Got legs?

[Kermit]

Altid skønt at gøre en god handel!

Helt bestemt. Jeg var efterfølgende et smut forbi Heino, men når man "kun" kan spare 10-20% på delene, så er det ikke fordi man føler at man reelt gør et kup.

Jeg mener, at jeg engang har fået forklaret, at butikken på Vesterbro og Roskilde-afdelingen i virkeligheden er to forretningsmæssige enheder, men jeg kan tage fejl. Er der ikke et eller andet med, at de ikke er tæt forbundet?

Det kan sagtens tænkes. Jeg kan ikke helt gennemskue deres system, men det virkede ikke som om at han reelt kunne gå ind og se hvad der egentlig var på lager. Jeg tror faktisk bare han gik ind på webshoppen for at se hvad de havde der.

[Kermit]

2 lange dage

Søndag stod jeg klar i tøjet, og havde egentlig planlagt at køre med Ordrups søndagstræning som altid er en restitutionstur, men så gøre den kort, så jeg kunne være helt klar til en lang tur i dag(mandag). Derfor havde jeg lørdag holdt igen med kulhydraterne, og havde i øvrigt heller ikke brugt min astmaspray inden turen. Alligevel endte jeg med at køre hele vejen rundt, dvs. 78 km, med relativt tomme depoter, og kun én flaske vand med. Jeg forsøgte mig dog alligevel at holde mig lidt tilbage, og sørge for at søge læ når muligheden var der.

Det eneste spændende var da vi igen ramte Strandvejen, og INGEN ville tage fronten. Fra Skodsborg startede det så småt, og jeg tror det var Hasse der gik i front og satte tempo. Jeg lå i 3. position og blev der til vi faktisk ramte Taarbæk. Jeg ville normalt have prøvet ude fra, men uden astmaspray ville jeg ikke pressen citronen, og da jeg også skulle være frisk til mandag var der ingen grund til at gå alt for dybt.

Med 600 meter til spurten var der en af de andre der åbnede op. Jeg gik efter, og kom relativt hurtigt op til ham, og fortsatte min siddende acceleration forbi ham, og så skulle jeg bare bide resten i mig. Jeg kiggede bagud et par gange og kunne se de andre være 10 meter bag mig eller noget i den stil, og kunne holde den til mål. 600 meters fuld skrald betød at jeg hakkede lidt bagefter Herfra var det bare op af Klampenborgvej og hjem.

Da jeg ville være sikker på at være så klar som mulig til en lang tur i dag, var jeg forbi restauranten om aftenen og fik skovlet lidt caprese med brød ind, og sluttede af med en god omgang spagetti bolognese. Jeg trillede næsten hjem.

I morges var jeg træt, og havde egentlig ikke sovet super godt. Jeg var lang tid om at falde i søvn, og relativt tidligt begyndte underboen at lege med deres datter og snakke relativt højt. Anyhow, i cykeltøjet og ned og se hvem der stod klar ved Femvejen. Det var selvfølgelig lørdagstræneren Stig, Maria og Simon. Helt perfekt. Jeg havde planlagt en rute, der fik os ud til Værløse, Ganløse, og Søsum. Kort efter vi havde kørt igennem Ganløse valgte Simon at køre hjem. Han havde ellers kørt stærkt, specielt med tanke på at han havde trænet både lørdag og søndag, men hans kæde kammede over hver gang han trådte bare lidt igennem.

Vi andre fortsatte igennem Søsum, og så op mod Slagslunde. Her blev vi overhalet af en på en tri-cykel, og kort efter Cycling Cultures motionshold. Vi kom hurtigt på hjul, og samtidig virkede det som om de gik ned i kadance. De drejede til venstre ud mod Jørlunde, triatleten fortsatte lige ud hvilket vi også gjorde. Og så gik der lidt fartleg i den. Jeg satte mig i front, kørte ham ind, og kørte forbi ham. Efter lidt tid kom han så forbi igen, mens vi havde sat farten lidt ned. Da vi kørte ind mod Uvelse, satte han for alvor tempo, og så gik der igen leg i den. Jeg bankede til den, passerede ham og fortsatte presset ind mod byen. Han kom forbi kort inden man drejer op mod Uvelse, jeg gik efter og passerede ham igen, og så gav han så lidt op. Så var der alligevel lidt fartleg.

Vi fortsatte op mod Gørløse, og videre ind mod Nr. Herlev. Ved Hammersholt drejede Stig og Maria fra og kørte hjem, og jeg fortsatte så på egen hånd. Igennem Kirkelte, af Kulsviervej op til Nødebo, igennem Gribskov og så op til Esrum. Her kørte jeg op til Havreholm, ned langs Esrum sø, og ud mod Strandvejen. Efter 3.30 timer i sadlen begyndte kræfterne så småt at slippe op, men jeg havde en mission om at nå de 5 timers træning. Så jeg fortsatte i modvinden ind mod Humlebæk, ramte Strandvejen og satte kursen sydpå. Jeg frygtede lidt vinden ved Nivå, men jeg havde heldigvis en rytter foran mig som jeg kunne fokusere på at køre ind, hvilket jeg fik timet med at det åbne stykke blev afløst af det mere lukkede område ved Mikkelborg.

Herfra var det bare at bide ruten op i mindre stykker. Det gjorde jeg bl.a. ved at dele den sidste time op i 3. dele, så 20 minutter pludselig blev et delmål i sig selv. Det fungerede egentlig fint nok, selvom jeg var pænt kvæstet da jeg ramte Klampenborgvej. Rent mentalt er det altså bare en udfordring efter så mange timer i sadlen at skulle op over den relativt uskadelige bakke. Ved Statoil fik jeg lige løbet cyklen over med lidt vand, og så var det ellers bare hjem.

Da jeg trådte ind af døren var det bare hurtigt ud til køleskabet og drikke en halv liter cacao. Jeg var helt færdig, og rystede faktisk også en lille smule, dog uden at have den der sukkerkoldheds fornemmelse hvor man kun kan tænke på mad. Jeg fik også hurtigt lavet en knækbrødsmad med lidt ost, og fik lidt cola ned, og så gik det hele over igen.

I alt en tur på 145 km, 5 timer, og med et snit på 29 km/t. De første 2 timer var i selskab med de andre, og de 3 sidste solo.

Det første billede er i øvrigt taget af Adam Hansen, fra Team Lotto-Belisols træningslejr. Det hele kan ses her.

[Kermit]

Det stille farvel


Det er gået mange forbi, at David Zabriskie indstillede sin karriere midt under dette års Lombardiet Rundt. Det var hele tiden meningen at han ville stoppe efter denne sæson, men han havde dog nok regnet med at gennemføre det sidste løb. Vejret var dog ikke noget at råbe hurra for, og kulde og regn har på intet tidspunkt været en af Zabriskies favoritter.

Men et farvel blev det dog til, og så til en af feltets absolutte største personligheder. Jeg tror ikke der er nogen som Dave Z, der lever i sin helt egen verden, og ifølge mange af hans kolleger er der vidst ingen der rigtig ved hvem han er.

Jeg vil huske David Zabriskie for flere ting, men det første der popper op i hovedet er klart hans fejring af hans nationale enkeltstarts mesterskab. Egentlig som sådan ikke nogen stor sag, men han valgte at finde inspiration i tegneseriefiguren Captain America, og gik så derefter all-in på det look.

En anden episode var Touren 2005, hvor Zabriskie slog Lance Armstrong med 2 sekunder på den indledende prolog, og tog den gule trøje. Få etaper senere skulle der køres holdtidskørsel, og igen fik Zabriskie en hovedrolle. Han styrtede nemlig, iført den gule trøje, hvilket betød at han mistede trøjen, og kom forslået over stregen.

En tredje episode var tilbage i 2007. Zabriskie var egentlig ikke udtaget til Touren for Team CSC, men en overbevisende indsats i Dauphine Libere, hvor han mere eller mindre sad med på de selv de vildeste bjergetaper, og endte som nummer 5. En decideret enkeltstartsrytter der pludselig bliver nummer 5 i en mini-Tour? Zabriskie kom selvfølgelig med til Touren, og udgik undervejs efter at have præsteret elendigt.

Og så er der nok hans absolutte glansnummer, noget som nok for evigt vil stå i historiebøgerne sammen med en lille notits om at han var dopet i perioden. Men helt ærlig, det tager sgu ikke noget fra det. Vi skal tilbage til 2004, Vuelta A Espana, og en ung David slipper væk fra feltet og kører solo i 162 km for at tage sejren! Alt andet lige, så indgyder det altså respekt i et felt, hvor top 3 hed Roberto Heras, Santiago Perez og Francisco Mancebo. Alle efterfølgende snuppet for doping.

David Z vil sikkert blive savnet, og det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for ham. Vi kommer i hvert fald til at savne hans skøre humor, hans fantastiske personlighed, og ikke mindst hans perfekte position på enkeltstartscyklen!

Nå ja, og hvis i keder jer, så søg lige på David Zabriskie singing på Youtube. Et af resultaterne er blandt andet denne

[Kermit]

Først og fremmest - godt nytår til alle!

Jeg var i går nede og prøve det kommende klubtøj som vi får fra Nalini, og jeg har hele tiden været lidt skeptisk omkring det. Ifølge tøjudvalget har de været igennem en række forskellige mærker - alt lige fra Castelli, Craft og Bioracer og Nalini. Valget faldt på Nalini da Ritter, igennem Ritter Import, importerer mærket. Derudover ønsker klubben ikke at være lagerførende, så det gør det nemt at overlade ansvaret til Ritter cykler, som så står for al logistikken omkring prøvning af tøj, bestilling og udlevering.

Nå, men tøjet skulle prøves. Trøjen jeg prøvede var en Large, og den sad egentlig ganske fint, bortset fra at den var ret kort. Til gengæld var shortsene helt i skoven. Jeg prøvede først en Large som var alt for store. Ned i en Medium som passede bedre, men benene var ret lange. Så lange af de faktisk gik ned til mine knæ. Jeg håber at produktionen bliver en anelse anderledes, for ellers bliver det i hvert fald ikke en favorit.

Jeg bestilte også kun et enkelt sæt. Reglerne er jo heldigvis sådan at man i licensløb bare skal have klubtrøjen på, så man har egentlig mulighed for at vælge andre shorts hvis det passer en bedre.

[Gregers TF]

De Nalini-bibs jeg havde for år tilbage, var også næsten i knickerslængde.

Jeg troede egentlig at man til løb skulle køre i klubbens bukser men god regel, da det altså er vigtigt at de passer en. Også i faconen.

[Elkjærmark]

Også et godt nytår til dig:-)

Respekt for nogle ture du får fyret af for tiden! Det er sgu sejt og vidner om en solid portion råstyrke - fysisk såvel som mentalt!

[Devious Builder]

Alligevel endte jeg med at køre hele vejen rundt, dvs. 78 km, med relativt tomme depoter, og kun én flaske vand med.

Det ville jeg aldrig have gjort. Det er simpelthen så træls den fornemmelse det giver i hjernen og kroppen IMO.

[Kermit]

Det ville jeg aldrig have gjort. Det er simpelthen så træls den fornemmelse det giver i hjernen og kroppen IMO.

Bruger man hjernen kan det sagtens lade sig gøre, og jeg var på ingen måde sukkerkold da jeg kom hjem.

[Kermit]

The Fallen Angel

I sidste uge blev jeg endelig færdig med bogen "Fallen Angel - The Passion of Fausto Coppi". Det var ikke ligefrem den nemmeste bog at læse, da især starten var ret kringlet at komme igang med. Men da man kom ind i den, og historien kom forbi 2. verdenskrig og igen tog fokus på cyklingen, så blev den interessant igen.

Fausto Coppi er jo uden tvivl en af de mest ikoniserede(er det et ord?) cykelryttere nogensinde, og med god grund. Han var med til at samle italien efter 2. verdenskrig, og har været med til at rykke grænserne for hvordan en cykelrytter levede og trænede.

Det der dog overraskede mig mest ved bogen var hans død. Jeg har altid læst at han døde af malaria efter en tur til Afrika, men der er åbenbart delte meninger om hvorvidt det reelt var dette der slog ham ihjel. Der er en række konspirationsteorier om at han i virkeligheden blev dræbt af sin daværende kone/kæreste/elskerinde. Hun skulle have været sur over at han igen var begyndt at se sin gamle kone, og hun bliver i bogen portræteret som grådig og interesseret i penge. Det er da også underligt at Fausto Coppi ligger dødsyg i sit eget hjem i 14 dage, inden han til allersidst bliver kørt til et hospital - hvor det er for sent at behandle ham. Samtidig blev en af de andre, der også var med på turen til Afrika, behandlet for malaria i Frankrig og overlever. I øvrigt ingen ringere end Raphael Geminiani, nok mest kendt for at være sportsdirektør for Anquetil da han vandt sine 5 Tour sejre.

Sandheden skal nok findes et sted midt imellem de to historier. Måske var Coppi træt af det liv han havde skabt med sin elskerinde, og savnede den simple livsstil han havde med sin kone. Måske var han træt af livet, hans sportslige karriere bød ikke længere på de store resultater, og ønskede derfor ikke rigtig hjælp til at bekæmpe sygdommen.

Under alle omstændigheder vil Coppi alle dage være et kæmpe ikon.

[Kermit]

Ok, den havde jeg ikke lige set komme. Movistar og Canyon i 2014.

[JohnJohnson]

Ok, den havde jeg ikke lige set komme. Movistar og Canyon i 2014.

Det er et 23 år langt partnerskab med pinarello der slutter, lidt en af de sidste "bastioner" fra de gamle dage...

[Kermit]

Nm.

Edited January 7, 2014 by Kermit

[JohnJohnson]

Nm.

Newtonmeter?

[Kermit]

Haha, næsten. Jeg skulle bare lige teste om det var Henrik den var gal med ifbm. embedding af Youtube videoer på MOL

[Kermit]

Velominati - Rule #9

Kiggede man på vejrudsigten i går, så var der egentlig lovet tørvejr hele formiddagen i dag, og eventuelt lidt lette byger fra kl. 12 af. Kiggede man på vejrudsigten i morges, stod der pludselig regn hele dagen. Men efter at have været syg i en uges tid med noget forkølelse, og dermed have misset en del træning, så kriblede det i hele kroppen for at komme ud og træne, og det skulle der også.

Jeg kom hurtigt ud af sengen kl. 7.15, smed lidt morgenmad indenbords, og så ellers på med tøjet. Af mystiske årsager kom jeg alligevel lidt for sent ud af døren, så jeg endte med at tonse ned til klubhuset, hvor jeg dog fik ros for BMC'ens fine skærmsæt.

Turen gik ud mod Kolle Kolle, og så videre ud mod Ganløse. Fra Ganløsevej skulle vi køre 2 og 2 som opvarmning, og den partner vi valgte skulle vi så også køre max intervaller med senere. Jeg valgte bevidst ikke Simon som partner i dag, for jeg var virkelig usikker på hvor meget kroppen egentlig kunne presses. Jeg kom derfor sammen med en anden, og mens vi kørte afsted følte jeg pludselig at det hele gik skidt. Min puls lå omkring 85% af max, hvilket var alt for højt, og umiddelbart var hans puls noget lavere. Det viste sig dog bare nok at være fordi min krop egentlig var frisk nok, og pulsen derfor gerne ville lege.

Intervallet stoppede ved golfbanen nord for Ganløse. Her skulle vi så køre et 2 minutters max interval, som helst skulle ende med at vi fik den lille bakke op mod Slangerupvej med. Vi satte igang som de sidste, og fik sat intervallet i gang. Det første sving blev taget meget forsigtigt, fordi ham jeg kørte med absolut ikke er fan af sving, og derfra var det bare fuld gas. Jeg fik presset godt igennem, og fik holdt helt op til vejen.

En trille omgang, og så da vi nåede hen til samme sted skulle den køres igen. Denne gang var det mig der lagde først fra land. Det betød at svinget blev taget med fuld fart, og vejens bredde udnyttet til det maksimale. Vi havde aftalt at han skulle holde mit hjul, for det er den eneste måde han kan lære at komme igennem sving på, men da jeg kiggede mig over skulderen lå han i hvert fald 10 meter bag mig. Det betød at jeg måtte bakke lidt af for at han kunne komme op igen. Intervallet sluttede halvvejs oppe af den sidste bakke, da vi havde hentet de forreste. Jeg følte dog godt at vi kunne have kørt hurtigere i sidste interval, da der var et par steder hvor jeg følte at farten gik en anelse ned, og der ikke blev gravet så dybt. Der kunne jeg se at jeg nok burde have kørt med Simon.

Her begyndte det også så småt at regne, og på resten af turen støvregnede det hele tiden, og der kom et par byger som gjorde at man alligevel blev pænt våd. Heldigvis holdt min jakke stand, og overkroppen var tør. Og mine nye Grib Grap Aqua Race skoovertræk sørgede for at fusserne var tørre i tæt på 3 timer. Til sidst trængte vandet ind, men der var der kun 20-30 minutter tilbage af træningen.

Vi fortsatte igennem Lynge op Uvelse hvor vi kørte på en rundstrækning som også er med i Sommercuppen. Opdeling i 2 grupper der skulle ligge med ca. 100 meters mellemrum, køre sub-AT, og så skulle en fra den bagerste gruppe køre op til den forreste gruppe, og en fra den forreste gruppe så falde ned til den bagerste. 2 omgange. Normalt er det sådan en øvelse alle vil have skal lykkes, men som oftest ender i total anarki, men for første gang oplevede jeg at det faktisk virkede.

Min første opkørsel nev lidt i benene til sidst, men kom forholdsvis hurtigt op. Endnu en omgang blev kørt, og så blev Simon og jeg beordret til at køre parløb op til forreste gruppe. Det gik faktisk ganske fint, og vi supplerede hinanden rigtig fint.

Efter intervallet kørte vi ind mod Slangerup hvor vi så kom ud på Slangerupvej igen - på det stykke hvor det egentlig ikke er meningen man skal køre på cykel. Jeg lå i front og kørte med ca. 81-82% af max, og valgte at sætte lidt tempo fordi det ikke var det fedeste sted at køre. Så blev der råbt "1 ned" bagfra, hvilket virkede helt åndssvagt. Hvis jeg kan ligge med 80% af max, Maria som lå bag mig lå lige under, så burde alle kunne være med. Det kan godt irritere mig lidt at vi som licenshold har så gigantisk spredning som vi har. Jeg kunne forstå det hvis jeg lå og kørte max på et sidevindsstykke, men her er det et spørgsmål om at der er nogle der bare ikke er stærke nok til at lægge på hjul.

Anyhow, da vi ramte strækningen hvor der kommer et stykke med cykelsti, holdt vi inde og fik nye instrukser. De andre skulle køre funktionel styrketræning, og jeg valgte så at køre et AT interval med et par accelerationer undervejs. Maria valgte at køre med mig, da det egentlig fungerer som ganske fin træning for hende at køre i mit hjul.

Ikke det helt store at berette andet end at det blev til 15 minutter med høj fart og god smerte i stængerne.

Vi kørte igennem Farum og så langs Hareskoven op mod AB's baner. Efter fiskebakken var fladet lidt ud, satte jeg igen lidt tempo i spids - igen bare 80-82% af min max, og igen blev der råbt "1 ned". Lidt surt når jeg godt lige ville have kørt det sidste ud af benene. Jeg tror måske at jeg fremadrettet skal tage et ekstra interval når de andre kører hjem, for der er ingen grund til at være irriteret på de andre.

Da vi nåede AB's baner, var det sådan set bare hjem til Lyngby, og komme ud af det tøj der efterhånden var godt gennemblødt efter regnvejret.

I alt 98 km med 29,6 km/t.

[Kermit]

Måske vi ses dernede?

[Elkjærmark]

Jeg har et startnummer til overs, som du gerne må købe?

[Henrik S.]

Jeg har et startnummer til overs, som du gerne må købe?

Ha, haaa, så skal vi sgu nok få ham derned på en eller anden måde :)

Kermit er ved at overtage mit nummer, og jeg er lige ved at undersøge, hvordan vi får skiftet navn på det.

Under alle omstændigheder bliver de nok ikke vanskelige at komme af med. Tjek eventuelt denne gruppe på FB, hvor jeg lige har postet et spørgsmål om skift af navn.

Edited January 14, 2014 by Henrik S.

[Kermit]

Another day at the office

I går var det tid til hjemmetræneren, og der blev kørt 2x 20 minutter Sweet Spot intervaller. Første interval var i den lave ende, og andet interval i den høje ende.

I dag var det en hurtig omgang, hvor der blev kørt 2 intervaller a 1 minut med 150+ af FTP, og efterfølgende 2 intervaller a 30 sekunder med 180+ FTP. Hårde omgange, men ikke uoverkommelige. Træningen var primært til at gøre mig klar til træningen i morgen hvor den står på FTP test. Målet er at ramme 285 watt, men det kræver at jeg holder de 300 watt i 20 minutter.

Vægten har i noget tid ligget stabilt omkring de 77 kg, men fredag kunne jeg klemme den helt ned på 76,4 kg. Det er jeg egentlig ok tilfreds med, men vil selvfølgelig gerne længere ned. Jeg fortsætter i hvert fald som jeg har gjort indtil videre, og det betyder mange kulhydrater til morgenmad, mange til frokost, og så holde det lidt væk til aftensmaden.

[Kermit]

Det er lidt sjovt. Når man ligesom har taget første skridt ud i at skulle køre et løb som La Marmotte, så begynder tankerne straks at melde sig. For det er jo i virkeligheden et fuldstændig vanvittigt projekt at kaste sig ud i. Der er mange der hvert år beviser at det kan lade sig gøre, men der er også mange der knækker nakken undervejs og må opgive inden de står på toppen af Alpe D'huez. Det er nok den største "frygt" hos de fleste inden de triller over startlinien i Bourg D'Oissans, og det til trods for at de fleste vil have forståelse for at man er udgået.

Men for mig giver det reelt ikke mening at forsøge at køre det løb, andet end at jeg elsker at køre på cykel, og der er noget mytisk ved at køre i bjerge. Jeg er ikke bygget til de der bjerge. Jeg er med mine 178 cm godt nok ikke særlig høj af statur, men jeg er ret kraftigt bygget med brede skuldre, og har en del muskelmasse på kroppen, der i sidste ende giver mig en vægt omkring de 76-77 kg. Det er selvfølgelig ikke noget ift. mange af de andre der kører La Marmotte, og jeg har da kendskab til et par stykker der har en vægt på den anden side af 85 kg, der har gennemført.

Jeg er i øvrigt også mere en sprintertype, og ikke en dieselhakker der kan blive ved og ved og ved i flere timer. Jeg er vant til at køre løb som godt nok har en længde på omkring de 100 km, men som sjældent tager mere end 3 timer at gennemføre - igen langt fra de 8-9-10-11-12 timer som andre sidder i sadlen for at gennemføre.

Men når man så får tygget det hele igennem, får tvivlet på sig selv, og tænkt at det jo er et fuldstændig håbløst projekt, så når man også lige at tænke at man trods alt er en dygtig cykelrytter, har en stor mængde træning i baggagen, og trods alt vejer under 80 kg, og pludselig ser det hele jo ikke så håbløst ud igen. Der er nogle der gennemfører på 10 timer, med minimal træning, og med 10 kg overvægt.

Essensen er nok at man som sportsudøver hele tiden presser sig selv, og dermed også har nogle forventninger. Jeg ved godt at jeg ikke er verdens bedste, men det afholder mig ikke fra at ønske at jeg var det. Jeg vil være bedre end de andre. Så La Marmotte for mig bliver nok mere en turisttur mere end et forsøg på at slå nogle rekorder, også fordi jeg ikke ønsker at stå for foden af Alpe D'huez og bare ikke have mere at køre med. Når det så er sagt, så ved jeg også godt at alle mine planer, alle mine gode tanker, som oftest forsvinder når jeg får et nummer på ryggen, og triller over startlinien. Jeg må bare håbe på at mit hoved er med på at vi skal nyde udsigten det meste af vejen, og så kan vi give den gas på den sidste bakke

[Elkjærmark]

Jeg kan kun grine lidt, når jeg læser om dine tanker i ovenstående. Dels fordi de minder meget om de tanker jeg selv har haft, men også fordi du underspiller dine evner og forventninger til løbet i en grad jeg kun kan finde morsomt

Ja, du er en kompakt ryttertype og mere end sprinter end en klatrer, men når det kommer til stykket, så handler det om at have den højest mulige FTP værdi godt suppleret op med endurance. Længere er den ikke, og mig bekendt ligger du ikke helt skidt til i den sammenhæng. Jeg mener, hvor mange andre danske motionister sidder pt. og kører +100 km ture i weekenden?

Egentlig tror jeg ikke, at du skal ændre alverdens på din træning for at kunne køre et glimrende La Marmotte. Tilføjer du nogle gode lange ture sæsonen igennem, så har du hvad der skal til og længere er den ikke! Om du så vil køre løbet ambitiøst med en skarp tid for øje, eller gå efter den sikre med håndbremsen delvist trukket undervejs, det er en helt anden sag.

Edited January 16, 2014 by Elkjærmark

[Kermit]

Jeg kan kun grine lidt, når jeg læser om dine tanker i ovenstående. Dels fordi de minder meget om de tanker jeg selv har haft, men også fordi du underspiller dine evner og forventninger til løbet i en grad jeg kun kan finde morsomt

Ja, du er en kompakt ryttertype og mere end sprinter end en klatrer, men når det kommer til stykket, så handler det om at have den højest mulige FTP værdi godt suppleret op med endurance. Længere er den ikke, og mig bekendt ligger du ikke helt skidt til i den sammenhæng. Jeg mener, hvor mange andre danske motionister sidder pt. og kører +100 km ture i weekenden?

Egentlig tror jeg ikke, at du skal ændre alverdens på din træning for at kunne køre et glimrende La Marmotte. Tilføjer du nogle gode lange ture sæsonen igennem, så har du hvad der skal til og længere er den ikke! Om du så vil køre løbet ambitiøst med en skarp tid for øje, eller gå efter den sikre med håndbremsen delvist trukket undervejs, det er en helt anden sag.

Jeg tror du har ret i det hele, eller det ved jeg at du har. Når det så er sagt, så er mine nedtoninger også nok mest for at en eventuel DNF ikke kommer til at virke skuffende

[Kermit]

En måneds tid er gået siden den sidste FTP test, og derfor var det tid til at hoppe på cyklen og køre det maksimale overhovedet muligt i 20 minutter. Sidste gang hed værdien vidst 294 watt, og dermed en FTP på 279 watt. Jeg havde et mål om at ende på 285 watt som FTP denne gang.

I løbet af dagen havde jeg sørget for at spise godt, og specielt frokosten havde godt med kulhydrater. En enkelt cola blev der også smidt i tanken, og morgenvægten havde sagt 76,5 kg. Godt udgangspunkt.

Da jeg cyklede fra arbejde virkede det også som om mine ben var klar til det, så jeg måtte endda lige minde mig selv om at slappe lidt af så jeg ikke brændte det hele af på turen hjem.

På hjemmetræneren var det først 10 minutters opvarmning, så et sæt med 3x 1 minut 110+ RPM intervaller, med 1 minuts hvile mellem hver. Derefter 5 minutters trilleri, inden et 5 minutters 100% FTP/forventet pace stod for døren. I dette interval fik jeg mine første bekymringer, for jeg syntes egentlig at mine ben blev fyldt med lidt syre lidt for hurtigt. 5 minutters hvile, og så igang.

De første 8 minutter holdt jeg et niveau lige omkring de 290 watt, de efterfølgende 3-4 minutter lidt under, og så til sidst røg den et gear op så jeg lå med en kadance på 95 og pressede 310-330 watt ud i pedalerne.

Resultatet var at da jeg havde kørt i lidt over 20 minutter, så havde den bedste 20 minutters værdi været på 306 watt! Det betyder en FTP på 291 watt, eller 12 watt mere end sidste gang. Det kan man kun være tilfreds med.

Der var også udsolgt efterfølgende.

Sidste år kørte jeg også en test nogenlunde på dette tidspunkt, og der var den ca. 20 watt lavere end den er nu. Hvis det betyder at jeg også vil være 20 watt bedre på landevejen når sæsonen starter, så kan jeg kun være tilfreds!

[Elkjærmark]

Stærk test! Virkelig stærk!!!!

Det er en ret imponerende fremgang på så relativ kort tid, hvilket dine meget fokuserede hometrainer sessions selvfølgelig har en stor del af æren for. Vores hometrainer sessions minder på mange måder meget om hinanden i setuppet, og når jeg kigger på din fremgang står det mig også tæt på 100% klart, at der må være noget helt galt med min nuværende wattmåler. En tilbagegang i power output bør simpelthen ikke være fysisk muligt, når træningen passes som vi gør det og forudsætningerne ellers er identiske og på plads.

[Juan Pelota]

Det er sgu i orden! Er det korrekt forstået, at du kører 20 min all-out også tager 95% af gennemsnitspower og kalder dette din FTP?

Mht. LaMarmotte så må jeg nok erklære mig enig med Jannie. Af hvad jeg kan læse her i loggen fejler din form vist ingen ting, tung eller ej. Tro på det, gå efter at kør en giftig tid - hvad end sådan en så lyder på.