Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

ACTAS løbet

dsc_5203.jpg

Den "rigtige" debut i C-klassen skulle stå sin prøve i går. 110 km landevejsløb på min gamle hjemmebane omkring Karlebo. Efter jeg er rykket op i C har jeg dog ikke fået trænet så godt som jeg egentlig ville. Meget af det skyldes at jeg har haft tankerne andre steder - ny cykel, situationen på job, de begyndende trin mod at sætte lejligheden til salg og meget andet. Ligeledes har vejret været ustadigt, og det har gjort det nemt at skippe træningen. Egentlig tror jeg at jeg har haft behov for at break fra al træningen. Første mål for året var at rykke op i C. Det blev gjort, men krævede måske også lige lidt tid til nogle andre ting efterfølgende.

Under alle omstændigheder troppede jeg op til starten med en forventning om bare at gennemføre. Jeg valgte at cykle til Karlebo og bruge det som opvarmning. Det fungerede faktisk ganske fint, og det var egentlig ret lækkert at være varm da jeg dukkede op og lige fik sagt hej til de andre. Indskrivning, og så lige et par sprinter til at åbne benene op det sidste. I alt tror jeg at jeg endte lige under de 30 km på opvarmningen alene.

Ved starten syntes jeg at det var lidt køligt i det, og DMI havde også sagt 13 grader omkring Sjælsmark, så jeg havde løse knæ og ærmer på.

Og så gik starten. Faktisk en mere overskuelig start end i D-klassen, men så gik de igang. Det første man hører når man rykker op i C er at rykkene er anderledes og hele tiden. Det kan jeg kun skrive under på nu. Det er ikke så meget at der er mere bund i rykkene, for det syntes jeg egentlig ikke, men det var bare NON-STOP! Så snart der var nogle der var stukket og kørt ind igen, kom kontrarykket, og det gentog sig så igen. Jeg kom selv afsted et par gange på første omgang, og var heller ikke bleg for at køre et par enkelte ind. Jeg havde en enkelt holdkammerat med, Morten, så det gav mig også mulighed for at slappe af fra tid til anden.

Første omgang blev kørt ualmindeligt hurtigt - jeg tror vi kom rundt med lige over 42 km/t i snit! Fredensborg Kongevej som ellers har et par ok bakker blev også kørt udelukkende på stor klinge, og med god fart - medvinden hjalp uden tvivl!

På 2. omgang blev der faktisk slået et hul i feltet, og jeg sad i en frontgruppe sammen med nogle andre, men af mystiske årsager kunne vi ikke få den til at køre rundt. Jævnt irriterende da vi allerede der kunne have kørt væk. Lige efter 3. omgang kom der så en gruppe afsted med 12-13 mand, hvor Morten også kom afsted, og så var det udbrud kørt. Det lagde en dæmper på i feltet, som pludselig nærmest kørte baglæns. Jeg tror den eneste klub der ikke havde en med var ABC, og da de kun havde én rytter med i feltet var det oplagt at det var ham der skulle hente dem ind hvis det var. Det skete sjovt nok ikke.

Ude på Kongevejen kom vi blæsende forbi Vejenbrød, og begyndte nedkørslen ned mod Fredtoftevej, da det alle frygter skete. En rytter ramte ind i en forankørendes baghjul, prøvede at redde den, men ender med at ryge på tværs af vejen med 50 km/t. Han styrtede til venstre for mig, og endte med at ligge lige foran mig. Jeg var dog allerede på vej højre om ham, og han stoppede heldigvis sin glidebane, så jeg undgik ham.

Det gav selvfølgelig et hul i feltet, og da der kort forinden var en gruppe der var kørt igen, var vi en 6-7 stykker der samlede os i en 3. gruppe. Vi prøvede at få den op og køre, men vi havde desværre 2 pisseirriterende svenskere med der ikke ville køre fordi de havde en siddende i 2. gruppe. Are you kidding me!?

Så vi andre blev overladt til arbejdet, men det blev aldrig nogen succes. På 4. omgang kørte vi et jævnt tempo, men uden nogen der reelt gjorde noget. Rent mentalt gik det hen og blev en omgang træning, og det passede mig egentlig også fint nok. Jeg brugte dog også en del ressourcer på at skumme over de 2 svenskere vi havde med. Nok lidt mere end jeg normalt ville have gjort, men da chancen for point alligevel var forpasset ville jeg sådan set bare gøre alt for at de ikke fik noget reelt når de krydsede stregen.

4. omgang blev kørt, og da vi kom over stregen valgte den ene svensker at stå af sammen med 2 andre. Jeg sad derfor tilbage med en enkelt svensker, og 2 FBL drenge. Den ene var Micky som jeg kender ganske godt, og vi blev enige om bare at køre. Vi ville køre lidt længere føringer, og da jeg endelig fik skubbet den sidste svensker frem tog han en føring på 10 sekunder og slog ud. Det fik mit pis i kog, og jeg råbte af ham at det der ikke var nok. Han svarede et eller andet igen som jeg ikke forstod. Normalt kan jeg godt forstå svensk, men for hulen hvor er skånsk bare svært.

Han blev igen ved med at springe sine føringer over, så da jeg pludselig lå i 3. position med de 2 FBL ryttere foran valgte jeg at holde op med at træde. De fik hurtigt et hul, og pludselig kunne ham svenskeren også sprinte. Det kostede mange kræfter at lukke hullet op til ham, men det var på en eller anden måde det hele værd. Derfra valgte han at deltage i arbejdet.

Jeg kunne dog mærke at jeg var ved at være træt. Mine ben ville ikke rigtig mere, og da vi ramte knoldene på Kongevejen måtte jeg slippe med kramper. De sidste 11-12 km var ualmindeligt lange, men det var det hele værd da jeg krydsede stregen som sidste mand.

Vi havde været 39 til start, men kun 20 gennemførte. Selvom jeg egentlig blev sat er jeg stolt af at have gennemført. Jeg fik den træning jeg kom efter, og kunne derefter kyle en Twix og en halv liter grøn sodavand ned.

I alt 109,1 km med 39,3 km/t. Frontgruppen kom hjem med 41,4 km/t, og Morten snuppede en 6. plads. Han fortalte efterfølgende at de havde tabt en del ryttere undervejs.
20130602tur_zpsa3d93beb.png

20130602kort_zpseadaeb4b.png

Den eneste ulempe var så bare lige at jeg havde 21 km hjem igen :thumb_down: Jeg bandede mig selv langt væk da jeg vendte næsen hjem mod Lyngby, men det har nok gjort godt at få rullet ordentligt af, og heldigvis havde jeg medvind. I alt rundede jeg 160 km i går, og det tror jeg er PR for mig i totale km på én dag. Ikke mindst uvurderlig træning.

På søndag står jeg klar igen i Ganløse til 114 km i jævnt kuperet terræn. Det skal nok blive sjovt :happy:

Og så er Felt'en mere eller mindre solgt. Jeg går sådan set bare og venter på at overførslen går igennem, og så er der en fra Frederiksberg der bliver en enkeltstartscykel rigere. 15k ryger den for, og det er uden hjul.

Jeg er som sådan ikke blevet klogere på hvad jeg gør med ny cykel, andet end at min fokus er på en ny Orca. Om det så bliver et rammesæt, en brugt udgave, eller en komplet cykel skal jeg ikke kunne sige. Men det vil tiden uden tvivl vise :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Cool at gennemføre. Det giver moral til næste gang. Knap så cool med ham, der styrter. Det var altid min skræk i sådan et felt. Jeg var fuld af beundring og forundring over dem, der med dødsforagt bare kunne bokse sig vej gennem et felt.

Link to comment
Share on other sites

Ja de er godt nok spidse! I øvrigt lidt skræmmede at to ud af fire spurter i hornene ala cancellara og at dem der så ligger nede i bukningen bliver kørt agterud..

Ja, det noterede jeg mig også, men det ser ud som om, at det opløb går ret meget opad, og det kunne forklare, at de har fat længere oppe (?).

Link to comment
Share on other sites

Det var nu begrænset hvor meget det gik opad :bigsmile:

In other news: Felt'en er skudt af. 15k rigere. I grove træk har jeg "tjent" 12k på den. Det er vel ok? 11k for hjulsættet, 15k for cyklen uden hjul, og så lidt forskelligt som hjelm, fantomdragt, krankboks, kranksæt og ringe.

Link to comment
Share on other sites

Det var nu begrænset hvor meget det gik opad :bigsmile:

In other news: Felt'en er skudt af. 15k rigere. I grove træk har jeg "tjent" 12k på den. Det er vel ok? 11k for hjulsættet, 15k for cyklen uden hjul, og så lidt forskelligt som hjelm, fantomdragt, krankboks, kranksæt og ringe.

Du skulle slå dig ned som cykelhandler! tillykke med salget :smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Du skulle slå dig ned som cykelhandler! tillykke med salget :smilerock:

Haha, ja, det er sgu lige før :laugh:

Nå, men hvad betyder det så for nysalget? Ikke det store, for jeg har stadig ikke besluttet mig for hvad den endelige beslutning skal lyde på.

I går fik jeg endelig oprettet mig som bruger på et spansk forum(det lyder simpelt, men knappen til "registrer" fungerede ikke), og det betyder at jeg nu begynder at holde øje med hvad der kommer til salg der. Jeg fik nemlig en idé om at en farve jo kun er vejledende på en cykel. Så hvis jeg finder en der er en anden farve end det jeg lige ønsker, så kan jeg altid få den lakeret. Min første tanke var at lave en klon af den cykel Sanchez kørte enkeltstart på i Giroen(altså bjergenkeltstarten). Det betyder en mat lak på cyklen, og så hvor hans Orbea stod med hvid, kunne min være med orange. Jeg tror det kunne se mega sprødt ud.

Men det kræver selvfølgelig lige at jeg finder en ramme der er så billig at de små 3000,- det indgreb koster, ikke overstiger nyprisen for en ramme.

Link to comment
Share on other sites

Sig mig engang: Har du overhovedet været i Harald Nyborg og THansen for at tjekke udvalget ud? Sådan en Busetto er godt nok en sprød låge. Eller hvad med vaskeægte fuldblod fra ædelmærket X-Zite? Men den er måske så utrolig let, at du ikke kan styre den? Du må lige gøre dig selv den tjeneste at lægge vejen forbi, men pas på: Du bliver fristet! :laugh:

post-52761-0-09362800-1370344040.jpg

Link to comment
Share on other sites

Jeg har sådan på fornemmelsen at jeg ville vride sådan en cykel skæv hvis jeg kørte på den :laugh: De ser simpelthen så spinkle ud, og så har de tydeligvis ikke lært at man altid smækker kæden op på den store klinge når man tager billeder :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

En hurtig update på grejfronten.

Jeg har fået hul igennem til en spanier der er interesseret i at sælge sin Orca med SRAM Red fra sidste år. Samme lakering som denne:
6313497106_03c6eccbd0_z.jpg

Han startede ud med en "høj" pris. 4500 euro, men det var så inklusiv et sæt Mavic Cosmic Carbone Ultimate hjul. Uden hjul har jeg fået handlet ham ned til 2800 euro, og nu er næste udfordring så at få ham igang med en Paypal konto. Han er absolut ikke afvisende overfor det, men er måske lidt usikker på det. Det gør det heller ikke nemmere at kommunikationen fra hans side foregår på spansk, så Google Translate er virkelig blevet min nye bedste ven! Jeg håber dog på at det hele går op i en højere enhed. Det ville i hvert fald passe mig ganske fortrinligt!

Link to comment
Share on other sites

Så mu du en tur til Spanien og hente cykel! ingen vej udenom

Hmm det ligner et ultegra kraksæt, men bagskifteren er vist ikke noget Shimano. Eller hvad er det på denne cykel?

Nåå jeg må hellere i klunset, landevejen kalder. Smutter en tur op til fatti og siger god fars dag.

Edited by RuneR
Link to comment
Share on other sites

Så mu du en tur til Spanien og hente cykel! ingen vej udenom

Hmm det ligner et ultegra kraksæt, men bagskifteren er vist ikke noget Shimano. Eller hvad er det på denne cykel?

Nåå jeg må hellere i klunset, landevejen kalder. Smutter en tur op til fatti og siger god fars dag.

Det er kun lakken på rammen der er identisk med den cykel jeg har i sigte :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

I øvrigt er jeg blevet en anelse klogere på hvorfor min performance måske har været lidt nedadgående den seneste tid. Allerede i søndag fik jeg de første kløende øjne i år, og i dag er den helt igang. Jeg er træt, mine øjne klør, min gane klør, jeg nyser og min næse kilder. Græsallergien er kommet. Jeg håber at jeg kan klare den i år ved at tage Alnok hver dag, og ikke bare når jeg har behov for det, i håbet om at det kan tage det værste sammen med det skud binyrebark jeg fik for et par uger siden.

Men det giver ret god mening at min performance har lidt under det, og at jeg måske ikke har haft helt gode betingelser når det har galt træning og løb.

Heldigvis er sidste løb i forårssæsonen mere eller mindre på søndag, da der derefter er Master DM, almindeligt DM og så sommerferie. Der er lige et enkelt løb på Fyn, men C klassen skal kun køre 78 km, og det er ikke en særlig hård rute.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share