Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

I går drønede JJ og jeg ned til Heino for at møde Fabian. Der var faktisk noget af en kø da vi kom, men det gik overraskende hurtigt alligevel. Da vi stod ca. 10 meter fra manden blev der dog sagt at de havde et travlt program, og så kom Fabian gående med autografkort til os alle. Lidt skidt at der ikke lige var tid til et billede. Men så let slår man ikke os ud, så vi blev i 45 minutter ved bagindgangen og ventede på at han ville komme ud. Da der på et tidspunkt kom et par stykker ud og satte sig ind i Team Leopard-Trek bilen, fulgte vi efter den og få minutter efter kom Fabian ud. Igen havde han travlt med at komme ind i bilen, men JJ nåede lige at sige "Good luck on sunday" til ham hvilket han sagde tak til.

Vi havde på vores vej til Heino spottet Team HTC biler holdende ved Scandic hotellet lige ved siden af, så der kørte vi selvfølgelig over bagefter. Vi vandrede endda ind i foyeren for at se om der skulle være et par stjerner, men det var vidst kun den tyske landstræner vi fik set. Efterfølgende kørte vi rundt om hotellet, og BANG - i et lokale i bagenden af hotellet sad det tyske hold så og spiste aftensmad. Vi kunne ikke lige spotte dem, men det var sgu noget af et syn.

I dag var jeg så et smut ude og lige løsne benene op mod morgendagens enkeltstart. Føler egentlig ikke at jeg er i topform, men glæder mig nu alligevel til at se hvordan det kommer til at gå. På min tur til Vedbæk kørte jeg sammen med en gruppe tyskere som gav den ok gas.

Jeg starter som sidste mand på enkeltstarten i morgen kl. 10.24. Ham der starter først i vores gruppe kører også D, og han har kørt nogle gode resultater i år. Bliver spændende at se hvor meget han slår mig med :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Hvordan kunne det lade sig gøre?

I morges var det op på cyklen og afsted ud mod stedet hvor enkeltstarten skulle foregå. Jeg prøvede at strække lidt ud inden jeg kørte afsted, og umiddelbart virkede kroppen meget stiv og øm. Men op på cyklen og ud igennem Bagsværd og Farum og det betød at jeg var ude ved starten en små 10 minutter i 10. På vej derud kørte jeg høj kadance og lav belastning for at få varmet benene godt og grundigt op. Jeg nåede lige at køre 2 spurter inden jeg ramte startstedet hvor jeg lige fik sagt hej til Motta og fik min chip.

Da chippen var placeret under skoovertrækket kørte jeg lidt frem og tilbage for at få varmet op. Der var nogle seriøse tempomaskiner i blandt, og et par stykker der lå og kørte med pladehjul og hele pivtøjet. Da de fleste var blevet sendt afsted var det så tid til min gruppe der skulle køre de 19 km solo. Så vidt jeg lige kunne se var vi 4, og jeg skulle starte sidst. 2 af dem kørte på deciderede enkeltstartscykler, så det var lidt af en udfordring allerede der. Jeg fik smidt de løse knæ og flashede dermed min flotte ben, og tog også begge dunke af da det trods alt kun var 19 km.

Vi blev sendt afsted med 30 sekunders mellemrum, og pludselig var det min tur til at blive sendt afsted. Fra starten af bankede jeg den hurtigt op i fart, og kom ned i bøjlen. Pulsen hamrede afsted, men tænkte at jeg godt kunne køre med en lidt høj puls i starten og så bruge mellemstykket på at lade den falde lidt. Jeg fik hurtigt hende der var startet et minut foran mig i sigte, og hentede hende ved et drilsk sving hvor man enten kunne køre til højre eller venstre. Jeg fik dog spottet at vejen til højre havde hajtænder, og derfor skulle vi følge vejen til venstre. Igen bare banke derudaf, og så havde jeg manden der var startet 30 sekunder før mig i sigte. Min puls var stadig oppe omkring de 90% af max, men det føltes ikke slemt.

Da vi ramte bagsiden af Tyren var jeg lige oppe og stå på den første knold indtil den fladede lidt ud. Igen ned i bøjlen og køre et fornuftigt tempo uden at eksplodere. Da toppen var nået var det så nedkørsel ned af Tyren. Ned i bøjlen, tungt gear, og så bare tæske afsted. Jeg ramte små 60 km/t mens jeg lå nede i bøjlen og fik gjort mig så lav som muligt. På bakken ind mod Ganløse fik jeg hentet ham foran mig på TT cyklen, og gik forbi ham i svinget i Ganløse.

Ud af svinget markerede jeg lige med en acceleration og så ned i bøjlen igen mens det gik en smule ned af bakke. Igen blev jeg ved med at træde så meget jeg nu engang kunne, men begyndte også at blive en smule nervøs for min puls da den stadig lå på omkring de 90%. Jeg bakkede lidt af da jeg kørte ind igennem Slagslunde, og fandt ind i et lidt lettere tråd af frygt for ikke at eksplodere, mens jeg stadig forsøgte at køre lidt til ind igennem skoven.

Her virkede det til gengæld som om jeg blev ramt lidt af en mur. Inde i skoven følte jeg pludselig at jeg kørte meget langsomt, og benene havde bare ikke mere at give af. Samtidig kom ham jeg havde passeret bagfra og passerede nu mig :crazy: På det tidspunkt var der måske 6 km tilbage, og jeg frygtede virkelig at jeg ikke havde mere at køre med. Da vi kom ud af skoven kom jeg dog op i tempo igen, og fik passeret ham igen med høj fart, og tog også en lille chance da jeg kørte ind på Gl. Københavnsvej og tog svinget med høj fart og meget bredt. Hurtigt banke afsted igen, og det galt om at banke det sidste af. Pr. automatik åbnede jeg munden for at få luft nok ind mens jeg ellers bare bankede derudaf, og jeg begyndte faktisk at få lidt småkramper i ansigtet.

Ude på Frederikssundsvej var målet bare at fyre den helt af, og her måtte jeg for alvor bide alt i mig. Det gjorde så usandsynligt ondt og hele min krop skreg bare på hvile, mens jeg tæskede løs. Da jeg kom over stregen var det virkelig bare om at komme ned på lille klinge så hurtigt som muligt og få slappet af. I alt blev de 19,2 km kørt med 37,8 km/t i snit, og et pulssnit på hele 89% af max!

20110925TT.png

Nu vil min Garmin kun have der skal være omkring 120 højdemetre, men går man ind på Bikelog siger den omkring 190 højdemetre! Det var en usandsynlig kuperet runde, og har nogenlunde samme antal højdemetre som HCM klubmesterskabsruten som så bare lige er 7,2 km længere. Derfor er jeg også mega glad for at jeg kunne holde en marchfart på omkring de 38 km/t.

Så stod jeg ellers bare og ventede på at Team Motta skulle komme forbi. Jeg fangede efterfølgende Motta for at høre hvordan det var gået, og de var desværre kørt den forkerte vej i det famøse sving med hajtænderne. Set ud fra et arrangementsynspunkt, så var det et af de sving hvor der skulle have været en markering.

Efter løbet var slut kørte jeg samme rute hjem igen, og fik lige øvet lidt kørsel i bøjlen. I alt blev turen på 70,2 km med 32,4 km/t i snit. Pulssnit omkring de 78-79% af max.

20110925tur.png

20110925kort.png

Lige nu sidder jeg og ser VM og venter på resultaterne. Umiddelbart er jeg blevet nummer 2, med mindre jeg har kørt hurtigere end den første start for så har jeg vundet :blink: Så faktisk en rigtig fed debut med en enkeltstart hvor der for alvor blev givet gas. Det var langt hårdere end jeg havde regnet med, men med lidt træning tror jeg faktisk godt jeg kan vænne mig til disciplinen. Ruten var god til mig med de mange bakker, og nu ved jeg at jeg faktisk godt kan holde til en halv time med et snit på 90% af maxpulsen. Dét er guld værd til om to uger hvor der skal køres klubmesterskab i HCM. Afhængigt af så meget bør jeg kunne køre med lige omkring 38 km/t der.

Desværre har Kalundborg aflyst enkeltstarten i næste uge - så nu er licenssæsonen slut. I øvrigt en total farce da de aflyser 2 dage før tilmeldingsfristen grundet for får tilmeldte. Simpelthen den mest latterlige forklaring, og de fleste licensryttere er faktisk møg utilfredse med det. Der er klart mange fra sjælland der tager til Tønder for at køre derovre på samme dag, men der er samtidig mange fra Fyn og Jylland der tager herover for at køre enkeltstart. Er spændt på at se hvad DCU-SJ egentlig siger til at 4 ud af efterårets 9 løb er blevet aflyst!!!

Link to comment
Share on other sites

Her virkede det til gengæld som om jeg blev ramt lidt af en mur. Inde i skoven følte jeg pludselig at jeg kørte meget langsomt, og benene havde bare ikke mere at give af.

Det stykke skov fra den retning er utrolig ondt. Først går den ned, og så går det i virkeligheden ret meget op, men man registrerer det ikke. Kun i benene. Uh, der er jeg tit gået død.

Ellers et flot tempo, Mester :4thumbup:

Der er da ingen tvivl om, at du vil komme til at køre en respektabel enkeltstart. Derudover kan jeg sagtens følge din frustration over den syndflod af aflyste løb :sneaky2:

Link to comment
Share on other sites

Det stykke skov fra den retning er utrolig ondt. Først går den ned, og så går det i virkeligheden ret meget op, men man registrerer det ikke. Kun i benene. Uh, der er jeg tit gået død.

Ellers et flot tempo, Mester :4thumbup:

Der er da ingen tvivl om, at du vil komme til at køre en respektabel enkeltstart. Derudover kan jeg sagtens følge din frustration over den syndflod af aflyste løb :sneaky2:

Tak :smile: Du har nok ret mht. stykket igennem skoven, for rent optisk virker det som om at vejen bare er pandekageflad, men man kan bare slet ikke komme frem.

Jeg tror nok det var omkring 100,- man betalte for at være med i løbet, og til prisen var det måske ok. Det der dog irriterer mig grænseløst er at resultaterne først er kommet op her til morgen, og så virker det link man skal klikke på ikke! Så svært burde det heller ikke være at gøre nogle resultater tilgængelige, specielt når vi alle gerne vil se hvordan det er gået.

Til gengæld var det en helt fantastisk dag i går. Først enkeltstartseventyret, så hjem og ellers bare nyde sofaen og VM på TV. At jeg så synes at det er forfærdeligt at det var Cavendish der vandt er en anden side af sagen. Spændende var det dog, og jeg endte da også med at lave en Rolf Sørensen ved at måtte rejse mig op i stuen da der manglede 2 km. Men for at gøre det hele meget bedre, så kom Josefine forbi og så tog vi ind i Tivoli for at sige farvel til alle italienerne i restauranten og så ellers bare spise pizza med familien :w00t: Der fik jeg så også lige tilbuddet om at hvis jeg nogensinde ville skifte karriere kunne jeg sagtens få et job derinde, da de nok ikke kunne finde nogen der var mere passioneret omkring det :laugh:

Jeg sad dog i går og tænkte på hvis Gilbert havde vundet. Det havde ligesom været det perfekte billede på hans sæson hvor alt bare er gået op i en højere enhed. Til gengæld var Cancellaras 4. plads det perfekte billede af hans sæson - lige ved og næsten.

Link to comment
Share on other sites

I alt blev de 19,2 km kørt med 37,8 km/t i snit, og et pulssnit på hele 89% af max!

Stærkt kørt :superman:

På så kort en distance skal den altså også bare have max bundgas fra start til slut. Der er ikke nogen grund til at frygte for en høj puls, ja jeg vil faktisk mene at du godt kunne have presset lidt mere :wink: Men det er selvfølgelig et spørgsmål om dagsform, og så handler det nok også lidt om ens erfaringer med all out præstationer.

Jeg kan i øvrigt godt forstå, at du mukker lidt over de manglende resultater. Det er sgu da lige en tand for amatøragtigt!

Link to comment
Share on other sites

Yikes, jeg blev nummer to. Officiel tid på 30 minutter og 33 sekunder. Vinderen kørte den på 27 minutter og 18 sekunder, hvilket giver ham en hastighed på 42,3 km/t. Godt nok vildt hvis han ikke har kørt forkert :laugh:

Jeg forstår det ikke helt - Vi kørte forkert på 1. omgang, men alligevel er den hurtigere end 2. omgang? :blink:

Anyways, tillykke med 2. pladsen! Og godt kørt!

Jeg har dog en fornemmelse af at der er noget fishy ved deres tidstagning. Mit garmin blev startet præcis da der blev sagt go og sluttede da vi kom i mål. Den siger 1.35. Det alligevel en forskel på 5minutter ?

Link to comment
Share on other sites

I går blev det til en hurtig omgang styrketræning i FW.

Planker:

??

??

Hyperextensions:

15

15

Squat:

10x 60 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

5x 82,5 kg

DB Benchpress:

10x 20 kg

10x 20 kg

10x 20 kg

Underhand chin-up:

5

DB Bicep curl:

12x 16 kg

12x 16 kg

12x 16 kg

Cable pulldown:

10x 50 kg

10x 50 kg

Afrulning:

5 min kondicykel.

Link to comment
Share on other sites

Indian summer

indian-summer-john-ellis.jpg

Det vejr vi har lige for tiden er altså helt fantastisk. Der har været meget få dage i løbet af sommeren der har kunne måle sig med dagen i dag. Således var det også i korte ben og arme at jeg drønede ud på cyklen i dag - i slutningen af september!

Jeg kørte ud igennem Bagsværd og ud mod Ganløse hvor jeg så kørte en omgang på en rute der mere eller mindre var identisk med ruten fra i søndags. Forskellen lå hovedsagligt i at jeg bare startede et andet sted, og drejede fra 100 meter før. Turen derud gik helt fantastisk uden de store udfordringer, og med masser af mulighed for bare at nyde vejret og solens stråler.

Da jeg ramte den rigtige vej i Ganløse satte jeg så igang for alvor. Ned i bøjlen og så ellers forsøge at holde et højt tempo, om end det var noget svært med en træt krop efter styrketræningen i går. Da jeg kom ned igennem skoven som i søndags voldte mig lidt problemer, fik jeg skiftet billede på Garminen så jeg kunne se stigningen i %. Det viser sig så at den flere steder stiger med 2-3% på trods af at det ser ret fladt ud. Det hjalp i den grad på selvfølelsen :laugh:

Da jeg var kommet ud af skoven var det så ellers bare at lukke op for gassen igen og køre igennem. På Gl. Københavnsvej fandt jeg en ok rytme, omend jeg bare ikke virkede overbevisende i dag, sammenlignet med i søndags, og jeg kørte mig ikke så meget ud som til løbet.

Jeg nærmest fløj da jeg ramte Frederikssundsvej og jeg fik for alvor skub i cyklen her. Selv på den sidste del af vejen hvor den stiger en smule, kunne jeg træde et højere gear end jeg lige havde regnet med. Det sidste tekniske stykke blev klaret ganske fint, og så var det ellers bare op af bagsiden af Tyren, og udnytte farten på nedkørslen. Da bunden blev nået på bakken og jeg skulle ind mod Ganløse, bakkede jeg en smule af, og klokkede så bare tiden da jeg drejede mod Farum.

Turen blev således på 19,1 km med 36,1 km/t i snit. Pulssnittet omkring de 86% af max.

20110929TT.png

Intet trilleri ind mod Farum, men jeg bakkede lidt af på tempoet og lagde mig omkring 80% af max, og så bare ned i bøjlen og træde. Sådan fortsatte jeg hele vejen ind igennem Farum, og så ind mod Lyngby igen.

I alt en tur på 58,3 km med 32,5 km/t, og et pulssnit på 78% af max.

20110929tur.png

20110929kort.png

Det kunne være sjovt at have set watt tallene for dagens træning, kontra i søndags. Ingen tvivl om at jeg har trådt mindre end i søndags, men det kunne have været interessant at sammenligne hvor meget mindre der var blevet trådt. Der er selvfølgelig nogle parametre der spiller ind ved dagens test - bl.a. at min krop var træt efter styrketræningen, samt at jeg ikke kørte mig helt ud.

Men det bliver om ikke andet spændende at se hvad jeg kan køre på til klubmesterskabet i næste weekend.

Link to comment
Share on other sites

Smerten - Glæden

299860_10150327836990502_609790501_7896689_1381909473_n.jpg

Således ser Geels bakke ud i efterårsdress efter sidste weekends VM løb. Dagens cykeltur har muligvis været den smukkeste tur i år. Ingen vind, 20-22 grader, høj solskin og efterårsfarver über alles.

Jeg cyklede op til Fredtoften og kørte derfor først langs Frederiksdal og fik god varme i benene. Geels bakke blev taget i et overkommeligt tempo, og jeg brugte lidt kræfter på at læse de mange navne på vejen og ellers bare nyde efter-suset fra sidste uges store begivenhed. Som noget nyt kørte jeg ud af Øverødvej, og blev helt forblændet over hvor flot en rute det egentlig var. Det undrede mig derfor at jeg ikke noget oftere kører denne vej, men pludselig kom jeg i tanke om det. Asfalten bliver nemlig efter 1,5-2 km erstattet af små fliser som simpelthen ligger lige så jævnt som Jacob Haugaards tænder. Noget værre lort at køre på.

Ind igennem Holte og så langs motorvejen ned til Isterødvejen. Fra Stumpedyssevej kørte jeg ind mod Gunderød og derefter mod Fredtoften. Det er i næste weekend at HCM har klubmesterskab på en rute der bl.a. benytter de veje, og derfor var det også noget lort at jeg kunne konstatere at man har lagt grus ud over det hele som skal køres ned i asfalten. Det kan blive en rigtig farlig rute hvis de sten ikke når at blive kørt ned for de ligger løst over det hele, og der var flere steder hvor der var dannet små bunker. Ikke ligefrem guf for et dæk der er 23 mm bredt.

Jeg kom dog frem til starten, fik tisset, og gjorde mig klar. Da jeg kørte afsted kom jeg hurtigt op i fart, men kunne slet ikke udnytte bøjlen da jeg ofte måtte holde i styret når jeg kørte igennem gruset. Hvor meget tid det har kostet mig aner jeg ikke, men jeg kunne konstatere at baghjulet et par steder mistede lidt greb :crazy: Det er altså ikke særlig fedt hvis man samtidig ligger i bøjlen og ikke har den store balance!

Sådan fortsatte det faktisk hele vejen ud til Gunderød, hvor der så var nogenlunde normal asfalt igen. Ude på Stumpedyssevej fandt jeg ind i et godt tempo, og prøvede på nogle af bakkerne at tvinge cyklen over i et lidt tungere gear end jeg normalt ville have valgt, for ikke at skulle skifte for ofte. Der var vitterligt næsten ingen vind i dag. På Københavnsvej så jeg en CC Hillerød rytter på en Specialized Transition, som jeg hurtigt fik hentet. Herfra var det så ellers bare at prøve at bide alt i mig og bare træde. Det var også her omkring at jeg tænkte på hvor hård en disciplin enkeltstart er. Man ligger konstant på omkring 90% af max pulsen, og det er bare smerte smerte smerte hele tiden. Man kan ikke gemme sig som i et felt og lige få en puster, og det eneste tidspunkt man lige holder op med at pedalere er i de 5 sekunder hvor man kører ind mod et sving. Der var flere gange undervejs hvor jeg tænkte at jeg bare ikke kunne mere, og havde mest af alt lyst til bare at give op, men jeg blev enig med mig selv om at jeg simpelthen blev nødt til at bide det i mig.

På Overdrevsvejen fik jeg lidt fart i cyklen igen, men på turen ind mod Karlebo følte jeg ikke helt at jeg kunne køre så hurtigt som jeg gerne ville. Om det var fordi der de sidste par gange har været medvind ved jeg ikke, men der var bare ikke power på samme måde. Gunderødbakken kom jeg fint over, og kørte så ind igennem Gunderød og ud mod Fredtoften. Jeg prøvede at banke igennem, men det var fuldstændig umuligt med alle de løse sten. Der var et tidspunkt hvor jeg kunne mærke at mit baghjul lige skred 2-3 cm i et sving, men fik så greb igen. Det er altså ret ubehageligt når man ligger i bøjlen og kører i nærheden af de 40 km/t. Jeg prøvede at blokere det lidt, men det lykkedes ikke helt. Det sidste stykke ind gav jeg den sidste og kunne klokke en tid på 43 minutter og 38 sekunder. Næsten 1,5 langsommere end min tid fra tidligere.

20111001TT.png

Hvor meget der skyldes asfalten på en strækning der svarer til 5 km, og hvor meget der bare skyldes trætte ben ved jeg ikke, men det vil tiden vise når jeg næste uge kører samme strækning. Jeg tror dog at jeg vil skrive til klubben og lige gøre dem opmærksomme på ruten.

Herfra kørte jeg så op til Møllevej og ud til Strandvejen. Der var tydelig varmeforskel på inde i landet og så ude ved vandet, og det var næsten for koldt. Men ok, jeg var så også kørt afsted i shorts og korte ærmer. Måske sidste gang i år det sker? Jeg holdt et relativt højt tempo ind igennem Rungsted og nød bare farverne fra træerne og buske.

Ved Vedbæk fik jeg hentet en lille gruppe som jeg hurtigt kørte fra igen, og ved Skodsborg var der så en anden der havde nået mit hjul. Han var lettere ulirens med sorte sokker og så kørte han ekstremt tunge gear når det gik opad, men han kørte faktisk ret hurtigt. Jeg lagde mig på hjul af ham, og overtog så føringen lige efter Strandmøllekroen. Med en 7-800 meter til den famøse Klampenborgspurt accelererede han forbi mig hvilket jeg syntes var dårlig stil. Det var ikke bare en forcering hvor han stille gik foran mig og skruede tempoet op, men et decideret angreb. Jeg fik dog hurtigt gået med på hjul, og da der manglede 150-200 meter til skiltet bankede jeg afsted og slog et giga hul til ham med vilje.

Jeg drejede så op af Klampenborgvej og kørte relativt roligt ind igennem Lyngby. I alt en tur på 84,2 km med 32,7 km/t. Pulssnit omkring de 80% af max.

20111001tur.png

20111001kort.png

Link to comment
Share on other sites

Asfalten bliver nemlig efter 1,5-2 km erstattet af små fliser som simpelthen ligger lige så jævnt som Jacob Haugaards tænder. Noget værre lort at køre på.

Ha ha ha....... :laugh:

Ellers en fed tur i det danske efterårsvejr. Det kan meget vel have været årets sidste tur i sommer outfittet, men hvis det så er tilfældet kan du trøste dig med at have gjort det med manér :smile:

Link to comment
Share on other sites

Det er altså sjovt så hurtigt vejret kan ændre sig. Fra at have kørt i shorts og korte ærmer i lørdags, og endda synes det var en smule varmt når jeg holdt stille, kørte jeg i dag med løse ærmer og løse knæ og havde det ikke umiddelbart for varmt. Derudover var det godt nok blæsende i dag. Ikke desto mindre var det ud og træne, og jeg blev enig med mig selv om at køre 2x 20 intervaller på rundstrækningen i Bregnerød.

Jeg kørte som sædvanlig ud til Hareskoven hvor jeg lige kørte 2 gange sprint for at gøre benene klar. Jeg havde dog været så heldig at glemme min astmaspray, så jeg kunne slet ikke presse pulsen som normalt. Egentlig en lidt sjov reaktion.

Nå, men da jeg nåede Bregnerød satte jeg igang. Hurtigt ned i bøjlen og op af den lille bakke. Jeg kunne dog ikke få pulsen over 84% af max, på trods af at jeg egentlig syntes at jeg gav den ok gas. Vinden var ikke så slem som først antaget, men jeg havde modvind ud, og medvind hjem. Problemet var bare at turen hjem går igennem en skov, så jeg kunne slet ikke udnytte vinden. Vinden tog til på 2. omgang og det rykkede godt i cyklen hver gang der lige kom et vindstød.

Bedre blev det ikke da jeg på det sidste stykke blev ramt af den kraftige vind fra siden :crazy: Det er altså en lettere ubehagelig følelse at ligge med armene helt samlet og så mærke hvordan vinden bare rykker i forhjulet. Jeg nåede 2,5 omgange på de første 20 minutter, og de så således ud.

35,3 km/t og 84% af max

20111004interval1.png

Jeg brugte den resterende halvdel af omgangen til at trille og løsne benene lidt op. Da jeg så nåede startstedet igen var det så same procedure as last time. 20 minutters kørsel. Vinden blev bare ved med at tage til, og allerede på det stykke der ellers havde været modvind kunne jeg mærke at den kom lidt mere fra siden end jeg først havde troet. Jeg fik på min første omgang spottet at jeg på det sidste sidevindsstykke kunne køre et ekstra gear da der var en lille nedkørsel. Det blev sjovt nok udnyttet på den sidste omgang, og i alt nåede jeg næsten samme distance som første interval.

35,8 km/t og 84% af max

20111004interval2.png

Lidt trilleri ind igennem Farum, og så kørte jeg et lille interval ind mod Bagsværd igennem Hareskoven. Det var superfedt med vinden i ryggen, men det irriterede mig lidt at jeg slet ikke kunne presse pulsen og lige hive det sidste ud af kroppen. Men der var sgu alligevel god fart i cyklen - tak til vinden for det :laugh:

Herfra var det ellers bare ind til Lyngby og hente min taske og så hjem.

I alt en tur på små 60 km med 31,7 km/t i snit. Pulssnittet blev holdt omkring de 75% af max

20111004tur.png

20111004kort.png

Så fik jeg også lige sendt en mail til Power2Max omkring min wattmåler. De har modtaget pengene og forventer stadig at sende den afsted i uge 41 eller 42. Det er godt nok spændende.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik lige et pizzaflip i går efter at have læst et par indlæg på et pizza forum - selvfølgelig findes der sådan et, og jeg skal love for at de går op i deres håndværk! Det satte nogle tanker igang omkring pizza i en normal ovn, og det måtte jeg lige prøve af. Resultatet blev således for en pizza med tomatsovs, frisk mozzarella, og kogt skinke.

0933ce64.jpg

3d0e8eb8.jpg

c7208d04.jpg

Link to comment
Share on other sites

Fik lige en mail fra HCM efter jeg skrev det med ruten. De hører om der vil blive fejet i området, ellers vil de finde et andet sted. Sgu i orden. Hvad der er knap så meget i orden er at min forespørgsel på at køre solo til holdløbet er blevet afvist. Begrundelsen er selvfølgelig at det skal være et socialt arrangement, og på den måde kan jeg sådan set godt forstå det. Synes bare det er lidt kedeligt når nu det er et mesterskab. Men dem om det. Nu kan jeg så gå og tænke lidt over om jeg så har lyst til at stille op. Det er ikke for at lyde højrøvet og alle de ting, men rent mentalt var jeg sat op til at prøve at køre den solo og se hvad jeg egentlig kunne præstere.

Link to comment
Share on other sites

Er det blevet helt afvist? Det er så ulempen ved at køre en i motionsklub :dry:

Hvad hvis I bliver et ulige antal - det er der jo 50% chance for. Ved du om de laver de et tremandshold eller om du så må køre alene?

Ellers må du sq derud senere på dagen. Så er kroppen også vågnet lidt mere og nattefrosten er forsvundet, hehe.....

Ditto med pizzaen :4mewantfood:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Dine pizza´er ser altså seriøst lækre ud!

Mange tak. Det var endda en hurtig en så dejen nåede slet ikke udvikle en virkelig lækker smag - men det arbejder jeg så på nu :wink:

Er det blevet helt afvist? Det er så ulempen ved at køre en i motionsklub :dry:

Hvad hvis I bliver et ulige antal - det er der jo 50% chance for. Ved du om de laver de et tremandshold eller om du så må køre alene?

Ellers må du sq derud senere på dagen. Så er kroppen også vågnet lidt mere og nattefrosten er forsvundet, hehe.....

Ditto med pizzaen :4mewantfood:

Jeps, det er blevet helt afvist. Der er jo sandsynlighed for at vi ender med et ulige antal, og på hold 1 vil der nok ikke blive lavet 3mands hold. Hvis jeg så heller ikke må køre med enkeltstartsbøjler så møder jeg op et kvarter før, og kører ruten solo. Så kan de forholde sig til min tid :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Den er hermed helt klar. Jeg kører ikke klubmesterskabet på søndag. Spurgte om jeg måtte bruge enkeltstartsstyr og det må jeg ikke, kun i den korte enkeltstart på 5 km, hvor det næsten er fuldstændig irrelevant grundet ruten. Derudover gider jeg ikke stå med værktøj og pille bøjlerne af og sætte dem på igen. En skam, men tror jeg vil sende en mail til klubben og opfordre til at højprofilhjul, elektronisk gearskifte og skoovertræk medfører diskvalificering i løbet. Det er simpelthen for latterligt.

Link to comment
Share on other sites

Godt jeg aldrig nåede at komme med ind over :innocent:

Jeg kan sagtens følge dig.

Omvendt er HCM en motionsklub mest for middelaldrende/gamle mænd, hvor ambitionerne (læs: mangel på samme!) er nogle helt andre end dine. Indledningsløbet er jo også en parodi af et løb med al det fælleskørsel og så 3½ øjeblik hvor man kører frit.

Men forstår ikke helt hvorfor du ikke bare kører uden bøjler som alle de andre - du lammetæver dem jo alligevel og kan jo altid køre ruten med bøjler på egen hånd en anden gang, du er jo ret god til at motivere dig selv i hegnet :devil:

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Godt jeg aldrig nåede at komme med ind over :innocent:

Jeg kan sagtens følge dig.

Omvendt er HCM en motionsklub mest for middelaldrende/gamle mænd, hvor ambitionerne (læs: mangel på samme!) er nogle helt andre end dine. Indledningsløbet er jo også en parodi af et løb med al det fælleskørsel og så 3½ øjeblik hvor man kører frit.

Men forstår ikke helt hvorfor du ikke bare kører uden bøjler som alle de andre - du lammetæver dem jo alligevel og kan jo altid køre ruten med bøjler på egen hånd en anden gang, du er jo ret god til at motivere dig selv i hegnet :devil:

Du har en pointe, men svarer alligevel selv på det :smile: "du lammetæver dem jo alligevel". Hele ideen med at køre den solo var netop for at presse mig selv yderligere, og give mig selv en udfordring. Jeg ved at jeg kan vinde over de andre hvis jeg bare bliver parret med en der kan følge med(det lød meget selvfedt I know), og det har jeg gjort 2 gange før, og i år burde jeg ligge et niveau eller to over hvad jeg har gjort før. Ikke sagt at det har været let at køre det, for det er det aldrig, men der skal sgu nogle nye udfordringer til.

Men du har også ret, for jeg har en eller anden indre motivator, og derfor kører jeg op og siger hep til løbet i morgen tror jeg, og så når de er færdige og pakker sammen, så kører jeg selv ruten helt for mig selv og prøver at presse mig selv så meget som overhovedet muligt. Det var det der egentlig var den oprindelige tanke - at køre ruten for fuld gas med adrenalin i kroppen og se hvad der egentlig kunne ske. For min skyld behøver jeg ikke tælle med i mesterskabet, det rager mig sådan set en høstblomst.

Link to comment
Share on other sites

I går og i dag er det lige blevet til 2 ture på omkring de 30 km hvor jeg har kørt 5x 10 sekunders sprint og så ellers bare trillet for at holde benene igang.

Jeg har dog undret mig lidt over at jeg sad så normalt når jeg kørte, men tænkte ikke mere over det. Altså lige indtil jeg her til aften lige kiggede engang på sadlens position. Jeg idiot :nonono: Sadlen var skubbet næsten helt tilbage! Så fikse fikse fikse, og nu er sadlen skubbet frem igen så det forhåbentlig passer bedre til TT. Planen i morgen er at køre op til den afsluttende del af HCM's klubmesterskab, sige hep og tillykke til de nye mestre, og så ellers køre en tur på ruten for fuld skrald. Kan endda være jeg kører derop så jeg er der en 10 minutter efter de sidste er blevet sendt afsted, og så køre ruten. Årsagen til denne tanke er at jeg med 100% sikkerhed ikke kan ramme afslutningen præcis nok til at jeg ikke når at blive kold. Så på den måde ville jeg kunne køre en omgang, og være tilbage inden de er færdige med enkeltstarten. Ved bare ikke om det er lidt dårlig stil sådan at "crashe" mesterskabet? Hvad siger i?

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes, det vil være lidt dårlig stil.

Jeg blander mig ALDRIG i andres væddeløb, selv når jeg egentlig godt tror jeg ville kunne være med - så falder jeg tilbage. Indhenter jeg nogen der er ved at køre væddeløb, fx et par gange hvor jeg uforvarende er kommet ind i en omgang sommercup, overhaler jeg hurtigt og trækker væk, eller holder mig 20-30 meter bag feltet eller gruppen - og finder så andre jagtmarker.

Ligesom jeg selv ville blive irriteret, hvis bedre ryttere blandede sig når jeg var med i et løb: Uanset ens niveau giver man hvad man har når man kører løb, og det synes jeg andre bør respektere.

Jeg forstår heller ikke helt, hvad det er du vil bevise ved at køre ruten lige efter afslutningen på klubmesterskaberne. Hvis det er for at se hvilken tid du kan sætte kan du jo gøre det alle andre dage. Jeg tester fra tid til anden mig selv på en rute jeg kender, men det er jo et mellemværende mellem me, myself and I - det har ikke noget med andre at gøre.

Så nu hvor du spørger :smile: : Jo, jeg synes det vil være dårlig stil. Hvis du har bestemt dig for ikke at køre løbet har du efter min mening to muligheder: (1) at blive væk, evt. køre en tur for dig selv et andet sted, eller (2) køre forbi og ønske vinderen tillykke.

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes, det vil være lidt dårlig stil.

Jeg blander mig ALDRIG i andres væddeløb, selv når jeg egentlig godt tror jeg ville kunne være med - så falder jeg tilbage. Indhenter jeg nogen der er ved at køre væddeløb, fx et par gange hvor jeg uforvarende er kommet ind i en omgang sommercup, overhaler jeg hurtigt og trækker væk, eller holder mig 20-30 meter bag feltet eller gruppen - og finder så andre jagtmarker.

Ligesom jeg selv ville blive irriteret, hvis bedre ryttere blandede sig når jeg var med i et løb: Uanset ens niveau giver man hvad man har når man kører løb, og det synes jeg andre bør respektere.

Jeg forstår heller ikke helt, hvad det er du vil bevise ved at køre ruten lige efter afslutningen på klubmesterskaberne. Hvis det er for at se hvilken tid du kan sætte kan du jo gøre det alle andre dage. Jeg tester fra tid til anden mig selv på en rute jeg kender, men det er jo et mellemværende mellem me, myself and I - det har ikke noget med andre at gøre.

Så nu hvor du spørger :smile: : Jo, jeg synes det vil være dårlig stil. Hvis du har bestemt dig for ikke at køre løbet har du efter min mening to muligheder: (1) at blive væk, evt. køre en tur for dig selv et andet sted, eller (2) køre forbi og ønske vinderen tillykke.

Det var helt præcis samme holdning jeg havde i går, men var bare i tvivl om hvorvidt det bare var mig :smile: Det med at køre ruten efter klubmesterskaberne har hængt sammen med at jeg i en måneds tid har fokuseret meget på netop denne dag, og jeg har nok også været skuffet over ikke at få lov til at køre ruten alene. Igen, det hænger ikke sammen med at jeg har ville vise andre at jeg er bedre end dem og alt det der, men udelukkende at køre ruten med den adrenalin i kroppen man trods alt får ved en "konkurrence". For min skyld behøvede de ikke at tage tid på mig, min egen tid ville være rigeligt.

Derfor sov jeg lidt længe i dag, og kørte først afsted da klokken var omkring 11.30 for at være sikker på at HCM'erne ikke var på ruten når jeg nåede frem. Da jeg kørte afsted blæste det lidt, og det gav mig en medvind hele vejen op til Fredtoften. Jeg kørte af Kongevejen og så ind igennem Rude Skov og ud til Stumpedyssevej. Her kørte jeg lige 2 sprinter for at åbne op for benene for alvor.

Det var også dejligt at se at der på ruten fra Gunderød og ud til Fredtoften var blevet fejet således at der ikke lå jord og grus over det hele :4thumbup: Ved Fredtoften bankede jeg afsted og kom hurtigt ned i bøjlen og begyndte at træde. Jeg følte at jeg kom ind i en god rytme fra starten af og den rigtige position have absolut en positiv indvirkning.

På Stumpedyssevej kom vinden lidt fra siden af, så jeg kunne allerede der lure at jeg ville have medvind på det forkerte sted - nemlig ind af Københavnsvej hvor man kører inde i en skov :dry: På et tidspunkt mens jeg kørte på Stumpedyssevej slog det mig lige at jeg godt kunne køre lidt hurtigere, så derfor trådte jeg lidt ekstra. Sjovt at man kan presse sig selv på den måde selvom man egentlig kører godt til i forvejen.

På Københavnsvej kom jeg hurtigt op i fart og kørte til med hvad jeg havde. Igen fandt jeg en god rytme hvor jeg kunne presse gearene lidt mere end hvad godt måske var, men det fungerede egentlig meget godt. På Overdrevsvejen kunne jeg mærke vinden lidt igen, men udnyttede faldet ned mod Kulsviervej.

Da jeg drejede fra Overdrevsvejen ind på Kulsviervej var det tydeligt at mærke at vinden var imod mig. Det virkede også som om den var frisket noget op, men jeg forsøgte at presse det sidste jeg havde i modvinden selvom det var svært. Jeg havde også fået kigget ned på det snit jeg havde kørt med og det var ikke blitzende hurtigt :laugh: Det tog vidst lidt at motivationen.

Gunderød bakken tog jeg stående og kom så hurtigt op i fart igen på nedkørslen selvom den døde lidt da den fladede ud. Det sidste stykke ind mod Fredtofte trådte jeg med alt hvad jeg havde tilbage, og kunne klokke en tid der hed 43 minutter og 18 sekunder. Pulsen sagde 87% af max.

20111009TT.png

Når jeg tænker på at jeg for en måneds tid siden kørte den næsten et minut hurtigere fik det mig til at tænke lidt da jeg kørte ind igennem Hørsholm. Det er næsten for lang en strækning til at det giver mening at sammenligne da vinden spiller helt enormt ind. Kommer den fra nord-nord/vest så kan man køre den enormt hurtigt fordi strækningen på Københavnsvej ligger i læ, og stykket fra Hillerød og hjem er i medvind og åbent. Derfor glæder jeg mig SÅ meget til at kunne træne med en wattmåler så jeg rent faktisk kan sammenligne. Lige meget hvad vil et højere watt-tal fra gang til gang betyde øget ydelse.

Nå, men som sagt kørte jeg ind igennem Hørsholm og tog lige Folehaven omvendt inden jeg ramte ud på Strandvejen. Her var det MEGET tydeligt at vinden var taget til, så det krævede alligevel noget at køre turen hjem til Lyngby. Ved Skodsborg/Klampenborg tror jeg at jeg så Bryan komme kørende modsat, så det var godt at se at cyklen stadig bliver luftet selvom der ikke er så meget gang i hans log herinde :smile:

Ved Klampenborg var det bare at komme op af bakken og så ind igennem Lyngby og hjem. Det blev til en tur på 76,2 km med 31,2 km/t i snit. Pulssnit omkring de 76% af max.

20111009tur.png

20111009kort.png

Det var så årets sidste tur på Cosmic hjulene. Fra nu af bliver det på Shimano hjulene så jeg ikke blæser omkuld i vinden. Lige pt. siger tælleren omkring 7200 km for året og ca. 243 timer på cyklen. Med 3 måneder tilbage af året håber jeg på at kunne runde 8000 km for året. Det ville sgu være i orden, og absolut ikke utænkeligt alt afhængig af vejret resten af året.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror at det var en fornuftig beslutning at køre bagefter - men ved jo hvor længe du har kredset om i dag, så hatten af for de gode manerer :laugh:

Det var en rigtig lortevind i dag (Grøne og jeg havde modvind på 80% af rundturen fordi den vendte) og den var temmeligt tiltagende.

Udover at du kan give vinden skylden for at du er et minut "bagud", så skal man heller ikke kimse af at luften er mere molekyletæt når den er kold og så laver den altså bare mere modstand. I betragtning af hvordan din tid er i forhold til det vindende HOLD, så synes jeg at du skal klappe dig selv på skulderen :superman:

Du har i øvrigt BARE at komme med nogle fyldige updates af oplevelserne med watt-måleren.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share