Henrik S.

Enig. Nogle gang skal man måske bare kigge i spejlet, se sig selv i øjnene og vurdere, om man virkelig, virkelig, virkelig! har brug for det her 

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren.
Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske  - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober.
I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.
 

Ja, det må man sige. Men hvis man kendte ham, var det mindre overraskende. Han havde ganske store tanker om sig selv og var også beviset på, at mænd er blevet kaldt det ekstreme køn. Enten i toppen eller på bunden. Ikke bare studier, men medicin. Ikke bare medicin, men verdens bedste læge. Ikke bare verdens bedste læge, men topforsker. Og hvis det ikke går helt som planlagt, skal man om på den anden side af kloden og leve i cølibat som buddhistisk skovmunk. Intet mindre kan gøre det. Og selv om man gør det, kan det da være rart med 100.000 abonnenter på YouTube. Der er mange dilemmaer i det livsforløb. Og derfor var filmen for mig også et markant flashback til et kollegium i Roskilde 1981-83.

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren.
Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske  - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober.
I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.
 

Nu kom jeg pludselig længe væk fra loggen igen. Må se om jeg kan huske det hele...
Torsdag d. 17. august
Svøm, kortbane
100 m bryst + 400 fri
500 fri
Derefter hyggeligt sushipas. Feriebarnet insisterede på at skulle have is, og det må man jo føje.
Jeg var sløj hele weekenden, og endte også med at måtte melde mig syg om mandagen. De næste par dage var også uden energi, men jeg mandede mig op til at holde fast i min aftale om DHL torsdag. I en kombination af realistisk vurdering af trafik- og parkeringsforhold og urealistisk vurdering af hvor lidt jeg har tilbage af min cykelform, nu hvor jeg er blevet pendler, valgte jeg at cykle frem og tilbage.
Torsdag d. 24. august
Transportcykling
2x 9,5 km
Løb (DHL) 5,1 km @ 6:55
Var selvfølgelig slet ikke i form til bakkerne derude, så det blev en rædselsfuld tur, hvor jeg hele tiden blev overhalet af en fra LEGO. Aftenen blev dog reddet af at mange kolleger led lige så meget som mig - stemningen var god, og pølserne var sprøde.
Lørdag d. 26. august
20 min morgenyoga
Dejlig start på dagen med roligt program til modne kvinder. Var i København resten af weekenden - fik så rigeligt mine daglige 10000 skridt, men derudover ingen træning.
Derefter travl uge med en del møder, herunder også i København og sent hjemme, så først fredag fik jeg udnyttet hjemmearbejde til en løbetur midt på dagen.
Fredag d. 1. september
Løb 4,7 km @ 7:26
God start, men min udholdenhed er stadig ikke opbygget (får lyst til at skrive surprise pikachu med den træningsmængde jeg lægger for dagen!), så ret død den sidste tredjedel.
Lørdag aften begyndte jeg at føle mig skidt tilpas igen, og søndag vågnede jeg med snot, feber og knaldende hovedpine. Har været ramt hele ugen (heldigvis minus hovedpine), hvor feberen først var helt væk tirsdag eller onsdag. Ikke den bedste forberedelse til weekendens tri-planer med Lone. Herunder at jeg på ingen måde havde overskud til at støve min racer af, og se om den stadig kan køre. Det var først fredag at jeg endelig besluttede at stille til start - og også her at jeg fik efterprøvet hvad jeg reelt godt vidste: Jeg kan ikke længere passe min våddragt.
Lørdag d. 9. september
Mini-tri:
Svøm ca 10 min
Cykling ca. 30 min
Løb ca. 19 min
Nok et tilfælde af "blissful ignorance". Da jeg købte startnummer, havde jeg et mentalt billede af motionstri stævner for 10-12 år siden, hvor masser af glade motionister kastede sig ud i sporten på gamle havelåger og uden nærmere forudsætninger - så jeg havde lidt en forestilling om at kunne gemme mig i mængderne. Allerede da vi kom ned på Tangkrogen kunne jeg se at det ikke var en specielt stor skiftezone, og budskab om "uanset udstyr" til trods, var det primært fine racercykler, der stod opmarcheret. Vi var også kun 20 der stillede til start til motionsdelen (ved samme stævne blev afviklet mesterskaber for unge etc.). Er ikke i tvivl om at Lone kunne have taget turen mindst et kvarter hurtigere uden mig på slæb, men det søde tålmodige menneske fulgte mig hele vejen rundt. Og dét, mine venner, er opskriften på at gå fra at føle sig totalt malplaceret til at have sin helt egen fest uden at skamme sig over at stille til start i dårlig form. Vi hyggede og grinede hele vejen (godt blandet med mine beklagelser over hvor hårdt det var, selvfølgelig ) - og så var det i øvrigt en sand fornøjelse at genopleve den gejst som tri-officials lægger for dagen. Alt i alt en dejlig dag i solen.
Søndag d. 10. september
Var blevet noget overrasket over hvor dårlig jeg er blevet til at sidde på en cykel, så tog en lille tur i nabolaget:
cykling 9,7 km @ 19,2 km/t.
Et par trafiklys, rundkørsler og strækninger med løst underlag - men også nogle lange, flade stræk. Ud over det selvfølgelig er tungere på citybike, kunne jeg fornemme at det kun er forsiden af lår, der arbejder, når man ikke har kliksko på - så må se om ikke jeg kan tage mig sammen til at kigge på min racer inden efteråret for alvor sætter ind.

Tirsdag fik jeg et af mit livs største oplevelser, og ja, dem er der heldigvis mange af, da Blink 182 gav koncert i Royal Arena. Kæmpe oplevelse at se dem sammen med 15000 andre. Og ikke mindst sjovt at se hvordan publikum på en måde var delt i to. Dem der har hørt Blink og dykket ned i "kulturen", og dermed kender mange af de bands som Blink er inspireret af som Descendents, Pennywise, Offspring, Green Day, TSOL derudad, og så dem der hørte Blink 182 og så ikke så meget andet. Så har de måske hørt andre bands i rockgenren, men ikke gået i dybden. 
Dog dur jeg bare slet ikke til at stå så tæt længere til koncerter  jeg får nærmest klaustrofobi når forsamlingen stimler sig sammen, og vejen ud nærmest bliver blokeret 

Tillykke med dagen 

Hvid, da, helt klart.

Jeg burde tage procenter! Men ja, det er faktisk en rigtig god bog, hvor Friel tager afsæt i sin egen alder og dykker godt og grundigt ned i, hvad man egentlig kan sige om, hvordan man bevarer formen, når man kommer op i alderen. 
Han opdager, at der ikke findes voldsomt mange studier, der tager netop dette op, men som jeg husker det, bruger han det, han kan finde, kombinerer det med sine egne indsigter og kommer frem til nogle gode konklusioner.
Det gælder fx vigtigheden af at fortsætte træningen af både udholdenhed, styrke og balance. Det gælder også vigtigheden af at få banket pulsen regelmæssigt i vejret - uanset alder! Det er simpelthen ikke nok fx at trille en hyggetur på cyklen, hvis man vil undgå, at formen stagnerer. Det går måske nok lidt langsommere ned ad bakke end for den rendyrkede sofakartoffel, men hvis man for alvor skal holde formen og mobiliteten stangen, så skal man svede og mærke hjertet banke, også i tresserne, halvfjerdserne og firserne. Den gode nyhed: Selv den ældre krop kan sagtens holde til det.
Der er sikkert mange andre pointer, men det var, hvad jeg lige umiddelbart kunne huske.

Busy, busy, busy. Håber du får sjælen med 

Busy, busy, busy. Håber du får sjælen med 

Update ret kort
Mandag dejlig styrketræning med PT Stine. Havde vagt og tog direkte hjem.
Onsdag morgen løb 35 minutters recovery i Z1
hverken tirsdag eller torsdag noget træning.
Meget, meget travle dage men med 3 uger væk fornylig og lige om lidt mange uger væk, så må det være sådan. 
Desuden både onsdag og i går torsdag mave problemer. Meget typisk ovenpå 1 uges kaffe indtag men så er det bare tid til at stoppe op. Jeg har det fint med den sidste uges indtag men duer ikke. 
Ja så alkohol dag 5 og kaffe dag 1
Ville gerne nå lille jog eller lidt yoga i dag men vi får se. I morgen mini tri, som jeg lige nu ikke rigtig har styr på. 
Stay strong derude  

Ja, jeg tager også kun løbeuret på, hvis jeg skal løbe nogle bestemte intervaller undervejs eller skal tage et tjek på tiden/formen. Ellers foregår det uden. Uden at være den rene hippie vil jeg godt forfægte det synspunkt, at teknikken kan skygge for lige at mærke efter, hvordan det egentlig kører for kroppen. 
Har fundet samme, enkle løsning for det med vægten. Den har vist ligget lidt højere efter ferien, og det kilo har jeg haft svært ved at smide igen. Det er også min erfaring, at vægten fra tid til anden kan variere, fordi kroppen holder lidt på væsken. Men løsningen ligger lige for: Hold op med at veje dig. Problem solved 
 

Congrats! 

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.
Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.
Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 

Tak. Vi er meget fortrøstningsfulde. Hun er faktisk med i et forsøg og får derfor VIP-behandling. Hun har nemlig nedsat funktion af en hjerteklap (opdaget ved et tilfælde!) og absolut ingen symptomer på noget som helst. Der er gang i et forsøg med at skifte klap, før man får symptomer for at vurdere, om det i længden i virkeligheden er det smarteste. Altså i stedet for at vente på, at det går ned ad bakke. Det er hun inviteret med i, og så får man altså en førsteklasses behandling og bliver båret på hænder og fødder. Hvorom alting er, så begynder vi jo at komme op i en alder, hvor der kan melde sig dens slags skavanker.

Tak. Vi er meget fortrøstningsfulde. Hun er faktisk med i et forsøg og får derfor VIP-behandling. Hun har nemlig nedsat funktion af en hjerteklap (opdaget ved et tilfælde!) og absolut ingen symptomer på noget som helst. Der er gang i et forsøg med at skifte klap, før man får symptomer for at vurdere, om det i længden i virkeligheden er det smarteste. Altså i stedet for at vente på, at det går ned ad bakke. Det er hun inviteret med i, og så får man altså en førsteklasses behandling og bliver båret på hænder og fødder. Hvorom alting er, så begynder vi jo at komme op i en alder, hvor der kan melde sig dens slags skavanker.

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.
Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 

Spændende gennemgang, men hold da op, hvor er priserne oppe i nogle høje luftlag 

De sidste meter sker på brøkdele af et sekund i en 400 meter, og jamaicaneren har virkelig troet, at 'den var hjemme'. Samtidig skal man vide, at en 400 meter er utrolig brutal. Det er så kort en distance, og der kan være så uendelig langt til målstregen, når syren banker på til allersidst. Hun går helt i stå med 20, 30, 40 meter igen og har formodentlig ikke kunnet flytte benene hurtigere. Samtidig får Bol et ufatteligt momentum af pludselig at se afstanden svinde ind. Der er meget psykologi med i spillet.

De sidste meter sker på brøkdele af et sekund i en 400 meter, og jamaicaneren har virkelig troet, at 'den var hjemme'. Samtidig skal man vide, at en 400 meter er utrolig brutal. Det er så kort en distance, og der kan være så uendelig langt til målstregen, når syren banker på til allersidst. Hun går helt i stå med 20, 30, 40 meter igen og har formodentlig ikke kunnet flytte benene hurtigere. Samtidig får Bol et ufatteligt momentum af pludselig at se afstanden svinde ind. Der er meget psykologi med i spillet.

De sidste meter sker på brøkdele af et sekund i en 400 meter, og jamaicaneren har virkelig troet, at 'den var hjemme'. Samtidig skal man vide, at en 400 meter er utrolig brutal. Det er så kort en distance, og der kan være så uendelig langt til målstregen, når syren banker på til allersidst. Hun går helt i stå med 20, 30, 40 meter igen og har formodentlig ikke kunnet flytte benene hurtigere. Samtidig får Bol et ufatteligt momentum af pludselig at se afstanden svinde ind. Der er meget psykologi med i spillet.

Prøv bare at se her. Alle er hurtigt overbeviste om, at den løber Jamaica med. Men løbet beviser to ting: 1) På 400 meter møder man en mur af mælkesyre på sidste 50-100 meter - det er super brutalt, og alle kan gå i stå. 2) Man skal aldrig, aldrig, aldrig! give op, før man er helt over stregen.
https://youtu.be/vZlN1bMZKjs?si=jfGvIz4ZozRgT_vR
 

Apropos puls i en høj alder, så fortsatte jeg i den forgangne med at begynde at flytte benene (lidt) hurtigere. Tiden tillod ikke hverken cykelture og styrketræning, og jeg har faktisk også haft to træningsfri dage. Men de fem træningsdage har til gengæld suppleret hinanden meget godt.
To af dagene har bare været joggingdage. Tirsdag greb jeg tilbage til et gammelt trick i bogen, nemlig en tur med 2 x 7 minutter undervejs med 15/15-løb, det vil 15 sekunders ryk (bliver til sprint en dag) og 15 sekunders jog. Det er en god måde at få lidt fart på, hvor man ikke rigtig syrer til.
Derfor kunne jeg løbe en tur onsdag på 9-10 km med 4 x 1 km-tempointervaller, hvor benene var klar til det uden at være bustede fra om tirsdagen. Lørdag blev det til ikke mindre end 14 km med 4 x 2 km-tempointervaller strøet ind undervejs. Så ugen har dækket en fin, bred vifte.
Gad vide, om jeg ikke fortsætter med at blande kortene på den måde en rum tid endnu. Det går ikke ligefrem vanvittigt hurtigt, men så dårlig er formen så heller ikke. Lige nu synes jeg egentlig også, det er mere underholdende at have sådan en lille 'plan' for hver enkelt løbetur, så der sker noget nyt.