Henrik S.

Ha, haaa, det kloster besøgte vi også. Jeg kiggede også lidt, da jeg så, at der hang gamle cykeltrøjer. Min respekt for de katolske munke steg. Porto Colomb var også værd at besøge, så vidt jeg husker ...
EDIT: Og her er beviset på, at jeg var der

Hmm, mens jeg har været væk, er der åbenbart en, der er gået i dybden med de tilgængelige undersøgelser omkring løbesko og skader. Det har vist skabt en del røre i andedammnen
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/07/193227.htm?app

Her lidt flere billeder. Et fra toppen af Lötschenpasset (hvor det begyndte at sne) og et fra Oeschinensee, som var turen om onsdagen. Et fantastisk sted med en sø i en farve, der trodser enhver beskrivelse.

Zwischenbilanz aus der Schweiz: Alles bestens. Das Wandern ist wunderschön

He, he, sjovt nok kæmper jeg også lidt med vægten lige for tiden. Det er sgu svært at holde den nede, når man ikke er ude på de lange træningsture. Jeg har i laaang tid ligget på 77-78 kg, men lige nu er der ingen timelange træningspas på programmet, og så sniger den sig op på 80-81 kg. Og selv om jeg har dage, hvor jeg spiser meget, meget lidt, så rykker den sig sgu ikke rigtig ud af stedet. Nå, på et tidspunkt får jeg nok nogle flere løbekilometer på, og så ændrer det sig nok.

Det er rigtigt: Kilometer alene gør det ikke. Men det er desværre blevet sådan i dag med den udstrakte brug af Endomondo, Garmin mv., at det er distancen alene, der er folks målestok. Folk bliver helt desperate, hvis der har været udfald undervejs, så de må ind og korrigere distancen. Vennerne kigger jo med over skulderen. Distancen er blevet målet.
Hvis jeg ser tilbage på de tidlige 1980'ere, hvor jeg selv løb meget, så foregik det - næsten - altid i en løbeklub. Man trænede sammen med ligesindede, hvor der ofte gik rigtig meget ræs i det. Og man konkurrerede om at løbe sine intervaller hurtigere end de andre. Det var det, man konkurrerede på, ikke om man løb 18 eller 24 kilometer på en given dag.
Der var ganske vist prestige i at ligge på 150 eller 200 km om ugen, men det var den andel af træningen, der foregik i konkurrencetempo, der talte med i regnskabet, når formen skulle gøres op. Når jeg siger, at amerikanske løbere har "genopdaget" volumentræningen, så tror jeg stadig, at meget af den foregår i højt tempo.
Det er måske her, noget af forklaringen ligger: Selv om der løber tusinder og tusinder af folk rundt på gader og stræder, så foregår meget af det som hyggeløb, hvor man spoler kilometer igennem uden at tænke på intensiteten.

Yes, det forventer jeg også. Sådan er det nu også med løb i bakket terræn. Det er hårdt for pulsen, når det går opad, men mindst lige hårdt for benene, når det går nedad. Det er nok her, at vandrestøvlerne kommer til deres ret. Man står altså klippefast i dem uanset terræn.

Nede på hælene?
Nej, det kan man ikke sige. Tværtimod. Jeg har faktisk ikke skænket teknikken mange tanker, for når man er på vej ud af en skade, er man nærmest sygeligt fikseret på lige netop det skadede sted. Jeg forsøger dog også at tænke i den kropslige balance, for der er naturligvis en fare for, at man overkompenserer i den side, der er rask.
Selv om tankerne således er alle mulige andre steder end på løbeteknik, benløft, landing og alt det andet, der skal arbejdes med, så er jeg absolut ikke gået tilbage til hællanding. Hvis jeg forsøgsvis lander på hælen gør det bare ekstra nas.
Jeg er ret overbevist om, at det ikke var min løbeteknik med landing på forfod/midtfod, der var årsag til skaden. Det var almindelig dumhed mellem ørerne og manglende restitution efter maraton. Samtidig er jeg ret overbevist om, at netop en let og skånsom løbeteknik er et væsentligt aktiv, når man skal i gang igen.
Så nej, jeg er ikke på hælene i hverken direkte eller overført betydning. Stadig forsigtig optimist.

Og den oplevelse tror jeg, at de fleste MOL'er har haft: Man gider egentlig ikke, og så bliver det bare super fedt. Jeg tror det handler om, at man møder op helt uden forventninger, og så nyder man øjeblikket mere. Det kan være svært helt bevidst at "skrælle" forventningerne af. Men hvis man er træt og uoplagt helt ind til benet, så har man simpelthen ikke energi til at danne sig alle mulige billeder af træningen. Og så er man mere i nuet.
Og sådan fik vi en næsten filosofisk start på onsdagen

Og den oplevelse tror jeg, at de fleste MOL'er har haft: Man gider egentlig ikke, og så bliver det bare super fedt. Jeg tror det handler om, at man møder op helt uden forventninger, og så nyder man øjeblikket mere. Det kan være svært helt bevidst at "skrælle" forventningerne af. Men hvis man er træt og uoplagt helt ind til benet, så har man simpelthen ikke energi til at danne sig alle mulige billeder af træningen. Og så er man mere i nuet.
Og sådan fik vi en næsten filosofisk start på onsdagen

Farten på intervallerne og pausernes længde er omvendt proportionale. Som Gadegaard er inde på: Med kun 1:30 pause, kan intervallerne ikke blive så meget hurtigere end lidt over dit normale hurtige pace (hvor du ikke løber intervaller). Det bliver måske mere tempopas end egentlige intervaller. Men det kan der også være en pointe i, for du kan bruge det til at understøtte udviklingen hen over vinteren.
Som jeg husker min egen vintertræning (dengang for mange år siden), så stod den på mange intervaller ad gangen om efteråret med meget korte pauser - 1:30-2 minutter. Til gengæld var intervallerne så selvsagt ikke særligt hurtige. Men hen over vinteren blev pauserne gradvist længere, mens intervallerne blev færre - og til gengæld meget hurtigere. Jeg husker det som en god og inspirerende progression.
Det gav en lidt blød start på vintertræningen. Det gav en god fornemmelse for at holde en bestemt fart. Og så gav det oplevelsen af stille og rolig fremgang hen over vinteren, der ellers kan være uinspirerende at komme igennem. Oktober/november løbe jeg måske helt op til 12 stk. 1000 m intervaller med kort, kort pause. Hen i marts ville det være 3-4 stk. 1000 m intervaller med helt op til 6 minutters pause.
Nu kan jeg se, at du laver lidt bakkesprint/bakketræning også, og det er klart en god ting at have noget ustruktureret tempotræning med inde i billedet også. Jeg kan ikke anprise fartleg nok, hvor man bare løber efter Gefühl og prøver at presse sig selv over varierende distancer, som man nu føler for og har lyst til. Gerne i bakket terræn. Det er et godt supplement til de meget skemalagte intervaller.

From Challenger to Herning?

From Challenger to Herning?

Du får da godt med kilometer i bogen
Husk at man også få nogle mere fikse modeller i pandelamper

Jeg er stadig i live og træner.
Sammen med min fys er jeg blevet enig om et ekstremt konservativt genoptræningsforløb for at blive mine hælskader kvit, og indtil videre går det godt (læs: jeg har nu dage, hvor jeg ikke tænker på mine hæle). Til gengæld er det lidt kedeligt, for jeg må ikke løbe, kun cykle, og dét kun noget spinning med jævnt tråd og lav belastning.
I går tog jeg en chance og hoppede med på en mtb-tur omkring Silkeborg. Det blev til små 7 timer i sadlen, men med undtagelse af nogle rigtig fede spor, hvor jeg var lidt presset, foregik det meste af tiden i adstadigt tempo som trækdyr for nogle folk i småkrise. Kroppen har det da også fint i dag.
Nu begynder jeg at træne mere styrkeorienteret henover vinteren, spinner lidt og laver min genoptræning. Så håber jeg at kunne tage hul på løbet igen henover vinteren/foråret.
Var i øvrigt heppekor til min kones halvmarathon-debut for et par weekender siden. Hun er sej. Stort set ingen løbeerfaring. For 3 måneder siden gik hun igang med et struktureret program og 12 uger senere løber hun så en halvmarathon på 1:59. Nu håber jeg at hun er hooked, så vi sammen kan få nogle gode løbsoplevelser fremover.

Jeg prøver at arbejde med både skridtlængde, kropsholdning, hovedholdning, armbevægelser og alle de andre ting, der er i sving for at mærke efter, hvad det gør ved løbeoplevelsen, og hvordan det belaster de forskellige led og muskler. Men jeg indrømmer blankt, at det ikke er forskningsbaseret. Jeg løber udelukkende efter min egen fornemmelse af, hvad der virker/ikke virker. Du må huske på, at jeg bare er en gammel motionist. De glade konkurrencedag er for længst forbi
Hvad styrketræningen angår, så er den mere generel for hele kroppen, da den ikke er specifikt rettet mod løb. Jeg træner egentlig primært styrketræning for at blive styrket generelt, da jeg også har den udfordring, at jeg sidder ved computer og arbejder det meste af dagen. Det betyder, at jeg arbejder med ryg, hofte og mave, skuldre og core. Som jeg oplever det, er det imidlertid også mange af de muskelgrupper, der gør det lettere at arbejde med kropsholdningen under løb.

Og der må nørdes ...
Poster lige (igen) de eneste billeder, jeg har af min Schrøder fra de sidste sæsoner, jeg kørte cykelløb (1979-80). Det er for lige at fortsætte nørderiet fra de tidligere dage. For her er det tydeligt, at der er monteret Suntour Cyclone gear og Sugino Victory kranksæt. Det var 45/53 klinger foran og en skrue-sekskrans bagpå med noget, der lignede 11-18 (ja, man skulle have gode lårmuskler dengang for at komme op ad bakkerne ved Vejle med den gearing).
Bemærk den lukkede ring under sadlen. Når man punkterede, flåede man ringen af fælgen og klemte reserveringen på. Så var det hjem og lappe den punkterede ring - og det var ret besværligt. Hvorfor sadlen er blå, ved jeg ikke. Det var muligvis den eneste, der var på lager. Udvalget af cykelbutikker var ikke stort, og man havde ikke opfundet internettet endnu.
Der er naturligvis kun ét flaskestativ. Man brugte udelukkende halvlitersflasker, og gelerne hed i øvrigt bananer. Campagnolo hjul med guldfælge var totalt bling, og Galli bremserne var af titanium. Campagnolo saddelpind og Cinelli styr/frempind rundede billedet af. Og jeg kan næsten fysisk mærke, hvordan den var at køre på. Jeg har godt nok kørt mange kilometer på den ged

Long time no see
Men ja, jeg lever skam forsat i bedste velgående;-) Siden CC har det været lidt svingende med motivationen til skriveriet, hvorfor da der også er gået længere og længere tid i mellem mine updates. Nu synes jeg dog at det er tid til at catche lidt up igen, og jeg satser samtidigt på at vende tilbage med lidt mere konstante updates:-)
Siden sidste post er der sket en del i mit liv, heldigvis af positiv karakter, så det er bare fjong:-) Først og fremmest så har jeg fået nyt job, og udsigterne til arbejdsløshed kan derfor begraves. Selvom jeg på ingen måder nåede at stresse over udsigten til at gå jobløs, så er det bare SÅ fedt at have en afklaring allerede nu. Jeg havde på ingen måder turde håbe på at det ville gå så stærkt, så jeg føler mig faktisk lidt priviligeret lige nu:-) Jobbet, ja det lyder tilmed super spændende og udfordrende, og at det så samtidigt er i en virksomhed som på alle fronter er så meget federe end den jeg sidder i nu, det gør det bare endnu federe:-) Bedst af alt er næsten at jeg allerede starter pr. 1/10, hvilket betyder sølle 7 arbejdsdage på mit nuværende job. YES!!!
En anden ting som jeg har gået og tumlet lidt med det sidste års tid, har været overvejelsen om at flytte fra Vejle og retur til rødderne i Herning. Indtil nu er det dog blevet ved overvejelserne, men som følge af mit jobskifte ligger det nu lige for. Jobbet befinder sig nemlig i Herning, hvorfor det vil være oplagt at benytte lejligheden og flytte, så det er lige hvad jeg gør:-) Og igen, så spilder jeg ikke tiden, for rent faktisk flytter jeg allerede fra Vejle d. 29/9.
Jeg er i den heldige situation, at mine forældre har en lejlighed som jeg kan flytte ind i indtil 1/2 2013. Det giver mig lidt luft til at finde en ny bolig, uden at skulle stresse i starten hvor fokus nok primært kommer til at ligge på de nye jobmæssige udfordringer:-)
Mht. træningen, så kører det egentlig ganske fint. Jeg får forsat klokket ml. 11-13 timer pr. uge, som er en god blanding af cykling, løb, styrketræning og så en lille bitte smule svømning. Intensiteten har ikke været speciel høj på hverken cykel eller løbeturene, da jeg ikke rigtigt kan finde motivationen til de hårde pas. Men på mange måder passer det helt perfekt ind på denne årstid, som jo er at regne for at være off season (i hvert fald for mit vedkomne).
Hvis alt går som planlagt, så skal der dog snart lidt mere struktur på træningen, og her tænker jeg mere specifikt på mit løb. For efter at have brugt et lille års tid på endurance træning, så er det ved at være på tide at arbejde på at få noget mere fart i benene. Et 12 ugers program med fokus på speed ville derfor passe mig rigtig fint, for så kan jeg starte op på en frisk pr. 1/1 2013, hvor den kommende sæsons mål også gerne skulle ligge fast:-)

Tak! Det er jeg nu ret sikker på, at jeg gør. Det trækker bare i langdrag. Så det er træls, meeeen der er små fremskridt. I går løb jeg 4 km på løbebåndet uden gener.

Tak! Det er jeg nu ret sikker på, at jeg gør. Det trækker bare i langdrag. Så det er træls, meeeen der er små fremskridt. I går løb jeg 4 km på løbebåndet uden gener.

Tak! Det er jeg nu ret sikker på, at jeg gør. Det trækker bare i langdrag. Så det er træls, meeeen der er små fremskridt. I går løb jeg 4 km på løbebåndet uden gener.

Du bliver nødt til at fortælle lidt mere om hvordan du løber. Hvis du lander på hælen, "ruller af" hen over foden og sætter af med forfoden, skal du have sko med noget dæmpning i hælen. Med din lave vægt og neutrale løbemåde behøver du måske ikke den største dæmpning og den tungeste sko. Måske kan du nøjes med en sko til lette løbere med et begrænset "hold" omkring hælen.
Hvis du lander længere fremme på foden - på forfod/mellemfod - skal du vælge din skobutik med omhu. De fleste fotograferer kun fra hælen i den såkaldte "løbetest", og det giver ingen mening, hvis man ikke lander på hælen. Det er desværre lidt af en jungle på dette punkt. Nogle løbebutikker er åbne over for andre måder at løbe på. Andre rådgiver ud fra, hvad de sælger.
Så svaret må blive: Jo, det er en god ide at vælge sko ud fra vægt, hvis du lander på hælen. Hvis du lander på forfod/mellemfod, kan det være lige meget, da du bruger selve foden til at dæmpe nedslaget (forudsat at teknikken er i orden). I det tilfælde skal du bare en let sko, du føler dig godt tilpas i. Så du skal måske fortælle lidt mere om din løbeteknik/-stil, hvis du vil have yderligere input.
Selv er jeg gået helt væk fra det med dæmpning, da jeg lander længere fremme på foden. For mig at se er det en blindgyde at komme ind i, hvis man får mere og mere dæmpning i løbesko, der pakker fødderne ind og holder dem fast. Hvis du lader skoene "guide" fødderne, bliver fødderne bare svagere og svagere. Det kræver mere dæmpning, fødderne bliver svagere. Det er der ingen fremtid i.
Hvis du modsat slipper fødderne fri, bliver de aktiveret, så de bliver stærkere, og du sætter en god cirkel i gang - ifølge min filosofi. Overgangen skal naturligvis foregå langsomt og skånsomt, men i længden er det den eneste holdbare vej i min optik. Man slipper også for de ikke særligt charmerende tunge klodser om benene. Dine Asics vejer sikkert omkring 320 gram. Mine Asics Piranha vejer 120 gram.
Min egen udfordring ligger et helt andet sted, for den "lettere" løbeteknik får mig gang på gang til at løbe for langt og for hurtigt, så mine - gamle - ben har svært ved at følge trop. Så det er mere på den front, jeg kæmper.
Bemærk i øvrigt, at det her hurtigt kan udvikle sig til en "religionskrig". Den har jeg meldt mig ud af. Enhver må løbe, som det falder en mest naturligt. Det skal først og fremmest være sjovt og sundt.

Hej Juan Pelota. Jeg er naturligvis med på, at der mange faktorer, der afgør pålideligheden af pulsmålinger. Samlet set har jeg løbet i knap 28 år og mener selv, at jeg har en nogenlunde god fornemmelse af, om belastningen på kroppen bliver lettere eller tungere ved et givet arbejde. Min helt subjektive fornemmelse var, at det var en mærkbar forbedring i løbeøkonomi. Det kunne jeg sammenholde med en puls på sammenlignelige ture, der lå 7-8 procent lavere efter ændringen. De to ting er sådan set nok til, at jeg mener, at der er noget at hente ved at arbejde med løbeteknikken.
Der er så en pointe, jeg ikke fik med i mit tidligere indlæg: Det er nemlig vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke missionerer for en - og kun en - bestemt løbeteknik. Folk må selv eksperimentere sig frem. Men som jeg ser det, er det bare vigtigt, at man er åben for at ændre lidt på sin teknik og hele tiden forholde sig dynamisk til sin træning.
Når jeg ser mig omkring i løbeklubben eller på løbebåndet i fitnesscentret, så er der rigtig mange, der kunne have fordel ved at arbejde med deres teknik. Her forholder jeg mig ikke til en eller anden analyse. Jeg bruger mine øjne og ser rigtig meget energi blive spildt hos folk, der tager alt for lange skridt, klasker fødderne i jorden, ruller rundt med armenen, krummer ryggen og hopper alt for meget op og ned. Det er ting, der koster energi, som i stedet kunne bruges til at komme fremad. Deres vejrtrækning er typisk også meget anstrengt.
Det er i den forbindelse, at jeg gerne vil slå på, at man prøver at arbejde med teknikken i stedet for at investere i nye sko, når skinnebensbetændelsen eller løberknæet slår til. Det behøver ikke at ende med rendyrket poserunning, chi-running eller hvad det nu altsammen hedder. Bare man bliver mere opmærksom på, hvordan man løber i stedet for kun at gå op i tider og kilometer.
Det betyder naturligvis, at man også skal være skeptisk over for dem, der alt for helligt priser fx poserunning. For det flytter ganske rigtigt belastningen, så den bliver relativt større omkring lægge og ankler. Det er jo sådan noget, man mærker efter de første ture, hvor man har rimeligt ømme lægge bagefter

Mmmmmmmm ... Kaj-kage ..

Godt nok et spøjst indlæg
For at tage den fra begyndelsen, så siger du meget skråsikkert, at poserunning ikke er mere økonomisk. Bygger du det på dine egne erfaringer eller på ... ja, hvad? Da jeg langt om længe fik snøvlet mig sammen til at få instruktion i poserunning faldt min gennemsnitspuls på sammenlignelige ture (samme ruter, samme form, samme tempo) med 7-8 procent. Det tager jeg da som et tegn på bedre løbeøkonomi. Måske har du oplevet noget andet, men så peger det da vist i hver sin retning, så det kan være svært at sige noget klart om udfaldet.
Så skriver du noget om, at mennesker og dyr ikke ville bevæge sig som de gør. Det forstår jeg ikke. Der er næppe mange dyr, der tænker synderligt meget over deres løbestil. Og mennesker har da helt givet skiftet løbestil alt efter forholdene. Jeg løb for mange år siden med nogle lidt ældre løbere, der havde trænet godt igennem tilbage i 1960'erne. De løb i flade sutter af ruskind helt uden dæmpning af nogen art. Og de løb langt. Mit gæt er, at deres løbeteknik og -stil har været temmelig forskellig fra en motionsløber i dag, der tumler rundt på hightech sko med flere etager dæmpning. Så når mennesker bevæger sig, som de gør, så er det ikke en naturlov, men et resultat af omstændighederne - herunder fodtøj.
"Desuden cykler de heller ikke på et hjul i Tour de France". Her må jeg nok melde pas. Jeg er bange for, at meningen går hen over hovedet på mig ...