Henrik S.

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om 
Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.
Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.
EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

Her på matriklen går det stille og roligt fremad. Jeg har sågar fået løbet et par småture!
'Desværre' er jeg også blevet fristet på cykelfronten 
Cykelsamlingen har jo længe været til at overskue. Jeg har Storck'en, der ikke er blevet overanstrengt, men gør det godt, når den endelig bliver luftet. Og så har jeg min hverdagscykel/bycykel i form af en gammel Alpina (se billedet - den har dog fået skærme på siden). That's it.
Nu er jeg imidlertid blevet fristet af en god pris på Buycycle, så på et tidspunkt er der forhåbentlig en retrocykel mere på vej, der kan bruges til turene indimellem. Dem bliver der forhåbentlig tid til igen om nogle uger.
Stay tuned.
 

Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om 
Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.
Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.
EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

Dejligt at det er gået godt. 
 

Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om 
Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.
Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.
EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om 
Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.
Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.
EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

Ja, der er jo ingen træning overhovedet at berette om, og en rum tid fremover bliver løberiet sikkert meget sporadisk. Min bedre halvdel har fået skiftet hjerteklap, og alt er gået efter planen. Hun er nu hjemme, men må hverken bære tunge ting eller gå med vuffer. Så jeg ved godt, hvad tiden skal gå med de næste 6-8 uger, hvor jeg er alene om de opgaver, vi plejer at deles om 
Men hovedsagen er, at det hele er overstået og gået godt. Som de (heldigvis få) andre gange, jeg/vi har været i kontakt med sundhedsvæsenet, har det fungeret til UG med kryds og slange. Hvor lever vi i et lille, privilegeret smørhul. Og hvor kan man bare gøre nogle fuldstændig vilde ting med operative indgreb og den slags, som ville have været science-fiction i gamle dage.
Når nu det ikke kan være anderledes, så holder jeg kadencen oppe på turene med den firbenede, så jeg da i det mindste får rørt mig lidt. Allerede her i weekenden regner jeg også med at få sneget lidt løb ind, så det går nok. Vi motionerer jo hunden ret meget, så alene dér ligger der vist en 15-18.000 skridt. Jeg prøver lige at tage løbeuret på nogle dage.
EDIT: Det endte for øvrigt med en kalveklap. Det kunne også være blevet en griseklap eller en klap af metal, men det blev kalv. Så nu reagerer hun, hvis man muher.

Ja, det må man sige. Men hvis man kendte ham, var det mindre overraskende. Han havde ganske store tanker om sig selv og var også beviset på, at mænd er blevet kaldt det ekstreme køn. Enten i toppen eller på bunden. Ikke bare studier, men medicin. Ikke bare medicin, men verdens bedste læge. Ikke bare verdens bedste læge, men topforsker. Og hvis det ikke går helt som planlagt, skal man om på den anden side af kloden og leve i cølibat som buddhistisk skovmunk. Intet mindre kan gøre det. Og selv om man gør det, kan det da være rart med 100.000 abonnenter på YouTube. Der er mange dilemmaer i det livsforløb. Og derfor var filmen for mig også et markant flashback til et kollegium i Roskilde 1981-83.

Sidste cykeltur i september blev til en fantastisk efterårstur på 2,5 time i 20+ grader. Svært ikke at blive lidt glad i låget. Jeg kørte på de sædvanlige veje omkring Farum, Hillerød og Karlebo, hvor den bare blev holdt på zone to og masser af overskud. Da de 2 timer var kørt, og jeg for alvor vendte snuden hjemad, blev jeg enig med mig selv om lige at køre et par sprinter. På det tidspunkt havde jeg kørt 98 TSS. 
Første sprint var henover broen efter Høvelte kasserne, ca. 19 sekunder med et max på 1236 watt. Ved Farum var der en gruppe ryttere der hægtede sig på mig, så tænkte de kunne få lidt ekstra at køre efter på Fiskebækbakken hvor den fik endnu en sprint. 20 sekunder, 1107 på toppen og 891 watt i snit. Halvvejs igennem skoven var de på hjul igen, og så var der lige den sidste sprint fra Kollekolle og op. 29 sekunder, 1163 på toppen og 919 i snit. Da jeg 10 minutter efter sidste sprint slukkede for min Garmin, var min TSS gået fra 98 til 176 på noget ala en halv time. 
Ca. 29 timers cykling og lige omkring de 950 km kørt i september. Det er jeg godt tilfreds med, specielt med tanke på at der samtidig har været 3x ugentlige styrketræningspas. Og apropos styrketræning, så lykkedes det mig at sætte en ny PR i dødløft med 172 kg i onsdags. 

Enig. Nogle gang skal man måske bare kigge i spejlet, se sig selv i øjnene og vurdere, om man virkelig, virkelig, virkelig! har brug for det her 

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren.
Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske  - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober.
I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.
 

Ja, det må man sige. Men hvis man kendte ham, var det mindre overraskende. Han havde ganske store tanker om sig selv og var også beviset på, at mænd er blevet kaldt det ekstreme køn. Enten i toppen eller på bunden. Ikke bare studier, men medicin. Ikke bare medicin, men verdens bedste læge. Ikke bare verdens bedste læge, men topforsker. Og hvis det ikke går helt som planlagt, skal man om på den anden side af kloden og leve i cølibat som buddhistisk skovmunk. Intet mindre kan gøre det. Og selv om man gør det, kan det da være rart med 100.000 abonnenter på YouTube. Der er mange dilemmaer i det livsforløb. Og derfor var filmen for mig også et markant flashback til et kollegium i Roskilde 1981-83.

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren.
Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske  - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober.
I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.
 

Nu kom jeg pludselig længe væk fra loggen igen. Må se om jeg kan huske det hele...
Torsdag d. 17. august
Svøm, kortbane
100 m bryst + 400 fri
500 fri
Derefter hyggeligt sushipas. Feriebarnet insisterede på at skulle have is, og det må man jo føje.
Jeg var sløj hele weekenden, og endte også med at måtte melde mig syg om mandagen. De næste par dage var også uden energi, men jeg mandede mig op til at holde fast i min aftale om DHL torsdag. I en kombination af realistisk vurdering af trafik- og parkeringsforhold og urealistisk vurdering af hvor lidt jeg har tilbage af min cykelform, nu hvor jeg er blevet pendler, valgte jeg at cykle frem og tilbage.
Torsdag d. 24. august
Transportcykling
2x 9,5 km
Løb (DHL) 5,1 km @ 6:55
Var selvfølgelig slet ikke i form til bakkerne derude, så det blev en rædselsfuld tur, hvor jeg hele tiden blev overhalet af en fra LEGO. Aftenen blev dog reddet af at mange kolleger led lige så meget som mig - stemningen var god, og pølserne var sprøde.
Lørdag d. 26. august
20 min morgenyoga
Dejlig start på dagen med roligt program til modne kvinder. Var i København resten af weekenden - fik så rigeligt mine daglige 10000 skridt, men derudover ingen træning.
Derefter travl uge med en del møder, herunder også i København og sent hjemme, så først fredag fik jeg udnyttet hjemmearbejde til en løbetur midt på dagen.
Fredag d. 1. september
Løb 4,7 km @ 7:26
God start, men min udholdenhed er stadig ikke opbygget (får lyst til at skrive surprise pikachu med den træningsmængde jeg lægger for dagen!), så ret død den sidste tredjedel.
Lørdag aften begyndte jeg at føle mig skidt tilpas igen, og søndag vågnede jeg med snot, feber og knaldende hovedpine. Har været ramt hele ugen (heldigvis minus hovedpine), hvor feberen først var helt væk tirsdag eller onsdag. Ikke den bedste forberedelse til weekendens tri-planer med Lone. Herunder at jeg på ingen måde havde overskud til at støve min racer af, og se om den stadig kan køre. Det var først fredag at jeg endelig besluttede at stille til start - og også her at jeg fik efterprøvet hvad jeg reelt godt vidste: Jeg kan ikke længere passe min våddragt.
Lørdag d. 9. september
Mini-tri:
Svøm ca 10 min
Cykling ca. 30 min
Løb ca. 19 min
Nok et tilfælde af "blissful ignorance". Da jeg købte startnummer, havde jeg et mentalt billede af motionstri stævner for 10-12 år siden, hvor masser af glade motionister kastede sig ud i sporten på gamle havelåger og uden nærmere forudsætninger - så jeg havde lidt en forestilling om at kunne gemme mig i mængderne. Allerede da vi kom ned på Tangkrogen kunne jeg se at det ikke var en specielt stor skiftezone, og budskab om "uanset udstyr" til trods, var det primært fine racercykler, der stod opmarcheret. Vi var også kun 20 der stillede til start til motionsdelen (ved samme stævne blev afviklet mesterskaber for unge etc.). Er ikke i tvivl om at Lone kunne have taget turen mindst et kvarter hurtigere uden mig på slæb, men det søde tålmodige menneske fulgte mig hele vejen rundt. Og dét, mine venner, er opskriften på at gå fra at føle sig totalt malplaceret til at have sin helt egen fest uden at skamme sig over at stille til start i dårlig form. Vi hyggede og grinede hele vejen (godt blandet med mine beklagelser over hvor hårdt det var, selvfølgelig ) - og så var det i øvrigt en sand fornøjelse at genopleve den gejst som tri-officials lægger for dagen. Alt i alt en dejlig dag i solen.
Søndag d. 10. september
Var blevet noget overrasket over hvor dårlig jeg er blevet til at sidde på en cykel, så tog en lille tur i nabolaget:
cykling 9,7 km @ 19,2 km/t.
Et par trafiklys, rundkørsler og strækninger med løst underlag - men også nogle lange, flade stræk. Ud over det selvfølgelig er tungere på citybike, kunne jeg fornemme at det kun er forsiden af lår, der arbejder, når man ikke har kliksko på - så må se om ikke jeg kan tage mig sammen til at kigge på min racer inden efteråret for alvor sætter ind.

Tirsdag fik jeg et af mit livs største oplevelser, og ja, dem er der heldigvis mange af, da Blink 182 gav koncert i Royal Arena. Kæmpe oplevelse at se dem sammen med 15000 andre. Og ikke mindst sjovt at se hvordan publikum på en måde var delt i to. Dem der har hørt Blink og dykket ned i "kulturen", og dermed kender mange af de bands som Blink er inspireret af som Descendents, Pennywise, Offspring, Green Day, TSOL derudad, og så dem der hørte Blink 182 og så ikke så meget andet. Så har de måske hørt andre bands i rockgenren, men ikke gået i dybden. 
Dog dur jeg bare slet ikke til at stå så tæt længere til koncerter  jeg får nærmest klaustrofobi når forsamlingen stimler sig sammen, og vejen ud nærmest bliver blokeret 

Tillykke med dagen 

Hvid, da, helt klart.

Jeg burde tage procenter! Men ja, det er faktisk en rigtig god bog, hvor Friel tager afsæt i sin egen alder og dykker godt og grundigt ned i, hvad man egentlig kan sige om, hvordan man bevarer formen, når man kommer op i alderen. 
Han opdager, at der ikke findes voldsomt mange studier, der tager netop dette op, men som jeg husker det, bruger han det, han kan finde, kombinerer det med sine egne indsigter og kommer frem til nogle gode konklusioner.
Det gælder fx vigtigheden af at fortsætte træningen af både udholdenhed, styrke og balance. Det gælder også vigtigheden af at få banket pulsen regelmæssigt i vejret - uanset alder! Det er simpelthen ikke nok fx at trille en hyggetur på cyklen, hvis man vil undgå, at formen stagnerer. Det går måske nok lidt langsommere ned ad bakke end for den rendyrkede sofakartoffel, men hvis man for alvor skal holde formen og mobiliteten stangen, så skal man svede og mærke hjertet banke, også i tresserne, halvfjerdserne og firserne. Den gode nyhed: Selv den ældre krop kan sagtens holde til det.
Der er sikkert mange andre pointer, men det var, hvad jeg lige umiddelbart kunne huske.

Busy, busy, busy. Håber du får sjælen med 

Busy, busy, busy. Håber du får sjælen med 

Update ret kort
Mandag dejlig styrketræning med PT Stine. Havde vagt og tog direkte hjem.
Onsdag morgen løb 35 minutters recovery i Z1
hverken tirsdag eller torsdag noget træning.
Meget, meget travle dage men med 3 uger væk fornylig og lige om lidt mange uger væk, så må det være sådan. 
Desuden både onsdag og i går torsdag mave problemer. Meget typisk ovenpå 1 uges kaffe indtag men så er det bare tid til at stoppe op. Jeg har det fint med den sidste uges indtag men duer ikke. 
Ja så alkohol dag 5 og kaffe dag 1
Ville gerne nå lille jog eller lidt yoga i dag men vi får se. I morgen mini tri, som jeg lige nu ikke rigtig har styr på. 
Stay strong derude  

Ja, jeg tager også kun løbeuret på, hvis jeg skal løbe nogle bestemte intervaller undervejs eller skal tage et tjek på tiden/formen. Ellers foregår det uden. Uden at være den rene hippie vil jeg godt forfægte det synspunkt, at teknikken kan skygge for lige at mærke efter, hvordan det egentlig kører for kroppen. 
Har fundet samme, enkle løsning for det med vægten. Den har vist ligget lidt højere efter ferien, og det kilo har jeg haft svært ved at smide igen. Det er også min erfaring, at vægten fra tid til anden kan variere, fordi kroppen holder lidt på væsken. Men løsningen ligger lige for: Hold op med at veje dig. Problem solved 
 

Congrats! 

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.
Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige