Endorfinjunkie på genoptræning


CoqRouge
 Share

Recommended Posts

Christin Egebjerg har skrevet en hammergod artikel: Hun fortæller om nogle knapt så positive skæbner, som langtfra ligner den der klassiske computernørd af hankøn med firkantede briller og strikvest, man forestiller sig, når man snakker socialt inkompatible personer med høj intelligens.

<{POST_SNAPBACK}>

Det er stadig trist med de skæbner hun fortæller om, min egen mentor er halv-alkoholisk deltidsarbejder, det er lige til at tude over.

Men Danmark er anti-intelligens-elitært og forbliver det sandsynligvis også i fremtiden, så kan de sige nok så mange gange at jante-loven ikke eksisterer.

(synes det er lidt selvmodsigende, idet Befolkningen tilsyneladende har lettere ved at acceptere en fysisk kapabel elite hvorimod det åbenbart kun er den mentale elite der er ildeset, så mere grund er der vel til at styrke undervisningen for de mentalt mere veludrustede børn, da jeg er af den mening at moral uden intelligens må være som det er, men intelligens uden moral er en slags åndssvaghed)

Hæg

Link to comment
Share on other sites

Christin Egebjerg har skrevet en hammergod artikel: Hun fortæller om nogle knapt så positive skæbner, som langtfra ligner den der klassiske computernørd af hankøn med firkantede briller og strikvest, man forestiller sig, når man snakker socialt inkompatible personer med høj intelligens.

<{POST_SNAPBACK}>

Det er stadig trist med de skæbner hun fortæller om, min egen mentor er halv-alkoholisk deltidsarbejder, det er lige til at tude over.

Men Danmark er anti-intelligens-elitært og forbliver det sandsynligvis også i fremtiden, så kan de sige nok så mange gange at jante-loven ikke eksisterer.

(synes det er lidt selvmodsigende, idet Befolkningen tilsyneladende har lettere ved at acceptere en fysisk kapabel elite hvorimod det åbenbart kun er den mentale elite der er ildeset, så mere grund er der vel til at styrke undervisningen for de mentalt mere veludrustede børn, da jeg er af den mening at moral uden intelligens må være som det er, men intelligens uden moral er en slags åndssvaghed)

Hæg

<{POST_SNAPBACK}>

Jo sandelig eksisterer janteloven.

Vi dømmer hinanden meget på intelligensen.

Det gælder også den lavere intelligens.

Hvis nogen opfører sig fjollet, eller ikke er for snu,

så falder dommen ofte hårdt.

Men hvis det er et fysilk svækkelse eller handicap,

så vises der mere hensyn og forståelse.

Iøvrigt en rigtig god artikel af Christin Egebjerg :)

Henning :showoff:

Link to comment
Share on other sites

I det netop udkomne nummer af Cycling Research News er der en omtale af nogle sprintintervaller, udført som 30 sekunder for fuld skrue med hele 4 minutters pause imellem, udført 4-7 gange. Resultater af forsøg med denne træningsform er omtalt i det nye nummer af Journal of Applied Physiology og falder overordentligt positivt ud. Ikke uden grund har jeg her i loggen af JanD (hvor er han?) fået tildelt betegnelsen eksperimenternes mester, og da vejret onsdag ikke indbød til udendørs løbeture, besluttede jeg at gennemføre 6 runder af denne træningsform på min Koga Miyata/Tacx indendørskombination.

Første 2 runder gik fint, næste 2 var svære og de sidste 2 var modbydelige. I sidste 30-sekunders interval begyndte kadencen ubønhørligt at falde allerede efter 10 sekunder, og hvor jeg i de 4 første intervaller lå på ca. 500 watt i gennemsnit, kom jeg i det sidste under 400 w. (Det skal siges, at jeg har grund til at tro, at wattangivelserne er stærkt fejlbehæftede for så vidt angår selve niveauet - men de er sammenlignelige og konsistente fra gang til gang.)

Normalt får jeg ikke kvalme efter hård træning - men i går var en undtagelse. Det bliver ikke sidste gang, at jeg træner på denne måde. I øvrigt er det interessant, at pulsen på intet tidspunkt nåede op over de 80 %. 30 sekunder er ganske enkelt for kort tid til, at hjertet kan komme op i fulde omdrejninger efter en relativt lang pause, også selv om at lungerne går som de proverbiale blæsebælge.

I dag har det flinke postbud netop afleveret mine nye Adidas Ironwork II. De skal testes i Thor senere i dag.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Det var nok ikke skoenes skyld - men for første gang efter jeg har kastet mig over forstadierne til de olympiske løft følte jeg, at mit frivend var nogenlunde flydende og begyndte at ligne noget. Hvis Incognito og heffehurtig skulle forfalde til bemærkninger om, at fremgangen ikke var synlig for de tilstedeværende, så lad dem! JEG synes, at det gik bedre! :4thumbup: Næste gang vil jeg overveje at sætte vægt på stangen :devil:

Det er i øvrigt klart fremmende for min teknik at squatte med de nye Ironworks. Hælløftet og stabiliteten er lige det, som mine stive ankler trænger til.

I øvrigt bliver træningen i Thor det rene anti-disco. Biceps og pectoralis er faktisk bare med for at forhindre, at kadaveret falder fra hinanden :tongue:

I skrivende stund sidder min fru hustru i et tog på Nyborg Station efter 3 dage i Jylland og kan ikke komme længere. Typisk, at en bolværksmatros skulle vælge lige netop i aften til at torpedere Storebæltsbroen!

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning har besstået i en gentagelse af de 6 x 30 sekunders sprintintervaller med 4 minutter imellem. Resultatet gentog sig også - jeg fik kvalme. Noget kunne tyde på, at jeg her har fundet den ultimative træningsform, når selvpineri nu er en del af målet. :dry:

Jeg ville runde af med lidt overhead squat, men det gik helt galt. Det var nok eftervirkningerne efter de hårde intervaller, vil jeg tro - men i hvert fald glimrede balanceevnen ved sit fravær, og med en tungere vægt i kløerne var jeg måske kommet helt galt afsted. Nu måtte jeg bare foretage en yndefuld nødlanding. Godt, at der ikke stod nogen parat med et videokamera......

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning har besstået i en gentagelse af de 6 x 30 sekunders sprintintervaller med 4 minutter imellem. Resultatet gentog sig også - jeg fik kvalme. Noget kunne tyde på, at jeg her har fundet den ultimative træningsform, når selvpineri nu er en del af målet. :dry:

Jeg ville runde af med lidt overhead squat, men det gik helt galt. Det var nok eftervirkningerne efter de hårde intervaller, vil jeg tro - men i hvert fald glimrede balanceevnen ved sit fravær, og med en tungere vægt i kløerne var jeg måske kommet helt galt afsted. Nu måtte jeg bare foretage en yndefuld nødlanding. Godt, at der ikke stod nogen parat med et videokamera......

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Hane

Jeg sys at disse sprintsekvenser du foretager dig lyder til at være meget effektive. Disse 30 sekunder er vel en slags angreb for fuld styrke ikke sandt? Anyway det er en fantastisk spændende log, du fører og til trods for at du er en Rainman-mensa-tilhænger :smile: , ja så kan man faktisk snildt følge med i dit tempo. Kuul.. :4thumbup: Overvejede således at starte med din begyndelse,men hoooooooooooooold op det tager da alt for lang tid....

Julie

Link to comment
Share on other sites

Danfanatiker>Angreb, siger du. Hmm, nu er jeg ikke rigtig inde i spinningjargonen, så jeg tør næsten ikke svare, men i de 30 sekunder kører jeg ganske enkelt så hurtigt jeg kan med den største modstand, som systemet kan levere. I de første intervaller rammer jeg en kadence på omkring 130, men den kan jeg ikke holde til sidst. Hvis det kvalificerer som angreb - ja, så er det angreb!

Tro det eller lad være, men jeg er meget lidt autistisk. Faktisk nærmest tværtimod - min styrke er nok, at jeg kan lidt af hvert - herunder har jeg kun det normerede antal tommelfingre.

Resumé af loggen: Jeg startede ud med at love, at det ville blive ukonventionelt. Det har jeg forsøgt at holde, men jeg må erkende, at der nok har været en tendens til, at der har sneget sig mere og mere relativt banalt træningsstof ind - som nu i det følgende:

Dagens træning bestod af en gang kompleks vægttræning, forstået på den måde, at jeg kombinerede tekniske øvelser med tunge øvelser, eksplosive øvelser og mere udholdenhedsorienterede øvelser. Den mere strukturerede del bestod af uge 2 i Simmon's bench press cycle og Simmon's deadlift single cycle. Eneste forskel er, at jeg i stedet for bench press kører military.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Jeg synes ikke, jeg kan finde det lovede indlæg om jordforbindelse og endorfiner, eller hvad det u var, du reagerede på ovre ved Piv.

<{POST_SNAPBACK}>

Det kan du heller ikke - endnu - men det kommer. Som mine tanker arter sig lige nu, vil der stå noget om søgen og om jordforbindelse, men endorfinerne kommer ikke lige i denne sammenhæng til at spille den store rolle. Når jeg ikke har fået sat mig til tastaturet endnu, er årsagen den, at jeg har forsøgt at finde noget interessant litteratur, men det er ikke rigtig lykkedes. Dog vil jeg med nu afdøde Jens Martin Knudsen gerne spørge: Hvorfor?

Link to comment
Share on other sites

Tirsdag lykkedes det lige at snige en time i Thor ind inden skolebestyrelsesmødet. Incognito var der, da jeg kom - og også, da jeg gik. Den slags giver en gammel endorfinjunkie en smule dårlig samvittighed...........

Det store volumen blev der således ikke tid til, men en time med squat, push press, power cleans og full contact twists er nu ikke at foragte. Specielt interessant var det, at det, som jeg håber er power cleans, til en vis grænse bliver teknisk bedre, når der kommer en smule vægt på. Via en masse 5'ere arbejdede jeg mig således op fra stangen alene og til 60 kg. Så kunne jeg mærke, at vægt og træthed fik teknikken til at gå den forkerte vej igen, og forsøget blev derfor indstillet - men rart at mærke, at jeg nu kan udføre øvelsen med en "rigtig" vægt.

I aften: Intervaltræning. Helst i form af en løbetur, men hvis stierne igen er isglaserede, må indendørscyklen holde for.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

-og det blev så til intervalturen på indendørs cykel. Vejrliget talte ikke til fordel for løbeturen, men selvfølgelig lå der også et vist element af bekvemmelighed bag min beslutning - for havde jeg haft f.eks. BT Halvmarathon i kikkerten, er der ingen diskussion om, at jeg havde snøret løbeskoene og var draget ud i fimbulvinteren.

Cykelintervallerne - 6 stk á 30 sekunder - fik i øvrigt et mærkeligt forløb, da jeg gik helt død i det første og hverken kunne holde watt eller kadence. Jeg satte så modstanden ned og kadencen op i andet interval og pludselig gik det fint - så henover træningspasset kunne jeg igen øge belastningen og endte med at præstere mere i 6. interval end i første - stik imod sædvane.

Torsdag har efterhånden taget navneforandring til thorsdag - den stod igen på blandet jernriveri med deltagelse af Incognito og heffehurtig, og som sædvanlig var de igang, da jeg kom og igang, da jeg gik. Det er nogle langvarige træningspas, som de 2 herrer holder sig, men resultaterne ser også gode ud.

Selv kunne jeg mærke, at der var tale om det 3. vægttræningspas på 5 dage - og hvor jeg på intet tidspunkt har sovet over 6 timer om natten, flere gange mindre. Styrken var som sådan i orden, men teknikken var lidt ustabil, og undervejs følte jeg sådan en slags dump ømhed - ikke doms-agtig - i skuldre og arme. Den fornemmelse er ikke gået helt væk endnu, hvilket jeg fortolker som kroppens bøn om et par dagen uden det store jernriveri - hvilket hermed bevilliges.

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Når man i en periode har henlagt konditionstræningen til indendørs cykeltræning, er det hårdt at komme ud at løbe – også selv om det kun er 14 dage siden sidste tur. Lørdag gennemførte jeg 4 x billat 2+2. Det første minut i første ryk fløj jeg afsted, og jeg nåede lige at tænke, at det var godt at konstatere, at mine sprintintervaller på cyklen havde bevaret løbeformen. Så ramte jeg ét eller andet – muren var det vel ikke efter få øjeblikkes løb, men slemt var det. Jeg havde åbenbart lagt ud i et alt for optimistisk tempo, muligvis vildført af tilvænning til det anstrengelsesniveau, som man har i 30 sekunders sprintintervaller – men det holder ikke, når tiden pr. interval er 4 gange længere, og det lærte jeg lige med ét. Resten af træningspasset var en kamp for at få de hurtige perioder til at adskille sig synligt fra almindelig jogging. Gad vidst, om jeg har lært det nu!?

Vægttræningen søndag var 3. uge med Simmon’s. Jeg må indrømme, at jeg smed lidt ekstra på dødløften. Jeg synes ganske enkelt ikke, at 12 singler med 75 % af 1RM rocker, selv om det naturligvis hjælper lidt at fokusere på hastigheden. På tekniksiden mener jeg at kunne se visse forbedringer på squat-området. Jeg tror, at mine eksperimenter med overhead squats gør en positiv forskel, babyvægten til trods.

Mandag blev der tid til en ekstra tennistime. Det ene knæ brokkede sig lidt. Jeg tror, at tennis dagen efter dødløft og oh squats grundlæggende er en mindre god idé – men der er jo stadig kun 7 dage i en uge.

I aften er der mere tennis – og så følger 2 dage, hvor sociale/arbejdsmæssige forhold gør træning umulig. Jeg kan allerede mærke abstinenserne…….

Link to comment
Share on other sites

Den ulokaliserbare, dumpe ømhed, som jeg skrev om i sidste uge, vendte tilbage med stor styrke under tirsdagens tennistime. Det var simpelt hen ubehageligt at serve, og jeg vil tro, at hastigheden på førsteserven var ca. 25 % under normal standard. Til gengæld havde ´min udmærkede modstander også en udpræget offday, så det lykkedes mig alligevel at skrabe en kneben gevinst hjem.

Nu går jeg sædvanligvis ikke til nettet på min serv - men måske kunne jeg være kommet i Guinness BoR som den første, der rent faktisk har overhalet sin førsteserv på vej til gardinerne. :w00t:

Smerten starter omkring albueleddet, fortsætter i skulderen og stråler helt op på siden af halsen, under ørerne. Årsagen kan muligvis være for mange og for teknisk ustabile power cleans - men det gør såmænd ikke specielt ondt at udføre denne øvelse.

Som tidligere nævnt byder onsdag og i dag torsdag på tvungen træningspause. Mon ikke armen m.m. så skulle være frisk på noget jern fredag? Forsøget vil blive gjort!

Link to comment
Share on other sites

Nu går jeg sædvanligvis ikke til nettet på min serv - men måske kunne jeg være kommet i Guinness BoR som den første, der rent faktisk har overhalet sin førsteserv på vej til gardinerne. :w00t:

<{POST_SNAPBACK}>

:laugh::laugh::laugh:

Ja så er spørgsmålet jo om du har en udpræget dårlig serv eller en usædvanlig hurtig sprintevne :wink:

God bedring med armen :smile:

- Dipy

Link to comment
Share on other sites

Armen har det vist fint - i hvert fald fint nok til, at jeg lørdag kunne køre et 90 minutters vægtprogram med en skøn blanding af tekniske og tunge øvelser. Det gik fint - f.eks. fløj mine deadlift singles med knap 85 % op.

I dag søndag var der så sæsonpremiere for Principia'en. 27 km, hvori indgik 6 stk. 30 sekunders sprintintervaller. Jeg troede egentlig ud fra mine indendørs sprintintervaller, at cykelformen var nogenlunde, men cykelcomputeren lyver ikke - det står ikke godt til!!

Det var alligevel en god oplevelse, men en kold fornøjelse. Jeg haaader at køre med neoprenovertrækkene på skoene, så jeg havde iført mig uldne strømper i stedet. Det var koldt for de små 44'ere, men resten af kroppen holdt en passende temperatur hele vejen, solen skinnede, fuglene sang og dele af græsset var grønt, så der er forårsfornemmelser på Vestegnen lige nu!

Link to comment
Share on other sites

Mystisk dag! Siden sidste cykeltræningstur har Principia'en været på gaden igen og jeg har gennemført et let vægtprogram - men i dag onsdag stod den på det lange og tunge program. Og hvad skete? Jo, jeg var stærk, men af en eller anden årsag ufattelig klodset. Vægten kom skævt op, jeg var ved at knock-out'e mig med et military press og jeg faldt flere gange nærmest over mine egne ben. Endelig var der et power clean, der truede med af rive en tommelfinger af - men ellers gik det godt! Jeg var udhvilet og totalt ædru, så forklaringen kender jeg ikke. I øvrigt har jeg hele dagen oplevet, at mine sætninger faldt over hinanden - og nærværende tekst er forfattet af ca. 11 tommelfingre. Håber, at det er forbigående. I morgen kalder atter de lange (cykel)veje. Jeg skulle jo nødig styrte i et sving!

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Jeg kender selv den lidt bimse fornemmelse... MEN :devil: lov mig lige, at du hvis 1) du er bekymret 2) Det ændrer sig/ikke bliver bedre ... ja så tager andre og mere relevante instanser end MOL i ed, ikke ????

kh en ikke foruroliget men lidt formanende sild :smile:

Link to comment
Share on other sites

Mystisk dag! Siden sidste cykeltræningstur har Principia'en været på gaden igen og jeg har gennemført et let vægtprogram - men i dag onsdag stod den på det lange og tunge program. Og hvad skete? Jo, jeg var stærk, men af en eller anden årsag ufattelig klodset. Vægten kom skævt op, jeg var ved at knock-out'e mig med et military press og jeg faldt flere gange nærmest over mine egne ben. Endelig var der et power clean, der truede med af rive en tommelfinger af - men ellers gik det godt! Jeg var udhvilet og totalt ædru, så forklaringen kender jeg ikke. I øvrigt har jeg hele dagen oplevet, at mine sætninger faldt over hinanden - og nærværende tekst er forfattet af ca. 11 tommelfingre. Håber, at det er forbigående. I morgen kalder atter de lange (cykel)veje. Jeg skulle jo nødig styrte i et sving!

<{POST_SNAPBACK}>

Ærgerligt at du ikke var beruset, for det går da over :laugh:

Bare det ikke er noget mere alvorligt :mad::laugh::laugh:

God påske :chicken:

Henning :showoff:

Link to comment
Share on other sites

Det lyder måske lidt weird men jeg har oplevet at de gange hvor man har været meget i gulvet (til træning) kan balancen være off dagen efter-er det måske sådan at dit balancecenter har været på overarbejde med den første udendørstur?

Cykler selv året rundt så har ikke lige oplevet dine probs fra cykling, men som sagt lidt punch-drunk har jeg været dagen efter.

Håber på bedre tur i dag.

Hæg

Link to comment
Share on other sites

En cykeltur og et vægttræningspas senere kan jeg forkynde, at der var tale om noget forbigående, og at jeg således ikke får behov for at tage kontakt til højere magter, de være sig verdslige eller ej. Til gengæld scorede jeg årets første punktering - og det var nærmest en udfrielse, for efter 2 træningspas med breathing squats i ugens løb var der lidt udsolgt i lårbasserne, når der skulle trædes højere gear end 39/17 - og det skal der helst næsten hele tiden!

haggis>Du har muligvis ret. I påsken - hvor jeg kan sove lige så meget som almindelige mennesker :laugh: - har jeg bevidst valgt at køre lige på grænsen til overtræning, i en tro på, at min restitutionsevne er langt bedre end til hverdag, hvor jeg som før nævnt vel kun sover omkring 5,5 time i gennemsnit. Måske er jeg kommet over grænsen, men under alle omstændigheder synes problemet at være gået væk af sig selv.

God påske til alle! :chicken::chicken::chicken: (påskekyllinger!)

Link to comment
Share on other sites

Da jeg jo har 4 døtre, burde jeg nok have medtaget yderligere en påskekylling ovenfor - men det tænkte jeg altså ikke lige på!

Efter punkteringen fik jeg lige behov for at gøre noget drastisk - og gennemførte så en gang tabata på den indendørs cykel. Hvad kan jeg sige - rart bliver det nok aldrig! Jeg har i øvrigt uddraget et stk. spids flintesten fra dækket og er klar på en ny tur i morgen mandag.

Lørdag gennemførte jeg 6 1-minuts intervaller med 2 minutter imellem på løbeturen. Når man skal afsted, er det nemmere at overtale sig selv til en træningsform, hvor pauserne ser pænt lange ud - men det er alligevel hårdt, for intensiteten i rykkene stiger jo uundgåeligt tilsvarende.

Her i dag søndag var det så sidste gang med Simmon's i military og dødløft inden planlagt maxforsøg i næste weekend. Det gik så fint, at jeg lagde lidt ekstra vægt på dødløft-singlerne og tog nogle ekstra sæt med 90 % i military.

Planen var så en skovtur med ungerne - men yngste datter brillerede med at hoppe over en dyb vandpyt og derefter falde tilbage i den, så turen blev aflyst, næsten uden at være kommet i gang. Et stk. våd og frysende unge blev i iltempo ført tilbage til bilen, idet Moderen dog slap så tilpas meget damp ud, at temperaturen i omgivelserne aldrig blev faretruende lav!

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Et stk. våd og frysende unge blev i iltempo ført tilbage til bilen, idet Moderen dog slap så tilpas meget damp ud, at temperaturen i omgivelserne aldrig blev faretruende lav!

<{POST_SNAPBACK}>

:4thumbup: :4thumbup: :4thumbup:

Skovture med pigerne er altid rare; selvom jeg kun har 3 (1+2) synes mønsteret velkendt (det sværeste er at lade være med at grine) :w00t:

Efter dine kommentarer om Principia'en (sukker: grøn af misundelse) har jeg fået forårs-skruet min ene Giant (hvorfor bliver det altid dyrere end tænkt?) og tog tilfældet i agt på vej hjem fra arb (9km) til at snige intervallerne ind, jeg har lettere ved at gøre det på den måde. hvordan lægger du i øvrigt arbejde/pause i dine Tabata? laver selv normalt 20s arb/10s pause mellem 8-10 intervaller men synes det er temmelig hårdt.

Gode ture ønsker

Hæg

Link to comment
Share on other sites

hvordan lægger du i øvrigt arbejde/pause i dine Tabata? laver selv normalt 20s arb/10s pause mellem 8-10 intervaller men synes det er temmelig hårdt.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg gør præcis ligesådan. Som jeg har forstået tingene, er denne kombination af arbejde/pause selve definitionen på tabata. Ja, det er modbydeligt hårdt, i den forstand, at efter andet arbejdsinterval ligger de arbejdende muskler i et konstant syrebad, men selve arbejdsintensiteten er vel i virkeligheden ikke så høj endda - det er ganske enkelt umuligt! (Når jeg siger "ikke så høj", sammenligner jeg med intensiteten i f.eks. 15 sekunders sprintintervaller med 75 sekunders aktiv pause imellem. Der kan man holde meget høj intensitet og alligevel være klar til næste arbejdsinterval efter den noget længere pause.)

Edited by CoqRouge
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share