xjyden

[MissDumbell]

Morgenvægt mandag 94.5 kg.

Så lykkedes det alligevel at tage på i Italien. Jeg åd også morgenmad til den store guldmedalje og 2-3 retter op aftenen.

Jeg har været syg siden torsdag, og jeg er først kommet på arbejde idag, hvor jeg stadig ikke er for frisk.

Jeg skal derned igen sidst på ugen eller sidst på næste uge, så sammen med sygdommen sætter det nogle begrænsninger for min træning de kommende dage.

Der må være noget i luften.. synes mange er svage i koderne for tiden.. Er det mon vejret?

Rigtig god bedring og vær nu god ved digselv

God mad, frisk luft og masser af hvile! Bare sig jeg har sagt det

[Squatfather]

Bænkpressen, det er nok noget med at SF har arbejdet for dig i baggrunden ved at anbefale træning med pause.

[xjyden]

SF: Ja, grin bare!

Jeg skal nu nok komme op på 130 til nytår, men det er faktisk også lidt lidt i forhold til sidste efterår.

Det skal nu nok hjælpe, at der er kommet lidt mere styrkeløft inspiration til Videbæk.

Det er lidt mere tvivlsomt, hvor meget, jeg får mig taget sammen til i squat. Det har ikke rigtig virket endnu i år.

MisD: Det er vist desværre bare stress. Jeg har for længe siden aftalt med mig selv, at hvis jeg ikke fatter kroppens (eller underbevidsthedens) budskaber, så er det bedre, at jeg bliver forkølet end falder om med et slag-tilfælde, og indtil videre har det virket.

(nogle gange glemmer jeg bare, at jeg har lavet aftalen)

Edited September 28, 2005 by xjyden

[MissDumbell]

SF: Ja, grin bare!

Jeg skal nu nok komme op på 130 til nytår, men det er faktisk også lidt lidt i forhold til sidste efterår.

Det skal nu nok hjælpe, at der er kommet lidt mere styrkeløft inspiration til Videbæk.

Det er lidt mere tvivlsomt, hvor meget, jeg får mig taget sammen til i squat. Det har ikke rigtig virket endnu i år.

MisD: Det er vist desværre bare stress. Jeg har for længe siden aftalt med mig selv, at hvis jeg ikke fatter kroppens (eller underbevidsthedens) budskaber, så er det bedre, at jeg bliver forkølet end falder om med et slag-tilfælde, og indtil videre har det virket.

(nogle gange glemmer jeg bare, at jeg har lavet aftalen)

Jeg bed lige mærke i at du skrev "det er vist BARE stress"

Eftersom jeg jo taler af erfaring (høhø) - så skal du tage din krops advarsler alvorlige - og at falde om med et slag-tilfælde kan altså ha alvorlige konsekvenser (rullestol, lammelser, kommunikationsproblemer (afasi) osv).

Bliver vist nødt til at svinge pisken og holde lidt bedre øje med dig - for ellers går det vist galt for dig!

Har VI TO så en aftale om at du passer bedre på dig selv og lytter bedre til din krops signaler?

Fik jeg fortalt at min læge efterfølgende har fortalt mig at han seriøst var bange for jeg ville falde død om efter mit første "stress" besøg hos ham?

[xjyden]

Det følgende var egentlig en del af et PM-svar til MD, men er nu flyttet hertil istedet, da det måske er noget, jeg gerne vil minde mig selv om. (Måske er det også en gentagelse af mig selv. HUsker ikke rigtig, hvad jeg skriver her, og hvad jeg siger til terapeuten.)

Mens jeg selv var arbejdsløs endte jeg med at tage kurser indenfor mit fagområde, hvor jeg i forvejen er civil-ingeniør, hvorimod min bror straks han blev arbejdsløs startede på at lære Rosen-terapi. (Ideen havde han fået efter at have læst en af mine alt for mange bøger om personlig udvikling og alternativ behandling)

Jeg ved ikke rigtig, hvad der binder mig. Når jeg er startet på noget, så har jeg en ide om at holde ved, selvom alt taler imod. (Sådan var det også i mit forhold).

Det er nok noget, jeg skal lære at komme ud af på en eller anden måde. Sjovt nok, var det jo en stor lettelse, at ex'en besluttede at ville flytte. Nu er det bare træls, at hun venter på noget at bo i.

Det lyder interessant, at der er et psykologi kursus i Jylland. (noget MD skal med til) Jeg overvejede at starte på Gensidig terapi i efteråret, men er lidt for bundet op på projektet i Italien.

Faktisk kunne mit job være et drømme-job, men måske skal jeg flytte tættere på eller få lidt hjemmearbejde. (Projektet i Italien er egentlig ikke noget, jeg er ansat til, jeg var bare den eneste, der havde tid.)

Jeg tror også jeg har projiceret en del negativ energi fra parforholdet over på jobbet, og der kan jeg mærke, at jeg er begyndt et blive mere sur på ex'en istedet.

Det er helt klart for mig, at jeg stort set ikke kan tåle, at der sker ændringer i mine planer for den næste måned. Det er samtidig noget, jeg gerne vil lære at lave om på, så ændringer får mindre betydning, men jeg tror ikke, jeg lærer det ved adfærdsterapi (altså ved at blive udsat for ændringer hele tiden)

Jeg har snakket noget med terapeuten omkring frihed. Jeg har brug for at føle frihed, hvilket for mig bl.a. betyder, at der ikke kommer uforudsete ændringer i mine planer. For min terapeut betyder frihed, at hun kan planlægge hele sin hverdag selv, selvom hun så booker hver dag fuld, og dermed for mig at se ikke har frihed.

[MissDumbell]

Måske er dit problem at du ikke helt ved hvad du - dybest set - har lyst til med resten af dit liv? Hvem ER du egentlig - sådan helt inde? Er du tro mod digselv?

Da jeg gik ned med flaget levede jeg KUN i hovedet. Min krop, mit hjerte, min sjæl - det var bare noget påhængsnoget som havde hængt ved så længe at jeg ikke længere lagde mærke til det.

Hele mit liv var en rutine som bare skulle overstås. Højdepunktet var når man havde fri, fik løn, gik på ferie... osv.

Hvis man er nået dertil - så er det klart man ikke bare lige kan fise ned og mærke efter i hjertet hvor man er og hvor man vil være - det er en langsommelig proces som kræver at man får ryddet nogle af de MANGE ting af vejen som ligesom spærrer vejen.

Under mit stress-forløb (hvor jeg begyndte at få behandling) fik jeg løbende opgaver af stress-coachen. Dagen før vi havde næste aftale var jeg stadig ikke færdig med opgaverne - men det kom så til mig om natten - i aller sidste øjeblik.

Det samme sket for mig da jeg var nået dertil hvor jeg skulle beskrive en perfekt hverdag. Jeg synes hele tiden - lige meget hvad jeg skrev - at så var der noget som var meget bedre... at det var ikke heelt det jeg ønskede. Jeg skrev jo ud fra erfaringer mere end ønsker og glemte at i tanker og drømme - der er der ingen begrænsninger.

Jeg vågnede så midt om natten dagen før jeg skulle aflevere - og fandt ud af at jeg skulle gribe det heeelt helt anerledes an. Jeg tænkte over hvad jeg IKKE kunne tænke mig, hvad der IKKE tændte mig og kom dybere og dybere ind i hjertet (eller hvor det er) og så kom det som lyn fra en klar himmel: YES! Og jeg blev fyldt med varme og glæde og lykke og kunne mærke helt inde i knoglemarven at jeg havde fundet ud hvad jeg ville.

Jeg ved ikke om du kan have gavn af min historie - og ved heller ikke om den høre hjemme i din logbog - men det er så arrogant at fortælle hvad andre skal gøre - kan jo bare dele ud af egne erfaringer - og det gør jeg gerne.

Edited September 28, 2005 by MissDumbell

[xjyden]

Det var da interessant.

Det der med at være i hovedet, det passer jo meget godt på mig.

Der skal faktisk en rimeligt dygtig terapeut til at få mig bare lidt væk fra hovedet. Jeg er meget dygtig til at "stikke af".

Jeg er egentlig glad nok for min hverdag, men det kniber voldsomt med koncentrationen, så jeg bruger som regel 1-3 timer ekstra pr. dag for at nå de 37 timer om ugen, når jeg ikke lige er i Italien eller på anden vis ude af huset. Jeg vil helst have det sådan, at jeg selv bestemmer, om jeg f.eks. arbejder eller bruger en halv dag på MOL, men nogle dage kan jeg bare slet ikke holde koncentrationen.

Det er mange år siden, jeg sidst har interesseret mig for, hvornår der kommer penge på kontoen. Jeg synes, det er småligt af et firma at udskyde løn-udbetalingen til sidste hverdag i måneden, men jeg har en kassekredit, der svarer til mit rådighedsbeløb efter skat (før udgifter), så den aktuelle beholdning interesserer mig ikke, med mindre den er konstant faldende i en periode.

Jeg var lige ved at bruge lidt rigeligt med penge på en hobby indtil for en måneds tid siden, men nu er det ok, selvom jeg p.t. har lavt rådighedsbeløb indtil jeg begynder at få overskudsdeling udbetalt senere på året.

Ferier bruger jeg helst på festivaller eller på huset eller på skovture, men det er ikke noget, jeg ser specielt frem til.

Jeg har en ide om, at jeg gerne vil lære noget, som jeg kan bruge som livsindhold længe efter, at jeg er blevet for gammel til at følge med på IT-ræset (det er jeg måske allerede for gammel til). MEn jeg ved ikke rigtig, hvad det skal være. Jeg ser meget op til Milton Erickson, og til tider fantaserer jeg om at være lige så god som ham, men andre gange så dunker jeg mig oveni hovedet med, at jeg sjældent fatter andres verdensbilled/livssyn, og jeg er dårlig til NLP-metoder, så det er nok ikke fremtiden.

Jeg kan være lidt træt af, at min bror straks er blevet Rosen-terapeut, når jeg selv har kendt til metoden de sidste 10 år uden overhovedet at prøve det. På den anden side, så er der måske en grund til, at jeg har kendt til det i 10 år uden at prøve det (ud over dovenskab altså).

Jeg kan ikke mærke, hvad jeg vil. Det er længere siden, end jeg kan huske, at jeg har mærket det sidst. (Der er dog nogle undtagelser på det sidste, men ikke noget, jeg har fulgt op på (Italiens projektet er en god undskyldning for at udskyde livet))

Jeg tror, jeg har lyst til at bo ldit alene og bygge mine horn-højttalere færdige, og restaurere huset og finde en elskerinde eller 10, men det kan også være, at huset er solgt inden nytår.

Ved nærmere eftertanke, så er der jo nok også en grund til, at jeg ikke bare er vild med at flytte tættere på arbejde.

[Fik lige besked om, at planen lige nu er Italien onsdag til fredag i næste uge, mens jeg skrev ovenstående]

[MissDumbell]

Det lyder mere somom du er på flugt fra digselv end nysgerrig efter at finde ud af hvem du er. Somom at du vil finde svaret i det du gør - men det tror jeg ikke er muligt.

Jeg ved jo fra migselv at det er hulens svært at give slip på sit ego og sit nuværende liv for det er SÅ meget nemmere bare at fortsætte med det man kan fremfor at hoppe ud på ukendt vanddybder.

Men det er faktisk hvor det går aller dårligst at man lærer og finder ud af hvad man kan. Desværrer er vi tilbøjelige til at pleje vores ego og straks finde tilbage til samme bane vi kom fra FØR krisen trådte ind - og derfor tror jeg mange mennesker går i cirkler, har det skidt og ikke kan hitte ud af hvad der er galt.

Lidt som et hamster i en trædemølle

Måske er min force at jeg hellere tager udfordringen fra start af - men min svaghed er så at når jeg så er halvvejs - så har jeg lyst til en pause og vender tilbage. Som når man er halvvejs gennem et studie. Man skal lissom over den hurdle. Og det er det jeg mener med at være tro mod sigselv.

Jeg får stadig bekymringstanker omkring min fremtid - men jeg har gemt den der følelse jeg havde i kroppen da det kom til mig - og når jeg kommer i tvivl om det er det rigtige jeg har gang i - så finder jeg den følelse frem igen og så er jeg blevet bekræftiget i at jeg bare skal fortsætte.

Man bliver aldrig en god hække-løber hvis man bliver ved med at løbe udenom hækken - så måske er det på tide du møder hækken?

Hvis nu alt kunne lade sig gøre - hvad kunne du så tænke dig?

Jeg er sikker på at når du tænker over det spørgsmål - så er der en masse "stemmer i hovedet" som afslutter hvert af dine ønsker med "nej det kan ikke lade sig gøre" - "nej det kan du ikke fordi.... " - "nej det kan du ikke tillade dig" ..... ???

Det er nok et af de første skridt du skal ud i hvis du spørger mig - få stemmen til at blive positiv så den i stedet siger "ja"

[xjyden]

MD: Nu går jeg jo bl.a. i terapi, for at forsøge at lære at mærke efter m.m., Jeg tror ikke, det er noget, jeg sådan lige sætter mig ned og gør. Men du har måske en ide til, hvordan det praktisk gribes an?

[MissDumbell]

Jeg tror det er svært at komme frem til den konklusion at når det drejer sig om selvhjælp - så skal man SELV gøre arbejdet. Alt det man får foræret er bare redskaber.

Vi er så vant til at gøre alting pr. automatik. Mens vi laver noget - så tænker vi på så meget andet.

Når vi har noget at spekulere over - når tankerne kører på højtryk - så gør vi alt for at adspredes - tænder for computeren, fjernsynet, laver noget andet som kan få os væk fra de tanker som hele tiden kværner. Alligevel kører de i baggrunden som baggrundsmusik.

Eftersom alting jo starter med en tanke - så ville det måske være en god ide at sætte sig ned og TÆNKE de tanker færdige? Skrive dem ned simpelthen? Ikke for at blive klogere - men simpelthen for at få dem ud af hovedet?

Jeg fik til opgave som noget af det første at bare skrive løs hvad end der kom af tanker. Hvis jeg tænkte "prut i hovede komma 7 meter" - jamen så skrev jeg det...

Jeg vågnede altid om natten - der var mine tanker klarest og jeg startede ud med at skrive 7 A-4 sider.

Jeg har aldrig læst de sider efter - jeg har smidt dem ud... sammen med tankerne

[haggis]

Hey Xj:

Er lige lidt strid:

Den hjælpende hånd du har brug for sidder for enden af din højre arm

Hyg

Hæg

PS Hvad har øldrikning med kropsligt forfald at gøre??

[MissDumbell]

Hey Xj:

Er lige lidt strid:

Den hjælpende hånd du har brug for sidder for enden af din højre arm

Hyg

Hæg

PS Hvad har øldrikning med kropsligt forfald at gøre??

Men nogen gange kan det være rart med lidt fremmed

[xjyden]

Hæg: Selvom jeg måske ikke lyder sådan, så forsøger jeg at forlige mig med tanken om monogami. (I hvert fald i udvalgte tilfælde) Samtidig forsøger jeg at nyde livet mest muligt, og det er ikke altid kompatibelt.

Jeg mener klart højre hånd er bedst til mange ting, men har efter en sløv start overbevist mig selv om, at andre også kan bruges. [Er dette for selvmodsigende?]

MD: Jeg skriver som regel 4 A4 sider hver dag på arbejde, dertil kommer, hvad jeg lufter her, og hvad jeg får mailet med af personlige ting.

For nogle måneder siden fik jeg stort set ikke skrevet noget, da gik al "spildtid" med totalt urelevante ting, men nu hjælper det lidt på det.

Edited September 28, 2005 by xjyden

[MissDumbell]

Godmorgen ven

Hvis jeg skal fortsætte med mine råd og foreslag - så kan det altså godt gå hen og blive personligt Så hvis du synes jeg går dig for meget på klingen eller skriver noget du er lidt utryg ved - så må du sige til - også hvis du gerne vil ha jeg redigere eller slette i mit indlæg

Selvudvikling er jo hvor man SELV skal gøre arbejdet. Som jeg skrev før - så kan vi andre blot give dig redskaber - men det er op til digselv hvordan du vil bruge disse redskaber.

Jeg ved ikke hvor meget gavn/glæde du har af din terapeut - men du lyder tilfreds. Det kan jeg så tolke på 2 måder.

1: hun stiller dig ikke flere spørgsmål end at du føler du kan følge med og derfor kan udviklingen føles langsommelig

- eller

2: hun går dig ikke nok på klingen så du føler dig "stand-by" og har det derved godt men kommer ikke rigtig nogen vegne.

En god terapuet er - efter min mening - en som får dig til at føle du kommer nogen vegne. Hun skal give dig noget at tænke over, følge op på det og presse dig til at tænke lidt længere. Det skal ikke være et "venne-forhold" men et behandler/klient forhold. Hun skal ikke være bange for at gøre dig vred eller ked af det - det er især i disse følelser udviklingen sker efter min mening.

Derudover så kan du også være sådan anlagt at du hellere vil bevise at nogle af alle de råd og redskaber du får ikke virker - så kan du "triumfere" og sige: Ha - se bare - det virker slet ikke - jeg er speciel og ikke som jer andre og skal derfor ha nogle andre redskaber.

Det er her jeg føler jeg måske overskrider dine grænser - for det jeg skriver er jo mere påstande end egentlig sandhed eftersom jeg jo ikke kender dig personligt.

Selvudvikling er hvor man gransker sigselv og går veje man ikke har gået før. Det er svært, det er udfordrende og hamrende grænseoverskridende.

Mennnesket er indrettet til at søge hen hvor der er tryghed. Kommer vi ind i følelser som vrede eller sorg - så har vi en evne til at søge VÆK fra disse følelser - men udviklingen kommer i at man konfrontere disse følelser - giver sig tid til at bare at FØLE og acceptere dem - og går videre ved at tænke over hvor de kommer fra - sådan dybere.

Jeg ved ikke om du kan bruge dette her til noget - det håber jeg. Men jeg er sikker på du er nødt til at konfrontere digselv med... digselv.

[xjyden]

MD: Problemet er jo netop at konfrontere migselv, da migselv er væk i samme sekund, der opstår konfrontation. (Hvilket ikke er det samme som, at jeg aldrig er til stede)

Jeg synes ikke, du overskrider mine grænser.

Det jeg forsøger med min terapeut, det er at opnå et så tæt forhold, at jeg tør være der. Men det kan da godt være, at jeg bare falder i søvn. Jeg bilder mig dog ind, at der er fremdrift.

Edited September 29, 2005 by xjyden

[xjyden]

Jeg synes, det er meget svært, at finde ud af, hvad jeg ønsker.

Det er dog gået op for mig, at hvis jeg skal have en kæreste, så skal det være en, jeg kan snakke med om alt, og især om personlig udvikling og lignende emner.

Det er sikkert ok, at nogle lever livet, og ikke føler behov for at grave i sig selv, men sådan kan jeg ikke fungere i længden. Der skal være dybe og måske alvorlige samtaler.

Måske skulle jeg også søge efter andre, som er interesserede i området? Det er jo/vel ikke kun parforholdet, det skal gælde!?

Nå, men før jeg ved mere, om hvad jeg vil, så kommer jeg jo nok ikke så meget videre.

Der skal forøvrigt også være plads til styrketræning og motion og MOL.

(Jeg så forøvrigt BS i går i Skive, jeg gad nok vide, hvorfor han lige skulle dukke op?

Måske skulle jeg læse hans bog færdig, men så skal jeg lige have den renset for bræk

(Kom til at brække mig på den sidst, jeg var syg, hvilket jeg opfattede som meget symbolsk, indtil han dukkede op på fortovet)

Edited September 30, 2005 by xjyden

[xjyden]

Det var forøvrigt en interessant afsked, MD har oplevet.

Da jeg stoppede ved Vestas, var jeg rimeligt uberørt, fordi de havde behandlet hele medarbejderstaben som skidt op til afskedigelsesrunden (måske med undtagelse af højt placerede ledere?).

Ved mit forrige job blev jeg fritstillet et par dage efter, jeg havde sagt op, og den dag græd jeg som stukket, uanset, hvem jeg snakkede med. Jeg følte det som totalt uretfærdigt, at anse mig som en trussel for firmaet, og hvorfor skulle de ellers fritstille mig?

[xjyden]

Træning 2-10-2005

Bænkpres 5x20, 5x40, 5x60, 5x5x80

box squat 5x20, 5x40, 5x60, 5x5x80

træk til brystet 3x10x40

skrå bænk 10x20, 10x40, 3x10x50

cable rowing 3x8x40

dumbbell curl 3x8x14.5

triceps pushdowns 3x10x40

mave 3x10

Ja, for en gangs skyld skriver jeg om træning i loggen. Der var en lille familie dernede, som vist aldrig havde set et træningscenter før. Det var dog kun, da de begyndte at lalle i inder/yderlårsmaskinen, at jeg kommenterede deres aktiviteter.

Bænk gik godt, men squat var lige ved at være for hårdt. Jeg har en ide om at træne box squat op til jeg kan køre mere end 100 kg, men jeg ved ikke rigtig, om det skal være 5x5 eller 8x3. Måske får jeg lidt feedback af knæene i nat, ellers vil jeg nok lige prøve 5x5 lidt, selvom det er tydeligt, at jeg har lyst til at stoppe efter 3 reps.

Under den sidste del spekulerede jeg en del, på min terapeut, som var til supervision i fredags, og som jeg ikke har set længe p.g.a. Italiens-projektet. MD's kommentarer minder mig en del om terapien, og her til formiddag svingede jeg mellem at tænke på mig selv som en fyr, der var godt igang, og en fyr, der bare ikke kan holde sig i form.

Jeg læste lige et af Jørgen Krogs opslag imod doping. Det var noget om, at der er doping i næsten alle kosttilskud. Jeg blev noget deprimeret, men konkluderede, at hvis der er doping i mit protein-pulver, så må jeg leve med det, hvis jeg bliver testet positiv. Jeg er ikke så seriøs, at jeg vil smide for 700 kr. proteinpulver ud, fordi det måske indeholder forbudte stoffer. (Jeg ved ikke, om det er for selvmodsigende, når jeg er totalt imod doping, men sådan tænker jeg.)

Træningen var tænkt som lidt bb-agtig, da Italiensprojektet bliver ved med at trække ud og besværliggøre styrke-programmer. Næste uges tur blev aflyst fredag eftermiddag, fordi vi ingen tilbagemelding har, og så bliver det tidligst ugen efter, så nu ved jeg, at jeg ikke kan planlægge før tidligst i uge 42.

Det er sådan noget, som giver mig vildt meget stress.

Edited October 2, 2005 by xjyden

[haggis]

Hej Xj,

jeg tror du misforstod meningen med min tidligere kommentar, jeg mener at din kapacitet for selvhjælp er større end du tror, noget á lá de ideer der bliver fremført i denne artikel "The ownership principle"

men bortset fra det var dit svar nu ret underholdende.

Hyg

Hæg

[xjyden]

Hæg: Interessant, så meget du interesserer dig for, hvad der er godt for gamle mennesker.

Jeg er vist ikke begyndt at betragte mig som sådan endnu.

Faktisk er jeg meget enig med Jørgen Krog i, at jeg er ung endnu. (Han er 59)

[MissDumbell]

Hæg: Interessant, så meget du interesserer dig for, hvad der er godt for gamle mennesker.

Jeg er vist ikke begyndt at betragte mig som sådan endnu.

Faktisk er jeg meget enig med Jørgen Krog i, at jeg er ung endnu. (Han er 59)

Man er ikke ældre end man selv føler sig

Det er dejligt at vide at du er begyndt at "tænke" lidt mere.

Jeg talte med min psykolog i fredags hvor jeg fortalte at det nytter ikke noget at man får alle svarene på ens problemer - for man kan ikke gøre noget før man SELV er kommet frem til konklusionen.

Det er ikke bare mens man er teenager man føler alting er svært- det fortsætter skam livet igennem. Der er mange som mener at når man har rundet de 40 - så er man "på plads" og nu er livet som det skal være og man har svar på alle spørgsmål. Gu har man ej. Man er bare mere erfaren og der skal efterhånden mere og mere til før man føler sig "væltet" - men tilgengæld så vælter man stadig som var man teenager! Man kan stadig føle sig dum og uerfaren.

Tror det er meget godt at komme frem til den konklusion -så håber den smitter

Det eneste "gode" ved at følge andres råd er - at går det galt - så kan man altid give dem skylden

Anyway.. du ved hvor jeg er - sådan rent digitalt eller nåwet

[xjyden]

MD: Jeg forstår faktisk ikke lige, hvad du mener, med "du ved, hvor jeg er". Var det en NLP kommentar, eller en skriv, hvis du har behov ting?

Min terapeut vil forøvrigt droppe mig, fordi jeg fylder for meget.

Det er få, der holder mig ud særligt længe synes jeg. (I hvert fald, hvor jeg selv synes, det fungerer.) Men selvfølgelig, når man ender med 5 timer istedet for halvanden, så er der måske noget om snakken. (Det med få er en overgeneralisering fra kvinder til terapeuter)

(Jeg ser hende først på søndag, og ved ikke mere end en kommentar i en mail.)

Jeg er helt vild efter at finde en anden at snakke godt med, men jeg ved jo godt et eller andet sted, at jeg måske skal finde mig selv først. (Og det bliver ikke lettere af, at en jeg kan åbne mig for forsvinder ud af mit liv)

Jeg havde egentlig taget fri for at få lavet lidt ved hus og have, men der går lidt rigeligt tid med spekulationer.

[xjyden]

Jeg glemte helt:

Morgenvægt mandag 94 kg.

[xjyden]

Jeg havde et meget interessant møde i går aftes, og jeg kom sent hjem og endnu senere i seng.

Bock fra Fur er en utrolig dejlig øl!

Bortset fra det, så ville jeg lige checke dybden i spejlet idag. Desværre dækker det ekstra par kilo grundigt over rygmusklerne, men samtidig var jeg lige ved at blive bange for mig selv, da jeg spændte musklerne og kiggede fra højre side. (Jeg er så usymetrisk, at der er vild forskel på mit udseende fra højre og venstre. Det er ikke helt så tydeligt forfra bortset fra at den ene skulder sidder lidt højere end den anden og med forskellig muskelstørrelse. Fra siden er det meget værre) Nå, men det jeg blev bange for var størrelsen. Der er godt nok sket noget.

Men nu vil jeg til at tabe mig. Jeg regner med at forsøge med en løbetur i aften.

Edited October 5, 2005 by xjyden

[xjyden]

Løbetur omkring 1,5 km i halvmørke.

Det var noget lettere end sidst jeg forsøgte.

Jeg har lidt problemer, når jeg begynder at løbe, fordi mine ribben i venstre side er noget krøllede, og det giver problemer med vejrtrækningen i starten, til brystkassen kommer i træning.

Det giver en ømhed, som sikkert er det, der sidst gav mig skræk for at jeg havde hjerte-problemer.