Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

1 time siden, Kermit skrev:

panodil og ipren 3 gange dagligt, er bare slet ikke nok til at holde smerterne nede. Jeg er nærmere på hver 3. time for at holde det nogenlunde i skak.

Fortsat rigtig god bedring Kermit og ikke for at være irriterende men spis ikke mere end 4 gram Panodil, altså 8 stk i døgnet. Det gør du sikkert heller ikke men hvis det er hver 3.time, så løber det jo op og det er livsfarligt. 

Link to comment
Share on other sites

Lad os nørde. 

Før i tiden sad man og ventede spændt på de europæiske cykelmesser for at se hvad der blev lanceret af nye cykler, ny teknik etc. etc. Nu sidder man og venter på cykelmesserne i Kina, for det er her der sker de vildeste tid for tiden. Messen i Shanghai er lige løbet af stablen, og vi snakker nye rammer, nye mærker, nye geargrupper der kan alt mulig, og ikke mindst hjul der får de etablerede mærker til at klø sig i nakken. Vi begynder at snakke om hjul med 3. generation carbon eger, der skulle være helt vanvittige. Tubeless hjulsæt med 50 mm profil der vejer under 1300 gram, og koster under 12.000 kroner - til disc! 

Et sæt Lightweight Obermayer EVO, som vel af mange bliver defineret som drømmehjulsættet, koster lige nu på Cykelwebshop 46.000 sat ned fra 54.000. 48 mm fælghøjde og 1230 gram. 

Eller du kunne købe et sæt CRW Works hjulsæt med en fælghøjde på 50 foran og 55 bagved, så lidt højere, og med en vægt på 1250 gram..........til...........................................1680 dollars. Ca. 11.600 kroner inkl. fragt, afgifter etc. Det hele. Så under 1/4 af prisen. De laver et sæt til samme pris som har 40 for og 45 bag og kun vejer 1180 gram. Max ryttervægt? 100 kg. Det er altså vanvittigt. 

Jeg er kommet lidt i tvivl om mine egne hjul på den kommende cykel. Jeg havde jo egentlig "besluttet" mig for at købe et sæt Winspace Lún Hyper D67. Igen et hjulsæt med carbon eger, 60 mm forhjul og 68 mm baghjul, keramiske lejer, 21 mm indvendig bredde og 28,5 mm udvendig bredde, 1526 gram +/- 25 gram pr hjul, og en pris på ca. 8.800 kroner. De ser mega fede ude, og får generelt super gode anmeldelser. 

H2023_D67_logo-600x600.jpg

Og så kom weightweenie op i mig, for jeg faldt over et mærke der hedder CRW Works der laver forskellige hjul, og bl.a. benytter sig af 3. generation carboneger. Ligesom Lún hjulene, er det med mixede dybder, så 65 foran og 75 bag, så markant højere profil. Keramiske lejer, og så en vægt på 1430 gram. Prisen er så også en anelse højere på 11.600 kroner. Men med kun 16 eger foran, skulle de også være mere aerodynamiske, og stadig godt stive. Det er super fristende, selvom jeg ikke er helt solgt på udseendet :D 

CRW Works CS6575 Disc Brake Wheelset – Panda Podium

De laver også et sæt der hedder 5060, med 50 mm foran og 60 mm bag. 6575 hjulene er blevet testet op mod 5060 hjulene, og viste sig at være ca. 30 sekunder hurtigere på en 40 km enkeltstart med 40 km/t. Det er alligevel markant. Dog vejer 5060 kun 1290 gram. 

Som sagt læner jeg mig mod at bruge lidt flere penge og så få CRW hjulene, for det kan kun være et spørgsmål om tid før de kommer til at stige vanvittigt i pris. 

Link to comment
Share on other sites

Det lyder spændende. Hvordan kan man sikre sig kvaliteten ift. de hjul der? Er de så nye, ingen har haft mulighed for at teste dem? Hvad er garanti m.v.? 

 

Jeg er selv på udkig efter nogle til at erstatte mine Bontrager aeolus pro 37 - men jeg kan godt være lidt skeptisk over ukendte hjul. Så læser interesseret med når du vurdere dit kommende køb, for jeg kunne da også godt være tilbøjelig til at købe - men det skulle så være 5060 - synes det andet blivet for højt.

Link to comment
Share on other sites

Der findes efterhånden flere anmeldelser af dem på Youtube, og mange af mærkerne er super anerkendte. Winspace og Elite har lavet hjul i mange år efterhånden, og deres hjul er verdensklasse. CRW er nyere, men bliver forhandlet igennem en side der hedder Panda Podium, som er ejet af en gut der er fra England, men som bor i Kina og taler kinesisk. Han har arbejdet hos nogle af producenterne, og udvælger nøje de mærker han mener er kvalitet og gerne vil stå inde for. Så køber man igennem dem, så har du også nogle at klage til hvis lortet ikke er som det skal være. 

CRW hjulene kommer med 2 års garanti. Det samme er gældende for Winspace. 

Link to comment
Share on other sites

Nu kigger jeg kun sporadisk på de der udstyrssider, men er usikre 'kinøjserhjul' ikke ved at være historie, hvis man køber gennem en anerkendt kilde? Jeg ville ikke være betænkelig ud over de almindelige kvababbelser over at købe noget fra et land, jeg ikke rigtig bryder mig om. Men det begynder sgu at være svært at undgå, hvad enten det gælder cykler eller biler :cry3:

Link to comment
Share on other sites

Helt rigtigt. Der er ligesom 3 lejre i hele Kina komponent snakken: 

1. Kopivarerne. Der hvor du kan købe dårlige kopier af vestlige, og nu også østlige, produkter. For 10 år siden var det klassisk Pinarello (kaldt Chinarello) der blev kopieret absolut mest, og med rigtig dårlig kvalitetskontrol. Nu kan du gå på Aliexpress og finde Cervelo, Pinarello, Specialized, Trek etc der bliver kopieret for fuld smadder. Du kan finde tøj fra Rapha, MAAP, Pas Normal Studios, Castelli etc. Solbriller fra 100%, Oakley etc. Intet af det er ægte, og koster nærmest ingenting. 

2. De billige ting. Hjulsæt til 1500-2000 kroner i kulfiber, nogle er gode, andre elendige. Kvalitetskontrollen er igen meget flygtig. Du kan få et genialt produkt til pengene, og du kan få skrald. Det er vitterligt det vilde vesten, og tæt på umuligt at finde rundt i. 

3. Det vesten frygter. De mærker der har etableret sig, og bygget en kvalitetsafdeling op. Mange af dem har haft lidt udfordringer i starten, men fælles for de store mærker er at de tager det ekstremt seriøst, og deres kundeservice reagerer med det samme. Når man dykker ned i nogle af historierne, så reagerer de prompte hvis der er en fejl på deres ting. Så hvis man holder sig til de store mærker, så betaler man selvfølgelig lidt mere, men det er stadig ekstremt meget værdi for pengene man får. Når det kommer til hjul jamen så er det mærker som Farsports, Light Bicycle, CRW Works, Elite, Winspace, 9Velo o.lign. der bare producerer nogle super fede ting, til priser hvor de fleste kan være med, og med teknologi der giver mening. 

Så er det også som Henrik siger, også rigtigt at der er noget politisk i det her. For jeg tror de færreste af os ligefrem er begejstrede for Kina som land. Modsat er det, som Henrik også siger, svært at undgå, for de er så dominerende som de er. 

Den reelle udfordring er nok at priserne på cykelgrej er eksploderet de senere år. Jeg kiggede på en Rival 12 speed kassette i går, den koster 900 kroner! Dengang det var 10 eller 11 speed kostede den måske 400 kroner. 900?! En S-Works SL8 ramme koster 45.000. For 10 år siden kostede den omkring 25.000. ALT er eksploderet i pris, så en komplet S-Works SL8 med Red gruppe og Roval hjul koster 118.000 kroner. Skulle du lave noget tilsvarende med rene Kina komponenter ville du være LANGT under halvdelen i pris, og visse steder have federe dele. 

Link to comment
Share on other sites

Er du faldet over nogle sammenligninger endnu mellem CRW Works og andre mere veletablerede/kendte mærker? Jeg kunne dæleme godt overveje de 5060'ere. Der kan vel sagtens komme slange i hjulene? 

Link to comment
Share on other sites

Ingen anelse faktisk, men hop ind på Panda Podium og brug deres chat - de svarer super hurtigt. 

Har egentlig ikke set nogle sammenligninger med CRW hjulene som sådan. Men du kan her se en bred gennemgang af Kinahjul fra etablerede mærker kontra vestlige mærker - her er det så Enve. 

 

Derudover kom Winspace på markedet med deres Lún hjul for 6-7 år siden, fordi de faktisk outperformede langt dybere hjul, og langt dyrere hjul. Mener også Hambini havde dem oppe og vende. 

Generelt tror jeg der er så lille forskel på hjulene efterhånden rent aerodynamisk, at det er marginalt hvad der er at hente ved ét hjulsæt kontra et andet. Som Muff også var inde på i en af de seneste Velofit podcasts, så kan man altid få testene til at falde ud til ens fordel. 

Jeg er sgu i tvivl om jeg skal gå all in på 6575 udgaven, eller tage den lidt mere traditionelle 5060 variant. 

Link to comment
Share on other sites

Tog en beslutning. Endte med at bestille 5060 hjulene, frem for de dybere 6575 og hvorfor så det? Jo, fordi det er til en løbscykel, og jeg tror at jeg helt overordnet set har brug for aero + vægt, mere end mere aero og lidt højere vægt. Der er mange accelerationer i et løb, og som jeg lige husker det er der omkring 140 grams forskel på de to hjul. Det lyder ikke af meget, men det betyder bare at de hurtigere vil komme op i hastighed, og jeg dermed skal bruge færre kræfter. Samtidig er de stadig dybe nok til at give en del aero fordele. 

Derudover er de lidt mere stabile i sidevinden, hvilket også bare betyder færre kræfter brugt når sidevinden rammer. Var jeg typen der bare skulle have det hurtigste og altid lå og tonsede afsted, så havde jeg snuppet 6575 hjulene. 

I samme ordre fik jeg også smidt en bestilling på Avian Falcon II styret, som jo er integreret som vi alle elsker. 140 mm frempind og så 380 mm bredde. 

Samlet sum: lige under 2000 dollars. Både på hjul og styr er der stor efterspørgsel, og dermed ventetid. Men igen, der går nok 3-4 måneder før rammen dukker op hvis det går som sidste gang :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Jeg er blevet inspirereret af dig, og er faktisk igang med at ville bestille de 5060 hjul der! Og så kunne man jo forsøge sælge mine Bontragers 37 aeulos pro til omkring de 6-7000kr. Så er over halvdelen jo "tjent" hjem, men til nogle bedre hjul tænker jeg?

 

Da du bestilte, kørte du med free shipping eller priority? 

Link to comment
Share on other sites

46 minutter siden, WBO skrev:

Jeg er blevet inspirereret af dig, og er faktisk igang med at ville bestille de 5060 hjul der! Og så kunne man jo forsøge sælge mine Bontragers 37 aeulos pro til omkring de 6-7000kr. Så er over halvdelen jo "tjent" hjem, men til nogle bedre hjul tænker jeg?

 

Da du bestilte, kørte du med free shipping eller priority? 

Mega cool! Jeg bestilte med free - spurgte dem hvad forskellen var, og de anbefalede free til Europa fordi alt så samtidig bliver betalt. 

Link to comment
Share on other sites

I dag, nærmest på klokkeslettet, er det så 14 dage siden at kravebenet røg. Jeg har det MARKANT bedre end jeg havde det de første dage, og har fået mere bevægelse i min venstre arm. Alt er dog ikke fantastisk. For jeg kan have gode dage hvor jeg er super optimistisk og føler at alt går i den rigtige retning, og dagen efter kan jeg føle ALT i kravebenet. I dag har jeg en af de dage, hvor jeg nærmest kan mærke hvordan knoglen bevæger sig, og begrænser min bevægelse. 

Og her kommer noget af frustrationen så: med et brækket kraveben står man ret meget på egne ben. Jeg aner reelt set ikke hvad jeg skal føle i dette stadie, hvad der er normalt, hvad der er unormalt etc. Når man brækker et ben eller en arm, så skal man til kontrol, og på et tidspunkt får man taget gipsen af og så er man ved at være der. Her er der ingen indikationer på hvornår man ved det er helet etc. Det der faktisk generer mig mest er at jeg ikke ved hvilke følelser der er gode, og hvilke der er knap så gode. Ligeledes er der jo ingen der holder øje med hvordan mit kraveben bevæger sig. Hvis der nu var en læge der sagde "Det er normalt at opleve dit dat dut, mærker du dyt dæt og døt, så skal du lige forbi." Eller hvis de kunne give mig en forsikringen om at det jeg mærker ikke er knoglen, men vævet omkring, så ville det også give mig noget ro. 

Anyways, det går som sagt fremad. Jeg havde en time på hjemmetræneren i går hvor jeg havde okay power i benene, og kunne også bruge min venstre arm til at lave mad i nogenlunde grad. Jeg skal fra i dag af begynde at lave nogle nye øvelser som virker lidt skræmmende for at være ærlig. Det er blandt andet noget med at løfte armen op og fra side til side, markant mere end jeg allerede har gjort. Men det skal jo bare lige gøres en enkelt gang for lige at finde ud af hvad den kan klare. 

Link to comment
Share on other sites

Ah, cool. Jamen så er det da også bare det jeg gør. Du er tilfældigvis ikke faldet for en af de der influencer coupon codes eller lign ? :P 

 

Vi er vel enige om det er XDR hub jeg skal have, når jeg pt. kører sram 12 speed?

Link to comment
Share on other sites

Yes, XDR hubs :D

Nej, det gør de sig ikke rigtig i. Jeg valgte endda lige at skrive til dem og forhøre mig om ikke jeg kunne få lidt rabat, det gjorde de sig heller ikke i :D 

Og du ender jo forhåbentlig med at kunne fortælle mig om hjulene før jeg selv kan :D Umiddelbart er der jo 3 måneders leveringstid på Elves i speciallakering, og har lige fået en mail fra Børkop om at det ene skiftegreb jeg havde bestilt var i restordre og først forventes leveret i midten af juli :sleepy:

Link to comment
Share on other sites

Så er der lidt nyt, for jeg fik en mail fra Elves for få minutter siden om at de faktisk kommer med en ny Evo model med nogle ændringer. Bl.a. får den en normal krank med gevind, frem for noget der skal presses ind, den bliver lavere og en smule længere. Det gav mig lige et hovedbrud, for reach bliver pludselig øget fra 378 mm til 393 mm! Det er alligevel 15 mm mere, og nu havde jeg lige bestilt integreret styr og frempind på 140 mm, for at komme forbi det problem. Så ind og have fat i Pandapodium, som dog var hurtige til at ændre ordren. 

Jeg nåede lige at blive fristet af at gå en størrelse ned, for den 52'er jeg er på nu får som sagt et reach på 393 mm, hvilket er 9 mm længere end mine S-Works cykler. Hvorimod deres 49'er (som hedder Medium) har et reach på 384 mm, så næsten 1:1 med S-Worksen. Udfordringen er så bare at at stack, som er afstanden fra krank til kronrør målt lodret, er markant lavere med 529 mm kontra 544 mm hos S-Worksen og 540 mm i Elves str. 52. 

Så nu har jeg ændret bestillingen på styret til 130x380, så 10 mm kortere, og så holder jeg mig til 52'eren. Det kommer til at give mig lidt længere reach end jeg har på mine S-Works cykler, men, grebene på de gamle SRAM Red etap er "mindre" med lidt længere reach, end de nye SRAM Force AXS disc, så jeg tror det udligner sig nogenlunde. Under alle omstændigheder tror jeg ikke det gør noget at blive strukket lidt længere ud på Elves cyklen. 

Men mega spændende med den nye model. Det ligner også at de har ændret i skrårøret så den har lidt anderledes profil - forhåbentlig til det bedre. 

Link to comment
Share on other sites

Har du valgt en custom paint igen denne gang? (mener jeg du gjorde sidste gang, er det ikke rigtigt?) - Har du nogen fornemmelse om, hvornår du kommer ud på cyklen igen?

Link to comment
Share on other sites

Ja, custom lakering igen denne gang, men faktisk den samme som sidste gange :D 

Som jeg har det i dag er der lang tid til at jeg kommer på en cykel igen. Måtte et smut forbi lægen i dag, fordi jeg blev ved med at få nogle "smæld" i området. Lægen gav dog ro på, og sagde at jeg bare skulle tage den med ro lidt. Nu håber jeg at et par dage med ro på kan gøre det. 

Link to comment
Share on other sites

14 timer siden, WBO skrev:

Hvor er det trist. Du var ellers kommet i god form, har jeg på fornemmelsen?

 

Er du sygemeldt fra arbejde også, eller hvordan fungere det?

Det er super frustrerende i hvert fald. Formen var okay, den kunne godt have været bedre, men havde jo også regnet med at bruge løbene til at køre mig i form. Og når vi samtidig har haft guddommeligt vejr i hele maj måned, så er det bare irriterende ikke at kunne komme ud og køre. 

Jeg er officielt sygemeldt, men i og med at jeg er kontormus, så kan jeg lave nogle af tingene. Har dog haft meldt ud at jeg kun lige kan lave det mest nødvendige ift. driften, for jeg har simpelthen ikke overskud til mere. 

Link to comment
Share on other sites

Nå, smerterne fortsatte i dag, til en grad hvor det var decideret ubehageligt. Det gik op for mig at det reelt set er knoglen der smutter og så finder retur igen. Det giver nogle smæld der er ubehagelige, og tanken om at knoglen ret beset bevæger sig lyder ikke rigtig. Teorien fra min side er at da jeg brækkede det, der kom der en del inflammation i området, som egentlig holdt knoglerne på plads. Nu er inflammationen ved at fortage sig, og nu er der så plads til bevægelse. 

Jeg endte med at ringe til 1813 for at være sikker på at alting var som det skulle være. Ham jeg snakkede med lød lidt overrasket over at jeg intet havde fået at vide omkring hvornår jeg skulle til noget opfølgning, eller hvordan jeg egentlig skulle forholde mig. Jeg kom ind på Herlev, hvor de kiggede på mig og sagde at tingene så fine ud, men at de gerne lige ville tage røntgen. Nogle timer efter blev jeg kaldt ind igen, og de kunne fortælle mig at kravebenet sad anderledes end da jeg brækkede det, og det var det jeg kunne mærke. Det forklarer også den bule jeg har fået efterfølgende. Så selve kravebenet har skubbet sig en anelse, men ser stadig fint ud. De ville dog indkalde mig til en opfølgende snak med en ortopæd kirurg som ville sørge for nye røntgenbilleder for at se om det var sket en yderlige ændring, eller om tingene var som de skulle være. 

Samtidig fik jeg at vide at jeg de næste 14 dage mere eller mindre intet måtte. Jeg skal gå med armen i slynge så meget som muligt. Jeg skal ikke gå ture, jeg må være hjemme og det er mere eller mindre det. Jeg spurgte ind til hvorfor, fordi jeg faktisk har fået det modsatte at vide af lægerne tidligere. Hun forklarede at det var fordi situationen nu var anderledes. Normalt ville bevægelse være godt, men her skaber det åbenbart udfordringer - sikkert fordi jeg er virkelig dårlig til at holde mig i ro. 

Og jeg har tænkt mig at følge det til punkt og prikke, for gider faktisk ikke det her mere. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes sgu det er synd for dig - sådan virkelig. En gran af held er dog, at du ikke er så gammel endnu. Havde du ventet nogle år, havde det været mere kritisk med at vinde den tabte form tilbage. Men det er selvfølgelig en ringe trøst lige nu.

Og så må jeg erkende, at jeg er MEGET overrasket over processen med brækkede kraveben. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men i hvert fald noget andet.

Jeg krydser arme og ben for at de 14 dage med ro på, gør noget godt.

Link to comment
Share on other sites

Tak begge. Ja, det er sgu opad bakke, men kan forstå fra et par andre at jeg desværre ikke er et enestående tilfælde. 

Det er super frustrerende, men modsat er det også begrænset hvad jeg kan gøre ved det nu andet end at læne mig tilbage og være tålmodig, selvom det er så langt fra hvad jeg er god til. Men noget jeg er god til er at være målrettet, så lige nu er alt sat ind på at komme mig absolut bedst muligt. Så fuld skrald på god mad, vitaminer og mineraler der kan hjælpe med at fikse kravebenet, og så hvile hvile hvile.

Og min krop skriger på hvile i øjeblikket. I går sov jeg 10 timer om natten, og så tog jeg en lur fra 14 til 16.30, gik i seng kl. 22.30 og var helt væk og kunne slet ikke vågne da uret ringede 6.30, og vågnede vel reelt set først 7.30. 

Skal forbi min fys i dag, og så ser vi hvad hun kan løsne. Især min lænd er jævnt stram for tiden med alt den søvn, og det faktum at jeg kun kan sove på ryggen. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share