Isolering af loft pris

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Siver varmen ud om vinteren? Har I haft et skadedyrsproblem på loftet, som I lige er sluppet af med? Så er det nok på tide lige at få tjekket, hvordan den nuværende isolering af loftet ser ud.

Det er utrolig vigtigt, at isoleringen af loftet er lige så god som i resten af huset, da meget varme netop stiger op gennem huset og forsvinder ud gennem taget, hvis ikke isoleringen er i orden.

Hvis du er nået frem til, at der er brug for en bedre isolering af loftet, kan du derfor læse med her og få nogle gode råd til, hvordan du kan gribe projektet an. Både i forhold til at få en lille gør-det-selv guide, samt et par råd i forhold til den nuværende lovgivning.

Gør det selv guide

Hvis du lægger en isolering i en allerede eksisterende tagkonstruktion, må du først og fremmest tjekke den efter for både fugt og råd. Derfor kan det være svært at lave en egentlig guide til, hvordan du isolerer dit loft, fordi dine arbejdsopgaver i høj grad vil være afhængige af, hvordan din tagkonstruktion tager sig ud.

Der skal være en ventilationsspalte til tagfoden, så der kommer luft til taget på sådan en måde, at taget ikke fugtes. Hernæst skal dampspærring på – den skal sidde helt tæt.

Ovenpå dampspærren tilføjes det første lag af isoleringsmåtter. De skal ligge tæt og skæres til, så du undgår kuldebroer mellem måtterne, hvor varmen fra underetagen kan slippe op og ud. (Her kan en efterisolering med papiruld være en god løsning på det problem). Du må ikke trykke isoleringen ned. Den proces gentager du, så du står med to lag isoleringsmåtter.

Vi anbefaler:

Spar penge – modtag 3 tilbud installation af isolering af loft!

Du udfylder én formular. Så sendes denne til forskellige firmaer.

Firmaerne ved, at de skal levere det bedste og billigste tilbud – for ellers bliver de ikke valgt af dig.

Klik herunder og udfyld spørgeskemaet og hent tilbud – det er 100% gratis og uforpligtende:
Få 3 gratis tilbud på isolering af loft!

Isolering af ventilationsrør på loft

Det er også vigtigt at huske at isolere de ventilationsrør, der findes på dit loft. Et velisoleret loft er et koldt loft og ofte kan varmt vand til badeværelser løbe igennem uisolerede ventilationsrør. Det er dyrt for dig at varme vandet op, og der er altså mange penge at spare, når du holder varmen inde. Er rørene ikke tilstrækkeligt isolerede, kondenseres varmen fra røret og bliver til fugt. Også her kan det ende med at blive rigtig dyrt.

Skråvægge

At efterisolere sine skråvægge er lige så vigtigt som at isolere sit loft. Her er der også rigtig mange penge at hente og spare, men måske endnu mere komfort, fordi skråvæggene er så tæt på dig og din familie. Ofte sover man også på førstesalen, og de utætte skråvægge kan være til stor gene for dig og din familie.

Derudover er der for alvor bonuspoint at hente, hvis du gerne vil have et grønt energimærke og øge dit hus’ værdi.

Når man isolerer eller efterisolerer sine skråvægge, er det vigtigt, at der er mindst 50 mm fra lægter til det første lag isolering. Der må ikke opstå fugt ved isoleringen, da det kan give svamp og i sidste instans kan blive en meget kostelig affære.

Dernæst kommer det første lag rockwool, der skæres til, så det passer netop til din skråvæg.

Herefter skal dampspærren på. Det skal føres hele vejen rundt på førstesalen uden at blive brudt. Sådan minimerer du risikoen for fugtskader. Til sidst tilføjes endnu et lag rockwool, nogle nye ydervægge – og så er dit hus isoleret.

Selvfølgelig er processen mere besværlig, når det kommer til stykket. Det kræver en del håndværkersnilde at isolere sit hus selv. Dine arbejdsopgaver er også meget afhængigt af, hvordan dit hus er konstrueret; hvor gammelt det er afspejler ofte, hvilken type fejl man vil finde i det.

Isolering af loft – hvordan ser priserne ud?

Hvad det kommer til at koste dig at isolere dit loft, er selvfølgelig meget afhængigt af, hvordan din tagkonstruktion er sat sammen, hvor mange kvadratmeter, der er tale om og hvor tyk du mener, din isolering skal være. Og om du vælger at efterisolere med papiruld for at sikre lavere varmeregninger og en mere miljøvenlig opvarmning.

I gennemsnit vil en basisisolering af et loft på 200 kvadratmeter komme til at koste 30.000 kroner, hvis du vælger en isolering på 300mm, og 44.000 kroner hvis du skal have 400mm.

Men loftsisolering er en investering, der kommer til at give afkast i mange år. Ved at isolere dit hus grundigt, sikrer du et godt indeklima, en billigere varmeregning, et grønnere energimærke (Det er særligt godt at have, hvis huset skal sælges), men også mange sparede kW-timer.

Isolering af loft kommer med mange lovkrav

Der er en lang række forskellige lovkrav til loftisolering. Det er derfor en god idé at tjekke op på bygningskravene, inden du går i gang med dit nye byggeprojekt. Du skal jo ikke ende med et lovstridigt hus. Du kan finde alle reglerne på Energistyrelsens hjemmeside.

Vigtigst at vide er dog, at der er forskel på, om du isolerer i nybyggeri eller i en ældre bolig. Er dit hus nyt, er kravet, at du skal have 500mm tyk loftisolering. Der gælder ikke de samme regler for en ældre bolig. Du må ikke have et varmespild efterfølgende på mere end 0,12 W/m2 K. Det kan som regel klares med en isolering på 300mm.

Isolering af loft med papiruld

I dag er mange begyndt at efterisolere deres hus med papiruld. Dette kan du selv gøre meget nemt. Store paller med papiruld leveres til din adresse, og så handler det ellers bare om at fordele det jævnt udover dit loftareal.

Men du kan også få en isolatør ud på adressen. Han vil med maskinkraft langt hurtigere kunne fordele papirstumperne udover dit tagareal – samtidig med at du slipper for at slæbe de mange kilo op under loftsbrædderne.

Papirulden er som oftest lavet af genbrugsmateriale fra gamle papirer og aviser. Der er egentlig tale om cellulosefibre, som har hulrum i dem, og derfor er yderst isolerende. At spule papirstumper udover hele sit tagareal lyder måske en anelse brandfarligt, men stumperne er behandlet med mineralsk salt, hvilket sikrer mod brandfare.

Når man isolerer sit hus med et toplag af papiruld, vil det fungere som isoleringsgranulat. Det betyder i sin enkelthed, at materialet glider ned i de sprækker og revner, som det nederste lag af tilskårede isoleringsmåtter nødvendigvis må have. På den måde minimerer du chancen for ”kuldebroer” mellem de dårligt skårede isoleringsmåtter – og det er noget, der er godt for din varmeregning og for miljøet.

Isolering af loftet – kan det betale sig?

Isolering af loftet er en kostelig affære. Og om det betaler sig på længere sigt kommer helt an på, hvordan dit hus i første omgang er bygget. Hvis dit hus er ringe isoleret – hvis der er fejl i de oprindelige isoleringsmåtter, hvis ventilationen på taget ikke er tilstrækkelig – kan det være en rigtig god idé at gå den oprindelige isolering efter i sømmene.

Om du sparer penge på at foretage en ny isolering af dit hus er også meget afhængigt af, hvilken varmeform du benytter. Er det el, som er dyrt, skal der ikke så meget til, før du kan se en nedgang i dit elforbrug.

Det kan være en god idé at søge rundt på nettet efter sparreberegnere. Mange udbydere af loftisolering har beregnere, hvor du kan indtaste dit eget elforbrug, dit hus’ alder, din nuværende isolering af loftet, tagets størrelse og meget andet. Så kan du let få en individuel vurdering af, om det kan betale sig at lægge 30.000-100.000 til isolering af loftet.

Det skal noteres, at en god isolering også medfører et bedre indeklima, et grønnere energimærke, der kan tilføje en del værdi til dit hus og så minimerer det risikoen for skimmelsvamp. Tager man det med i regningen, kan fortjenesten blive højere endnu.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *