til gengæld skulle det være hårdt for knæene - men her har jeg ingen problemer for tiden og har ikke haft det i flere år, så jeg "løb" risikoen - og knæene har da heller ikke efterfølgende protesteret.

[CoqRouge]

Gårsdagens bakkesprint havde ikke medført muskelømhed eller nye, lurende skader, så aftenen har budt på et kort træningspas med såvel eksplosiv som plyometrisk træning. Uddybende bemærkning: Al plyometrisk træning er eksplosiv - men det er ikke al eksplosiv træning, der er plyometrisk.

Bench press

Military

Benhævninger med makker(konen...), der slynger benene (mine!) ned mod underlaget

Hop fra stol med efterfølgende maxspring

Pull-ups med varierende greb

-så enkelt kan det gøres og alligevel være tilfredsstillende

Tirsdag byder så for første gang i 4 år på en times tennissingle på et hårdt indendørs underlag. Det var her, at jeg for 4 år siden erhvervede mig den akillesseneskade, der holdt mig væk fra løbetræning i et helt år, og som stadig af og til sender nogle ganske lavmælte hilsener ved sidelæns vrid af foden, trods intensiv genoptræning (uden hvilken jeg formentlig stadig ikke ville kunne løbe!). Jeg håber ikke, at jeg kommer i den situation, at JanD kan sige, at jeg er lige så - skal vi sige ufornuftig? - som han. Nej, lad os sige uheldig, hvis det værste skulle ske.

-men sagen er den, at jeg gerne vil i gang med at spille en smule tennis igen. Jeg kunne i forbindelse med tennisreunion'en i september konstatere, at jeg har fået konkurrenceårene så meget på afstand, at jeg nu godt kan acceptere at spille på sådan en slags øvre motionistniveau, hvordan man så end definerer den slags?!