Leaderboard

Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024 Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 41,1 km 42,1 km/t i snit Avg. power 217 watt NP 297 watt! 1233 watt på toppen Men for lidt over de sidste 20 sekunder

Jeg kom desværre ikke til Rødekro for at kører licensløb, da jeg allerede havde aftaler med en gruppe venner, om at hyggerulle og hjem og se roubaix med vino, øl, chips og en solid frokost :D Men fik trænet lidt spurter i weekenden, og skal da love for at min Mads P spurt er begyndt at se ud af noget. Jeg fik en 30s PR med 4 cifre! 1008 :D Ikke dårligt - håber jeg kan begynde at få lidt mere udholdenhed og ikke gå i kramper opløbet, så skal jeg nok komme på podiet i år, hvilket må være mit mål.

Det lyder som en god start på sæsonen :D Det skal nok blive godt.

Er netop hjemvendt fra 3 ugers ferie i USA i form af familiebesøg sammen med konen og sønnen. Først 10 dage i Dallas Texas og så 9 dage i Virginia/Washington. Vi kom rundt og så en masse spændende steder i Texas. Afstandene er store, men vi nåede en del rundt i staten, Vi så i havnen i byen Corpus Christie hangarskibet Lexington, der var i tjeneste fra 2. verdenskrig til 1986 og nu er udstillingsskib. Texas ser om foråret meget grøn og frodig ud, og lige i marts blomster statens nationalblomst Blue Bonnet. En art lupin vistnok. Herudover fik vi set rumfartscentret i Houston, som har en stor og flot udstillingsdel, med rumfartens historie. Og en fordom fik jeg afkræftet. Vi så ingen civilister, gå bevæbnede rundt. De kunne dog have haft skyderne "concealed". Hovedstaden var også en oplevelse, vi fik besøgt kongressen, som også havde fine udstillinger og gode guidede tours. Jeg fik igen en fordom afkræftet, da teksterne og plancherne var objektive og beskrivende og idet store hele fri for den overdrevne amerikanske patriotisme. Vi kom også igennem de mange museer ved National Mall. National Museum of Natural History var min favorit. Navnlig en udstilling om menneskets udvikling var fantastisk og helt fri for religiøst indhold. Eneste minus ved turen er den høje dollarkurs. alting var dyrt også sammenlignet med herhjemme. Løbetræning var der også plads til. Svigerinden, vi besøgte, træner til marathon, så konen og jeg deltog i hendes korte træningsture. Den første tur var på 7 km med en gennemsnitsfart på 6,5 min/km. anden tur var på 5,7 km med en gennemsnitsfart på 6,2 min/km. Tredje tur var på 9,6 min/km, 82 pct. i zone 3. Desværre kom jeg undervejs til at vride om på venstre fod, hvilket jeg i første omgang ikke mærkede noget ved. Men næste dag gjorde det av, og så var der ikke mere løb ffor mig en en periode. Ni dage senere kunne jeg dog begynde igen. Først en tur på 3 km, så en tur på 5 km også en tur på 5,7 km og så til slut en tur på 9,7 km med en gennemsnitsfart på 6,73 min/km. 69 pct. i zone 3, 21 pct. i zone 4 og 2 pct. i zone5, det var godt at få pulsen op til sidst. Styrketræning bestod i armstrækninger. Jeg laver sæt a 15. Jeg nåede på turen på Ialt 32 sæt. Flest på en dag var 4 sæt. Det var helt uden, at min venstre skulder brokkede sig. Hjemkommet og efter at have fået sover jetlaggen væk, ville jeg løbe min første intervaltur længe. Det var ingen succes. efter de 2 km langsom opvarmning startede jeg første interval med det tempo på 5,0-5,30, jeg går efter. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg ikke ville kunne løbe 800 meter intervaller i det tempo, så jeg ændrede det til 600 meter. Første interval gik fint, ved det andet var jeg godt brugt og ved det tredje måtte jeg give op på halvvejen. Men OK, det var da en genstart på intervallerne.

Det er vel ligesom tage sikkerhedsselen på i bilen. Jeg er hverken bange for at køre bil eller frygter at der lukket for vand og strøm i en uge. Men det ville irritere mig grænseløst, hvis det pludselig manglede og jeg stod uforberedt - når det nu havde været let at forberede mig. Det har også været fint at have en plovmand med i tegnebogen, de gange dankortet har været brudt ned, når jeg har handlet. Mange andre gik forgæves, men jeg gik hjem med mine varer. Det meste er også noget som jeg alligevel bruger og men så har ekstra meget i rotation. Alm vand undtaget men det er også det som er mest ufedt at mangle. Men det er billigt og skal udskiftes max en gang om året. Lygteradioen er jo også fin, hvis der springer en sikring når det er mørkt. Den langstidsholdbare mælk køber jeg også, når alm. letmælk er udsolgt. Føtex fører ikke længere vakuumpakket rugbrød, så det blev knækbrød. Det holder et år og smager jo hyggeligt med ost, når pakkerne en gang skal udskiftes. Jeg er alligevel typen der køber en ny pakke toiletpapir, når jeg tager den første rulle ud af pakken. Og køber to nye når jeg tager hul på den næstsidste sødemiddel, chokolade, rosiner, havregryn osv. Hvad reel krig angår, kan jeg sagtens være bekymret. Men der gør mit lille lager ikke en skid forskel. Der ville jeg faktisk hellere have et eller andet, så det var hurtigt og let at gøre en ende på lidelserne, hvis jeg bliver hårdt kvæstet. Har i øvrigt været i Harald Nyborg og købe en tablet-holder, så jeg nu har en af mine gamle tablets siddende over bordet som radio/musik-ting. Så nu summer den hollandske radio igen. Og der også håb for at vi igen kan høre radio i toget, da der faktisk er skrevet noget officielt om risikoen ved monotont arbejde uden mentale stimuli. Togkørsel blev pudsigt nok nævnt helt specifikt. Så “balladen” er oppe og vende hos de høje herrer i “sikkerhed”.

Træningspausen overstået. Det hele var timet og tilrettelagt. Vasketid kl 10. Og så ud og cykle inden regnen kom ved 15-tiden. Min bare… Den kom jo timer før, så jeg endte med brænde tørvejret af med at vaske Men 45 minutter på Skrumlet i zone 2. Min bror fandt det her i dag At “olde” var god tik at svømme, vidste jeg jo godt. Har også lidt pokaler og medaljer liggende. Men det med OL havde jeg glemt alt om. Det er jo næsten pinligt at mine svømmefærdigheder er så usle. Det var btw ikke ret gammel han blev….

SunTour Cyclone-bagskifteren kan man fx finde til en 40-50 euro i en okay stand. Glem alt om Campagnolo Record til dén opgave. Cyclone var langt det bedste og som jeg husker det også det letteste gearskifte.

Jeg tog i øvrigt en hurtig beslutning vedr. den gamle Raleigh Rapide. Da jeg kom over på Brutus kunne jeg godt mærke, at stelstørrelsen betyder alt, og som tidligere skrevet, så var Raleigh'en bare en bønne for lille. Den vokser nok ikke længere, så den er røget af sted til en glad ungersvend, der ønskede sig en stilig cykel at køre foråret i møde på. Jeg fik knap det samme, som jeg gav for den på Buycycle, så tabet er til at overse. Jeg når det ikke i år, men i 2025 kunne jeg godt have en afdeling af l'Eroica i tankerne. Det har jeg vist også luftet før. Der er en afdeling i Tyskland, nede omkring Rhinen i bakkerne/bjergene. Dér kan man jo bare køre ned i bil, så det ville være et realistisk projekt. Jeg mener, det afvikles sidst i august, så man kan nå at køre sig i form. Spørgsmålet er så, hvilken cykel der skal bruges til dét formål. Ud over, at stelstørrelsen skal sidde i skabet næste gang, kunne man vælge en rigtig gammel cykel - det kunne være sjovt - men jeg har også et andet projekt i tankerne, nemlig at genopbygge min sidste racer fra back in the day 1:1. Har kigget lidt på nogle af delene på eBay, også de er ikke så dyre, faktisk. Den største udfordring bliver nok at finde det matsorte 59 cm Schrøder-stel. Men altså, nu har jeg halvandet år til det, så det ... PS: Se lige bort fra blå sadel/rødt styrbånd. Der var ikke så meget at vælge imellem dengang, og hvis Jørgen Schmidt i Randers kun lige havde en blå Concor-sadel på lager, ja, så var det dén, man måtte rulle med. Her kunne jeg godt finde på at gå på kompromis med originaliteten, dog

Hold nu op, det pyntede at få de grimme TT-klinger pillet af. Har sat Stronglight på i stedet. Så må vi se, hvordan de opfører sig.

Der et stykke vej ned til de 67-68 kg, jeg havde på sidebenene back in the day - her efter mit sidste løb i C i 1979 i Tønder. Højden var den samme.