Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

En hurtig omgang styrke i FW i går, selvom jeg ikke lige var så oplagt

Opvarmning:

10 minutter crosstrainer

Squat:

10x 60 kg

6x 80 kg

4x 90 kg

3x 100 kg

3x 105 kg

3x 100 kg

Kettleswings:

20x 20 kg

20x 20 kg

20x 20 kg

Seated row/pulley:

10x 35 kg

10x 35 kg

Planker:

2 stk

Armbøjninger:

15 stk

Og så hjem.

Link to comment
Share on other sites

Vigtigere end Armstrong?
eufemianoFuentesspainRT.jpg?width=460

Mange var skuffede efter Armstrongs indrømmelser hos Oprah. Hovedsagligt fordi han egentlig ikke indrømmede det store, ikke angav nogen, og i øvrigt lod til at lyve i visse tilfælde. Nu er der så en anden sag der ruller, som måske er vigtigere/større end hvad end Armstrong ville fortælle. Eufemiano Fuentes hedder manden på billedet, og han er om nogen hovedpersonen i Operacion Puerto - den store spanske dopingsag fra 2006, som kostede en del cykelrytteres karrierer.

I går indledtes retssagen mod ham hvor han er tiltalt for forbrydelser mod folkesundheden, og ikke for at dope ryttere - det var nemlig ikke ulovligt i Spanien i 2006. Han har lovet at han vil tale, og det bliver rigtig spændende at se hvad han kan byde på af nye afsløringer. Mange af dem er jo kendte i forvejen, men især dansk presse fokuserer på hvorvidt det var Riis der første Hamilton i kløerne på Fuentes. Riis har sagt at han ikke kender til Fuentes, og det kan han nu be- eller afkræfte. Så er det bare spørgsmålet om hvor meget han vil sige. Laver han en Armstrong og siger kun det der er offentligt kendt, eller vil han nu sige alt. Dansk presse er jo i øvrigt så snævertsynede at de kun fokuserer på hvad det kommer til at betyde for Bjarne Riis og hans hold, og glemmer helt det faktum at der i sagens papirer er 200 mistænkte - kun 50 af disse var cykelryttere. Dvs. 150 atleter fra andre sportsgrene som nu kan blive afsløret. Rygtet går på at det omhandler både Real Madrid og Barcelonas fodboldhold, og sikkert en række flere. Jeg har selv en mistanke om Rafael Nadal.

Vi bliver muligvis meget klogere senere i dag.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har de sidste par uger været lidt rundt på gulvet, og har ikke haft det store fokus på træningen som jeg måske burde, men årsagen har været ganske simpel. I dag har jeg nemlig skrevet under på en ny ansættelsekontrakt, og skifter dermed job pr. 1/3. Jeg har længe gerne ville skifte job, men har ikke helt haft heldet med at lukke aftalerne, men nu er den der, og det betød jo så selvfølgelig at jeg pludselig kom i tvivl om hvorvidt det var det rigtige. Dog efter lidt høring hos kæresten og venner, var der vidst ingen tvivl om at det var det der skulle ske, og det kunne næsten kun gå for langsomt.

Så nu skal opsigelsen bare afleveres, og så er jeg en fri mand. Heldigvis kun 28 dage i februar måned, og jeg starter marts med 2 ugers ferie inden jeg starter det nye sted. Så det er helt igennem perfekt.

Jobbet har betydet ringere arbejdsvilkår(løn, frokostordning, pension, etc), men jeg ser det som en investering i min fremtid. Der skulle ske noget nyt, og jeg har betalt til pension siden jeg var 23, så jeg kan nok klare et par år uden indbetalinger.

Link to comment
Share on other sites

Tak alle. Ja, der er nok bare et behov for at få rystet træet, og komme videre i livet med nye udfordringer og mennesker.

PP: På mit nuværende job har jeg pension 10-5. Så min arbejdsgiver betaler 10% og jeg selv betaler 5%. På det nye sted er der ingen arbejdsgiver betalt pension, så hvis jeg skal indbetale skal jeg gøre det selv :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Der er blevet trænet, det er der. Også selvom jeg har haft pænt ømme baglår efter mandagens styrketræning. Utrolig så meget de kettleswings sætter sig i bagkæden.

I onsdags blev det til en omgang der hed 3x 10 minutter ved 91-105% FTP(ca. 250-287W). Den nev helt vildt til sidst, men jeg formåede i de 2 første intervaller lå jeg omkring de 268 watt i gennemsnit, og sidste interval hed den 258 watt.
20130130tur_zps54cc4e2b.png

I går var jeg lidt senere hjemme, og var meget tæt på at droppe træningen fordi mine ben stadig var ømme. Jeg fik dog nosset mig sammen til at hoppe på hjemmetræneren og køre 3x3 intervaller med 115-120% af FTP. 3 minutters hvile mellem hvert interval. Derefter en lang nedkølingsperiode som jeg håbede kunne hjælpe lidt på restitutionen.
20130131tur_zpsb4586aee.png

I dag er det også planen at tage en tur på hjemmetræneren. Hvad det lige kommer til at være ved jeg ikke, men det kunne godt være noget sweet spot eller noget tabata.

Link to comment
Share on other sites

Stikkerlinien

6066925-michael-rasmussen.jpg

Stikkerlinien. Vi kender det fra Se & Hør hvor man kan ringe ind hvis man har et tip omkring en kendt. Vi kender det fra Skat hvor man kan anmelde sociale bedragere. Ja selv Copenhipster har en stikkerlinie. Nu har ADD/WADA/USADA også oprettet en, men i modsætning til de to andre, er der ikke rigtig nogen personlig gevinst ved at anmelde andre. Eller jo, det var der vidst hos Se & Hør.

Hele konceptet ved anti-doping myndighedernes stikkerlinie er at man, som cykelrytter, kan få nedsat straf hvis man angiver andre - heriblandt bagmænd, andre ryttere, metoder, etc. Egentlig en nobel tanke, men der er mange grunde til at det er hamrende utroværdigt.

Det siges at Michael Rasmussen har fået nedsat sin straf fra uoverskuelige 8 år, hvilket jo næsten er uendeligt, til mere tålelige 2 år, ved netop at have afsløret andre ryttere, sportsdirektører etc. Blandt disse skulle være nuværende cykelrytter Nicki Sørensen, som Rasmussen kørte på hold med tilbage i 2002, og Bjarne Riis. Men kan vi virkelig tro på hvad Rasmussen siger? Og bør myndighederne stole på det?

Once a liar - always a liar

39e1785709274fb885aa534404e14f08_hmt34.j

Her er en mand. Han har tilstået at have dopet sig, efter at han hele 2 gange egentlig blev knaldet for doping. Har man set et par dårlige amerikanske film ved man at der er et ordsprog der hedder "Once a cheater - always a cheater". Det efterlader ikke meget til tilgivelse, men det stiller unægteligt et krav om at man måske lige tænker sig en ekstra gang når man har med en tidligere synder at gøre. Der er tale om personer der i mange år har snydt og løjet omkring det, så meget at de højst sandsynlig har haft en opfattelse af at det de har gjort ikke har været forkert. De har fundet den "lette" vej til toppen, ved at snyde - hvad skulle så egentlig afholde dem fra at lyve igen for at få en nedsat straf?

Havde jeg snydt i mange år, så kunne jeg også nemt angive nogle personer der allerede er under mistanke, uden at der måske er hold i historierne - også selvom ens eget kendskab til det har været begrænset. Bjarne Riis er under mistanke fra mange sider, nemt at angive ham. Nicki Sørensen er lidt mere tricky, men der kan ligge nogle personlige årsager bag dette også.

Den anden side af historien
5699261-cscstjerner.jpg

Hvad har Zabriskie og Vandevelde tilfælles, foruden det faktum at de har kørt på hold sammen op til flere gange? De har begge udtalt at de var dopede da de kørte for Bjarne Riis - men i modsætning til både Hamilton, Jackshe og Rasmussen, så har de sagt at de gjorde det uden Riis's kendskab. Det er en historie som journalisterne meget hurtigt kom forbi, da de vendte fokus tilbage på de negative ting. Ligeledes har der været adskillige andre ryttere som i perioden har sagt at de ikke har set doping hos Riis.

Carlos

Tour202006-Sastre20on20R33.jpg

Jeg sad og så "Overcoming" under dagens træning i dag, og den fik mig til at tænke lidt. Jaksche og Hamilton har begge sagt at Riis kendte til deres forbrug, og endda rådede dem til at besøge den kære Fuentes. Basso blev snuppet for at have poser hos Fuentes. Mange kæder derfor Riis sammen med Fuentes, men jeg kan ikke lade være med at tænke over hvor Carlos Sastre står i alt det her. Sastre har uden tvivl været en vigtig brik på holdet omkring 2006, men hvorfor står han ikke noteret i de dopingpapirer fra Fuentes? Hvis Riis har dopet sine ryttere, så har det vel været gældende for hans topryttere, hvor også Carlos Sastre uden tvivl har hørt til.

Riis
5706101-bt.jpg

Midt i alt det her står Bjarne Riis. Presset stiger på ham, både fra de danske organisationer som DCU, men især fra journalisterne fra BT og Ekstra Bladet. De kræver svar, selvom der egentlig ikke er nogle af dem der rent faktisk har sat sig ned og kigget på sagen i sin helhed. Klart, der er mange mistanker omkring Riis, men det er som om at der findes lige så mange der siger det modsatte. Der er ingen kritik af hvorfor visse personer udleverer andre - som f.eks. at kunne få nedsat straf, at de tidligere har levet på en løgn, etc.

Når det så er sagt, så er det svært ikke helt at tro på at Riis har haft en eller anden form for finger med i spillet. Men Riis er en klog mand, jeg tror simpelthen ikke på at han decideret har været i så direkte linie med rytternes doping. Det ville simpelthen kunne ramme ham for nemt.

Kan vi stole på dig?
Tilbage står medierne, organisationerne, og til en vis grad danskerne, og kræver svar. Michael Rasmussen er den danske Tyler Hamilton, en der har snydt, men som nu forsøger at ligge det bag sig - eller i hvert fald giver udtryk for at det er det han gør. Michael Rasmussen har selv udtalt at han har valgt at tale fordi han vil kæmpe for en ren sport, men mon ikke det mere ligner Armstrongs motiv - at få nedsat karantæne? Mon ikke de igangværende undersøgelser omkring Rabobank har fået det til at ligne en umulig mission for kyllingen, og at han egentlig har været stillet mange års karantæne i sigte hvis ikke han erkendte? Det hele bliver så bare pakket ind i en kvalmende pakke hvor det forsøges at få ham til at fremstå som en stakkel.

Han blev tilbage i 2007, da de første mistanker omkring hans whereabouts og doping kom op og vende(så vidt jeg husker var han blandt de ryttere som UCI kaldte "Men in Black", som de holdt et ekstra vågent øje med), spurgt af en journalist om man kunne stole på det han sagde. Dertil svarede han "Of course you can trust me". Kan vi det nu?

_________________

Men in Black var en række ryttere som UCI holdt ekstra øje med, grundet dopingmistanke. Navnet fik de fordi de på deres træningsture kørte i neutralt tøj, og ikke i holdets tøj. Det gjorde det muligt for dem at træne anonymt, og dermed have lettere ved at undgå dopingkontrollen uden for konkurrence.

Link to comment
Share on other sites

Tak alle. Ja, der er nok bare et behov for at få rystet træet, og komme videre i livet med nye udfordringer og mennesker.

PP: På mit nuværende job har jeg pension 10-5. Så min arbejdsgiver betaler 10% og jeg selv betaler 5%. På det nye sted er der ingen arbejdsgiver betalt pension, så hvis jeg skal indbetale skal jeg gøre det selv :bigsmile:

Som jeg forstod det, er du gået ned i løn, og du har ingen arbejdsgiverbetalt pension længere.

Er det noget du har mulighed for at forhandle dig frem til på et senere tidspunkt, og har du så evt. andre benefits?

Link to comment
Share on other sites

Som jeg forstod det, er du gået ned i løn, og du har ingen arbejdsgiverbetalt pension længere.

Er det noget du har mulighed for at forhandle dig frem til på et senere tidspunkt, og har du så evt. andre benefits?

Lige præcis. Alting er til forhandling, og der vil blive afholdt MUS hver januar - og der vil der så være mulighed for at ændre på tingene.

Benefits er jo en bred betegnelse. Hvis vi snakker rent fysiske benefits, er det umiddelbart minimalt - måske jeg kan få en jakke med :bigsmile: Hvad der dog vægter meget hos mig er det faktum at jeg ikke skal arbejde i weekenderne - jeg skal ikke stå stand-by nærmest i døgndrift. Når jeg forlader kontoret om fredagen på nuværende tidspunkt, så har jeg hele tiden i baghovedet at de kan ringe hvert øjeblik fordi der er et eller andet. Det kommer der ikke til at være i det nye. Når jeg går hjem fredag, så vil jeg rent faktisk have fri.

Og så er der det med glæden ved arbejdet. Jeg var virkelig gået død i mit nuværende job, og derfor ser jeg frem til nye arbejdsopgaver, nye mennesker, nye omgivelser, alt det der. Det er noget der giver glæde, som forhåbentlig er mere værd end om jeg får 1500 mindre udbetalt om måneden, og ikke får sat så meget til side til pensionen.

Jeg forventer lidt at jeg om 2-4 år står i samme situation, og vil væk. Til den tid kan det være jeg vil sætte større fokus på løn, og ikke mindst pension, men lige nu er jeg 27, har betalt til pension siden jeg var 22, så jeg har tid til at tage lidt chancer :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Ambition
gilbert-wheelie.jpg

I fredags var jeg på hjemmetræneren igen. En halvhård omgang. 10 minutters opvarmning, og så ellers 45 minutter hvor den skulle holdes på ca. 76-95% af FTP. Jeg svingede lidt, men det gik faktisk fint. Derefter 2x 2 minutter 120-150% af FTP med 3 minutters hvile. Så var jeg også stegt efterfølgende.
20130201tur_zpsdf8b2742.png

Men weekendens helt store højdepunkt var uden tvivl den første fællestræning i ualmindelige tider. Jeg har længe gerne ville køre med Ordrups vintertræning, men grundet sygdom og problemer med cyklen har det ikke været muligt - før i går altså. Jeg dukkede derfor op kl. 9 ved Femvejen, og efter nogle minutter var vi samlet. En lille eksklusiv skare af 5 personer, hvoraf de vigtigste uden tvivl var Maria og Simon, som begge er i nærheden af min alder :laugh: De havde åbenbart også været ude om lørdagen på 120 km, så jeg havde en lille fordel der. Under alle omstændigheder kørte vi i hvert fald ud til Strandvejen, og ved Skodsborg kom Simon og jeg frem i forreste række.

En hurtig introduktion til dem begge. Maria er vores kvindelige licensrytter, og hun har den vildeste stil på en cykel når hun træder igennem. Helt flad ryg som bare strækker sig henover overrøret. Hun har, så vidt jeg ved, ambitioner om at komme op og køre i Dame A i løbet af sæsonen, og det er absolut ikke utænkeligt, da hun er pissestærk. Simon er relativt ny på en cykel, men fik et par løb ind på kontoen sidste år, og har en ambitiøs målsætning. C inden sommerferien og B inden sæsonen slutter. Simon og jeg minder lidt om hinanden. Begge gode afsluttere, men Simon er så lidt mere spinkel end jeg er - det burde give ham en fordel når det går en smule opad. Han er i øvrigt studerende, så han er den type der kan få en masse træning ind :bigsmile:

Anyhow, vi tog en god føring op til Lave Skov bakken, hvor jeg så valgte at grave lidt igennem. Det var ret interessant at opleve hvordan det går fra at være snaksagelige mennesker man er ude at køre med, til der bare bliver helt stille når pulsen bliver presset op. Herfra kørte vi så ind igennem Dageløkke, ind over Langstrup, og så en lidt alternativ rute ind til Fredensborg og ud til Grønholt. Jeg lå i front et pænt stykke af vejen. Herfra videre af Kulsviervej, og over skøjtebanen på vejen. Desværre havde turlederen problemer med en slidt kassette der hele tiden kammede over når han trådte igennem, så Hasse og ham valgte at tage den stille og roligt hjem - det gav så mulighed for os unge at køre den hjem derfra.

Ind over Gunderød bakken valgte jeg at køre en spurt op over, der virkelig fik pulsen et pænt stykke op. Herfra kørte vi langs Isterødvejen ind mod Hørsholm, og fik os samtidig en god snak om fremtiden. Det tændte helt sikkert nogle tanker hos mig at snakke med de to, også mht. målsætning for sæsonen og hvordan der skal trænes igennem. Drømmen om måske at rykke hele vejen op til B er lige pludselig interessant, og umiddelbart bliver det en del af årets målsætning. Jeg burde meget gerne have 7 point med ind i den kommende sæson, så jeg skal principielt bare hente 17 point, og det kræver vidst kun 14 eller 16 point at rykke fra C til B.

Herfra kom vi så ud til Folehaven og Strandvejen. Fra Skodsborg blev stemningen præget af Klampenborg spurten, og Maria gik på et tidspunkt frem og begyndte at trække. Med relativ kort distance til spurten var det dog som om der var ved at være udsolgt, og det fik Simon til at angribe lidt langt ude fra. Jeg kom hurtigt på hjul, men så begyndte hans gear også at spille ham et pus, så det var relativt let at komme forbi og snuppe spurten. Herfra kørte Maria hjem, og Simon og jeg fortsatte op af Klampenborgvej inden han drejede fra, og jeg fortsatte mod Lyngby.

I alt blev det til en tur på 79 km med 28,5 km/t i snit. Ikke helt skidt, og ganske fint når jeg tænker over at jeg egentlig lå i front en stor del af vejen, og at der var flere steder hvor vi var godt nede i tempo for at samle op.
20130203tur_zpsfaab1ea3.png
20130203kort_zpsdb8db4d6.png

Normalt kan jeg godt være lidt at en enspænder, men jeg må indrømme at jeg helt havde glemt hvor fedt fællestræningerne kan være. Det jeg synes var lidt irriterende sidste år var bl.a. at der ikke var nogen på "mit niveau". Det er der nu. Simon kører stærkt, og han er ikke vildt meget yngre end jeg selv er, og det giver altså lige lidt ekstra boost. Umiddelbart er udsigten ret god for foråret, og hvis vi relativt hurtigt kan komme op i C så er vi en 3-4 ryttere der, og forhåbentlig kan vi så også komme videre op i B og lave ravage. Det bliver i hvert fald spændende.

Jeg har også selv lige købt ind til sæsonen - 2 stk Continental Competition ringe og nogle gels. Sådan et sæt ringe er godt nok dyre selvom jeg "kun" endte med at give 500,- pr. stk for dem. Ligeledes er der blevet booket tid hos Nicolai Norrid d. 5/3 til fitting på Felt'en.

Link to comment
Share on other sites

Lige præcis. Alting er til forhandling, og der vil blive afholdt MUS hver januar - og der vil der så være mulighed for at ændre på tingene.

Benefits er jo en bred betegnelse. Hvis vi snakker rent fysiske benefits, er det umiddelbart minimalt - måske jeg kan få en jakke med :bigsmile: Hvad der dog vægter meget hos mig er det faktum at jeg ikke skal arbejde i weekenderne - jeg skal ikke stå stand-by nærmest i døgndrift. Når jeg forlader kontoret om fredagen på nuværende tidspunkt, så har jeg hele tiden i baghovedet at de kan ringe hvert øjeblik fordi der er et eller andet. Det kommer der ikke til at være i det nye. Når jeg går hjem fredag, så vil jeg rent faktisk have fri.

Og så er der det med glæden ved arbejdet. Jeg var virkelig gået død i mit nuværende job, og derfor ser jeg frem til nye arbejdsopgaver, nye mennesker, nye omgivelser, alt det der. Det er noget der giver glæde, som forhåbentlig er mere værd end om jeg får 1500 mindre udbetalt om måneden, og ikke får sat så meget til side til pensionen.

Jeg forventer lidt at jeg om 2-4 år står i samme situation, og vil væk. Til den tid kan det være jeg vil sætte større fokus på løn, og ikke mindst pension, men lige nu er jeg 27, har betalt til pension siden jeg var 22, så jeg har tid til at tage lidt chancer :bigsmile:

Jeg forstår godt, at din tidligere arbejdsgiver, ikke har været den mest optimale for dig, så det er godt du er kommet væk. Hvad sagde din chef forøvrigt?

Dog har jeg meget svært ved at forstå, hvordan man som arbejdsgiver kan tilbyde voksne mennesker, en lønpakke uden pension.

Link to comment
Share on other sites

Fedt med ambitioner, og fælles træninger er fede når det kører og man har overskud, men døden når der er Punkteringer, flade ben eller man bare ikke magter andre mennesker:-)) Har lidt fornemmelsen af du tit bruger cyklen som dit "Helle" og derfor helst vil afsted alene?

Link to comment
Share on other sites

Fedt med ambitioner, og fælles træninger er fede når det kører og man har overskud, men døden når der er Punkteringer, flade ben eller man bare ikke magter andre mennesker:-)) Har lidt fornemmelsen af du tit bruger cyklen som dit "Helle" og derfor helst vil afsted alene?

100% korrekt. Cyklen er den jeg hiver frem når jeg skal have fred i hovedet, og jeg bruger det meget som et mentalt afbræk fra en hverdag der altid omhandler økonomi, store planer, hvad der skal laves til aftensmad etc. Når jeg kører alene er jeg også selv herre over hvad jeg har tænkt mig at køre, og jeg kan selv bestemme hvor jeg vil køre hen. Jeg er ikke afhængig af de andre, og kan køre på en helt anden måde. Og ja, fællestræninger kan være døden hvis man er afsted med andre hvor stemningen måske er flad, benene dårlige, undskyldningerne mange, eller alt for mange pauser. Der håber jeg til gengæld at vi med en lidt større pulje af unge mennesker til den kommende sæson kan presse på, og holde tempoet oppe. Måske endda udfordre de gængse træningsnormer - i klubben er det f.eks. meget udbredt at køre den famøse "5 slag under AT". Det kan også være fint nok, men hvis man virkelig skal have rykket noget, skal det også kombineres med nogle intervaller hvor man kommer op på AT og endda lidt over.

Link to comment
Share on other sites

Jeg forstår godt, at din tidligere arbejdsgiver, ikke har været den mest optimale for dig, så det er godt du er kommet væk. Hvad sagde din chef forøvrigt?

Dog har jeg meget svært ved at forstå, hvordan man som arbejdsgiver kan tilbyde voksne mennesker, en lønpakke uden pension.

Ja, den er måske lidt underlig, men det hænger sammen med at det er en entreprenørvirksomhed, og de først for nylig har vækstet. Så måske det kommer :bigsmile:

Min chef var i øvrigt glad på mine vegne. Han var selvfølgelig ked af at skulle sige farvel til mig, men samtidig klar over at jeg var klar til at tage det næste skridt. Så det var faktisk nok en fin løsning for begge parter.

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Jeg kan se at jeg faktisk har haft det som mål at rykke op i B-klassen - jeg havde nok bare fortrængt det igen :laugh:

1. Oprykning i C-klassen
2. Sejr i minimum ét løb
3. Podieplaceringer i C
4. Køre en enkeltstart med over 40 km/t
5. Køre en top 5 placering hjem i en enkeltstart
6. Oprykning i B-klassen

Link to comment
Share on other sites

Noget helt andet er en lidt ekstrem tendens der er begyndt at komme i de profesionelle felter. Pt. er det ført an af Lotto-Belisol rytteren Adam Hansen.
2013_aust_menroad_11__670.jpg

Hvad der er værd at bemærke er at hans styr kun er 38 cm bredt. Manden er ifølge Wiki 1.83 høj, så han burde nok ligge omkring et 42 cm styr. Årsagen? Mere aerodynamik. Ligeledes kører han med 180 mm kranke for at kunne træde flere watt - den har jeg ikke helt forstået endnu. Derudover er hans saddel skubbet helt frem. Og så er der hans drop fra saddel til styr. Det er ENORMT!

20120205cy0016_600.jpg

Igen, det giver ham endnu bedre aerodynamik. Det overflødiggør selvfølgelig også selve bukningen på styret, for skal han derned vil lårene blive begravet i hans overkrop!

Link to comment
Share on other sites

Stenalderkost
paleo-diet-cyclist.jpg

Motta likede for lidt tid siden en post på Facebook der handlede om Paleo til udholdenhedsatleter. Indlægget kan ses her. Det er altid interessant når nogle prøver noget nyt af, men jeg har stadig min skepsis. I grove træk lader det til at personen har formået at skære en del ris, pasta, brød etc. ud af sin kost, uden at det er gået på kompromis med energiniveauet.

Det der ville være fedt at vide var hvordan det reelt er gået med formen i samme periode. Er der fremgang, eller er den stagneret efter kostændringen? Ligeledes har jeg endnu ikke helt forstået hvorfor personen har valgt at satse på Paleo - men jeg går ud fra at der er en årsag. Min holdning til det med kosten er efterhånden at jeg skal spise for at træne. Jeg skal tage hvert træningspas så "fyldt" som jeg kan, da det i teorien vil betyde at jeg kan yde mere, og dermed rykke formen.

Han nævner også på et tidspunkt at han leger lidt med mængden af energi til træning, og forsøger at skære energien fra i træningen.
"Grunden til denne tilgang er, at jeg vil forsøge at få kroppen til at forbedre dens fedtforbrænding, samt få en større energiudnyttelsen når jeg tilføre den ekstra energi end normalt.".

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er kostekspert, men umiddelbart lyder det lidt underligt. Sådan som jeg har forstået det er fedt en rigtig dårlig energikilde, da det er lang tid om at blive omdannet til energi. Det er meget prisværdigt at forsøge at forbedre fedtforbrændingen, men hvis det er på bekostning af performance er det vel ikke så smart? Ligeledes har jeg ikke indtryk af at kroppen får et større boost end normalt, hvis man i en periode kører uden energi og så tilfører det?

Kører du 2 timer uden energi ender du måske med et snit på 180 watt. Det svarer til ca. 1240 forbrændte kcal.

Kører du 2 timer med et energiindtag på 50 gram(ca. 200 kcal), så kan du måske klare 220 watt i snit. Det svarer til ca. 1515 forbrænde kcal. Så har man selvfølgelig indtaget 200 kcal oveni, så det reelle tal er i virkeligheden 1315 kcal. Det er dog stadig 75 kcal der er blevet forbrændt ekstra - og så er der selvfølgelig hele efterforbrændingen, samt det faktum at træningen har givet et større udbytte rent performance mæssigt.

Igen, jeg siger ikke at det er dumt, jeg tænker bare at det måske ikke er den bedste måde at gribe kosten an. Man kan selvfølgelig have sine årsager - f.eks. hvis man reagerer dårligt på visse fødevaregrupper, men ellers vil jeg stadig mene at brød, ris og pasta har sin gang for udholdenhedsatleter. Kulhydrat skal tilføres træningen, med mindre det er restitutionsture. Når det så er sagt, så synes jeg det er fedt at han giver det et forsøg. For tænk nu hvis det rent faktisk har en positiv impact på hans træning, måske betyder at han kan løfte sit niveau yderligere.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share