Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Med en recovery på 91% ifølge min Whoop, var der reelt set ingen undskyldninger for ikke at køre en Graspor ramp test i går. En solid opvarmning, og så ind i selve testen. Min største udfordring i sådan en test er at man helst ikke må rejse sig op, og på et eller andet tidspunkt begynder man altså at blive lidt følelsesløs i de nedre regioner. Startende med 140 watt i 4 minutter, og så 20 watts forøgelser hvert 4. minut, så er det også en test der langsomt dræner en. Jeg nåede lige præcis op på de 320 watt som jeg holdt i 1,5 minut eller noget i den dur, og så var der ikke mere at komme efter. 

Resultaterne er sendt til Graspor, så lige nu venter jeg egentlig bare på at de får dem analyseret, så jeg har nogle friske træningszoner at arbejde ud fra. 

Link to comment
Share on other sites

Og så kom resultaterne, og til forveksling ligner de mine resultater fra tidligere tests. 

Zone 1 før: 0-132 watt. Zone 1 nu: 0-132 watt
Zone 2 før: 132-177 watt. Zone 2 nu: 132-177 watt
Zone 3 før: 177-224 watt. Zone 3 nu: 177-221 watt
Zone 4 før: 224-270 watt. Zone 4 nu: 221-266 watt
Zone 5 før: 270-324 watt. Zone 5 nu: 266-319 watt

FTP før: 270 watt. FTP nu: 266 watt. 
Fatmax før: 177 watt. Fatmax nu: 177 watt. 

Så en lille smule lavere, men vidst indenfor hvad der kan forventes. 

Link to comment
Share on other sites

Det virker til at Graspor overlevede. Eller blev overtaget.
I hvert fald heldigt at du ikke stod med udstyr, der pludselig ikke kunne bruges.

Jeg synes så stadig er det er lidt mystisk koncept, at man skal sende sine data ind, i stedet for at man får resultatet på sin egen app el. lign.

Link to comment
Share on other sites

Graspor situationen er super underlig. De er vidst nok blevet købt, syntes jeg at have hørt i en podcast for noget tid siden, men ham der var direktør er der ikke længere. Alt hvad der hedder markedsføring står stille. Andreas Aidel, som stadig er der, arbejder nu også i Velofit. 

Det var også sådan at man lavede testen i appen, og så indenfor 24 timer så fik man svar. Nu vil de hellere have at man skriver til dem at man har lavet testen, og så får man resultaterne i appen. 

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at det blev endnu tydeligere hvordan man selv analyserede svarene, eller at man måske fik lavet noget algoritme der kunne regne det ud på ingen tid. I disse AI tider, burde det være muligt. Men det kan som sagt være at det er noget af det de nye ejere vil kigge ind i. 

Link to comment
Share on other sites

Mentalt har jeg været lidt presset de sidste par dage, og det kulminerede egentlig i går aftes hvor jeg begyndte at tænke på min træning. Ikke at den presser mig mentalt, men mit lave niveau har undret mig i år. Jeg skal ikke mange år tilbage for at jeg havde en FTP der svarede til 4 w/kg, hvor jeg nu ligger og roder omkring 3,2 w/kg. Det er jo som sådan ikke dårligt, men taget i betragtning af at jeg træner 8-12 timer om ugen, så er det heller ikke prangende. Jeg er selvfølgelig ikke 25 mere, men jeg er heller ikke 55 endnu. 

Testresultaterne i dag viste jo egentlig også bare at jeg ikke rigtig har rykket mig, og det er ret demoraliserende. Jeg elsker at cykle, men jeg elsker også at se fremgang og føle at jeg er i super god form. Den følelse hvor man er ovenpå pedalerne og kan blive ved. 

Nu prøver jeg Graspors træningsprogram, i en periode, men hvis jeg ikke føler fremgang, så tror jeg at jeg skal kigge på om jeg skal have en træner på igen til at få mig på rette kurs. For det er sgu for trist ikke at føle at man får det maksimale ud af ens indsats. 

Link to comment
Share on other sites

Min Tacx Neo er efterhånden 7 år gammel. Mener at jeg købte den tilbage i 2016, og har egentlig været i brug hver sæson siden da. De sidste par ture har der været nogle metalspåner når jeg har kørt, og det lader til at det er pga. kassettebodyen. I grove træk er låseringen på kassetten pludselig for langt ude, og bliver fræset af. Løsningen er en ny body, da den oprindelige fra Edco var noget hejs. 

Det lykkedes mig at finde den ét sted hvor den var på lager, til 700 kroner. Den er bestilt nu, og så håber jeg at det er løsningen. 

Det pudsige er at jeg for nogle dage siden tænkte over om det måske var på tide at opgradere den til en af de nyere modeller. Tror jeg gav 4000 for min brugt, hvilket også var ret vildt, men en ny koster ca. 8.500,- hvilket virker helt vanvittigt. Modsat, hvis den holder 7-8 sæsoner, så er det ca. 1000,- om året, eller 100,- om måneden. Kunne man lease den til 100,- om måneden, var den klaret på stedet :D 

Link to comment
Share on other sites

Hele hjemmetrænersnakken fik mig ud af en tangent i går. En ny Neo 2T 2875 kan i øjeblikket købes til ca. 8500 inkl. en masse ekstraudstyr som motion plates (ligesom en rockerplate hvor hjemmetræneren kan bevæge sig mere frit ala landevejen), et Tacx håndklæde, pulsbælte, drikkedunke o.lign. I alt værdi for ca. 13.500,- som så bliver solgt til 8.500,-

Jeg spurgte i en gruppe hvad man kunne få for min gamle, og svaret var meget varieret, men beskederne i indbakken nåede frem til ca. 2500,- for den, det er så inkl. den nye body så ca. 1800,-. Så det er 6.700 for en ny hjemmetræner og en masse ekstra ting. Det blev jeg lige grebet lidt af, indtil der var en der skrev at de gamle faktisk var bygget bedre og der ofte var problemer med de nye. 

Så lige nu læner jeg mig opad at beholde min nuværende, og så bare sætte en ny body på, så sparer jeg alligevel en del penge. Som en midlertidig løsning tog jeg en gummihammer for lige at se om jeg kunne banke bodyen lidt længere ned, så den ikke gnaver i stellet og låseringen. Først troede jeg at jeg havde fået banket den for langt ind, men det virkede åbenbart. 

Link to comment
Share on other sites

Torsdagstræningen var 3 timer med en del zone 2 og så 3x10 sekunders sprint. Helt oplagt at køre udenfor, bare ikke med den vind der var, der havde det næsten været umuligt at holde sig nede i zone 2, så det blev hjemmetræneren once again. Lagde ud med 15 minutters Z1 hvor jeg er under 132 watt - jeg troede først hjemmetræneren var gået i stykker for der var nærmest ingen modstand. Derefter op i zone 2 i 2 timer. Det er ikke noget man får ondt i stængerne af, men er du gal min bagdel var mærket af det bagefter. Den meget statiske position på hjemmetræneren, gør altså bare ikke så meget godt der, så skal have indlagt flere pauser undervejs. Jeg er ret god til at stå lidt op og sådan, men er ikke så god til små mikropauser som man kender det fra landevejen. 

Efter de 2 timer blev det til 15 minutter zone 1, inden jeg høvlede de 3 sprinter af, og virkelig følte at jeg havde power i stængerne, og så 15 minutters afrul. 

3 timer, og det bedste er at jeg i morgen også skal køre 3 timer :laugh: Kiggede lidt på vejrudsigten der siger vindstød af 20-23 m/s og regn. Ligner endnu en dag på Zwift. 

Link to comment
Share on other sites

Lørdagstræningen blev kortere end først håbet på. Vi fik leveret nogle møbler fra IKEA, og pludselig stod leveringen til omkring kl. 8.30-9 stykker, og så valgte jeg at skubbe min træning lidt for at kunne tage imod og bære de mange kasser ind. Da jeg så endelig nåede til min træning, blev det til 2 timer på hjemmetræneren - 10 minutters opvarmning, 1 time og 40 minutter i zone 2 med skiftevis 5 minutter i egen kadence og 5 minutter med 60-70 RPM, og så 10 minutters afrulning til sidst. Det gik super godt, og så var det ellers igang med at samle børneseng. 

Og når jeg siger børneseng, er det jo ikke bare en seng. Det er jo selvfølgelig en seng med indbygget skab og skrivebord, så det tog en KRIG at få samlet. Tror jeg gik igang omkring kl. 13 alene. Min kone var på arbejde, så skabet blev samlet alene. Så kom hun hjem og sengen blev smidt på. 

Så kom en veninde forbi og hjalp til, og jeg tror vi var færdige omkring kl. 21 hvor jeg var HELT smadret. 

Så smadret at jeg vågnede onsdag med en recovery der ikke var værd at tale om, og et energiniveau der helt havde forladt bygningen. Jeg fik dog lidt mere energi som jeg kom igang med dagen, og fik da også kørt en zone 2 tur til Farum og retur i det gode vejr. 

Ungerne er lidt syge på skift i øjeblikket, og jeg har bare krydsede fingre for at jeg ikke bliver ramt af det. Ugens træning byder på 2 timers træning i morgen med fatmax intervaller (3x8 min). Torsdag er den samme som sidst, og deft samme gælder for lørdagen. Og så selvfølgelig lidt styrketræning. 

Link to comment
Share on other sites

Da du var oppe på 4wkg - vejede du da det samme som du gør nu? Nu taler FTP jo heller ikke hele sagen. Der er mange andre parametre som kan være ligeså godt at forbedre sig på, hvorfor den aldrig må stå alene i en målsætning. 

 

Fair nok du ønsker 4 wkg, men synes ligeså meget du skal fokusere på de øvrige områder - her kunne det bl.a. være at få øget din fatmax zone og generelle udholdenhed. Ift. at få din FTP op, så vil jeg klart anbefale at få skabt din fundament, og få bygget på med threshold workouts, og efterfølgende vo2 max. Men jeg er sikker på, du godt selv er klar over hvad der skal til :) Men når du har været på 4wkg, så kan jeg ikke se at det ikke skulle kunne lykkedes igen - jeg har flere eksempler på folk jeg cykler med over 45+ bliver ved med at bygge på deres threshold, men hvor de bliver mindre og mindre eksplosive. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg har egentlig gerne ville køre nogle Zwift løb henover vinteren, men hvor jeg tidligere har kørt meget sporadisk, kunne jeg godt tænke mig at være en del af en løbsserie, og få den stemning med også. DBR, Danish Bike Riders, har heldigvis en løbsserie der kører over 8 afdelinger, og den starter i dag. Vi skulle egentlig have været i Tivoli i dag, men den ældste ligger derhjemme med massiv feber. Det giver så mig mulighed for at stille til start. 

Det er lidt bøvlet for det er løbsstart kl. 19.15. Modsat, så er der ingen transporttid, risikoen for styrt er minimal, det koster ikke noget at deltage, og det tager max en time at køre. 

Lige nu er der 80 tilmeldte i C feltet, og mon ikke det bliver markant større i løbet af dagen. 

Ruten er Legends and Lava, hvilket er håbløst for mig. Man starter ud med op og ned, så en "længere" stigning, så noget mere op og ned. Så lidt fladt over mod vulkanen, hvor man så skal op. Så stigninger i starten, fladt i midten, og så en længere stigning til sidst med mål på toppen. Jeg kommer på ingen måde til at køre med om sejren - det er jeg simpelthen for tung til. Så tænker at målsætningen nok nærmere er at sidde godt med fremme på det hele. 

Link to comment
Share on other sites

Enig - Zwift løb er virkelig sjove. Uno-X starter sin løbsserie onsdag næste uge - der er opvarmningsrunde på onsdag. Jeg er også i den optik at zwiftløb giver godt - jeg kan selv presse mig mere, end jeg ville kunne i et interval. Så at blande det med z2 ture og holde nogenlunde snor i en 80/20 tilgang, så tror jeg hurtigt du oplever forbedringer, så længe du er kontinuerlig.

 

Jeg kører selv B, og er også i den tunge ende (78kg), men jeg kan heldigvis gøre mig gældende i næsten alle terræner, selvom jeg ikke har den højeste FTP - så det er det med at forbedre sig indenfor nogle parametre, der kan bidrage til at gøre cykling sjovt. 

Link to comment
Share on other sites

Prøver at lave et løbsreferat mens det stadig er nogenlunde friskt i erindringen. 

Omkring kl. 17 spiste jeg aftensmad, og ca. 18.30 var jeg på cyklen til noget let opvarmning. Bare stille og roligt, og så lige med to 30 sekunders forceringer, en tissepause og så igang med løbet. 

Som forudset blev der kørt til fra starten af, og med 154 ryttere til start var der rigeligt at skulle køre igennem. Det første stykke ned mod den første bakke var forfærdeligt. Små bakker hele tiden der gjorde det svært at holde en ordentlig rytme, og min puls var bare godt høj til at starte med. Op og ned hele tiden og ca. 300 watt i snit da vi ramte bunden af den første stigning på lige under en kilometers penge. Jeg hang på med det yderste af neglene og kom lige med over i forreste gruppe. 370 watt i snit i 1 minut og 40 sekunder. Vi var omkring 50 ryttere eller sådan noget der kom med over, og så var der et hul ned til næste gruppe. 

Igen lidt op og ned inden vi ramte en sektion hvor det hele blev lidt fladere og det var lidt nemmere at sidde med. Den lille bakke op mod The Italian Villas skabte lidt huller igen, så der skulle der lige strammes an, og så var jeg lidt ved at miste fronten da vi ramte bakkerne efter sprinten. Men jeg formåede at holde mig i forreste gruppe da vi ramte den sidste stigning. 

Der var dog ved at være lidt udsolgt i stængerne, men jeg kørte med hvad jeg havde, og fik holdt nogle ryttere bag mig. Nær toppen stejler den meget op, og jeg kørte med hvad jeg havde og endte på en 33. plads. Lige over 40 minutter med 260 watt i snit, og 280 i NP. Snitpuls på 167 hvilket også er i den høje ende. 

33 ud af 154 startende, det er jeg egentlig ret godt tilfreds med. For det første er jeg på ingen måde i race form, og for det andet passede ruten mig utrolig dårligt. Men ugens intensitet kom i bogen, og det var lækkert. 

Link to comment
Share on other sites

17 timer siden, WBO skrev:

Enig - Zwift løb er virkelig sjove. Uno-X starter sin løbsserie onsdag næste uge - der er opvarmningsrunde på onsdag. Jeg er også i den optik at zwiftløb giver godt - jeg kan selv presse mig mere, end jeg ville kunne i et interval. Så at blande det med z2 ture og holde nogenlunde snor i en 80/20 tilgang, så tror jeg hurtigt du oplever forbedringer, så længe du er kontinuerlig.

 

Jeg kører selv B, og er også i den tunge ende (78kg), men jeg kan heldigvis gøre mig gældende i næsten alle terræner, selvom jeg ikke har den højeste FTP - så det er det med at forbedre sig indenfor nogle parametre, der kan bidrage til at gøre cykling sjovt. 

Meget enig, og så er det bare en god motivation at have hen over vinteren. Det hele kan sgu også blive for meget med zone 2 træning på en hjemmetræner. Når man alligevel skal have noget intensitet på, så er Zwift løb ret geniale, specielt når det er store felter, så der ikke på samme måde falder ro på. 

Link to comment
Share on other sites

Fik i øvrigt også smidt den nye body på Tacx'en - det lyder åndssvagt, men er du gal en forskel det gjorde. Ikke så meget støj, markant nemmere at sætte kassetten på, og så kan man bruge låseringen fra kassetten, frem for den body specifikke fra Edco. 

I sidste uge lavede jeg et tjek ind hos Elves for at få en status på cyklen. Lige nu er den ved at blive malet, og de regnede med at den ville være her om 2-3 uger. 

Mange af delene er egentlig på plads, om end jeg mangler et kranksæt hvilket jeg har svært ved at bestemme mig for. 

Link to comment
Share on other sites

2 timer på Zwift i går, med lidt fatmax intervaller. Lagde ud med 10 minutter zone 1, så 35 minutter i zone 2, og så igang med 4x8 minutter fatmax med 4 minutters hvile mellem hvert interval.

Sluttede af med 31 minutters afrulning i zone 1. 

I alt 2 timers træning, ikke særlig hårdt for kroppen, og bare lækkert at få det gjort, for mentalt var det ikke fordi cyklen trak super meget i går. 

Her til morgen blev det så til en solid omgang styrketræning. Det var dødløft dag, og fik kørt 3x3 med 140 kg, 139 kg og 138 kg. Derefter bænk med 3x3 med 95,5 kg. 

Link to comment
Share on other sites

Apropos løbsserie. Så har UNO-X Lige lavet en, hvor der var test i går og så forløber de næste 8 onsdage. Det var da en mulighed hvis du ønskede løbsserier. Der er samtidig fordelt ind i massere forskellige klasser. Jeg kørte f.eks. Div 3 igår.

 

Hvad er formålet ved det fatmax træning? Er det ikke bare fanzy ord for toppen af z2?

Link to comment
Share on other sites

Jeg tænker at hvis jeg både skal køre UNO-X ligaen og DBR cuppen, så bliver det 2x meget intensitet om ugen, kombineret med 2-3 gange styrketræning, som også er ret hårdt for kroppen. Men det er bestemt også en mulighed, og ville faktisk passe mig bedre :D

Fatmax er lidt det nye sweet spot. Det er toppen af zone 2 og bunden af zone 3, ligesom sweet spot er toppen af zone 3 og bunden af zone 4. Uden at være hundrede procent sikker, så er det et sted hvor kroppen har den bedste forbrænding af fedt, uden at det er en decideret fedtforbrændingszone. 

Ideen, for mig, er i hvert fald at det er en relativ lav træningszone. Den er ikke særlig intens, hvilket passer ret godt ind i min træningsplan lige nu. Samtidig er det en stærk byggeklods til base. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg sidder i øjeblikket og kigger på wattmålere til cyklen, og tror endelig jeg har besluttet mig for at jeg skal have fingrene i en Quarq Dfour DUB wattmåler, og så er næste spørgsmål hvilke pedalarme der skal til. Vælger jeg nogle SRAM Red så ender prisen på ca. 5000,- i Tyskland, hvilket på en måde er vanvittigt billigt. Kan huske dengang wattmålere kostede 18-20-25.000 kroner og kun kom fra SRM. 

Jeg fandt også et lettere brugt eksemplar af Quarqs eget, som hedder Dfour D1. De laver også en ny udgave der hedder D2, og som kan købes nyt for ca. 4000,-. Jeg snakkede med sælger for at få ham ned i pris, og så forklarede han at D1 udgaven er med andre pedalarme, som er tilsvarende SRAM Red arme, hvorimod det nye D2 er med hvad der svarer til Force arme (Quarq er ejet af SRAM). 

Så nu sidder jeg lidt og dvæler ved om jeg skal købe det brugte til ca. 3500,- eller købe et helt nyt til ca. 5.000,-. 

Link to comment
Share on other sites

Var også der jeg selv endte. Jeg kunne reelt spare 30% ved at købe brugt, men det var ikke helt så attraktivt. 

Endte faktisk med at bestille selve wattmåleren fra Børkop Cykler, og så bliver armene bestilt i Tyskland. Så er næste udfordring hvilken størrelse klinge der skal på. Det ville være nemt med et 2 klinge setup, men med én klinge foran, er det en anelse anderledes. Kan ikke helt finde ud af om jeg skal snuppe en 46 klinge her til vinter, og så en 48-50 til sommer. 

Link to comment
Share on other sites

Lidt fra weekendens træning. Snuppede styrketræning fredag morgen, og så et 3 timers pas på Zwift om lørdagen. Lidt opvarmning, så 2 timer og 30 minutter i Zone 2 med skiftende kadance hvert 5. minut, og så afrulning. 

Var godt smadret efter de 3 timer, og fik så også lige skiftet hjul på begge vores biler, så det hjalp med lidt ekstra belastning. I går kørte jeg bare 45 minutter zone 1 på Zwift for at få lidt rundt i benene og kroppen. 

I aften står den på Zwift cykelløb kl. 19.15. Endnu engang en rute der ikke passer mig super godt, men måske lidt bedre end sidste gang hvor den sluttede opad. Vi skal køre Lady Liberty ruten, som er 12,7 km med ca. 200 højdemetre pr omgang. Vi skal så køre 2 omgange. Halvvejs ude på ruten er der en stigning på lige over 1 km med små 6% i snit, og kan jeg sidde med der, så er det et godt udgangspunkt.

Link to comment
Share on other sites

Mandagens Zwift løb var virkelig ikke en rute for mig. Efter en solid opvarmning, gik starten og som sædvanlig var det fuld gas. I går var det dog ikke så lang tid der blev givet gas, og feltet fandt en rytme, som så blev sprunget fuldstændig i stykker da vi ramte stigningen. Jeg halsede op, men kunne på ingen måde holde trit med de bedst kørende. Da den fladede ud på toppen lå jeg omkring nummer 35 ud af 85 startende. En dejlig lang nedkørsel hvor man kunne holde frihjul, og så igen kuperet terræn til at slutte første omgang. Vi endte med at få en gruppe op bagfra så vi vel var en 7-8 ryttere der kørte sammen. Jeg frygtede lidt anden gang vi skulle opad stigningen, og mistede da også hjulet ca. halvvejs oppe. Af mystiske årsager lykkedes det mig dog at hale dem ind igen inden toppen, og så sad vi i en ny gruppe. 

Der var et par forkølede angreb undervejs, men ikke noget der fik folk til at panikke. Jeg havde læst at spurten helst skulle åbnes omkring 300 meter fra mål, og selvom jeg egentlig sad lidt for langt tilbage, så lykkedes det mig at lave en form for double kick i spurten, og passerede alle dem jeg sad i gruppe med. 

Det officielle resultat siger 28, hvilket passer mig ret fint. Der var simpelthen bare ikke mere at skyde med. Jeg var helt smadret efterfølgende. 

Lidt tal fra løbet. 43 minutter og 33 sekunder. 252 average watts. 277 normalized power. 78 TSS. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share