Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Den er nok både for stor og helt sikkert alt for kedelig og almindelig.
Men jeg har en Cervelo P2. Hvid/blå i str 58 med Shimano 105. Den kører på FFWD F9R-hjul og har næppe rundet de 3000 km 

Du er velkommen til at låne den og se om det fanger i fjerde forsøg og vi kan sikkert også finde en MOL-venlig pris.
 

Link to comment
Share on other sites

Søndag havde jeg styrketræning for første gang i et par uger. Her torsdag kan jeg stadig mærke mine baglår. Kørte en tur i Zone 2 i tirsdags, og lavede styrketræning igen onsdag morgen. Måtte dog droppe bentræningen, for det gjorde simpelthen for naller. Som om DOMS i overkroppen er langt nemmere at håndtere, end DOMS i stængerne. 

I dag står den på endnu en god tur i zone 2, og så styrketræning i morgen. 

Link to comment
Share on other sites

Torsdagen bød på 3 timer i zone 2. Ikke så meget huhej, men bare en standardtur op til Fredensborg, og så lidt frem og tilbage, inden turen gik hjemad igen. Lige under de 31 km/t i snit, og ca. 180 watt i snit. Jeg skal virkelig holde mig i skindet for ikke at køre lidt mere til, eller lige køre noget VO2max eller en spurt. Men jeg bliver nødt til at holde fokus lidt. 

Her til morgen blev det til styrketræning, og kunne faktisk få gennemført min dødløft. Blev til noget opvarmning, så 3x3 med 135, 136 og 137 kg. Så bænkpres 5x5 med 85,5 kg og en masse andre øvelser. 

Hvis kroppen er til det i morgen, så prøver jeg med en Graspor test, for at se om jeg kan få nogle nye træningszoner. Det irriterer mig lidt af min zone 2 er omkring de 180-185 watt. Kunne godt tænke mig at få den presset godt op, så der kommer lidt mere smæk på turene :D 

Link to comment
Share on other sites

Sluttede ugen af med 3 timers Zone 2 på hjemmetræneren (det regnede udenfor), og så en aktiv dag søndag hvor jeg startede med en rask gåtur til tanken for at hente noget proteinpulver jeg havde bestilt, så 2 timers styrketræning med fokus på squat, og afsluttet med en løbetur. Okay, løb og løb, nok reelt set mere noget lunteri, men det var egentlig meget hyggeligt. Så 40 minutter i mine recovery boots. 

I alt nåede jeg op på lige over 14 timers træning i den forgangne uge, og selvom det er en ret stor mængde, så har det ikke føltes som mere end 14 timer. Netop fordi det har været splittet mellem styrketræning og cykling, så har det været ret tilforladeligt. 

Lørdag tog vi i øvrigt hele familien med ind for at se Shu-bi-dua 2.0 i Tivoli. Min kone kunne fortælle at der ca. havde været det halve inde til Swan Lee til fredagsrock, som der var til Shubberne dagen efter. Mange vil nok tænke at man ikke kan have Shu-bi-dua uden Bundesen, men hvis man kan se forbi det, så leverede de en fest som de plejer. Teknisk set er det bare Hardinger Band der har fået ny titel, men det fungerede. Der blev spillet både Fed Rock, Sexchikane, Hvalborg, Danmark og hvad de hedder. Kunne jeg have ønsket mig mere? Altid. Jeg har altid elsket Sand Hans, og ikke mindst Krig og Fred. Men de spillede også Minus til Plus som jo er en genialitet. 

Link to comment
Share on other sites

Lidt opdatering på træningen. Fik kørt 3 timers zone 2 på hjemmetræneren i går. Røvkedeligt, men sådan er det. Da træningen var overstået fik jeg en mail fra Strava om at jeg havde nået mit mål om at køre mere end 1250 km i august. Sjovt når jeg egentlig følte at jeg ikke havde fået kørt så meget i august. Samtidig lavede jeg en hurtig recap og kunne se at jeg havde kørt mere end 266 timer og 8500 km i år indtil videre. 

Her til morgen blev det til en omgang styrketræning, som i dag så således ud: 

Planke push: 2x12
Donkey kick: 2x15
Leg raise: 2x12
Around the World: 2x60 sekunder med 8 kg
Crunches: 40
Stræk: 10
Reverse hyper: 15
Lunges: 12x10 kg
Squat: 12x20 kg, 5x60 kg, 1x100 kg, 1x125 kg, 3x110,5 kg, 3x111,5 kg, 3x112,5 kg, 8x60 kg
Bænk: 12x20 kg, 5x60 kg, 1x80 kg, 1x95 kg, 5x5 86 kg
Band X: 2x20
Plate rocker: 2x20 a 20 kg
Svenn press: 2x10 a 5 kg
Crunches: 40, 25, 15
Russian Twist: 2x26 a 11 kg
Reverse hyper: 15

Og så lige en let luntetur efterfølgende på 1,8 km med 5.50 pace. 

Link to comment
Share on other sites

I øjeblikket sidder jeg virkelig og nørder nye cykler. Efter enkeltstarten for 2 uger siden, har jeg både kigget på aero muligheder, men også på om jeg skulle købe en TT cykel, som jeg også nævnte tidligere. Lige nu sidder jeg bare og har lyst til at bruge en masse penge, hvilket jeg ikke har, men det er altid spændende at gøre sig de overvejelser. Nye hjul, ny cykel, opgradering af eksisterende cykler, eller bare lade være? 

Lige nu er det sådan at jeg har 3 cykler. Min S-Works SL6, min S-Works SL5 som mest bliver brugt når vejret er dårligt eller på hjemmetræneren, og så min Scott Speedster som er vintercyklen. Tankerne lige nu går på at købe en decideret aero cykel, som kan maksimere farten på mine træningsture. Langt de fleste af mine ture er solo, og de er alle på relativt flade ruter. Så det kunne bare være sjovt at hive så meget fart ud som muligt. 

Jeg har altid været kæmpe fan af Specialized, men må også indrømme at 100.000+ kroner for en S-Works SL8 komplet cykel, 70.000+ kroner for en Specialized Pro udgave, og vel omkring 40k for et rammesæt, er mere end hvad jeg vil give. Jeg har allerede to super cykler der er lette, så jeg behøver som sådan ikke en top spec'ed aero cykel, såfremt de ekstra ting ikke giver ekstra fart. En Cervelo S5 med SRAM Force koster ca. 84k, så generelt kan man vel sige at priserne er godt deroppe ad. En Canyon Aeroroad CFR koster fra ca. 72.000 kroner. 

Og så er der Kina. Det er nærmest umuligt at finde ud af hvor man skal starte og slutte her, men der er ingen tvivl om at kineserne kommer, og de har fart på. For de har optimeret alt, sælger direkte til forbrugeren, og min påstand er at langt de fleste aerooptimeringer på cykler er lavet nu, så man kan ikke gå helt galt i byen. 

Elves Falath Evo

ELVES Falath EVO Disc Aero landevejsstel - UCI godkendt

En super aero ramme, i hvert fald ud fra billederne. Vejer lige omkring 1100 gram for rammesættet, og kan bygges op til lige omkring 7,5 kg afhængig af hvilke hjul, geargruppe etc man vælger. Rammen i sig selv koster 990 euro. Altså lige under 7500 kroner for en disc ramme. Vil man have integreret styr med koster det 252 euro ekstra. Så lige under 9500 kroner for styr og ramme. Mange af producenterne laver jo også hjul, og faktisk kan du få et sæt hjul med for en total pris på ca. 1700 euro. Så carbon ramme, carbon styr, og carbonhjul for 1717 euro. BILLIGT! Du kan faktisk købe en komplet cykel med SRAM Red AXS for 43.000 - eller ca. det halve som en S5 med Force. Begynder vi at regne værditab med i ligningen, så er det lige før man kan fuldstændig afskrive Elves cyklen, for det værditab Cerveloen vil have over 3-5 år. 

Winspace T1550

T1500-Frameset-Main-Pictures-Red-600x600.jpg

Winspace er endnu en kinesisk producent, der virkelig brød igennem i cykelverdenen med deres Lun Hyper Wheels, der for ca. 1200 dollars performede lige så godt aerodynamisk som hjul der kostede det dobbelte. De har selvfølgelig også lavet en aeroramme der hedder T1550 og som koster ca. 1800 dollars - sorry for valutaforvirringen. Vægten falder så også lidt og rammen vejer lige under 900 gram. Du kan også købe den som rim brake, og spare ca. 100 dollars på prisen. Hvor Elves cyklen har plads tli 32 mm dæk, og ja det var ikke 23 mm jeg skrev forkert Henrik, så har Winspace plads til 28 mm. Der er umiddelbart ingen priser på styret, men lige nu fejrer de 15 års jubilæum hvor man kan købe et komplet kit med ramme, styr og deres vilde hjul for 2600 dollars, og det burde være inkl. diverse afgifter betalt i Europa. Så ca. 18.000 kroner for ramme, hjul og styr. Heller ikke dumt. 

ICAN A22 Aero

carbondiscframe_7_4b5f1639-5d84-4e24-824f-3f7b2a977701.jpg?v=1642121674&width=600

ICAN er et mærke jeg aldrig rigtig har hørt om, en sådan er det vel reelt set for mange af de her mærker. De laver en model der hedder A22 som bliver rost mange steder. Den ser mindre aero ud end de andre, men til gengæld er den også billig. Rammen koster nemlig kun 722 euro. 5500 kroner! Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg har ikke læst så meget op på den ramme endnu, men det er vanvittigt billigt. Smid et styr med for under 200 euro. Et sæt 55 mm disc hjul? Selvfølgelig, det bliver lige 626 euro oveni. Så vi snakker 722 + 200 + 626 = 1548 euro, eller under 12.000 kroner! WOW!!!

YOELEO R12

RoadbikeframesetR12_4.jpg?v=1690863992

Yoeleo kom frem for nogle år siden med deres hjul, og fik ret hurtigt gode anmeldelser. De har selvfølgelig også en aero ramme der hedder R12. 950 gram for rammen, og lige under 400 gram for gaflen. Her snakker vi 12.500 kroner for ramme og styr. Så lidt i den "dyrere" ende, men også et lidt mere velkendt brand. Komplet med Ultegra DI2 med carbon hjul og prisen ender på 45.000 kroner. 

Handsling A1R0evo (fuck et navn)

Handsling A1R0evo Aero Road Bike Shimano Ultegra Di2

Handsling laver åbenbart made to measure cykler, men har også nogle standardcykler. Komplet cykel med SRAM Force AXS og deres eget hjulsæt: lige under 42k. Rammen i sig selv koster lige omkring de 14k, kan tage op til 32 mm dæk og vejer 920 for rammen og 350 for gaflen. Et styr koster 1800 kroner. Så ikke helt billigt, men heller ikke dyrt. 

SEKA Exceed

7

SEKA Exceed er klart den jeg synes er pænest at se på. Formen er blevet sammenlignet med den fra en Factor, og det kan man godt se når man har dem ved siden af hinanden. 1050 gram for rammen inkl. maling, men findes også i en RDC udgave hvor den vægt falder til 860 gram. Forgaffel omkring 370 gram. Prisen er vidst omkring 15k, og der findes ikke rigtig nogen Europæiske forhandlere. Der er vidst en i Holland. 

Essensen er at med kineserne kan du bygge en cykel med relative topdele for under 50k. Så kan det godt være at der er bedre service ved at vælge en af de større producenter, men det kommer godt nok med en heftig ekstra pris. 

Link to comment
Share on other sites

Fuldstændig rigtigt. Jeg kan huske for år tilbage da BMC lavede et samarbejde med Lamborghini eller sådan noget, og en komplet cykel kostede over 100k. Det var fuldstændig vanvittigt. Fast forward til 2023, og alle topcykler er oppe i den kategori. Om det hedder Trek, Cervelo, Specialized, Pinarello eller Colnago, så er det blevet monsterdyrt. En topgruppe fra SRAM kostede omkring 12.000 for 10 år siden. I dag koster en SRAM Etap Red AXS over 21.000. 

Link to comment
Share on other sites

Det er et super godt spørgsmål. Hvis vi kigger på den nye SL8 så er den eftersigende 16,6 sekunder hurtigere på en 40 km enkeltstart. Og SL7'eren skulle være ca. 30 sekunder hurtigere end SL6'eren. 

Meget af det skulle jo komme af at kabler ikke stikker ud og tager vind, og integrerede cockpits. 

Link to comment
Share on other sites

Der er jo sjældent langt fra tanke til handling hos mig, så henover weekenden blev jeg enig om at sælge min Scott Speedster vintercykel. Den nåede at få ca. en vintersæson, men jeg følte mig aldrig rigtig hjemme på den. Frempinden var for kort, og fordi det igen er noget integreret noget, så kan den ikke bare skiftes. Samtidig havde den Tiagra disc bremser, som er mekaniske, og det er sgu heller ikke lækkert. Så den ryger forhåbentlig afsted i dag, til en der kan sætte mere pris på den end jeg gør. 

Tanken er så at købe en ny aero cykel. Den skal have skivebremser så den også kan bruges om vinteren. Jeg har jo reelt set et ret begrænset behov for en vintercykel. Efter Zwift er kommet frem, bruger jeg det næsten hver gang vejret er dårligt. Jeg kan godt lide at komme tidligt ud af døren, også om vinteren, og med træninger kl. 08.30 fra klubben, er det også begrænset hvor meget jeg kommer til at køre med dem. Jeg har min SL5'er som jeg kan bruge de dage hvor vejene er tørre, og så har den ikke skærme på. For jeg gider alligevel ikke køre hvis der ligger sne, is, eller det regner voldsomt. 

Hvis jeg gør alvor om at køre licens næste år, så føler jeg også lidt at mine cykler er for "pæne". Det ville gøre ondt hvis de blev smadrede, så det er måske bedre at have en cykel der ikke har det dyreste gear på, men som til gengæld kan bruges til løb. 

Dang dang daaaaaaang. Vintercykel bliver solgt, og giver lidt penge i kassen. Så kan jeg henover efteråret købe dele og stumper, som jeg jo elsker at nørde med, og så få den bygget op til vinteren eller til næste sæson. 

Hvad det bliver af ramme og sådan ved jeg ikke endnu, men jeg har kig på Elves, enten deres Falath Pro eller Falath Evo, og så et andet brand der hedder Hygge (no shit). Så skal den bygges op med nogle carbon hjul, og SRAM AXS dele. Jeg satser på at køre 1X, så altså uden forskifter og kun 1 klinge foran. Igen, jeg har to andre cykler jeg kan bruge hvis jeg har behov for at køre i bjerge, og så kan den her være min aero option. Umiddelbart har jeg fundet en god deal på et SRAM AXS Force upgrade kit (greb, kalibre, bagskifter og skiver) til ca. 4700,-. Det er billigere end hvad jeg kan købe Rival delene for. En kassette er rockerdyr, den koster omkring 700,- men en kæde koster kun 150,-. Det bliver under alle omstændigheder en spændende periode vi går i møde. 

Link to comment
Share on other sites

En hyggecykel - loool. Forbinder ikke ligefrem dit tempo med hygge :tongue:

Hvad kører man med bagerst, når man kun har en klinge foran? Som jeg husker det, har du tidligere været glad for små spring mellem gearene. Kan man stadig det, eller skal man ud i et kompromis?

Umiddelbart er det endnu en modernisering af cykler, som jeg ikke har set lyset i. Ligesom at sidde dårligt, fordi alting skal integreres. Men jeg KAN jo ind i mellem tage fejl :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Alt er hygge :tongue:

Som jeg lige har forstået det så hedder en kassette som oftest 10-30 eller 10-36. I en 10-30 hedder springene 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 21, 24, 27 og 30. Så relativt tæt fra midt og ned til de vildeste gear, men alligevel noget af nogle spring. Om det fungerer i praksis har jeg ikke den fjerneste anelse om, men det vil tiden vise. For du har ret, jeg hader det der med at være mellem gear. Prøvede for sjov at sætte den ind i en tabel, og der ser det ikke helt umuligt ud. 

image.png.78aff71a83c9609b975e7360561e77f3.png

 

Og du har ret ift. at alting skal være integreret som gør det sværere at sidde optimalt. Men hånden på hjertet, den tankegang blev ødelagt dengang producenterne gik over til at laver rammer i faste størrelser. Hos Orbea hed de vidst 48, 50, 53, 55 og 57. Hos Specialized hedder de 49, 52, 54, 56, 58, 60. Hos Cervelo hedder de vidst 48, 51, 54, etc. Kontra i "gamle" dage hvor de jo bare havde cm spring for hver størrelse.

Integrerede styr kan have en fordel ift. aerodynamik, og sikkert også stivhed og vægt. De kan være sværere at finde den helt rigtige position på, men mon ikke man kan vænne sig til det meste. 

Man kan sige, en Hygge ramme til 5.000 er et godt sted at starte. Hvis det er helt elendigt, så er det "kun" 5k frem for en S-Works til 45k. 

Link to comment
Share on other sites

Puha - 18´eren er der ikke - det er jo den man altid nævner som et tandhjul man mangler :unsure: 
Men det kommer jo naturligvis an på hvad man har på foran, så forhåbentlig er det ikke et problem.

Måske er jeg bare blevet for gammel og magelig. Men jeg vil 100 gange hellere sidde godt leve med af cyklen vejer 20 gram mere og være lidt mindre aero. Jeg kan garanteret ikke mærke den store fartforskel på at køre med skjulte eller synlige kabler - mine træningsrunder kommer blot til at blive nogle sekunder længere.
Men jeg kan mærke det konstant, hvis jeg sidder forkert. Spørgsmålet er også om man ikke ville træde halvanden watt mere hvis man sad godt og dermed i realiteten kom til at køre hurtigere?

Mvh. den gammelstædige, der bedre kunne lide cyklerne som de blev bygget for 10 år siden.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Vintercyklen blev sendt afsted mod varmere himmelstrøg, og jeg fik gjort mig de første indkøb. Således røg der en SRAM Force upgrade gruppe i kurven inkl. en kæde og en 11-30 kassette. Så nu er vi igang. 

Samtidig har jeg også siddet og leget med forskellige designs og ikke mindst farver. Der kommer til at være fart på, og har i det mindste fået lagt mig fast på et design. Hvordan det så ender helt må tiden vise. 

 

Hygge2.jpg

Link to comment
Share on other sites

Køber man i øvrigt en SRAM Red AXS kassette, så kan den fås med 10-26 gearing. Der er 16'eren med, og meget tætte spring hele vejen op. Den er så også lidt hidsig i pris. Men går man niveauet lavere med en Force, så kan den fås med 10-28. 

Link to comment
Share on other sites

On 8/25/2023 at 12:38 PM, Kermit said:

Hvis kroppen er til det i morgen, så prøver jeg med en Graspor test

Var kroppen til en test? :)

Tillykke med sejren i enkeltstarten, så fik kollegaerne set at de store ben ikke bare er for sjov!


Spændende nyt cykelprojekt. Jeg ville skrive at hvis du foretrak SEKA Exceed på grund af deres lakeringer, så har du jo ikke tidligere holdt dig tilbage fra at omlakere dine cykler :) Men selvfølgelig er det nyeste indlæg også at du er i gang med design til Hygge cyklen. Tror jeg læste på Weightweenies, at der er et polsk hold der kører rundt på dem.

Personligt synes jeg Elves falath evo er meget fed fordi den ser så hidsig ud, men om den rent faktisk er mere aerodynamisk end så mange andre er svært at sige uden at teste dem.

Har du haft LTWOOs ERX gruppe med i dine overvejelser?
Ingen tvivl om at kineserne har fart på, selv cykelgear.dk er begyndt at føre LTWOO produkter.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik i hvert fald kørt en test, men den var mere eller mindre identisk med de sidste par gange. Må holde det lidt i ro, lave en baseline test når jeg kommer tilbage fra ferie i starten af oktober, og så kører jeg hardcore træningsplan derfra. 

Hygge cyklen er netop sponsor for et Polsk hold. Har også været i kontakt med en der har en, som har lidt forskellige meninger om den. Umiddelbart virker det til at være en ret fin ramme, og til tonerne af næsten ingen penge, så er det ret vildt. Hørte også fra en far hvis søn kørte på det polske hold, som sagde at kranken var "blød", så han brugte sin Pinarello i stedet for. Det er jo altid personlig præference, og kan også forestille mig at man kan blive påvirket lidt af brand og sådan. 

Elves Falath Evo er også den jeg læner mest mod, hvis man fjernede det økonomiske aspekt. Det ligner en cruiser hvor det bare gælder om at holde høj fart, og så er vægt og alt mulig andet fuldstændig underordnet. Den er ikke helt afskrevet endnu, og det er deres Pro udgave heller ikke, som har et lidt mere "traditionelt" look. Evo modellen har jeg læst en del om, og den skulle rent faktisk være hurtigere så længe det ikke går opad. 

Jeg har kigget en anelse på LTWOOs delene, men jeg er bare helt skudt i SRAM's produkter, og har altid været det. Tror også en del af deres fremstormning har været på baggrund af især Shimanos elendige leverancer under corona, og også efterfølgende. Det har været hårdt for forhandlere og cykelproducenter at de ikke har kunnet sælge cykler og dele, fordi Shimano ikke har kunnet levere. Det tror jeg har åbnet for en række kinesiske mærker. 

Og lidt breaking her til sidst - jeg er lidt i dialog med Elves omkring noget, men det kommer lidt an på om vi kan mødes økonomisk.

Link to comment
Share on other sites

Og i går tror jeg vi fandt hinanden, så jeg ender med en Elves ramme, styr og hjul. Jeg hælder mest mod deres Falath Evo, som er den der ser absolut mest aero ud. Dog er deres Falath Pro også virkelig cool, og ligner mere en all-round aero, hvis der overhovedet er noget der hedder sådan. Specialized droppede jo deres Venge aerocykel, til fordel for deres SL7 og SL8, fordi de efterhånden var så aerodynamiske at de faktisk var på højde med Vengen. Så de introducerede indtrykket one bike to rule them all. 

Nå, Evo modellen ser således ud:
dea192_bbca4e25b9324b8abf1d7ca1d845c8c6~

Og Pro udgaven ser således ud:

dea192_5cd84595f03a435ba94fc569f00c10da~

Link to comment
Share on other sites

Forsangeren i bandet Smash Mouth, Steve Harwell, døde i forgårs, og mange steder blev det kun nævnt i en notits. Alder? 56. Smash Mouth er uden tvivl mest kendt som bandet der lavede "All Star" og "I'm a Believer" til Shrek soundtracket, og har generelt levet et turbulent liv siden velmagtsdagene i slut 90'erne/start 00'erne. Selv har jeg været med siden de smed "Walking on the sun" ud, som jeg syntes havde en super fed vibe, og den udkom åbenbart allerede tilbage i 97 hvor jeg har været 12. Det har været den første spæde periode hvor jeg er gået fra Backstreet Boys og Spice Girls, over mod min store musikalske kærlighed: rock. Dengang spillede de nærmest mere ska punk, og jeg gav deres album Fush Yu Mang et forsøg, men den bed ikke på mig dengang. 

I forbindelse med hans død genbesøgte jeg albummet, og pludselig dukkede der et nummer op der hed Padrino. Jeg har en kæmpe svaghed for numre der har lidt mexicansk klang, og af samme årsag er jeg fuldstændig skudt i Tom Jones' "Delilah" og Jamie Cullums "When I get famous", og generel meget surf rock. Anyhow, jeg synes det er en super fed lyd der nærmest er sammenlignelig med Sublime. Så kan den generelle befolkning godt snuppe de store hits, bare jeg får Padrino og Walking on the Sun. De lavede i øvrigt også et cover af Wars "Why can't we be friends" der fungerer. 

 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share