Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Hehe.. ja loggen har stået stille et godt stykke tid nu, men har da overvejet at starte lidt igen :-) men er forsat en ivrig læser af loggen her :bigsmile: Ja det var godt nok en blæsende tur i dag, og det blev kun værre og værre syntes jeg! så ja, får da stadigvæk rullet lidt, har lige rundet 6000km i år :smile:

Link to comment
Share on other sites

Der har godt nok været stille i loggen, men der har bare været så travlt på arbejde i denne uge. I torsdag åbnede vi op til en kæmpe Lego udstilling, og det betød lange arbejdsdage tirsdag og onsdag hvor det hele skulle stilles op. Vi snakker ca. 1,5 ton klodser. Specielt onsdag var en "slem" dag da der var 2 lastbiler fyldt med paller der skulle tømmes, og flyttes ind i centret. Det gav en slags træning og jeg var godt nok også træt bagefter.

Den manglende træning har dog givet mig mulighed for at fokusere på en anden passion - pizzaer. Pt. er jeg igang med at udvikle min grill til at give en mere koncentreret varme og dermed lækrere pizzaer.

I dag fik jeg dog lige trænet, og skal nok skrive en update i morgen.

Link to comment
Share on other sites

KOLD!

I går blev det som sagt til små 60 km. Det afholdt mig dog ikke fra at hoppe ud på cyklen igen i dag. Vejret var jo næsten som i går, der var dog noget mere vind fra syd i dag.

Jeg drønede ud igennem Bagsværd og nød virkelig synet over søen. Helt fantastisk så flot efteråret bare er. Så skal man virkelig være et skarn hvis man brokker sig over at det er koldt, for det er det sgu. Det er dog også sjovt at se de forskellige tøjmuligheder folk benytter sig af. I går så jeg et par stykker i korte bukser, men samtidig kan man se folk der nærmest kommer kørende i vinterdresset med lange handsker og huer.

Igennem Farum var der egentlig god fart i stængerne, men jeg havde trods alt også medvind. Jeg kørte op og fangede vejen mod Allerød hvor jeg virkelig kunne åbne op grundet vinden. Super fed fornemmelse at drøne afsted med 36-40 km/t. På Københavnsvej var der endnu ok fart i cyklen og jeg fik hentet et par ryttere foran mig på stykket mod Hillerød. Jeg kørte af Overdrevsvejen og så til venstre af Kulsviervej. Det er efterhånden lang tid siden at jeg har været denne vej, men det er et sjovt stykke at køre på. Jeg kørte syd om Esrum, og så ind igennem Nøddebo.

Det blev så også dagens første alvorlige udfordring: Gribskov. For dem der ikke kender strækningen så er der et stykke på 5 km fra man kører ud af Nøddebo til man rammer Frederiksværksvej, og det hele foregår inde i en skov. Stykket stiger og falder hele tiden, men rent optisk kan det til tider være svært at opfatte at vejen rent faktisk stiger så det er ret hårdt mentalt. Jeg satte derfor min Garmin til at vise den procentvise stigning så jeg ikke var i tvivl :laugh: Lidt over halvvejs på stykket fik jeg en underlig fornemmelse i brystet, som jeg endnu ikke har oplevet mens jeg har cyklet. For at gøre en lang historie kort, så har min far en hjertefejl som gør at hans hjerte engang imellem springer et slag over eller noget i den dur. Egentlig ikke farligt så længe man ikke bliver presset. Jeg tror muligvis at jeg har lidt af det samme da jeg nogle gange får en underlig fornemmelse omkring brystet i venstre side og det føles som om mit hjerte ikke slår helt rent. Det var så umiddelbart det der skete mens jeg cyklede :blink: Jeg var lidt i tvivl om jeg lige skulle holde ind til siden eller fortsætte med at køre. Jeg valgte så det sidste, og heldigvis gik det over.

Da skoven var overstået var det så ned på Frederiksværksvej og nyde det faktum at jeg på det her tidspunkt havde kørt 41 km med 33 km/t i snit. Det gik dog også kun nedad herfra. Grisebakken bød på sidevind og en helt forfærdelig stank. Selvom jeg forsøgte at tage den stående, måtte det gøres på den lille klinge for at holde benene igang. Stykket langs Esrum bød på mere vind, og det var sgu en lidt underlig fornemmelse at køre forbi en jæger der stod i vejkanten med sit gevær.

Da jeg nåede toppen og bevægede mig ind mod Danstrup fik jeg for alvor fat i vinden. Flere steder kørte jeg kun 28-29 km/t og ved nogle af de små knolde endnu mindre. Om vinden var taget til ved jeg ikke, men på daværende tidspunkt fortrød jeg virkelig at jeg havde kørt første halvdel af turen på en strækning hvor jeg ofte var dækket inde af skoven.

Ved Humlebæk kørte jeg så ind igennem Langstrup og det bød selvfølgelig på mere vind. Kongevejen mod Kokkedal gjorde det absolut ikke bedre, men på visse steder var det muligt at give den lidt mere gas. Herfra gik det ind igennem Fredtofte og så ud til Stumpedyssevej. På den bakke op mod Stumpedyssevej var jeg helt nede og kravlede nærmest op af bakken. Turen og vinden havde på dette tidspunkt gjort at jeg var tæt på at gå kold, hvis det ikke allerede var sket. Af samme årsag kunne jeg næsten ikke tænke på andet end mad, og samtidig havde jeg introsangen til Live Fra Bremen i hovedet!

Langs Isterødvejen og så kom den sidste store udfordring. Turen op til Åsebakken var i pivende modvind, og det går samtidig opad. Jeg tror jeg kørte opad med 18-20 km/t, og der var bare ikke mere at skyde med. På Åsebakken gik det helt galt. 15-16 km/t var hvad jeg kunne presse den op på, på en bakke jeg normalt kan tage på stor klinge og næsten sprinte hele vejen op. Jeg kørte ind igennem Holte og så af Attemosevej op af bakken. Sukkerkoldheden var absolut ikke blevet mindre, men jeg havde stadig fokus på at komme hjem uden stop. Det droppede jeg dog da jeg på Skodsborgvej følte at jeg skulle kaste op. Derfor blev det lige til at pitstop på Statoil for foden af Geels bakke hvor jeg lige fik tanket en Mars Xtra der blev indtaget på rekord tid. Herfra var det faktisk bare at komme ind igennem Lyngby og hjem.

I alt en tur på 95,6 km med 30,2 km/t i snit, og et pulssnit omkring 75-76% af max.

20111016tur.png

20111016kort.png

Da jeg kom hjem fik jeg indtaget en halv pizza fra mit eksperiment fra i går, en krebinet og en halv liter cacao.

Link to comment
Share on other sites

I alt en tur på 95,6 km med 30,2 km/t i snit, og et pulssnit omkring 75-76% af max.

Det kan man vist kun være tilfreds med. Specielt på det her tidspunkt af året :blink:

Har du fået tjekket op på den der mystiske fornemmelse omkring hjertet? Ellers er det nok noget, du skal have indhentet pronto. :hmmm:

Det er i øvrigt bare røvsygt at gå kold på den der måde. Jeg har nogle gang oplevet det på løbeture, hvor blodsukkeret af en eller anden grund ryger ned gennem gulvet. Så er det bare om at snige sig hjem og få noget indenbords.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

I dag blev det til en omgang styrke i FitnessWorld.

Opvarmning:

30 min kondicykel - enormt kedeligt!

Planker:

?

?

Squat:

10x 60 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

DB Benchpress:

10x 20 kg

10x 20 kg

10x 20 kg

DB Flys:

10x 14 kg

10x 14 kg

10x 14 kg

DB Bicepcurl:

12x 16 kg

12x 16 kg

12x 16 kg

12x 16 kg

6x 18 kg

6x 18 kg

Hyperextensions:

15

15

Tricep pushdown w. rope:

10x 22,5 kg

10x 22,5 kg

Front raise:

15x 10 kg

15x 10 kg

Hanging leg-hip raise:

15

15

Link to comment
Share on other sites

I've got the power!

I dag landede den så, mit Rotor 3D+ kranksæt med Power2Max wattmåler. Efter at have brugt lidt tid på at få det hele samlet, skilt ad, og samlet igen så var jeg klar til at køre en kort test tur. Jeg skulle alligevel bare ud og trille en smule.

Første umiddelbare tanke er at det godt nok er vildt så meget ens watt varierer. Det er nemt nok at holde en konstant watt hvis man sidder på en hjemmetræner, men så snart man kommer ud i den virkelige verden springer man let fra 150 watt til 300 watt bare vejen stiger en smule. Jeg kørte knap så meget på watt i dag som på pulsen - det var trods alt en restitutionstur.

Jeg prøvede dog lige at se hvad jeg kunne køre af watt på Slotsbakken. Det er ikke ligefrem en god bakke at se hvad ens 300 meter watt er, da man bakker meget af i svingene, men jeg fik da kørt de 300 meter med en gennemsnitlig watt på 774. Absolut ikke dårligt. Max watt var 1061.

Da jeg kørte hjemad igen prøvede jeg at køre en strækning hvor mit mål var at holde et gennemsnit på 140 watt. Det lykkedes faktisk nogenlunde, selvom det er en lidt underlig måde at køre på.

I alt en tur på små 23 km med 25,4 km/t i snit. Gennemsnitlig watt på 145.

20111019tur.png

20111019kort.png

Og det er så ikke helt rigtigt, for kører jeg samme fil igennem Garmin Connect får jeg et gennemsnit på 188 watt. Jeg tror ikke Ascent tager højde for når man ikke træder og dermed får en 0 W læsning. Må jeg lige se om man kan ændre, for det giver jo faktisk ret forskellige resultater.

Efter det var det hjem og skifte tøj, og så hoppe over i FW til en omgang styrketræning.

Planker:

?

Squat:

10x 20 kg

10x 40 kg

10x 60 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

DB Benchpress:

10x 16 kg

10x 20 kg

10x 20 kg

10x 20 kg

DB Bicepcurl:

10x 16 kg

10x 16 kg

10x 16 kg

Hyperextensions:

20

20

Tricep pushdown w. rope:

10x 22,5 kg

10x 22,5 kg

Og færdig.

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med dyret.

Og absolut også nogle nogle pæne watt-tal (men det er del vel heller ingen der ikke havde set komme :wink: )

Hvor stabil er watt-visningen mens man kører - der har jo nys været en tråd på feltet hvor man nærmest fik indtryk af at man ikke kunne bruge den ret meget i praksis?

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med dyret.

Og absolut også nogle nogle pæne watt-tal (men det er del vel heller ingen der ikke havde set komme :wink: )

Hvor stabil er watt-visningen mens man kører - der har jo nys været en tråd på feltet hvor man nærmest fik indtryk af at man ikke kunne bruge den ret meget i praksis?

Den tråd har jeg ikke set. Men hele humlen er at hvis man vælger at køre med real time tal så er det møgsvært fordi det svinger så meget. Det man skal gøre er at sætte sin computer til at vise 3 sekunders gennemsnit således at man får et gennemsnit af de sidste 3 sekunder. Det gør det meget nemmere at bruge, og så er det jo nok bare et spørgsmål om tilvænning. Jeg tror mange der går ud og køber en wattmåler er lidt ligesom dem der i starten af 90erne købte pulsure - de købte det fordi de havde fået at vide at det var et fantastisk træningsredskab, men satte sig aldrig ind i hvordan man reelt brugte det :smile:

Link to comment
Share on other sites

Solen skinnede og derfor røg jeg ud på Orcaen igen i dag. Planen var at køre et test på rundstrækningen ved Bregnerød for at have en indikation om hvad mit FTP niveau er. Ud af Lyngby mod Bagsværd og for satan en vind. Der var flere steder hvor jeg nærmest var nede og kravle for ikke at presse pulsen for meget, og nedkørslen langs Bagsværd Sø måtte jeg træde for at holde de 25 km/t! :blink:

Igennem Hareskoven kørte jeg 3x 1 minut med høj kadance med 1 minuts hvile mellem hver omgang. Jeg trillede stille igennem Farum og inden jeg nåede rundstrækningen kørte jeg lige en hurtig sprint for at sikre at benene var helt klar. Det gav så lige en ny PR i max watt - 1113!!! :superman:

Efter lidt trilleri gjorde jeg klar til at køre omgangen. Ud af Frederiksborgvej havde jeg en vild mod/sidevind der gjorde at jeg måtte køre en del på den lille klinge foran, men wattene blev trådt ud. Først da jeg nåede op til skoven kom jeg op på den store klinge og havde mulighed for at træde et tungere gear. Mens jeg kørte testen havde jeg fokus på min puls for at sikre mig at jeg ikke kørte over niveau. Testen skal jo give en indikation af hvad man kan køre i en time, så det er vigtigt at man holder et tempo der ville svare til en længere enkeltstart. Derfor sikrede jeg mig hele tiden at min puls ikke lå for højt i længere tid af gangen. Det viste sig så ikke at være noget problem.

Da jeg havde kørt lige over 2 omgange var de 20 minutter rundet, og jeg kunne gøre status.

253 W

20111020FTP.png

Som sagt registrerer Ascent programmet også når der ikke bliver trådt, så derfor kørte jeg lige filen forbi Garmin Connect der viste 257 W. Ifølge Hunter Allen og Andy Coggan så skal man trække 5% fra dette tal for at få sit FTP. Det betyder at min nuværende FTP ligger på:

240/244 watt.

Sidste gang jeg lavede en FTP test var på min Tacx og der fik jeg et gennemsnit på 240 watt over de 20 minutter. Det har så betydet en FTP på 228. Så hvis tallene er nogenlunde sammenlignelige så er min FTP steget med 5-7%. Bliver sjovt at kunne lave disse sammenligninger i fremtiden også.

Herfra kørte jeg så ind over Høvelte og af Kongevejen hjem til Lyngby. Jeg lavede dog lige en sprint op af Geels bakke på ca. 30 sekunder hvor jeg gav den fuld gas. 819 watt blev der leveret over de 30 sekunder.

I alt en tur på 43,7 km med 28,8 km/t i snit. Pulsgennemsnit på 77% og watt på 204.

20111020tur.png

20111020kort.png

Det var så 2. tur med wattmåleren og jeg skal stadig vænne mig en del til at kigge på den. Heldigvis er min watt-bibel fundet frem og jeg skal uden tvivl læse lidt mere :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med dyret :4thumbup:

Kører du egentlig med Q Rings eller bruger du klingerne fra dit Red kranksæt?

Lige et spørgsmål vedr. Ascent: Regner den højdemeter ud ud fra den rute du har kørt, eller hiver den detajlerne ind fra din Garmin? Mit Polarur har nemlig ikke højdemåler, hvilket jeg ved jeg kommer til at savne på mine cykelture, så jeg tænkte at Ascent kunne kompensere for dette.

Link to comment
Share on other sites

Tillykke med dyret :4thumbup:

Kører du egentlig med Q Rings eller bruger du klingerne fra dit Red kranksæt?

Lige et spørgsmål vedr. Ascent: Regner den højdemeter ud ud fra den rute du har kørt, eller hiver den detajlerne ind fra din Garmin? Mit Polarur har nemlig ikke højdemåler, hvilket jeg ved jeg kommer til at savne på mine cykelture, så jeg tænkte at Ascent kunne kompensere for dette.

Jeg bruger klingerne fra mit Red kranksæt. Rotor klinger er jo hysterisk dyre :blink: Jeg ved faktisk ikke helt hvad Ascent gør med højdemetre, men jeg tror umiddelbart at den henter dataen fra Garmin. Men hvis du kan sende mig en af dine træningsfiler så kan jeg da lige se om den går ind og beregner højdemetre :smile:

Link to comment
Share on other sites

Koldt vand i blodet

Stage4contador-evans-1024x655.jpg

Og nej, jeg har ikke været ude og svømme :tongue: Men når man får noget nyt vil man gerne være mester i det på så kort tid som muligt. Det samme gælder når man lige har købt nyt kranksæt med dertilhørende wattmåler. Selve det at køre med watt skal jeg nok vænne mig hurtigt til og lave træningsprogrammer ud fra det har jeg også nogenlunde styr på. Næ, der hvor jeg kan mærke at jeg lige skal have lidt tålmodighed er at forstå de sindssygt mange muligheder der er i det træningsredskab. Jeg sad i går og læste lidt i "Training and Racing with a powermeter" som jeg har læst før, dog med fokus på de mest basale ting:

- Test af FTP(Functional Threshold Power)

- Test af CP(Critical Power)

- Træningszoner

I går faldt jeg så over noget langt mere "kompliceret", med udtryk som "Fatigue resistance" og "scatter plots". Derudover en lang række læsning om hvordan man ud fra watt-grafer kan aflæse hvor længe man skal blive ved med at køre intervaller, og hvornår man bør give sig selv hvile. Som den entusiast jeg er vil jeg jo gerne have al den viden fra start af, men sådan som det ser ud nu fatter jeg nada af det. Her er det så at jeg skal slå lidt koldt vand i blodet og langsomt lade læringen give mening og tage tingene med ro. Jeg har en wattmåler nu, og det betyder at jeg kan lave en watt-baseret træningsplan hvilket forhåbentlig betyder langt mere struktureret og præcis træning. Jeg vil derudover kunne FTP og CP teste relativt ofte og dermed følge udviklingen. Det må være fint nok indtil videre, og så når det sidder i skabet, kan jeg så småt begynde at tage hul på alle de andre muligheder der ligger i det. Det kan også være at der i wattmåleren ligger en masse ting som jeg aldrig nogensinde får brug for, og så er det sgu også fint nok :smile:

Men lidt læsning i bogen i går gav mig dog også lige et spark bagi :laugh: Når man f.eks. tester sin FTP eller CP så skal kroppen jo helst være frisk. Jeg har i denne uge startet styrketræningen igen, og jeg har måske givet den ok gas indtil videre specielt for benene. Jeg startede med 82,5 kg på squatten, kørte i onsdags 85 kg og i dag står den på 87,5 kg. Jeg kan i dag mærke at min krop har vænnet sig lidt til DOMS, men det var måske ikke det hele bedste grundlag. Derfor glæder jeg mig allerede til at jeg har styrketrænet i en måneds tid, kan tage en hvileuge og så se hvad jeg egentlig kan klare på FTP testen.

Og billedet? Det er fra årets Tour hvor Contador fejrer en sejr, selvom det nu var Evans der kom først over stregen. Han skulle måske have slået lidt koldt vand i blodet :smile:

Link to comment
Share on other sites

Lidt presset af tiden i dag blev det til en meget kort omgang squat i dag.

Opvarmning:

30 minutter kondicykel

Squat:

10x 20 kg

10x 40 kg

10x 60 kg

5x 87,5 kg

5x 87,5 kg

5x 87,5 kg

5x 87,5 kg

5x 87,5 kg

Afrulning:

5 minutter kondicykel.

Og nu - pizzaprojekt!

Link to comment
Share on other sites

Hmmm, jeg kører et program for tiden i squat der ser nogenlunde således ud:

Uge 1:

1. 82,5 kg

2. 85 kg

3. 87,5 kg

Uge 2:

1. 85 kg

2. 87,5 kg

3. 90 kg

Etc

Men denne uge bliver simpelthen så presset at jeg nok ikke når at træne 3 gange - hvad gør man så?

Derudover er planen lige pt. at jeg gerne må tabe mig en smule. Af mystiske årsager har jeg nemmere ved at tabe mig henover vinteren end i løbet af sommeren. Det der er den store fordel om vinteren er at jeg kan skære meget ned på kulhydrater, uden at det påvirker mit energiniveau helt vildt.

Link to comment
Share on other sites

Styrketræning i går aftes.

Opvarmning:

10 minutter kondicykel

Planker:

???

Squat:

10x 30 kg

10x 50 kg

10x 60 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

DB Benchpress:

10x 22 kg

10x 22 kg

10x 22 kg

DB Bicepcurl:

10x 18 kg

10x 18 kg

10x 18 kg

SS:

Armstrong row:

10x 20 kg

10x 20 kg

+

Hyperextensions:

15

15

Tricep pushdown with rope:

10x 22,5 kg

10x 22,5 kg

Afrulning:

5 minutter kondicykel

Link to comment
Share on other sites

Inaktiviteten i loggen skyldes at jeg har været et par dage i Vejle sammen med min kæreste. For HULEN hvor jeg dog misunder Jannie for at bo i det område! Jeg havde af romantiske årsager ikke taget cyklen med, men jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile hver gang vi kørte op eller ned af en bakke. I fredags kørte vi således en tur i bilen hvor vi bl.a. kørte op af Munkebjerg(WOW), og lidt i området på nordsiden af Vejle fjord.

I går inden vi forlod Vejle kørte vi også lige op af Kiddesvej. Altså en til tider skræmmende oplevelse. Ingen tvivl om at jeg igen til næste år skal et smut til Vejle et par dage - med cyklen!

Link to comment
Share on other sites

Efter en herlig dag på arbejde drønede jeg over i Fitnessworld til en omgang styrketræning.

Opvarmning:

10 minutter kondicykel

Planker:

???

Squat:

10x 20 kg

10x 40 kg

10x 60 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

5x 85 kg

- Der er efterhånden kommet god dybde i squatten hvilket også kan mærkes i hårdheden.

DB Benchpress:

10x 16 kg

8x 24 kg

8x 24 kg

8x 24 kg

- Vildt at mærke hvor meget 2 kg ekstra på hver håndvægt egentlig gør. Sidste gang kørte jeg 10x 22 kg.

Cable flys:

10x 12,5 kg

10x 12,5 kg

10x 12,5 kg

DB Bicepcurl:

10x 18 kg

10x 18 kg

10x 18 kg

Armstrong:

10x 20 kg

10x 20 kg

Hyperextensions:

20

20

Tricep pushdown w. rope:

10x 22,5 kg

10x 22,5 kg

Front raise:

20x 10 kg

20x 10 kg

Hanging leg-hip:

20

Afrulning:

5 minutter crosstrainer

Det var egentlig min mening at tage en omgang på kondicyklen igen, men de var alle optagede. Men endnu engang god træning, og en meget god at markere starten på en ny uge på.

Link to comment
Share on other sites

Wow for en oplevelse! At køre en tur en sen eftermiddag i november med korte handsker og slet ikke synes det er koldt er altså en fornøjelse. Efter arbejde hoppede jeg i cykeltøjet og trillede ud til en flot efterårs"aften", hvor jeg egentlig ikke havde planlagt det store. Hele essensen ved min tur i dag var sådan set at finde et område hvor jeg ville kunne træne selv når solen er gået ned, og ikke skulle holde tilbage for lyskryds og lignende. Derfor drønede jeg ned på Strandvejen og kørte mod Vedbæk. Mellem Klampenborg og Skodsborg valgte jeg at køre et FTP interval, men kort inden Skodsborg blev jeg fanget bag en varevogn som "kun" kørte i slutningen af 40'erne ned af bakken, så mit watt-tal blev lidt ødelagt.

Da jeg nåede Vedbæk var det så småt blevet mørkt, så lygterne blev tændt så jeg rent lovmæssigt i hvert fald ikke kom i clinch med nogen, selvom det hovedsagligt var for at blive set af de tunge billister. Et godt trick er i øvrigt at køre med solbriller med gule linser i. Det lysner rigtig meget, og var egentlig med til at sikre mig et godt udsyn lige inden det for alvor blev mørkt.

Jeg kørte op mod Trørød og valgte så at køre et interval på en rundstrækning jeg havde haft i tankerne. Der var god fart i cyklen, og turen op mod motorvejen betød at jeg ikke skulle tænke så meget over at træde watt nok :laugh: Svært er det dog at hold et konstant watt-tryk, men der skal jeg lige have læst lidt ekstra om hvorvidt det er ok. Nedkørslen foregik af Sandbjergbakken og selvom det gik ned en stor del af vejen formåede jeg alligevel at holde et relativt højt tryk i pedalerne hvilket overraskede mig en del. Det var dog også en ret vild fornemmelse at køre nedad på en meget mørk vej, hvor man ved at asfalten er ret ujævn, og hvor hvert sving kan være hamrende glat. Nogle gange skal man altså bare ikke tænke så meget over tingene.

Efter intervallet holdt jeg lige ind til siden for at få sat min Garmin til at være baggrundsbelyst hele tiden, hvilket gør det noget nemmere at følge med i wattene når man kører. Herfra kørte jeg så endnu engang op til motorvejen, og kørte så ind igennem Holte og ud til Attemosevej. Op af bakken til Søllerød sparkede jeg lige et kort 30 sekunders interval af, hvilket gav lidt af en spike til watt-grafen.

Ved nedkørslen herfra fik jeg så et kæmpe chok. Jeg havde god fart på cyklen og da jeg næsten var nede ved Skodsborgvej var der en bil der kom fra modsatte side, og pludselig svingede ind på en sidevej. Problemet var så bare at jeg var på den "cykelsti" bilen skulle passere for at komme inde på sidevejen. Jeg fik derfor panikbremset og kunne mærke hvordan baghjulet blokerede, mens jeg nåede at sige "Nej nej". Heldigvis fik bilen også lavet en hidsig nedbremsning, og jeg fik lige styret udenom. Måtte dog lige tage 20 sekunders pause da jeg nåede Skodsborgvej for lige at få det værste chok væk.

Herfra var det bare ind igennem Lyngby, hente min taske og trille hjem.

I alt en tur på 45,9 km, 28,8 km/t i snit og gennemsnitswatt på 191 watt. 78% af maxpulsen.

20111101tur.png

20111101kort.png

Jeg har nu et par gange kørt med mine nyindkøbte Continental 4Season dæk, og jeg må sige at de virker enormt godt til vores efterårs/vintervejr. Men for hulen hvor er der bare ualmindeligt lidt sex i dem. De ruller bare næsten ikke, men træningen fejler ikke noget. Jeg glæder mig meget til at se hvordan de ser ud efter et par måneder. Umiddelbart håber jeg på at der ikke kommer til at være for meget sne og is før engang i det nye år, for jeg har i dag bestilt en ny hjemmetræner som først står til levering medio december.

I morgen står den på styrketræning og squat med 5x5 på 87,5 kg.

Link to comment
Share on other sites

Hvad har du bestilt?

Jeg har bestilt en Elite Supercrono Powerfluid.

Elite-SuperCrono-Power-Fluid-ElastoGel-Trainer.jpg

Efter lang research virkede det som den hjemmetræner der burde være mest vibrations og støjsvag, hvilket er blevet et behov for mig. Jeg bor i en ældre bygning nu hvor isolation er en by i Rusland. Sidste år fortalte mine underboer således at når jeg kørte på hjemmetræneren så hoppede og dansede deres lamper i soveværelset - og jeg tror ikke det var pga. noget frækt.

Så derfor prøver jeg nu denne, og ser hvad der sker. Er det ikke nok må jeg købe mig sådan nogle fødder man også sætter på højtalere for at dæmpe vibrationerne :smile: Det var ikke fordi det var noget problem sidste år, da mine underboer tog det ganske pænt, men jeg skulle alligevel have en ny hjemmetræner da jeg havde solgt min Tacx.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share