Henrik S.

By the way: Jeg har fundet mit mere langsigtede mål: Den Grønne Halvmaraton den 28. april med start og mål i Lyngby. Jeg har skubbet løbet et godt stykke ud i fremtiden af to grunde: dels er jeg som skrevet ovenfor stadig i pivringe form, og dels er et halvmaraton altså lidt længere, end man sådan lige skulle tro. Da jeg sidst løb distancen - det var forrige år til Copenhagen Half - da kneb det sgu godt nok med at få krabbet mig selv i mål. Men Den Grønne er et lille halvt år ude i horisonten, så mon ikke det kan komme til at fungere? Når jeg får lidt mere tid, skal træningen i hvert fald have et nøk opad, og så vil jeg genoptage mine 5 km Park Runs lørdag morgen, tror jeg. Kombineret med en ugentlig 'lang tur', som nok ikke vil være så lang i begyndelsen.

Benpres: 25x50, 100, 150, 200, 20x240, 15x260, 15x260, 15x260 aka stakken
ss træk til bryst: 3 x 15x60
og bagefter bænkpresmaskine: 20x50, 3 x 15x70
Hyperextensions: 2 x 20
Virkelig meget OT:
Både jeg og min bror er ret vægelsindede mht mor.
De sidste måneder er det gået noget ned ad bakke. For nylig fik hun så en god periode, hvor hun kunne tale i længere sætninger og også selv spurgte ind til nye emner.
Indtil forleden, hvor det på ingen tid vendte og hun bare kiggede tomt ud i luften og hverken kunne tygge mad eller tale.
I morges igen en lille opblomstring, hvor hun fortalte plejepersonalet, at min far havde fortalt at han ventede på hende. Kort efter mistede hun bevidstheden.

Kort opblomstring og besøg af afdøde slægtninge - klassiske tegn på at det er ved at være oppe over. Hun har også fortalt min bror, at hun var klar. Og plejehjemmet havde sagt, at de ville lade hende være i fred.
Så selvom vi regnede med at hun klar til at få fred, røg hun alligevel på sygehuset, hvor de nu er i gang med at få gang i lever, nyre og hjertet, der var mere eller mindre stået af. De kan ikke udelukke at hjernen har taget skade af iltmangel, men det er hun ikke vågen nok at man vurdere.

Man kan jo ikke rigtigt håbe på af ens familemedlemmer dør, men jeg/vi synes det synd, at hun ikke fik chancen for stille, roligt og udramatisk at trække stikket. Også mens min bror er i landet, så hun slap for at opleve at han forvinder. Jeg tror heller ikke at timingen er tilfældig.

Hun skrev mig mere eller mindre ud for fire? år siden, hvor hun stoppede med at ville have besøg, andet end til jul. Omkring 5te klasse, stoppede hun med at være “mor” og vi har ikke siden hverken krammet, givet hinanden hånden eller drøftet noget der var vigtigere end vejret, før der blev tændt for fjernsynet. Så “tætte” har vi ikke ligefrem været.
Selvom hun sikkert også overlever denne gang, er det alligevel mere underligt end det plejer… 

Det var så åbenbart kun hjul der dukkede op her til formiddag. De er så til gengæld også møgfede! 802 gram for baghjulet og 714 for forhjul - 1516 gram for et 50 mm carbonhjul. Kan I huske dengang et bjerghjulsæt var vildt hvis det vejede omkring de 1500 gram? Køber man dem sammen med ramme og styr, så koster hjulsættet 743 euro, eller ca. 5.500 kroner. Det synes jeg godt nok er vanvittigt. Elves er igang med at undersøge hvor hulen rammen er henne af i verden, og om den overhovedet er blevet sendt afsted. Det har taget ca. 3 uger fra hjulsættet forlod Kina. 
En sjov detalje er at man får sådan et mærke med, hvor der står hvornår hjulsættet blev bygget og af hvem. Det sjove er at de er blevet bygget på min fars fødselsdag, og hende der byggede det hed Anna. Hvorfor er det så sjovt? Jo, for da min far fyldte 40 år, fik han en and, og den hed, tadaaaa Anna. Full circle. 
Noget andet er at jeg selvfølgelig har ramt sygdommen nu. Vågnede op her til morgen og var bare møgtræt, jeg havde lidt trykken i de øvre luftveje, og så bare en god hovedpine. Håber det hurtigt er overstået, som altid. 

Du holder den varierede tilgang. Det er rigtig flot.

By the way: Jeg har fundet mit mere langsigtede mål: Den Grønne Halvmaraton den 28. april med start og mål i Lyngby. Jeg har skubbet løbet et godt stykke ud i fremtiden af to grunde: dels er jeg som skrevet ovenfor stadig i pivringe form, og dels er et halvmaraton altså lidt længere, end man sådan lige skulle tro. Da jeg sidst løb distancen - det var forrige år til Copenhagen Half - da kneb det sgu godt nok med at få krabbet mig selv i mål. Men Den Grønne er et lille halvt år ude i horisonten, så mon ikke det kan komme til at fungere? Når jeg får lidt mere tid, skal træningen i hvert fald have et nøk opad, og så vil jeg genoptage mine 5 km Park Runs lørdag morgen, tror jeg. Kombineret med en ugentlig 'lang tur', som nok ikke vil være så lang i begyndelsen.

By the way: Jeg har fundet mit mere langsigtede mål: Den Grønne Halvmaraton den 28. april med start og mål i Lyngby. Jeg har skubbet løbet et godt stykke ud i fremtiden af to grunde: dels er jeg som skrevet ovenfor stadig i pivringe form, og dels er et halvmaraton altså lidt længere, end man sådan lige skulle tro. Da jeg sidst løb distancen - det var forrige år til Copenhagen Half - da kneb det sgu godt nok med at få krabbet mig selv i mål. Men Den Grønne er et lille halvt år ude i horisonten, så mon ikke det kan komme til at fungere? Når jeg får lidt mere tid, skal træningen i hvert fald have et nøk opad, og så vil jeg genoptage mine 5 km Park Runs lørdag morgen, tror jeg. Kombineret med en ugentlig 'lang tur', som nok ikke vil være så lang i begyndelsen.

Jeps, det går lidt mere op og ned på de kanter, men intet dramatisk. Det er jo en slags afløser for det gamle SNIK Halvmarathon, der gik fra Lyngby til Rundforbi Stadion, men nu er det en rundttur med start og mål i Lyngby.

Så nærmer vi os uge 5 efter operationen, og det går fint fremad for fruen. Jeg får gået mine 14-16.000 daglige skridt med vuffer og får også løbet lidt småture med lange mellemrum. Det er godt nok ikke kønt, og jeg kan knap nok få luft. Så jeg er tilbage til den tid, hvor jeg skulle hanke op i mig selv efter nogle måneder helt uden træning efter ankomsten af hunden som lille hvalp. Men det skal nu nok komme i gang igen. Selv om det kniber med luften, så har benene det jo mildest talt fint med alt det gang. Alt tæller med!
Som et eksperiment har jeg anskaffet mig en hoftesele med en lang snor til hunden. Så nu tager vi en lille runde sammen, når jeg har været ude at løbe. Det er bare halvanden kilometer rundt i nabolaget indtil videre, men det går faktisk meget godt (hvis vi da ikke lige møder en anden hanhund, der skal glammes efter). Han er i fin form og ganske muskuløs pga. af al den motion, han får, så han er knap nok forpustet bagefter. Det passer med, at han kan trave, hvis jeg jogger. Hvis han først lægger fra land og løber 'rigtigt', kan jeg sgu ikke følge med 

By the way: Jeg har fundet mit mere langsigtede mål: Den Grønne Halvmaraton den 28. april med start og mål i Lyngby. Jeg har skubbet løbet et godt stykke ud i fremtiden af to grunde: dels er jeg som skrevet ovenfor stadig i pivringe form, og dels er et halvmaraton altså lidt længere, end man sådan lige skulle tro. Da jeg sidst løb distancen - det var forrige år til Copenhagen Half - da kneb det sgu godt nok med at få krabbet mig selv i mål. Men Den Grønne er et lille halvt år ude i horisonten, så mon ikke det kan komme til at fungere? Når jeg får lidt mere tid, skal træningen i hvert fald have et nøk opad, og så vil jeg genoptage mine 5 km Park Runs lørdag morgen, tror jeg. Kombineret med en ugentlig 'lang tur', som nok ikke vil være så lang i begyndelsen.

Det er en klar brist i min person, at jeg generelt overhovedet ikke kan klare, hvis ting ikke virker. Jeg bliver i decideret dårligt humør, indtil jeg får det fixet eller skiftet ud. Det påvirker mig langt ud over rimelige, når noget ikke fungerer. Så er der sgu ike meget buddhistisk zen over undertegnede 

Det er en klar brist i min person, at jeg generelt overhovedet ikke kan klare, hvis ting ikke virker. Jeg bliver i decideret dårligt humør, indtil jeg får det fixet eller skiftet ud. Det påvirker mig langt ud over rimelige, når noget ikke fungerer. Så er der sgu ike meget buddhistisk zen over undertegnede 

Det er en klar brist i min person, at jeg generelt overhovedet ikke kan klare, hvis ting ikke virker. Jeg bliver i decideret dårligt humør, indtil jeg får det fixet eller skiftet ud. Det påvirker mig langt ud over rimelige, når noget ikke fungerer. Så er der sgu ike meget buddhistisk zen over undertegnede 

'Gymnastiktøj'. Se, dér var et godt, gammelt ord  Jeg husker kun alt for godt gymnastiktøjet til gymnastiktimerne, der alt sammen lå i gymnastikposen. På hjemturen til overflod sammen med et vådt håndklæde, der ikke lugtede alt for godt ved hjemkomsten. Gymnastiktimerne var min skræk, for man skulle over redskaber og op i tove. Jeg var en mester i at snige mig om bag i rækkerne for ikke at skulle hen over en plint, en bom eller en hest. Det var frygteligt. Så fik jeg heldigvis købt en racercykel for mine konfirmationspenge og fandt ud af, at alle er gode til et eller andet. Man skal bare finde ud af, hvad det er. 

Så nærmer vi os uge 5 efter operationen, og det går fint fremad for fruen. Jeg får gået mine 14-16.000 daglige skridt med vuffer og får også løbet lidt småture med lange mellemrum. Det er godt nok ikke kønt, og jeg kan knap nok få luft. Så jeg er tilbage til den tid, hvor jeg skulle hanke op i mig selv efter nogle måneder helt uden træning efter ankomsten af hunden som lille hvalp. Men det skal nu nok komme i gang igen. Selv om det kniber med luften, så har benene det jo mildest talt fint med alt det gang. Alt tæller med!
Som et eksperiment har jeg anskaffet mig en hoftesele med en lang snor til hunden. Så nu tager vi en lille runde sammen, når jeg har været ude at løbe. Det er bare halvanden kilometer rundt i nabolaget indtil videre, men det går faktisk meget godt (hvis vi da ikke lige møder en anden hanhund, der skal glammes efter). Han er i fin form og ganske muskuløs pga. af al den motion, han får, så han er knap nok forpustet bagefter. Det passer med, at han kan trave, hvis jeg jogger. Hvis han først lægger fra land og løber 'rigtigt', kan jeg sgu ikke følge med 

Så nærmer vi os uge 5 efter operationen, og det går fint fremad for fruen. Jeg får gået mine 14-16.000 daglige skridt med vuffer og får også løbet lidt småture med lange mellemrum. Det er godt nok ikke kønt, og jeg kan knap nok få luft. Så jeg er tilbage til den tid, hvor jeg skulle hanke op i mig selv efter nogle måneder helt uden træning efter ankomsten af hunden som lille hvalp. Men det skal nu nok komme i gang igen. Selv om det kniber med luften, så har benene det jo mildest talt fint med alt det gang. Alt tæller med!
Som et eksperiment har jeg anskaffet mig en hoftesele med en lang snor til hunden. Så nu tager vi en lille runde sammen, når jeg har været ude at løbe. Det er bare halvanden kilometer rundt i nabolaget indtil videre, men det går faktisk meget godt (hvis vi da ikke lige møder en anden hanhund, der skal glammes efter). Han er i fin form og ganske muskuløs pga. af al den motion, han får, så han er knap nok forpustet bagefter. Det passer med, at han kan trave, hvis jeg jogger. Hvis han først lægger fra land og løber 'rigtigt', kan jeg sgu ikke følge med 

Så nærmer vi os uge 5 efter operationen, og det går fint fremad for fruen. Jeg får gået mine 14-16.000 daglige skridt med vuffer og får også løbet lidt småture med lange mellemrum. Det er godt nok ikke kønt, og jeg kan knap nok få luft. Så jeg er tilbage til den tid, hvor jeg skulle hanke op i mig selv efter nogle måneder helt uden træning efter ankomsten af hunden som lille hvalp. Men det skal nu nok komme i gang igen. Selv om det kniber med luften, så har benene det jo mildest talt fint med alt det gang. Alt tæller med!
Som et eksperiment har jeg anskaffet mig en hoftesele med en lang snor til hunden. Så nu tager vi en lille runde sammen, når jeg har været ude at løbe. Det er bare halvanden kilometer rundt i nabolaget indtil videre, men det går faktisk meget godt (hvis vi da ikke lige møder en anden hanhund, der skal glammes efter). Han er i fin form og ganske muskuløs pga. af al den motion, han får, så han er knap nok forpustet bagefter. Det passer med, at han kan trave, hvis jeg jogger. Hvis han først lægger fra land og løber 'rigtigt', kan jeg sgu ikke følge med 

Kan kun skrive, at træning IKKE er lykkedes de sidste dage. Er simpelthen for træt når jeg har haft tidligt oppe og også flere af dagene arbejdsramt både morgen og eftermiddag/aften. Well win or learn. Må være kreativ og prioritere ophold i Gødstrup.
Til gengæld kommet godt i gang med Lifesum = under alle omstændigheder nødvendigt og vigtigt med den rette kost. Ser allerede tydeligt mønstret, at jeg får for lidt mad og helt sikkert på den baggrund bliver for lækkersulten. Prøvede i morges at taste lidt Marabou chokolade ind og der kom app med så mange advarsler, at jeg øjeblikkeligt smed chokoladen ud.
På den måde meget interaktivt/nudging, hvor jeg forhåbentligt gradvist vil blive bedre til at få sammensat kosten rigtigt. 
 
Downloadede også en kogebog fra en af dem jeg følger på fb men stor skuffelse med opskrifter fyldt med en masse kød og ost. 
 
Nå har gymnastiktøjet med igen i dag og om ikke andet måske lidt yoga/core træning.
Alt godt herfra

Lille update
Begynder at være mere og mere justeret ind til dansk normaltid men først på ugen virkelig hårdt kl 20, hvor jeg havde midnat i Nepal trætheds fornemmelse og skulle gå aftenstuegang. I løbet af ugen været mere og mere frisk men stadig benhårdt med masser af arbejde. Dog også dejligt at være tilbage og god følelse af ting som fungerer.
Træningsmæssigt 50 minutters løb onsdag og igen i går. Dvs ikke så meget men skal nok komme. Vigtigst at være godt hjemme og velintegreret i mit liv.
Mange spørger til Nepal og det er vidunderligt men har også haft svaret mange helt ærligt, at jeg somehow føler, at jeg nåede en eller grænse. Alene det i ekstremt mange uger dage at skulle være mærket af ekstremt smadrede slimhinder / bihulebetændelse / astma. Det at vågne op i basecamp morgen efter morgen og være helt tilstoppet i næsen. Ja og det i stedet for at kunne trække vejret, få luft og have det godt i lungerne. Alt det er jo bare meget vitalt og jeg er egentlig ikke glad for at udsætte mig selv for noget, som generer så meget. Omvendt så har det at røre mig dagligt i frisk luft, spise plantebaseret og være i selskab med skønne mennesker, ja det elsker jeg jo. 
Vores guide Martin var efter os for ikke at være bedre til at udholde kulde, lidelse mv mv som rigtige bjergbestigere og fremhævede, at vi nok skulle være sat på plads, hvis vi havde haft 7 summits mand J med. Han blev desværre forhindret pga en dårlig fod. For mig selv kan jeg dog også være i tvivl om det egentlig er så rigtigt. Altså det kan være godt at kunne æde sig selv og presse sig selv men ser masser af lidelse og elendighed til daglig og ja har tilbragt store dele af mit liv udenfor comfort zonen. Fylder også i mit hoved, hvordan at super sherpa Dakeema beskrev, hvordan at han havde set alt for mange Sherpaer dø fx på Mt Everest/Manaslu med flere. Hele tiden fordi, at utrænede motionister som mig skal lege bjergbestigere og det uden at være det. Omvendt, så har jeg udviklet mig og lært ufatteligt meget af at være ude i bjergene, så jeg er nok lidt mere bjergbestiger nu end for 1 eller 5, 10 år siden. 
Nå det er bare strøtanker, som fylder i mit hoved. Ved i hvert fald,  at hvor jeg til andre tidspunkter har haft været helt hooked på ideen om Mera Peak, Kilimanjaro, eller senest Himlung, så er det faktisk ikke tanken om næste Nepal rejse som fylder lige nu. Eller tanken om at tage på Gletcher kursus i Norge/Frankrig for at forbedre mine klatre skills. Snarere bare tanker om at luftveje forhåbentligt snart bliver helt gode igen, yoga, ro og søvn - den rejse trænger jeg til at være på
Så mange steder kørte vi på næsten ufarbar vej altid truet af regn, oversvømmelser, stenskred og lige nu har der været jordskælv dernede. Så skrøbeligt og samtidigt husker jeg stadig floderne, bjergene, de sneklædte tinder. 
Dejlig weekend til boardet
 

Kan i øvrigt anbefale denne bog af Nicklas Brendborg. Særdeles interessant og tankevækkende gennemgang af alle de områder, hvor vi mennesker er lette at manipulere på grund af vaner og instinkter.

Kan i øvrigt anbefale denne bog af Nicklas Brendborg. Særdeles interessant og tankevækkende gennemgang af alle de områder, hvor vi mennesker er lette at manipulere på grund af vaner og instinkter.

Kan i øvrigt anbefale denne bog af Nicklas Brendborg. Særdeles interessant og tankevækkende gennemgang af alle de områder, hvor vi mennesker er lette at manipulere på grund af vaner og instinkter.

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

Tusind tak kære Tina og ja god pointe med pyt knappen. Knus lige tilbage fra mig.
Jeg vil ikke skrive en hel masse om turen her men er stadig i gang med at fordøje og lige så langsomt vende tilbage til real life.
De sidste dage gik med en masse transport i 4 hjuls trækker og fly og jeg er stadig på Nepal tid  + med ekstra time ovenpå skift til normal tid. Lørdag fik jeg trænet 50 minutters roligt løb og 20 minutters yoga. 
I går nåede jeg ingenting og var umådeligt træt meget tidligt. I dag lykkedes mig at komme afsted til vagtuge i Gødstrup, hvor jeg håber på mere yoga og løb. 
Har haft drukket kaffe de sidste mange uger og sammen med plantebaseret kost og masser af lys + motion, så har det haft fungeret godt. Vil dog ikke være overrasket, hvis der kommer lidt behov for rehab. Nød også nogle gin og tonics da vi festede i Katmandu. Var super god til at spise omelet og røræg og få protein den vej, så det bør jeg også kunne gøre herhjemme = større fokus på at få protein nok. De knapt 14 dage i basecamp i knapt 5000 moh + al kulden, udtærede en del og vægt har haft været langt nede. Lige nu spiser jeg dog rigtig meget, så slutter nok hurtigt.
Glæder mig sådan til bare at kunne fortsætte træningen og få noget ro på igen. 
 
Dejlig uge til boardet  

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.