Kender især godt den følelse af tunghed efter sådan et langt afbræk og set i lyset af at du ikke har kørt i tre uger så er det sgu noget af et snit du holder dig!
Statusopdateringer
-
MissIndividualWeeeee, så begynder jeg at se resultater! Fuck yeeeaaah! :)
Vis kommentarer (3)
-
Dr. DurdenHvordan afgør man om en ledfortrækning på ydersiden af knæet er minor elle rmajor?
Vis kommentarer (3)
-
Nick_BBMå man træne dagen efter en tatovering? Den er placeret på oversiden af venstre underam.
Vis kommentarer (4)
Got legs?
#2281
Indsendt 24. juni 2012 - 07:58
Kender især godt den følelse af tunghed efter sådan et langt afbræk og set i lyset af at du ikke har kørt i tre uger så er det sgu noget af et snit du holder dig!
#2282
Indsendt 26. juni 2012 - 12:35
Noget helt andet er at mit absolutte yndlingsband The Offspring i dag udsender deres nye album. Jeg har lyttet lidt på det og der er bestemt nogle superfede numre på. Desværre har de en underlig tendens til at lave et album hvor halvdelen af numrene er virkelig fede, og resten ret så ligegyldige. Det her er dog et af de federe fra det nye album
Instagram: @kermithimself
#2283
Indsendt 26. juni 2012 - 13:01
Det er Rune fra AimHigh der står for træningen i dag, så jeg er ret spændt
Rune er super cool og en rigtig sød fyr. Han var med som indpisker for Hold 1, da jeg for nogle år siden kørte C2C med Velo Tours, og de var virkelig begejstrede for ham. Spændende at høre, hvad du får ud af det.
#2284
Indsendt 27. juni 2012 - 10:10
Ude på Farumvej gjorde vi et holdt, og blev delt op i grupper. Rune forklarede hvordan han foreslog vi skulle træne henover juli måned for at være i form når vi rammer de første løb i august. Tanken er i grove træk at holde 3-4 dage hvor man ikke laver noget, derefter en 10 dages penge hvor man kører noget basistræning, og derfra begynder man så med de hidsige intervaller igen. Det skulle gerne resultere i et højere niveau end da man stoppede. I virkeligheden lyder det jo meget fornuftigt, og jeg burde have rig mulighed for at få trænet i juli måned og dermed stå helt skarp når august rammer. Første interval var rulleskift i 4 mands grupper ind mod Ganløse. Det gik fint da vi lige fik fundet rytmen, men for satan hvor kan jeg godt forstå at Ganløse området bliver kaldt for "redkneck country". Der har i de sidste par uger været skrevet heftigt om cykelryttere der bliver chikaneret af bilerne, samt et tragisk uheld hvor en kvindelig cykelrytter mistede livet pga. en billist - det skal dog siges at man mener at cykelrytteren falder ud foran billisten der foretager sig en overhaling, men umiddelbart lyder det bare usandsynligt. Vi oplevede 5 biler der dyttede meget hidsigt og kørte ekstremt tæt på os, på trods af at vi fyldte en halv vejbane, og at der var rigelig med plads til at overhale os fordi der ikke var nogen modkørende biler. Det er altså bare super ubehageligt.
Fra Ganløse kørte vi ud mod Slagslunde og det område derude, hvor vi så kørte endnu et interval på samme måde som før. Herfra mistede jeg lidt orienteringen, men vi var i nærheden af Stenløse og kørte først et kort interval hvor vi skulle køre det som en enkeltstart, men uden at få pulsen helt op. Tanken var at ligge lige under, og bare sørge for at have en god rytme i benene. Næste interval var også et enkeltstartsinterval, men lidt længere. Man startede ud med at køre i modvind og lidt op af bakke til sidst, og så skulle man vende rundt og køre tilbage i medvind og lidt ned af bakke. Hele tanken var at opleve hvor meget mere man skal træde når man har medvind for at holde samme watt tal. Jeg blev sendt afsted som nummer 4, og kom ind i en god rytme, omend jeg blev overhalet af en anden til at starte med. Ham fik jeg dog overhalet igen da stigningen tog lidt til. Ved vendepunktet var jeg således nummer 2. Herfra kom der en 3-4 ryttere der overhalede mig. Jeg fandt dog min rytme igen, og kunne følge mine watt. På ruten var der en lille rundkørsel der dog var af den slags at man sagtens kunne blæse igennem den uden at skulle ned i fart. Jeg fik overhalet Maria lige inden rundkørslen, og havde nu 3 ryttere en 20 meter foran mig. Jeg tog rundkørslen PERFEKT og bremsede slet ikke, og da jeg kørte ud af rundkørslen havde jeg hentet den bagerste af de 3 ryttere og kørt forbi ham. De to sidste fik jeg hentet til sidst. De andre var dog startet efter mig
Maria kom hen til mig bagefter og sagde at det havde set for vildt ud da jeg var kørt ind i rundkørslen fordi jeg havde så meget fart på, tog det perfekt, og hentede de forreste uden problemer. Det bliver man jo altid glad af at høre.
Næste interval var et af den slags intervaller jeg endnu ikke helt har forstået. Styrketræning på cykel hvor man kører et tungt gear. Vi skulle køre op og ned af en kort bakke i et tungt gear. Hver anden gang skulle vi sidde ned og hver anden gang skulle vi stå op. Men det måtte ikke være en acceleration eller en sprint. Det var der en del der glemte da vi kom igang, og jeg kørte første gang helt stille og roligt med masser af modstand i benene. De andre nærmest tonsede op. Jeg tror vi endte med at køre op og ned en 9-10 gange, og til sidst kunne man godt se at folk alligevel blev presset hen mod slutningen.
Herfra trillede vi ud til et andet sted, og mens vi kørte kom Rune ned til mig. Han sagde til mig at når han gav løbet frit så havde jeg en opgave, og det var at følge Hasse lige meget hvad. Hvis han rykkede, skulle jeg rykke med. Der var også andre der fik lignende opgaver. På et tidspunkt sagde han så til hele flokken hvor mål ville være, og at vi skulle køre det som et løb. Og så blev der ellers givet los. Jeg var jo relativt låst i min rolle, men formåede at hænge på Hasse uden problemer. Han kørte på et tidspunkt, men jeg kom med og kom hurtigt på hjul. Der var stukket 2 der lå foran os da vi nærmede os spurten, og da Hasse åbnede var det hurtigt at komme med, og så kunne jeg uden problemer banke forbi og snuppe 3. pladsen. Ikke helt skidt når man tænker på at jeg sad i en låst rolle.
Herfra var det nok den kedeligste trilletur hjem af Frederiksundsvejen igennem Ballerup og Herlev.
I alt en tur på lige over 83 km med under 30 i snit, men med nogle fine puls og watt toppe..

Instagram: @kermithimself
#2285
Indsendt 27. juni 2012 - 11:28
Næste interval var et af den slags intervaller jeg endnu ikke helt har forstået. Styrketræning på cykel hvor man kører et tungt gear.
Det er Aldo Sassi træning! Det har noget at gøre med at når man laver konventionel styrketræning, så trækker musklerne sig sammen i sådan en grad at der ikke er nogen tilstrømning af ilt samtidig med at alt blodet trykkes ud. Den øvelse gør at man bedre kan levere et stort output samtidig med at musklen får ilt. Virker meget plausibelt og jeg ved at blandt andet Evans har brugt det meget. Der er mere om det her
#2286
Indsendt 27. juni 2012 - 12:02
I øvrigt har du fuldstændig ret mht. vejene omkring Ganløse og Slagslunde. Der er virkelig kamp om pladsen, og der opstår tit nogle hårrejsende situationer. Jeg er nærmest landet der, hvor jeg tænker, at det er utroligt, at der ikke sker flere påkørsler.
#2287
Indsendt 27. juni 2012 - 12:03
Cool. Kan være man skal dyrke det lidt mere end jeg tidligere har gjort.Det er Aldo Sassi træning! Det har noget at gøre med at når man laver konventionel styrketræning, så trækker musklerne sig sammen i sådan en grad at der ikke er nogen tilstrømning af ilt samtidig med at alt blodet trykkes ud. Den øvelse gør at man bedre kan levere et stort output samtidig med at musklen får ilt. Virker meget plausibelt og jeg ved at blandt andet Evans har brugt det meget. Der er mere om det her
Instagram: @kermithimself
#2288
Indsendt 29. juni 2012 - 09:28
I går havde jeg stævnemøde med Ordrup CC, og da træneren ikke selv var der, men havde udstikket ordrer, så var jeg nu ganske tilfreds. Desværre var der kun mødt en håndfuld frem da jeg ankom til Femvejen i korte ben og ærmer
Som sagt kørte vi op til Bregnerød. Her kørte vi 3x rulleskift på ruten, med pause fra kroen og ned til vejen hvor det startede. Det gik ganske fint, og vi legede da også lidt da der er en lille spurt inden man når kroen. Det var hårdt, men absolut ikke super hårdt, så det var helt perfekt. Vi var ret harmoniske.
Herfra kørte vi så over til Tyren hvor vi kørte en omgang og kørte så på bakkerne. Der blev sagt at der blev kørt på bakkerne da vi var halvvejs oppe af den første, så jeg kom lidt sent igang da jeg lå bagerst på det tidspunkt, men fik da hentet de 2 forreste ved skiltet. Bummelum. Det medfødte et par kommentarer fra de andre - den positive slags heldigvis. Ved næste bakke var jeg opmærksom på den, men lå stadig bagerst da vi nåede den. Hasse gjorde lidt grin med at han ville lukke mig inde i spurten, så da han selv åbnede gik jeg med på hjul, kom op i fart, trådte an og fløj forbi ham på bakken. Da han lige fik råbt "Sådan!!! Bliv ved!!!" gav det lige lidt ekstra spark, og jeg holdt den i et pænt stykke tid inden jeg bakkede af. En ting var at jeg satte ny PR i maxwatt med 1316 Wmen at jeg samtidig satte ny PR i min 5 sekunder max værdi var helt vildt. 1301 watt i 5 sekunder er sådan ca. 150 watt MERE end hvad jeg tidligere har banket afsted i mine tests. Af samme årsag kan det ikke helt sammenlignes, da de tidligere værdier som sagt er lavet til sidst i en power profile test, hvorimod denne her er sat til træning hvor adrenalinet alt andet lige pumper lidt mere. Men tidligere var den 15,8 W/kg, og nu hedder den 16,7 W/kg. Ingen tvivl om at min vægt på 78 kg pt. har bidraget med et højere watt output, men når selv W/kg er steget, er det virkelig lækkert.
Jeg blev aldrig rigtig hentet af de andre selvom jeg selv syntes jeg kørte langsomt bagefter, så da vi nåede rundkørslen mod Tyren valgte jeg at give den gas solo bagefter og se om jeg kunne holde hullet til toppen. Det lykkedes med en 3-5 sekunder ned til de næste. Den sidste bakke vi kørte missede jeg lidt, for blev lukket inde på en smal vej med dårlige udsigtsforhold, så tog ingen chancer. Herfra trillede vi nærmest mod DTU via Farum. På et tidspunkt gik jeg i front da der ikke rigtig var nogen der lå der, og begyndte bare at køre omkring mit sweetspot. Da jeg så efter lidt tid kiggede mig over skulderen kunne jeg se at de andre lå langt nede bagved. Generelt tror jeg de tog det lidt stille grundet løb på lørdag, og ikke mindst fordi forårssæsonen slutter lige om lidt. Men jeg blev bare ved og fik på den måde lidt god træning. Jeg tog så Vaserne, vendte om, og fangede dem lidt efter bunden og fulgtes med dem op igen.
Inden vi nåede DTU blev der lige kørt en bakkespurt til, og det var Hasse og en anden som jeg ikke lige kan huske navnet på som åbnede. Jeg kom så blæsende bagfra og snuppede den igen. Heldigvis var der også ved at være udsolgt i mine stænger på dette tidspunkt, og tanken om at skulle køre spurter på DTU virkede ikke lige helt optimalt, men det skulle vi jo gøre. Vi kørte 4 omgange og dermed 4 spurter. Den første tog jeg efter at have taget Hasses hjul, og derefter bare træde igennem. Anden omgang kørte vi i det tungeste gear vi havde, og igen var jeg den der hurtigst fik cyklen op i fart. Principielt også lidt snyd da de andre vidst kører 53/11 og jeg kører 50/11. Men ifølge de andre var det tydeligt at jeg havde langt mere power i stængerne. 3. omgang kørte jeg lidt dumt og angreb ude fra, men fik aldrig rigtig slået hullet, og blev da også passeret af 3 af de andre. Sidste omgang blev jeg nummer 2, efter at have kørt lidt for nonchelant, og dermed have skabt et hul op til den forreste, og da jeg så skulle træde den igang begyndte mine lår simpelthen at "krampe". Trådet var helt firkantet.
I kan se her hvordan den del af træningen så ud

Herfra trillede vi, og jeg drejede fra og kørte hjem. I alt en tur på 86,4 km med 29,4 km/t. Som man også kan se har der principielt været kørt stille når mit gennemsnitswatt er på 150, til gengæld har intensiteten været helt oppe og ringe i intervallerne.

Dette indlæg er blevet redigeret af Kermit: 29. juni 2012 - 09:29
Instagram: @kermithimself
#2289
Indsendt 29. juni 2012 - 09:40
Men 50 x 11? Kører du med Compact her i vores pandekageflade land?
#2290
Indsendt 29. juni 2012 - 10:25
Haha, ja det gør jeg faktisk. Jeg kan bedre li at jeg har en lige kædelinie hvilket jeg nemt får med 50'eren foran. Jeg kører jo med en relativt høj kadance, så derfor passer det perfekt. De gange jeg har kørt med 53 foran betød det at kæden var en anelse skæv da jeg tilsvarende skulle have et lavere gear bagpå. Og så med en 50'er foran kan jeg sagtens komme op på 70 km/tSolid træningstur
Men 50 x 11? Kører du med Compact her i vores pandekageflade land?
Instagram: @kermithimself
#2291
Indsendt 29. juni 2012 - 10:33
#2292
Indsendt 29. juni 2012 - 11:02
Så kommer kæden da vist meget sjældent ned og hilser på den lille klinge foran?
Kan man køre med 50/36?
Har stor glæde af min 36 foran, hvorimod 34 var helt ubrugelig i sin tid... Kører emd 52/36... bcd 110mm
#2293
Indsendt 29. juni 2012 - 11:25
Som Motta er inde på kan en 36'er sagtens bruges. Jeg er dog stadig på 34'eren da jeg er for nærrig til at skifte. Det fungerer fint til trilleturene. I noget ala 34-13/14 kan man sagtens køre omkring de 30 km/tSå kommer kæden da vist meget sjældent ned og hilser på den lille klinge foran?
Instagram: @kermithimself
#2294
Indsendt 29. juni 2012 - 12:42
http://instagram.com/instagregers
"لعنة الله الكحول والذي يشربه؛ الذي يعطي للآخرين في الشراب؛ منهم لشرائه، الذين يبيعون ذلك، والذي هو شجاع ذلك، والذي يجري استغلالها من أجله، الذي هو حملها والذي يجري عليه. "[أبو داود 3189]
#2295
Indsendt 30. juni 2012 - 21:41
Anyhow, efter lidt tour tv, hoppede jeg på Orcaen og drønede ud på landevejen. Egentlig en simpel plan - køre nogle FTP intervaller, lidt acceleration, og ellers bare få rørt kroppen. Jeg kørte derfor ud langs Bagsværd Sø, og ud igennem Hareskoven og forbi Bryggeri Skovlyst. Igennem Værløse og så startede jeg med det første interval. Jeg forsøgte at holde fokus på at ligge mellem 270 og 300 watt, og jeg synes egentlig at det gik ganske fint. Det endte med at blive på 10 minutter

Igennem Ganløse og så ud og finde den bakke jeg blev genforenet med for en måneds tid siden. Tog den ganske stille og roligt op, og fortsatte så mod Slagslunde. På et tidspunkt havde jeg en god vind i ryggen og en nedkørsel foran mig. Med andre ord blev gearingen 50/11 og da nedkørslen var tæt på at flade ud sprintede jeg hvad jeg nu engang kunne, og det betød en fin hastighed på små 67 km/t.
Bakken op mod Burresø tog jeg stående hele vejen op. På Gl. Københavnsvej kørte jeg interval nummer 2 og igen endte det på 10 minutter, og passede perfekt til der hvor jeg drejede til højre ned mod Bastrup Sø.

Herfra kørte jeg bare igennem Farum for at komme hjem. Det betød igen godt tempo arbejde, og og lidt afrulning da jeg nåede Lyngby.
En tur på 65,5 km med 31,2 km/t, og 200 watt.

Instagram: @kermithimself
#2296
Indsendt 30. juni 2012 - 22:45
Er der nogen steder på nettet hvor man live kan se watt-tal på nogle af rytterne?
http://instagram.com/instagregers
"لعنة الله الكحول والذي يشربه؛ الذي يعطي للآخرين في الشراب؛ منهم لشرائه، الذين يبيعون ذلك، والذي هو شجاع ذلك، والذي يجري استغلالها من أجله، الذي هو حملها والذي يجري عليه. "[أبو داود 3189]
#2297
Indsendt 30. juni 2012 - 23:07
Instagram: @kermithimself
#2298
Indsendt 1. juli 2012 - 08:09
#2299
Indsendt 1. juli 2012 - 12:10
#2300
Indsendt 1. juli 2012 - 12:22
lol, det var deraf jeg fik ønsket.Husker TV2 viste det live på udvalgte etaper. Desværre har jeg ikke set det siden, ja det er vel et par år siden. Men mener kun det var Saxo ryttere det blev vist fra, mon der var lavet en aftale med Riis? Jeg ville gerne se hvad de havde puttet i pedalerne på sådan en kort prolog
http://instagram.com/instagregers
"لعنة الله الكحول والذي يشربه؛ الذي يعطي للآخرين في الشراب؛ منهم لشرائه، الذين يبيعون ذلك، والذي هو شجاع ذلك، والذي يجري استغلالها من أجله، الذي هو حملها والذي يجري عليه. "[أبو داود 3189]
0 Bruger(e) læser dette emne
0 medlemmer, 0 gæster, 0 anonyme brugere







