Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Give me a sign
France_Cycling_Daup_758209a.jpg

I dag slæbte jeg min kæreste rundt til et par forskellige cykelbutikker. Hovedsagligt for at finde et par nye cykelsko, men også for at se om der skulle være nogle helt fantastiske tilbud på cykler. Sko situationen var jævnt håbløs. Specialized og Shimano var gengangere, og det var ikke lige umiddelbart muligt at finde andet end det. Jeg kunne godt tænke mig at se lidt nærmere på et sæt Lake sko.

I Nærum Cykler havde de dog et par Venge rammer hængende, og havde endda en der var bygget op. Sindssyg flot ramme, og det fik mig til at overveje at se lidt nærmere på dem da jeg kom hjem.

Mens jeg sad og skrev med Jannie på Facebook omkring mine overvejelser, skete der dog selvfølgelig det at Samuel Sanchez snuppede etapesejren foran Jakob Fuglsang. Altså, en Orbea der slår en Specialized. Snak lige om et vink med en vognstang.

Det er hermed besluttet at jeg med stor sandsynlighed ender med den Orca. Ham den spanske forbindelse har ikke givet lyd fra sig i en del dage, så jeg regner med at købe en spritny. Umiddelbart bliver det et rammesæt som jeg så bygger op med de dele jeg gerne vil have på.

I morgen skal jeg køre løb ude i Ganløse. 114 km. Jeg har INGEN forventninger om noget som helst. Jeg håber jeg kan gennemføre, men forbereder mig også mentalt på at blive sat. Min allergi har været tydelig i dag, og torsdagens træning gav mig også indikationer om at jeg ikke skal forvente det helt store. Det er simpelthen som om at jeg ikke får nok luft ind i lungerne. Så det bliver højst sandsynlig bare en god træningstur, og så må jeg holde så længe jeg kan.

Link to comment
Share on other sites

Den hurtige opdatering fra dagens løb:
Kom afsted med 4 km til mål sammen med en Roskilde rytter - der lå en gruppe foran os på 2 mand. Da jeg havde taget min føring nummer 2, rykkede han afsted, og så havde jeg bare ikke mere at køre med. Jeg forsøgte at holde den kørende, men blev hentet på den sidste bakke op mod mål, og bliver i alt nummer 30.

Absolut ikke et svært løb, men jeg kunne mærke at når mine lunger kom under pres så var det som om der var en der havde stukket mig i halsen med en gaffel hvor al luften bare røg ud. Men jeg gennemførte, og var på ingen måde stegt bagefter. Havde jeg holdt mig i feltet havde jeg uden tvivl kørt i top 10. Jeg havde godt med overskud til en sprint, og de sidste par gange jeg har sprintet har der virkelig været bund i mit antrit. Således kørte jeg 1345 watt som max i tirsdagens træning.

Men det var dejligt bare at gennemføre!

Link to comment
Share on other sites

Lang tid siden. Der er ikke blevet trænet det store. Min allergi har sat ind big-time. Det gør dog ikke helt det store, for jeg har haft en masse andre ting i tankerne det seneste stykke tid. Selvfølgelig er der hele cykelsituationen som efterhånden ser ud til at være løst. Orca rammen er bestilt, jeg har besluttet mig for hvilken frempind og styr jeg skal have. Der den hænger lidt er gruppen. Jeg er i tvivl om jeg skal købe en brugt udgave af den Red gruppe jeg har nu, om jeg skal købe greb, for- og bagskifter fra den "nye" SRAM Red gruppe og så supplere med andre dele, eller om jeg skal gå all-in og bestille 11 speed gruppen som ser ud til at være i handlen nu - 11 speed lader i øvrigt til at lande på ca. samme pris som den gamle Red gruppe.

Derudover har jeg også fået go fra bestyrelsen i min andelsboligforening om at jeg kan sætte min lejlighed til salg. Når den er skudt af flytter jeg så sammen med min kæreste i hendes lejlighed, og så tager vi den derfra. Det er et ret spændende projekt, men da jeg har valgt at forsøge at sælge den selv i første omgang, er det også noget der tager nogle ressourcer. Men når det er gjort er det lækkert. Vi er alligevel hele tiden sammen, men betaler så dobbelt af alting. Så det giver uden tvivl noget økonomisk frirum, og mulighed for at spare op til noget vi kan købe sammen.

Så der sker lidt af det hele for tiden.

Link to comment
Share on other sites

Lyder som aktivitet på alle fronter :happy:

Jeg troede faktisk, at jeg ville slippe nådigt i år mht. allergi, men jeg skal love for, at jeg har haft røde øjne de sidste par dage. I går måtte jeg overgive mig og snuppe en Benadryl. Jeg er allergisk overfor birk, græs, kat og hest. De to sidste kan jeg jo nogenlunde selv kontrollere, men græs slår godt igennem lige nu, synes jeg ...

Link to comment
Share on other sites

Lyder som aktivitet på alle fronter :happy:

Jeg troede faktisk, at jeg ville slippe nådigt i år mht. allergi, men jeg skal love for, at jeg har haft røde øjne de sidste par dage. I går måtte jeg overgive mig og snuppe en Benadryl. Jeg er allergisk overfor birk, græs, kat og hest. De to sidste kan jeg jo nogenlunde selv kontrollere, men græs slår godt igennem lige nu, synes jeg ...

Jeg er faktisk selv allergisk overfor de samme ting som dig, men det er også kun græs jeg virkelig bliver ramt af. Birk mærker jeg stort set ikke. Men øjnene klør, næsen og ganen kilder, og jeg er møgtræt. Så jeg holder mig ikke tilbage når det gælder medicinering :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Vi tager lige endnu et dilemma op til overvejning.

Bør jeg købe den gamle SRAM Red gruppe, som jeg har på den nuværende Orca, og montere på den nye? Det vil måske koste 5-6000 kroner alt afhængig af hvor god jeg er til at handle.

Eller

Bør jeg kaste mig ud i 11 speed eventyret? Prisen for en komplet gruppe kan måske klares til 12k - prisen er ikke sikker. Jeg var egentlig afvisende overfor den nye 11 speed gruppe da jeg troede den først ville komme senere på sommeren, men det lader til at den allerede nu er at finde i butikkerne.

Hvad siger i?

Link to comment
Share on other sites

Sidder du jævnligt og savner en 18'er og roder mellem 17'eren og 19'eren (eller hvad det nu kan være) eller lige et højere sprint-gear, ville jeg personligt skifte. Men at have 11speed bare for at have det, gad jeg ikke. Men er jo også ret lavpraktisk anlagt med den slags :wink:

Og så lyder det spændende med "familiesammenføringen" :-)

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Sidder du jævnligt og savner en 18'er og roder mellem 17'eren og 19'eren (eller hvad det nu kan være) eller lige et højere sprint-gear, ville jeg personligt skifte. Men at have 11speed bare for at have det, gad jeg ikke. Men er jo også ret lavpraktisk anlagt med den slags :wink:

Og så lyder det spændende med "familiesammenføringen" :-)

Det er som sådan ikke fordi jeg savner 11-speed. Det er mere fremtidssikring. Køber jeg den nuværende 10 speed så vil den falde meget hurtig i værdi, fordi 11 speed er kommet på banen og dermed vil være mere attraktiv hvis man på et tidspunkt skulle sælge.

Det er også derfor jeg er lidt i tvivl omkring den helt gamle og den nye 11 speed. Jeg kun virkelig godt lide den nuværende 10 speeds design, men hvis jeg skal betale det samme som for en 11 speed, så er det næsten dumt.

Kan også være jeg bare går tilbage til krejlermentaliteten og finder de nye 10 speed greb brugte, samt for og bagskifter brugt. Jeg skal dog lige lure hvad det reelt kommer til at koste, for hvis det økonomisk sniger sig op omkring en komplet gruppes pris når alt bliver lagt sammen, så kan det jo være pænt ligemeget.

Link to comment
Share on other sites

ABC Løbet
dsc_6074.jpg

Bedre sent end aldrig må være nøgleordet bag den manglende beretning fra ABC løbet i sidste uge. Et løb jeg stillede op til med målet om bare at gennemføre. I dagene forinden havde jeg været mærket af min allergi, og søndag morgen gik jeg længe og spekulerede på om jeg skulle køre eller ej. Heldigvis kom jeg afsted, men som sagt kun med en målsætning om at køre med så længe jeg kunne.

Turen derud foregik også på cykel, så jeg var godt varm da jeg nåede derud. Et par hurtige sprinter kort forinden, og så var jeg klar til 114 km cykelløb.

Starten gik overraskende let. Det var ikke fuld fart fra starten af, og jeg fik placeret mig nogenlunde midt i feltet. Der gik dog ikke længe før de første spæde angreb kom, men i modsætning til løbet omkring Karlebo ugen forinden, så var det ikke så konstant med angrebene. Jeg blev suget med af feltet, og selvom første omgang virkede let så havde vi allerede kørt små 42 i snit på første omgang.

Jeg svingede fra at ligge oppe foran til at ligge helt nede bagved, men som løbet udviklede sig kom jeg længere og længere frem i feltet. Jeg deltog i arbejdet med føringer, men holdt mig lidt i skabet mht. angreb. Jeg tror jeg var med i et enkelt eller to forsøg, men ikke noget jeg som sådan selv animerede. Jeg måtte dog hele tiden minde mig om IKKE at angribe, for jeg synes der var mange situationer hvor det havde været oplagt at køre. Men jeg vidste samtidig at jeg ikke ville kunne holde den hvis jeg endelig kom væk fra feltet.

På 3. omgang kørte vi ned mod Tyren, og kunne i det fjerne se at der holdt en ambulance lige før stigningen. Det var en rytter der åbenbart var styrtet. At ambulancen så også holdt der omgangen efter gjordet det ikke just bedre. Men da vi kom forbi, lå jeg oppe blandt de forreste. På stykket inden man kommer ind i den lille by ved Lyngby Drive-In bio var der nogle der kørte væk. Jeg valgte at køre efter, og fik da også mere eller mindre lukket hullet. Desværre skete der det at vores førerbil blev fanget bag nogle andre biler der holdt stille, så vi skulle klemme os igennem verdens mindste åbning mellem 2 biler. Ikke ligefrem optimalt når man er i udbrud. Vi blev da også hurtigt hentet igen, men man kunne måske have lavet ravage, for feltet kunne kun passere én og én, så feltet havde været strukket helt ud.

Generelt røg jeg op og ned igennem feltet, men det fungerede ret godt ift. at spare kræfter. For hver gang jeg nåede ned i bunden af feltet, så gik den som oftest i stå oppe foran, og så kunne jeg uden at bruge særligt mange kræfter køre mig op til fronten igen. Generelt er man ret optagede af at køre på viften, også selvom der ikke er særlig stærk sidevind. Jeg opdagede at hver gang vi havde kørt bakken lige udenfor Farum og op på det flade, så lå feltet spredt ud til venstre - hvilket i øvrigt ikke gav mening da vinden på det tidspunkt rent faktisk kom fra venstre. Anyhow, jeg filede op af bakken, om ned bagerst i feltet, men kunne så bruge slipstrømmen til at køre op i feltet i højre side. Det gjorde jeg flere gange undervejs på forskellige steder. Generelt sjovt at observere hvordan man, mig selv inkl., har en tendens til at holde op med at træde når man kører op til feltet og får kontakt. I stedet for lige at bruge lidt ekstra kræfter på at køre sig frem i feltet, så holder man sig bag ved den forankørende hvilket bare betyder at man stadig ligger relativt tilbage i feltet.

Anyhow, der skete nok en masse på 5 og 6. omgang, men ikke noget jeg kan huske. 7. omgang var sidste omgang, og derfor var de fleste på mærkerne. På 3. eller 4. omgang var der kommet et udbrud afsted på 3 mand, som så ud til at ville holde hjem.

Da vi var kommet op af den sidste bakke efter Farum, rykkede der en Roskilde mand, som jeg flere gange er stødt på. Det var faktisk ham der overhalede mig på enkeltstarten, som han i øvrigt også vandt ganske suverænt med en tid der havde givet ham 3. pladsen i C feltet. Jeg kørte med, og brugte en del kræfter på at komme op til ham. Han viftede mig frem til en føring, og jeg valgte at gå frem. Han tog over efterfølgende, og jeg tog en føring til. Da jeg havde taget min føring kom han bragende forbi mig i et angreb, og jeg havde bare ikke mere at køre med. Jeg forsøgte at holde den kørende, men kunne også mærke at jeg havde svært ved at få trukket vejret ordentligt. Der kom en gruppe op til mig, og jeg valgte at køre med, men lige præcis i det vi ramte bunden af stigningen, kunne jeg se og høre hvordan feltet kom blæsende hidsigt forbi. I stedet for at give den fuld gas - hvilket jeg ikke havde super meget af, så valgte jeg bare at holde min bane i feltet, så jeg ikke lige pludselig kørte i vejen for nogen.

Da feltet havde passeret for alvor, valgte jeg lige at give den en lille skalle så jeg i det mindste ikke kom ind på en sidste plads :bigsmile:

I alt blev det til en tur på 113,8 km med 41,2 km/t, og en max fart på 67,5 km/t.
20130609tur_zps0d5492dc.png
20130609kort_zps8eb1075a.png

Jeg er sikker på at jeg havde kørt en top 10 hvis jeg ikke havde forsøgt med det angreb til sidst. Løbet var egentlig ikke super hårdt, og min spurt har for tiden været suveræn. Således havde jeg på en træningstur om tirsdagen banket 1345 watt ned i pedalerne, og en 5 sekunders sprint værdi på 1316. Så wattene har været der, men nogle gange må man sgu prøve sig selv af.

Jeg er jo også lidt mere en rytter der kører mere med følelserne end hjernen. Jeg starter altid med at ligge en taktik hvor jeg først skal angribe efter x antal omgange, og jeg ender næsten altid at være med fra starten af. I ABC løbet fik jeg dog hjernen til at tage overtaget, men det var godt nok også svært. Det eneste der gjorde at det kunne lade sig gøre, var at jeg samtidig havde min allergi og kunne mærke hvor lidt jeg egentlig havde at køre med når jeg skulle yde i lidt mere end et par minutter.

I går da jeg stod op havde jeg det pænt underligt i kroppen. Næsten som om jeg havde sovet forkert eller noget. Som dagen skred frem blev det værre og værre, og min hud blev også overfølsom. Efter arbejde kom jeg hjem - lagde mig på sofaen, og sov i 4 timer. Så vågnede jeg, spiste lidt havregryn, surfede lidt, og sov så igen til kl. 8 i morges. Jeg er stadig ikke helt på toppen, men har det umiddelbart bedre end i går. Hvad det er aner jeg ikke, men mine led og muskler gør mega ondt. Da jeg lagde mig til at sove i går frøs jeg også helt vildt, mine fødder var iskolde, og havde et par vilde "feber"drømme. Jeg håber i hvert fald snart at det er ovre!

Link to comment
Share on other sites

Der er i øvrigt også endelig blevet bestilt nogle dele til den kommende cykel. Først og fremmest endte jeg med at bestille en 11 speed gruppe fra SRAM Red serien. En skarp pris på omkring 12k gjorde at jeg ikke kunne sige nej. Det betyder dog samtidig at jeg må sælge mine Shimano hjul - hvilket dog også hele tiden har været planen, da de ikke er kompatible med 11 speed, og man kan ifølge Shimano ikke bare skifte bodyen. Mavic har været på forkant med 11 speed i mange år, for deres bodyer har altid været for lange, og man har skulle bruge en 2 mm spacer til kassetten. Fjerner man nu denne spacer, så er 11 speed klar.

Derudover har jeg fået bestilt et FSA Energy Compact 42 cm styr. Det har samme form som mit nuværende Wing Pro Compact, men er lige 2 cm smallere. Da jeg i sin tid blev fittet på min Cinelli(så det er tilbage i 2009) fik jeg at vide at jeg godt kunne køre med et smallere styr. Så nu får jeg endelig gjort noget ved det. Compact formen er jeg meget glad for i forvejen, så det var oplagt at blive ved FSA. Jeg har også prøvet nogle af 3T's styr i compact, men synes ikke helt at de har ligget så godt i mine hænder. Det er på ingen måder et let styr(opgivet til 270 gram i 42 cm), men til gengæld er det stift, og det har været udslagsgivende i denne omgang. Jeg kunne snildt have sparet 50-70 gram ved at vælge et SLK styr fra FSA i kulfiber, men erfaringen er bare at de ikke er super stive. Da størstedelen af min træning og konkurrence involverer sprint, så er det vigtigt for mig at jeg føler mig sikker med mit styr. Når/hvis jeg skal køre Marmotten så er det ikke utænkeligt at der ryger et kulfiberstyr på. Dels for at spare lidt på vægten, men også for at få lidt øget komfort. En anden fordel ved at vælge et alu styr frem for kulfiber er at udskrivningen ikke er så stor hvis man skulle styrte og ødelægge styret :bigsmile: Energy styret koster ca. 90 euro, hvorimod et tilsvarende i kulfiber står til 210 euro.
50589_00_d.jpg
Til et styr hører der sig jo en frempind. Jeg har været mange tanker igennem om hvad det skulle være. Det første oplagte valg var en 3T ARX Team frempind. Men jeg har tidligere haft en i et par minutter. Da jeg monterede den knak den ene titaniumsbolt, og satte sig i øvrigt fast inde i hullet så man ikke kunne få den ud. Jeg hørte efterfølgende at det var et kendt problem med de 3T frempinde. Jeg kender dog også flere der har samme frempind og ikke har haft problemer. Jeg har dog lige erfaret at de nye frempinde er meget ujævne i længden. Flere har beskrevet at en 110 mm frempind var 2 mm kortere end den gamle ARX Team 110 mm frempind. Så kom jeg til at tænke på min Rotor S3X frempind. Fantastisk flot. Fantastisk let, og fantastisk stiv. Dog en halvpebret satan rent prismæssigt(kostede vidst 110 euro), og den døde også. Her var det så selve hullet der kapitulerede og ikke skruerne. Så den røg hurtigt ud igen. Så var der FSA's frempinde. Ikke nogle der var super sexede, og dem der var var møgdyre. Og så var der lige en FSA Energy frempind. Den var egentlig ganske pæn, fornuftig vægt(omkring 115 gram for 110 mm), og en fornuftig pris. Det ligner umiddelbart en frempind der har en god STW, så sådan en blev det i 110 mm.

8452fsaattaccoenergy.jpg
Orcaen kommer jo med en sadelpind der kan tage almindelige rails, men også Selle Italias nye koncept Monolink. Fordelen ved Monolink skulle eftersigende være at sadelspidsen kan laves smallere hvilket mindsker friktionen mellem sadel og lår. Derudover skulle der være lidt vægtbesparelse, og ikke mindst øget justeringsmuligheden frem og tilbage(op til 3 cm mere end en alm. sadel). Jeg har været ret glad for min Flite, så det var oplagt at snuppe den igen i form af en Selle Italia Monolink Flite. Den er blevet lidt redesignet her i 2013, og har fået en lidt brede platform bagtil. Nu prøver vi det af.
selle_italia_flite_monolink_sattel.jpg
Derudover blev der også plads til en kabeltang(sådan en ønsker man sig især når man før har brugt en skævbider til at klippe yderkabler over!), lidt High5 gel, et par hvide SRAM hoods, Deda sort styrbånd, en Oakley kasket, og så et par Tecno II spænder til mine Sidi sko.

Og apropos mine Sidi sko, så er afløseren også bestilt i dag. Da jeg var oppe og blive fittet i marts, fik jeg en melding om at mine Sidi var for smalle. Da jeg tænkte mig lidt om vidste jeg det vidst nok. Jeg har tidligere haft nogle episoder hvor ydersiden af min fod har gjort ret ondt. Ved fittet bad Norrid mig om at stille op på mine Sidi såler. Da jeg gjorde det, og foden ragede et pænt stykke ud over sålen var det ret tydeligt at de var for smalle. Jeg har siden hen snakket en del med ham om hvilke mærker der kunne gøre sig gældende, og nogle af valgmulighederne blev hurtigt erklæret uegnet fra min side. Især Bont skoene var et decideret nogo med deres über ulirens udseende. Det kan godt være de er super behagelige og det eneste rigtige, men er du gal hvor er de dog grimme.

Jeg prøvede faktisk et par Giro sko som skulle passe perfekt til min fod, men der var et eller andet ved pasformen der ikke føltes rigtigt. De føltes lidt for rummelige, og da jeg samtidig prøvede et par S-Works, der egentlig også er for smalle, var det tydeligt at jeg har det bedst hvis skoen sidder tæt til om min fod. Der var dog også et andet alternativ der hed Lake. Ulempen ved Lake er dog at det er næsten umuligt at finde en forhandler omkring Lyngby, og lige præcis sko vil jeg egentlig gerne prøve. Efter et par ugers betænkningstid, og forsøg på at finde alternativer, blev jeg dog i dag enig med mig selv om at bestille et par i den størrelse jeg har fået at vide burde passe mig, og så må jeg sgu prøve dem. Hvis de passer er det super, og hvis ikke så må man sgu bare sende dem tilbage. Værre er det ikke. Men eftersigende er de ca. en halv størrelse mindre end Sidi, så det er blevet en størrelse 44,5 der er bestilt af Lake CX331C skoen.
fancybox__1.jpg

Det er ikke helt topmodellen, men modellen lige under. Jeg kunne egentlig godt have bestilt topmodellen, men nu prøver jeg i første omgang denne af, og så kan vi tage den derfra. Topmodellen kan man i øvrigt selv designe ala Nike ID med forskellige farver, så det kunne godt tænkes at det bliver løsningen hvis jeg bliver glad for denne sko. Begge modeller har dog den fordel at de formes under varme, og at man kan gøre det derhjemme. Et smut i ovnen på 150 grader, og så ellers på med skoen som så former carbonen så den passer perfekt til foden. Og så til små 2000,-. Fik jeg i øvrigt sagt at de er 4 huls, så man ikke behover adapter til Speedplay pedaler? Igen er det også lidt en investering frem mod et muligt La Marmotte. Nu har jeg sådan set kørt i mine Sidi sko i 2 sæsoner uden de store problemer, men hvis jeg skal have cykelsko på i 7-8 timer, så er det sgu vigtigt at den er komfortabel også. Det må næsten forventes at fødderne hæver op undervejs, og så er det nok ikke det smarteste at have en for smal fod.

Shimano hjulene ryger som sagt når den nye cykel kommer hjem. Afløseren står dog også næsten klar - jeg skal bare lige have sikret mig at bodyen er den nye til 11 speed. Men det bliver et sæt håndbyggede hjul der bliver bygget op omkring en FRM 373 fælg(som egentlig er en Kinlin XR200 fælg) og så med Tune nav. Jeg får det bygget med en 24/28 eger sammensætning for ekstra styrke. Man kan også godt få dem bygget med et lavere egerantal, men jeg er simpelthen for bange for at de bliver for bløde. Det er jo relativt lette dele, så der skal ikke så meget til før at det giver flex. Så hellere tage lidt ekstra vægt for så at være sikker på stivheden. Hjulsættet kommer til at veje lige i underkanten af de 1300 gram hvis alt makker ret. Så det bliver bestemt et hjulsæt der kan bruges til bjergkørsel.

Samtidig er det stadig meningen at det bliver Reynolds Aero 58 hjulene der kommer til at overtage for Mavic hjulene på sigt - såfremt de passer den nye ramme(hvilket de forhåbentlig gør).

Link to comment
Share on other sites

Kæft jeg elsker dine nørderier på loggen med udstyr. Fatter knapper af det meste, men kan godt gennemskue dine tanker når du skriver. Fed læsning. Og når jeg har job igen, tjener lidt dollars, så skal jeg bygge den ondeste TT'er fra scratch!

Jeg er glad for at nørderiet er værdsat, for jeg synes selv at det er fantastisk. Selvom jeg har været syg det meste af weekenden, så har jeg alligevel siddet med et smil på læberne og et intenst blik på skærmen for at blive endnu klogere. Jeg kan ikke forklare hvor mange sider der er blevet gennemlæst af anmeldelser, anbefalinger o.lign. for at finde frem til det rigtige. Ikke mindst mine egne overvejelser over hvilke elementer der skulle på. Jeg tror min kæreste til sidst er blevet lidt træt af at høre på hvorfor det lige skulle være DEN frempind og ikke den anden, men tror samtidig at hun har været glad for den begejstring jeg har udvist.

Det er jo sådan at for os nørder, så er en cykel ikke bare en cykel. Da jeg startede med min CInelli i sin tid havde jeg egentlig bare købt et stel. Det var stellet der gjorde at jeg måtte have den cykel. De dele der sad på var egentlig ikke særlig fede, og over de følgende 3 år gik den fra at være en "standard" Ultegra cykel med halvkedelige hjul, standard Shimano pedaler, etc. til at være MIN cykel. Delene blev langsomt skiftet ud som jeg fik råd til dem, og pludselig stod der en fuldblodsracer med SRAM Red, Selle Italia sadel, FSA styr, og meget andet - dele som var blevet nøje udvalgt af mig. De dele blev så videreført til Orcaen hvor der så igen kom et par opgraderinger. Nu er det lidt det samme, om end jeg måske starter ud med drømmecyklen, men jeg har også lært at der ikke er noget facit for mig når det gælder cykler. Kommer der pludselig noget der virker interessant, så skal det prøves. Det er også det der adskiller os fra mængden af standard Wilier, Focus, Canyon, Trek, Specialized og hvad de ellers hedder alt sammen. For den sags skyld også Orbea. Der er nogle der er tilfredse med at have en cykel der er fantastisk, og så er der nørderne der gør alt for at gøre deres cykler til et udtryk for deres personlighed.

Ikke at der er noget galt med ikke at være nørd - det er jeg selv med andre ting hvor jeg bare skal have et eller andet standard for at komme videre i livet. Men lige præcis med mine cykler brænder der en vild ild og et ønske om at tingene skal være som i mit hoved. Det lykkes ikke altid, men jeg synes efterhånden at jeg kommer tættere og tættere på. Således er den kommende Orca jo også en nøje vurdering af hvad jeg egentlig ønsker, og ikke bare ønsket om at lave en billig cykel, en dyr cykel, eller en let cykel. Cyklen skal passe til det jeg skal bruge den til. Jeg vælger Orca stellet ud fra et rent æstetisk synspunkt. Det er en fryd for mine øjne at se den ramme, og det er den ramme der gør at jeg får lyst til at køre en lang tur. Rammen er stiv, har alle de elementer jeg søger(BB30, tapered headtube etc), men er på samme tid egentlig også håbløs. Den er ikke superlet som en Cannondale, Canyon eller et andet cykelmærke der starter med C. Den har ikke de flotteste lakeringer som f.eks. Colnago eller Pinarello(selv min kæreste var målløs da vi for et par uger siden kørte forbi en hvid og blå Dogma). Den er ikke super aero som en Venge, en Foil, Propel og hvad de ellers hedder. Den er på en eller anden måde en blød mellemvare, men til gengæld er den eksotisk, den er "skæv", det er en cykel hvor jeg kan forklare en historie. Prøv at spørg ham eller hende der kommer kørende på en Canyon/Trek/Pinarello/Focus/Specialized om hvorfor det lige endte med sådan en, og i størstedelen af svarende tror jeg ikke du på noget tidspunkt hører "Jeg så den og blev forelsket". Som oftest er de bare gået ind i en cykelbutik med et ønske om at købe en cykel til et givent budget, og er kørt derfra med hvad end butikken lige havde hjemme. Det er dejligt, det er det eneste rigtige hvis man ikke ved super meget om det, og det er genialt for det sikrer os at der kommer flere mennesker ud på landevejen og får rørt sig. Men man må sgu gerne være lidt særegen når man kommer lidt mere i dybden med det.

Og du skal SÅ meget bygge den TT fra scratch når du får et konstant cashflow! Du skal sidde med de samme frustrationer om det skal være styr A eller styr B som jeg har siddet med, og du skal sidde med smilet når beslutningen er truffet, og tvivlen når det 5 minutter går op for dig om det nu også er det rigtige du har valgt :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Fedt når man kan læse fordybelse/dedikation i et indlæg. At man kan fordybe sig og tilegne sig viden er en vidunderlig ting at kunne. Det kan bruges hele vejen rundt i ens liv!

At man så nogle gange bliver kaldt nørd, det er bare en "fancy" ord for en specialist fokus. FEDT! :4trumpet::smilerock:

jeg nyder også at læse dine grej overvejelser, desværre er jeg nok for praktisk anlagt med en brug/udgift tilgang til min cykel. Men hvis jeg skulle vælge med hjerte og ikke tage hensyn til forskellige ting (læs højde diskrimination) så kørte jeg nok noget andet :ninja:

keep posting!

Link to comment
Share on other sites

Konspirationer
ALBERTO%20CONTADOR%2001.jpg

Jeg har altid været stor fan af konspirationsteorier. Jeg elsker det faktum at der sker flere ting end hvad vi egentlig lige går og oplever, og at intet er sikkert. Hvorfor er der så et billede af Alberto Contador? Jo, det kommer jeg til.

Der er efterhånden kun et par uger til Tour start, og det betyder at jeg går i læsemode og tæsker tour magasiner igennem. TV2's er en tynd kop the, men til gengæld synes jeg at deres etapebeskrivelser og papir er lækrere end så meget andet. Tipsbladet er bedre, og med en række velskrevne artikler. Fælles for begge er dog at de hver især har nævnt at Contador blev meget ramt af hans clenbuterol sag, og siden da ikke har spist oksekød. Det kan selvfølgelig være øregas, men hvis vi antager at det er rigtigt, så kunne det måske tyde på at han er uskyldig i sagen? At det ikke har været et forsøg på at sløre sporene fra bloddoping e.lign.

Hvad nu hvis han faktisk er blevet forgiftet?

Merckx
Det er selvfølgelig nemt at komme med sådan en påstand, men jeg kan da altid uddybe den lidt. Jeg har for nylig også fået læst Merckx bogen færdig, og en episode der blev ved med at dukke op var en positiv dopingprøve fra Savona i Giroen 1969. Uden at gå for meget i detaljer, så testede Merckx positiv og bedyrede sin uskyld. Essensen skulle være at det var et setup - at prøverne ikke var blevet behandlet ordentligt, og at det var et forsøg på at få ham ud så Gimondi kunne overtage føringen i stedet for.

Det fik mig egentlig til at tænke lidt på om det samme kunne være tilfældet her? Når man sætter det hele i perspektiv - hvornår har vi så sidst set en toprytter ryge for doping? Armstrong blev knaldet, men først næsten 10 år efter at han reelt havde begået forbrydelsen. Riis blev aldrig snuppet i en dopingkontrol, Ullrich blev aldrig snuppet i en dopingkontrol(for præstationsfremmende midler), Armstrong gjorde ikke, man kan sige at Contador heller ikke er blevet taget. Det er sjældent toprytterne der bliver taget, nok ikke fordi de ikke doper, men fordi de er dygtige til at skjule det. Jeg ville ikke blive overrasket hvis det viser sig at størstedelen af feltet har kørt på det der "nye" stof som man lige er begyndt at teste for. Men det er da pudsigt at både Contador og Frank Schleck er røget med korte mellemrum, og samtidig har holdt på deres uskyld.

Frank Schleck
Da Frank Schleck sidste år testede positiv var min første tanke at han var en klaphat. Med lidt eftertanke gav det ikke mening at tage det stof han havde taget, heller ikke rigtig for at sløre noget i en i forvejen fuldstændig ligegyldig Tour for ham. Allerede dengang begyndte jeg at tænke at det sagtens kunne have været Bruyneel der stod bag. Begge Schleck brødrene var utilfredse med deres belgiske sportsdirektør, og havde åbenlyst kritiseret ham og snakket om at skifte hold igen sammen med Kim Andersen. Har de været tilpas langt fremme i deres planlægning, havde det været den perfekte hævn for Bruyneel, som generelt virker skruppeløs, at spike lidt i Franks drikkevarer. Det er måske en vild tanke, men så kan man altid læse The Secret Race, og så lige vende tilbage og svare på om det så stadig virker usandsynligt.

En anden tanke kunne være at det ville være den eneste måde at få Andy til at performe - når han ikke havde brormand med på slæb.

Vinos afsked?
Riis har selv offentliggjort at han skrev kontrakt med Alberto Contador under Touren 2010 - samme år som han tester positiv. Hvis Contador forlod Astana så stod Vino uden en oplagt kaptajn til de store tours, og ville han kunne leve med det? Man ved jo heller ikke om der måske har været lidt kontroverser mellem de to. Jeg har intet belæg for det, men kunne man forestille sig at Vino har kendt til Contadors ønske om at forlade holdet, og dermed er blevet sur og forsøgt at ødelægge det? Eller at andre måske har haft en interesse i at Contador skulle ryge ud med karantæne?

Det er måske lidt søgt, måske lidt for eventyrligt, men jeg tror desværre der er mange derude der kunne finde på det. Pantani nævnte selv at det var et attentat da han testede positiv i 1999. Igen en længere historie, men der gik rygter i feltet dagen før han blev dopingtestet, om at han ville blive testet dagen efter og teste positiv.

Det er en af den slags historier som enten er helt ude i skoven, eller reelt er sandheden.

Link to comment
Share on other sites

Sikke et par interessante indlæg du har smidt op de sidste par dage:-)
Først og fremmest, så elsker jeg at læse om gear nørderi! Det findes ikke bedre. Og hvor kender jeg de dage der bare flyver afsted, fordi man sidder naglet til Mac´en og sufter gear og lir. Just love it:-)

Når det så er sagt, så er det nogle gode valg du har truffet dig. Det bliver en super svedig Orca du får dig. Langt federe og mere liret end den gamle;-)
Mht. styret, så er jeg i øvrigt enig i dit valg. Ikke så underligt, for jeg kører selv med præcis samme model. Det kan godt ske at det ikke er det letteste valg, og når det kommer til stykket ville lille jeg sikkert heller ikke kunne mærke forskel, men det er altså en god tryghed at vide at ens styr kan tåle nogle tæsk!

Vedr. dit indlæg om doping og konspirationsteorier, så er jeg tilbøjelig til at være enig langt hen ad vejen. Om det er foregået præcis som du skriver, er jeg ikke sikker på, men jeg tror helt sikkert at de rigtige folk på det rette tidspunkt på det forkerte sted, vil kunne påvirke nogle tests i en negativ retning (set fra rytterens side). Hele systemet bag har jo flere gange vist sig værende tvivlsomt, med alt for mange procedurefejl og lign, i øvrigt også med nogle halv lunkne personligheder bag, så hvorfor skulle det ikke kunne ske?

Link to comment
Share on other sites

Glæder du dig til Tour de France?

Hvis ikke, så bør du. Udover at det er et af de absolutte højdepunkter rent sportsmæssigt, så kan årets udgave gå hen og blive en til historiebøgerne. Jeg har spottet en sammenhæng mellem nogle af de bedste Tour de France udgaver, og det er at der går 5 år imellem.

1998
Omend den startede med Festina skandalen, så var det også et fantastisk race mellem Ullrich og Pantani. Angreb på en fuldstændig vanvittig kold etape hvor Ullrich gik kold, og hvor Pantani endte med at vinde den gule trøje.

2003
En fuldstændig legendarisk udgave af Touren. Ullrich var tæt på at skrive under med Riis's hold, men endte så hos Team Bianchi efter at hans hold Team Coast gik nedenom og hjem. Ullrich stod i absolut skarpeste stilling, trimmet som aldrig før. Armstrong var presset, og derudover lurede faren også fra ryttere som Beloki, Vinokourov og ikke mindst Tyler Hamilton. Hamilton blev dog hurtigt fjernet fra listen da han styrtede og brækkede kravebenet, men fortsatte og vand en etape. Det var touren hvor Armstrong styrtede fordi han hang fast i en pose. Det var touren hvor Belokis ring røg af, og han røg i asfalten, og hvor Armstrong måtte ud i græsset for at komme ind på vejen igen. Det var ikke mindst touren hvor Ullrich satte Armstrong på en stigning, og var tæt på at slå ham på den afgørende enkeltstart(han havde slået ham i prologen). Ullrich tabte med kun 1.01 til Armstrong, efter at være styrtet på den sidste enkeltstart. Desuden fik Team CSC 3 etapesejre til henholdsvis Jacob Piil, Carlos Sastre og Tyler Hamilton. Fantastisk Tour.

2008
Den måske nok mest spændende Tour i mange år set med danske øjne. 3 potentielle vindere fra Team Saxobank, og en god håndfuld udfordrere i Cadel Evans, Menchov og Valverde. Det var året hvor Saunier Duval kørte på andet end kildevand, og udpegede de etaper de ønskede at vinde. Ricardo Ricco fyrede den af i bedste Pantani stil, og dagen efter røg Cobo og Piepoli afsted og snuppede den etape. De blev så senere snuppet i dopingkontrollen. Andy var stadig up and coming, og måtte droppe af på Hautacam. Frank kom i trøjen, og så kom den mest anarkistiske etape i det års Tour. Etapen til Alpe D'huez, hvor Sastre rykker i bunden, bliver hentet, men lige inden han er helt hentet kører han så afsted igen. Det gør at Schleckerne ikke kan køre efter ham, og han kunne derfor holde den helt til mål, snuppe den gule trøje fra holdkammeraten Frank Schleck, og så ellers stjæle rampelyset lidt igen. En godkendt enkeltstart gjorde at Sastre holdt trøjen helt til Paris, og vandt årets Tour. Det var også det år Stefan Schumacher slog alle eksperterne i en enkeltstart, og hvor Bernard Kohl pludselig var bjergkonge. Og så kom der pludselig en gut der hed Cavendish.

Man kan vel egentlig også gå tilbage til 1993, som var året hvor Bjarne Riis første gang kørte sig i top 5.

Hvert 5. år = en god Tour.

Link to comment
Share on other sites

Der er noget om rygterne ved at Orbea snart kommer med en "ny" Orca.

Således var der et billede af den nye Orbea Avant i mit Facebook feed i morges

Avant-0070.jpg

Selvom det ikke er en ny Orca, men derimod en mere endurance præget racer(nok Orbeas svar på en Specialized Roubaix), så forventes det at den nye Orca bliver præsenteret d. 28 juni. Hvad man kan forvente sig af den er at den nu bliver klar til skivebremser og at krankboksen ændres fra BB30 til BB86. Så ikke de store ændringer. Derudover forestiller jeg mig at der kommer én udgave i en matsort lakering.

Det er altid lidt irriterende når der kommer en ny model lige efter jeg har bestilt, men lige præcis de her opdateringer er umiddelbart ikke noget jeg kommer til at savne. Skiftet til BB86 skyldes i øvrigt at der er for få gode adapterer der kan gå fra BB30 til BSA, og at Orbea har haft en del problemer med at dem der var har knirket. Giver også god mening. Men for sådan en som mig, der alligevel vil køre med BB30, så overlever jeg bestemt. Og så det faktum at da den sidste Orca blev lanceret, så tog det op mod 6 måneder at modtage den efter den var bestilt.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share