Gregers TF

Jeg havde betop påtænkt at anstille en forespørgsel omkring, hvor langt, I var med flytte-projektet. Det bliver spændende for jer.

Det er en klar brist i min person, at jeg generelt overhovedet ikke kan klare, hvis ting ikke virker. Jeg bliver i decideret dårligt humør, indtil jeg får det fixet eller skiftet ud. Det påvirker mig langt ud over rimelige, når noget ikke fungerer. Så er der sgu ike meget buddhistisk zen over undertegnede 

Elektronik skal bare virke!!!

Har været på Skrumlet men ikke uden at blive forstyrret. 
Efter godt 10 minutters opvarmning, viser den ca. halve watt. Jeg antager at jeg ikke har været god nok til at lade pedalerne op, så stopper og sætter dem til opladning.

Både nabo og overbo har været ekstremt støjende, så jeg vælger et løb hvor jeg kan afreagere, da der er gået nogle timer
Får kørt små 10 minutter, hvor jeg synes der nogle underlige korte forøgelser i modstanden. Nu det var mørkt, så undrede det mig også at pedalerne så tit blinkede blåt. Jeg har lige set efter og wattforøgelserne var der faktisk også i går, de få steder jeg kørte med jævne watt. Jeg lagde også mærke til det men tænkte at det nok var mig.

Meget ubehageligt start på løbet men det var heldigvis hurtigt overstået. Til gengæld, så faldt ca. halvdelen af wattene ud et par gange. De første to gange overlevede jeg men tredje gang var det i lidt længere tid og så fløj jeg gennem og ud af feltet. Den opgav jeg at redde.

Prøvede at slå bluetooth fra alt i huset og slette pedalerne og parre den igen.
Samme resultet Den lilla kurve i midten er RPM der er tydelig spidser og “huller” i den gule watt-kurve.

.. og her over en time efter, så står pedalerne stadig og blinker blåt=søger, selvom de skulle opgive og slukke efter 30 sekunder.
Det er jo ligegyldigt hvad jeg rører ved, så virker det ikke eller går i stykker i løbet af ingen tid.
Jeg går i seng, Hans Christian!!!
 

Har været på Skrumlet men ikke uden at blive forstyrret. 
Efter godt 10 minutters opvarmning, viser den ca. halve watt. Jeg antager at jeg ikke har været god nok til at lade pedalerne op, så stopper og sætter dem til opladning.

Både nabo og overbo har været ekstremt støjende, så jeg vælger et løb hvor jeg kan afreagere, da der er gået nogle timer
Får kørt små 10 minutter, hvor jeg synes der nogle underlige korte forøgelser i modstanden. Nu det var mørkt, så undrede det mig også at pedalerne så tit blinkede blåt. Jeg har lige set efter og wattforøgelserne var der faktisk også i går, de få steder jeg kørte med jævne watt. Jeg lagde også mærke til det men tænkte at det nok var mig.

Meget ubehageligt start på løbet men det var heldigvis hurtigt overstået. Til gengæld, så faldt ca. halvdelen af wattene ud et par gange. De første to gange overlevede jeg men tredje gang var det i lidt længere tid og så fløj jeg gennem og ud af feltet. Den opgav jeg at redde.

Prøvede at slå bluetooth fra alt i huset og slette pedalerne og parre den igen.
Samme resultet Den lilla kurve i midten er RPM der er tydelig spidser og “huller” i den gule watt-kurve.

.. og her over en time efter, så står pedalerne stadig og blinker blåt=søger, selvom de skulle opgive og slukke efter 30 sekunder.
Det er jo ligegyldigt hvad jeg rører ved, så virker det ikke eller går i stykker i løbet af ingen tid.
Jeg går i seng, Hans Christian!!!
 

Jeg husker det også svagt - omend jeg kun var med til gymnastik ret få gange efter de små klasser, hvor jeg blev klassens mobbeoffer - det var til gymnastik det begyndte. Hvis jeg var med, så var det ret stillestående. F eks. volleyball, hvor jeg var en slags Messi og spottede stedET og stå og fiske kunne vippe boldene i gulvet på den anden side af nettet. Men ellers var jeg lortedårlig til alt andet.
Det var før kontrolskemaer og den slags, så hvis jeg og mine forældre ikke syntes jeg skulle være med til gymnastik, så åd skolen den. Om det så i længden var en fordel eller ej, er jeg ikke helt sikker på.

Nå, men jeg hoppede også på cyklen i stedet og lallede en del rundt på den. Det reddede mig også fra en gang bank engang til en byfest, at jeg kunne cykle fra dem i de større klasser.

Så nærmer vi os uge 5 efter operationen, og det går fint fremad for fruen. Jeg får gået mine 14-16.000 daglige skridt med vuffer og får også løbet lidt småture med lange mellemrum. Det er godt nok ikke kønt, og jeg kan knap nok få luft. Så jeg er tilbage til den tid, hvor jeg skulle hanke op i mig selv efter nogle måneder helt uden træning efter ankomsten af hunden som lille hvalp. Men det skal nu nok komme i gang igen. Selv om det kniber med luften, så har benene det jo mildest talt fint med alt det gang. Alt tæller med!
Som et eksperiment har jeg anskaffet mig en hoftesele med en lang snor til hunden. Så nu tager vi en lille runde sammen, når jeg har været ude at løbe. Det er bare halvanden kilometer rundt i nabolaget indtil videre, men det går faktisk meget godt (hvis vi da ikke lige møder en anden hanhund, der skal glammes efter). Han er i fin form og ganske muskuløs pga. af al den motion, han får, så han er knap nok forpustet bagefter. Det passer med, at han kan trave, hvis jeg jogger. Hvis han først lægger fra land og løber 'rigtigt', kan jeg sgu ikke følge med 

Jeg har rådighed og skal overtage toget fra han der går på pension. Hvor hyggeligt :-)

Det var nok den mest tidseffektive træning til dato, hvor alt incl stripning af tøj og åbning af vindue blev supersættet og flettet ind i hinanden. 22 minutter i pausen på arbejde:
Benpres, 2 ben: 25x50, 25x100, 25x150
Benpres, 1 ben: 15x100, 15x120, 15x130, 15x130
Bænkpresmaskine: 20x50, 15x75, 12x75, 12x75
Siddende lårcurl: 20x50, 20x65
Inderlårsmaskine: 20x ikke ret meget
Hyperextensions: 20, 20
Dejligt med et-ben-benpres igen. Jeg ved ikke om der er normalt eller mig der er dum men der er meget bedre “kontakt”, end når begge ben er i sving samtidigt.

Senere herhjemme:
Tåhævninger + 22 kg: 100 + 5 minutter statisk på tæer. 
Tåhævninger @ BW: 100 + 5 minutter statisk på tæer
Bare for sjov snuppede jeg 30 på et ben, ikke ret længe efter. Det er helt vanvittigt, så hurtigt læggene kommer til sig selv.
Laterals 3 x15
Kl 22 ligger jeg på 2850 kcal og 202 g protein. Ved ikke om jeg får spist mere i dag. Regner ikke med at tælle kalorier i morgen men til gengæld spise kage, da der igen er en kollega der går på pension.
….
Har aftalt med min bror, at jeg låner nøglen til hans lejlighed og gerne må være der en gang i mellem, når han tager til Japan fra 1/12. Så kan jeg se og høre om jeg kan lide at være der i længere tid. 

Har boet i Roskilde det meste af mit liv, været på RF 35ish gange, kommet der som barn, været frivillig ca 20 år, min ene vennekreds er bygget op om RF, bror arbejder der. Har special fremstillet cykeltøj med RF logo og kører næsten altid i highviz udendørs - Orange... 
 
Glæder mig til at få cyklen og komme på landevejen i den nye sæson. Tror sku jeg skal forøge med lidt licens igen :)

Fik ikke talt kalorier, da jeg ikke kunne huske hvad jeg havde spist  men gik fra 95,5 til 94,5.

30 minutter i høj zone 2 målt på vejrtrækning eller i zone 3 målt på puls.
2 sæt tåhævninger på et ben
2 sæt laterals
Hvis planen holder, så svinger jeg ind om motionskælderen på vej til pause og napper to sæt hypers og bænkpresmaskine - det må kunne klares, uden at koge op.

Og i den boldgade… Jeg har købt nye bukser at køre i, når jeg sidder på Skrumlet: MTB-indershorts uden seler, så mave og ryg kan fordampe sved, men sådan er de turboshorts jeg købte sidste år også. De har et net i siden af benene for at øge ventilationen men det kan jeg ikke mærke. Benene er moderigtigt lange, så jeg plejer at folde dem ved elastikken.
De nye bukser ER korte - under halv lårlængde. Tilmed er al stoffet vævet som et net og de er mærkbart mere kølige. Ikke velegnet til offentlig brug men når man sidder alene, så tæller det praktiske over alt andet.

Og så har den danske udlændingestyrelse lige godkendt min lillebrors ægteskab… .. .. .nå, jeg er næsten nået ind på arbejde og DSB-telefonen bimler og bamler med et sporskifte der er gået i udu. Må hellere læse om det kommer til at påvirke mine tog.

Ja, man kan jo selv lave eksperimentet derhjemme. Hvis man har en cykel med 100 mm frempind, og så knalder en 130 mm på. Man skal jo være fuldstændig ude af trit med virkeligheden for ikke at kunne mærke det. 

Jeg tastede den samme undren på Feltet.dk da jeg læste det, men slettede det dog igen.

Når jeg forsøger at indstille Skrumlet, så rykker jeg typisk 2-3 mm på tingene - og er det sadlen, så kun en enkelt. På rigtige cykler er spring i frempindslænge og spacere større men jeg kan da også mærke i samme sekund som jeg har klikket i.
3 cm er jo vanvittigt. Jeg kan simpelthen ikke tro, at det er en sand historie.

5 sæt tåhævninger på et ben med 22 kg på ryggen - rep-PR i starten

Gennem sommeren har jeg flere gange, når jeg har skullet køre mit sidste tog til Hundige, haft en knægt på 10-12 år, der er stået af på Østerport ved forreste dør. Med racercykel og iklædt fuld kampuniform fra CC Ordrup.
Han  stiller cyklen på langs af perronen når han skal checke ud, så den ikke blokerer for andre. Og trods cykelsko, så trækker han cyklen.
 
Det er sjældent jeg cykelryttere i klubtøj i mit tog. Børn i cykeltøj er også sjældent. Begge dele og oven i købet super hensynsfuld. 
Det er længe siden jeg har haft ham med men i dag stod han af på Østerport. I godt reflekterende regntøj. Hvis han bliver ved at være lige så hensynsfuld, så kan hans forældre være stolte.

Nå ja - og så at han tager til vintertræning i regnvejr, mens vi andre kyllinger ud

har bestilt denne... Ridley Falcon m 105 di

Lille update
Begynder at være mere og mere justeret ind til dansk normaltid men først på ugen virkelig hårdt kl 20, hvor jeg havde midnat i Nepal trætheds fornemmelse og skulle gå aftenstuegang. I løbet af ugen været mere og mere frisk men stadig benhårdt med masser af arbejde. Dog også dejligt at være tilbage og god følelse af ting som fungerer.
Træningsmæssigt 50 minutters løb onsdag og igen i går. Dvs ikke så meget men skal nok komme. Vigtigst at være godt hjemme og velintegreret i mit liv.
Mange spørger til Nepal og det er vidunderligt men har også haft svaret mange helt ærligt, at jeg somehow føler, at jeg nåede en eller grænse. Alene det i ekstremt mange uger dage at skulle være mærket af ekstremt smadrede slimhinder / bihulebetændelse / astma. Det at vågne op i basecamp morgen efter morgen og være helt tilstoppet i næsen. Ja og det i stedet for at kunne trække vejret, få luft og have det godt i lungerne. Alt det er jo bare meget vitalt og jeg er egentlig ikke glad for at udsætte mig selv for noget, som generer så meget. Omvendt så har det at røre mig dagligt i frisk luft, spise plantebaseret og være i selskab med skønne mennesker, ja det elsker jeg jo. 
Vores guide Martin var efter os for ikke at være bedre til at udholde kulde, lidelse mv mv som rigtige bjergbestigere og fremhævede, at vi nok skulle være sat på plads, hvis vi havde haft 7 summits mand J med. Han blev desværre forhindret pga en dårlig fod. For mig selv kan jeg dog også være i tvivl om det egentlig er så rigtigt. Altså det kan være godt at kunne æde sig selv og presse sig selv men ser masser af lidelse og elendighed til daglig og ja har tilbragt store dele af mit liv udenfor comfort zonen. Fylder også i mit hoved, hvordan at super sherpa Dakeema beskrev, hvordan at han havde set alt for mange Sherpaer dø fx på Mt Everest/Manaslu med flere. Hele tiden fordi, at utrænede motionister som mig skal lege bjergbestigere og det uden at være det. Omvendt, så har jeg udviklet mig og lært ufatteligt meget af at være ude i bjergene, så jeg er nok lidt mere bjergbestiger nu end for 1 eller 5, 10 år siden. 
Nå det er bare strøtanker, som fylder i mit hoved. Ved i hvert fald,  at hvor jeg til andre tidspunkter har haft været helt hooked på ideen om Mera Peak, Kilimanjaro, eller senest Himlung, så er det faktisk ikke tanken om næste Nepal rejse som fylder lige nu. Eller tanken om at tage på Gletcher kursus i Norge/Frankrig for at forbedre mine klatre skills. Snarere bare tanker om at luftveje forhåbentligt snart bliver helt gode igen, yoga, ro og søvn - den rejse trænger jeg til at være på
Så mange steder kørte vi på næsten ufarbar vej altid truet af regn, oversvømmelser, stenskred og lige nu har der været jordskælv dernede. Så skrøbeligt og samtidigt husker jeg stadig floderne, bjergene, de sneklædte tinder. 
Dejlig weekend til boardet
 

Jeg har helt glemt at smide billeder op af den nye ramme, der er på vej. I sidste uge fik jeg lidt billeder fra Elves, som nu også har pakket og sendt rammen afsted. Jeg synes den er blevet mega sprød, og jeg kunne sagtens være krakilsk og sige at overgangen mellem pink og blå skulle være mere fadende, men det gider jeg egentlig ikke. Speciallakering har kostet 45 euro, så det er helt godkendt fra min side af. 
Og nu vi er ved det, så lad os tage lidt grejsnak. Jeg har som sagt bestilt en Quarq Dfour wattmåler som er kommet, SRAM Red 172,5 mm pedalarme som også er kommet, og så en Alugear 48 aero klinge. Jeg prøvede at montere klingen, men de passer desværre ikke helt sammen. Rent praktisk er der ikke plads nok til at klingen kan komme på, bl.a. pga. Quarqs battericover. Jeg skrev til Alugear om problematikken, og de kendte godt til den, men fortalte at andre kunder med samme problem, havde valgt at skære lidt i klingen for at give plads. Jeg har ikke lige værktøjer til det, så tænker at AH Cykler får fornøjelsen når vi kommer så langt. Så bliver det også lidt mere Weightweenieagtigt lige at skære lidt i klingen for at gøre den lettere. 
Jeg bemærkede også i tirsdags at jeg fik ondt i mit venstre knæ da jeg kørte, og undrede mig lidt om det måske var klampen den var gal med. Ved nærmere eftersyn var det dog mere selve pedalen. Jeg kører de gamle Speedplay Zero pedaler, og dem der sidder på nu har en del km i sig. På pedalerne er der et L og et R på henholdsvis venstre og højde pedal, og på den venstre kunne man ikke længere se L'et. Plastikken på selve bodyen var med andre ord slidt for meget, og når det sker, så begynder man at få lidt sideværtsbevægelse, som kan lave lidt ballade med knæene. 
Igang med at søge på Speedplay pedaler, og alle steder har de jo nu de nye Wahoo pedaler, som er en anelse re-designet. Billigste pedal kostede 1100,- og så får man de "lette" klamper med, frem for standard. Heldigvis fandt jeg ét sted der havde nogle crmo pedaler på lager til 625,- som blev sendt afsted, og modtaget dagen efter. Det er den gamle udgave, så jeg flyttede reelt set bare akslerne fra de gamle over på den nye body, og bum, så var der nye pedaler. Men det er nok sidste gang jeg kan gøre det. Næste gang hedder det Wahoo pedaler, og så skal jeg til at købe nye aksler og sådan, da jeg faktisk har eftermarkeds titaniumaksler på mine. 

Tak. Så længe det ikke bliver værre, så er det det fint nok. Nogle skavanker på man jo nok acceptere på en veteranmodel
Fed (kage)dag i går - jeg klokkede ind på 95,5 kg til morgen. 95 er den berømte røde linie, så nu tæller jeg kalorier og prøver at tage mig lidt sammen
Btw et vanvittigt fremmøde da K skulle klappes ud. Vi plejer at stå 10-15 m/k, men der var nok tæt på 100 i går. Dertil havde en nyansat lokalleder, der endnu ikke har fået slukket gejsten af topledelsen, sørget for en fin afskedsreception, der blev holdt i vores pauselokaler, i stedet for et fjernt hjørne som de ellers plejer.
…
Hård formiddag for introverte mig. Jeg skulle ringe og bestille tid til kiropraktor, service til bilen og formstøbte høredutter. I denne måned skal jeg også have skiftes varmemålere, til Jylland og op og have styr på det sidste “pasning” af mor, før min bror tager to måneder til Japan. Så november bliver desværre ikke så stille som håbet. 

Da jeg havde fået rystet telefonsamtalerne af mig, kom jeg omsider på skrumlet.
Først med TrainerDay. Enten kunne jeg ikke finde lap-knappen eller også kan den kun vise watt pr omgang, når man har valgt en intervaltræning. Så det stoppede efter 5-6 minutter. Det jeg ville lave, ville jeg ikke kunne finde “forvalgt”
I stedet fandt jeg cykelcomputeren frem og kørte efter den. Det fungerer faktisk ret godt, når knapperne sidder ovenpå i stedet for foran.
3 sæt 5x30/30+10 minutter sweet spot med 4 minutters pause.

Fik ikke talt kalorier, da jeg ikke kunne huske hvad jeg havde spist  men gik fra 95,5 til 94,5.

30 minutter i høj zone 2 målt på vejrtrækning eller i zone 3 målt på puls.
2 sæt tåhævninger på et ben
2 sæt laterals
Hvis planen holder, så svinger jeg ind om motionskælderen på vej til pause og napper to sæt hypers og bænkpresmaskine - det må kunne klares, uden at koge op.

Og i den boldgade… Jeg har købt nye bukser at køre i, når jeg sidder på Skrumlet: MTB-indershorts uden seler, så mave og ryg kan fordampe sved, men sådan er de turboshorts jeg købte sidste år også. De har et net i siden af benene for at øge ventilationen men det kan jeg ikke mærke. Benene er moderigtigt lange, så jeg plejer at folde dem ved elastikken.
De nye bukser ER korte - under halv lårlængde. Tilmed er al stoffet vævet som et net og de er mærkbart mere kølige. Ikke velegnet til offentlig brug men når man sidder alene, så tæller det praktiske over alt andet.

Og så har den danske udlændingestyrelse lige godkendt min lillebrors ægteskab… .. .. .nå, jeg er næsten nået ind på arbejde og DSB-telefonen bimler og bamler med et sporskifte der er gået i udu. Må hellere læse om det kommer til at påvirke mine tog.

Jeg fik ikke taget mig sammen til noget i går - mere senere…

Til formiddag 20 minutter i zone 2. Nå OK - jeg HAR snydt på vægten, på de tidligere ture på Zwift. Jeg valgte den vanlige w/kg gruppe men i stedet for at ligge i toppen af zone 2 med små perioder i z3, så var det nok halvt af hvert i dag. 
Bagefter ville jeg køre lidt intervaller - bare på Zwift, da jeg ikke havde så meget tid. Spøjst (og irriterende): Når Zwift har låst sig fast på wattpedalerne, så kan den ikke finde Skrumlet - og kan altså ikke styre belastningen. Når den står og søger, kommer den slet ikke frem. Hvis jeg vælger Skrumlet som kilden til watt, så kan Zwift pludselig godt finde skrumlet som “styring” og låse sig fast på den og så kan jeg bagefter skifte watt-kilde til pedalerne igen.
Alt det skide computerlort, altså

Fik kørt en kort gang “på/over” efter min formodede FTP. Ret hårdt uden at være ikke all-out.
Jeg ved ikke hvor meget det har vist sig i loggen, men de sidste uger har været lidt off - gode Zwift-ture men ellers dårligt humør og ingen træningslyst.
Årsagen er lortearmen. Jeg har prøvet lade som ingenting men den stikker og prikker stadigvæk et i et par perioder på de fleste dage. Men “værst” af alt, så er der er kommet en langsgående fuge i den. Om det er det samme som skete sidst, bare ikke med en hel overrivning aner jeg ikke. Det ser ikke ud som sidst, så måske er det et andet sted, der er gået fra - hvis noget er gået fra. Jeg havde i hvert fald en fornemmelse af tre “nu er der noget der giver sig” på samme måde - bare uden lyd.

At lade som ungenting virkede ikke, så nu stopper jeg al træk-træning i overkroppen. Bænkpres bliver ikke med håndvægte. At løfte over 30 kg ud af stativet, kan ikke undgå at belaste biceps. Prøver at huske at bære poser osv i højre arm, så den ikke bliver strukket ud (så tit) og undgå store belastninger.
Men jeg er også “blevet bange” for at træne ben. Venstre knæ kan godt mærkes et døgns tid efter styrketræningen og det er jo også skidt. 
I dag træner jeg efter fyraften og ikke i en pause og så prøver jeg at tage lidt af vægten af men så træne med flere sæt og gå fra 15 til 20 reps, også. Det er jo ikke optimalt sådan, men jeg må jo prøve at finde på noget, det gamle skrog ikke klynker over. Jeg magter ikke, hvis jeg både skal være gået i stykker i overkroppen og underkroppen samtidigt.

(det bedste ved Zwift er at den laver nogle gode kurver)
 

Tusind tak kære Tina og ja god pointe med pyt knappen. Knus lige tilbage fra mig.
Jeg vil ikke skrive en hel masse om turen her men er stadig i gang med at fordøje og lige så langsomt vende tilbage til real life.
De sidste dage gik med en masse transport i 4 hjuls trækker og fly og jeg er stadig på Nepal tid  + med ekstra time ovenpå skift til normal tid. Lørdag fik jeg trænet 50 minutters roligt løb og 20 minutters yoga. 
I går nåede jeg ingenting og var umådeligt træt meget tidligt. I dag lykkedes mig at komme afsted til vagtuge i Gødstrup, hvor jeg håber på mere yoga og løb. 
Har haft drukket kaffe de sidste mange uger og sammen med plantebaseret kost og masser af lys + motion, så har det haft fungeret godt. Vil dog ikke være overrasket, hvis der kommer lidt behov for rehab. Nød også nogle gin og tonics da vi festede i Katmandu. Var super god til at spise omelet og røræg og få protein den vej, så det bør jeg også kunne gøre herhjemme = større fokus på at få protein nok. De knapt 14 dage i basecamp i knapt 5000 moh + al kulden, udtærede en del og vægt har haft været langt nede. Lige nu spiser jeg dog rigtig meget, så slutter nok hurtigt.
Glæder mig sådan til bare at kunne fortsætte træningen og få noget ro på igen. 
 
Dejlig uge til boardet  

Egentlig fint vejr, så stor lyst til at køre ude - indtil jeg så at det kun var 6 grader. Altså…. Det er jo ikke voldsomt koldt men så skulle jeg til at rode rundt i skuffer og skabe, for at finde vinterkludene frem.
Tanken var først at køre noget sweet spot på Skrumlet men så fandt jeg et løb på 40km. I det kunstige Zwifttempo, gættede jeg på at det ville tage en times tid, så jeg meldte mig til og begyndte på en grundig rengøring af stue/køkken + få tørrestativ ind fra altanen mm. 

Pludselig havde jeg travlt, for løbet begyndte om lidt. Hurtigt i bad og trække i bibs og handsker og så havde jeg små tre minutter til at varme op
Starten blev sikkert også derfor ekstra forfærdelig - RET stor forskel fra D til C. Det blev til en del vo2max de første 7-8  minutter, indtil det faldt til ro. Fandens til måde at starte på . Jeg har ikke styr på hvornår folk faldt fra, men de sidste 10 km var vi 7 ud af 11 startende. En par enkelte fesne angreb og det sidste med to km tilbage og så sad vi og samlede luft inden spurten.
Det kan de garanteret godt huske ude på cykelbanen, ikke er den bedste taktik når jeg kører med. Så selvom jeg fik trådt skrumlet forvirret, så belastingen “sad fast” og den var rigelig tung, så fik jeg nørklet et lettere gear ind og kørte den ret sikkert hjem.

Nu har jeg så dårlig samvittighed over om jeg har snydt uden at vide det, og overkompenseret min vægt ned, så det passer til det skrumlet viser forkert. Er ellers ret sikkert på at jeg har underkompenseret men det er jo ikke sjovt hvis jeg har snydt. Tror jeg næste gang skal taste min rigtige vægt ind og så lade pedalerne sætte wattene. Egentlig også åndssvagt, at jeg ikke bare lod den stå sådan, da jeg testede om det virkede. Omvendt var afslutningen på alle måder skræddersyet, så måske er den alligevel god nok. Nå, det må testes næste gang.

Men en hård omgang med års-PR i puls på alle felter fra 5 sek il 60 min - derfor også en mega lang afrulning, så jeg også kan lave lidt i morgen.

Nu op til mor på plejehjemmet og så spise med lillebror bagefter. 
 

Hav en fantastik oplevelse.
Dejligt at vi må følge med når net og forhold tillader det.

Så landede mit lille cykelprojekt i form af en Raleigh Rapide årgang 1977. Det var typisk for Raleigh dengang at lave modelserier, der lukrerede på deres rigtige Team-cykler. De blev så forsynet med prisvenlige komponenter (som fx SR-kranksæt, der er brandet som Raleigh) og skudt af i store mængder til mere forbrugervenlige priser. Der er dog tale om Reynold 531-rør, så det er ikke helt skævt. Selv en Brooks lædersaddel er der på. Tænker, der skal skærme på, så den kan bruges til hverdag og småture i omegnen. Sølle 2600 kroner fra Buycycle.

Omsider ude på cyklen. Det var på forhånd “skræmmende” at det er blevet kold. Og det var også noget rod at det var varmt i solen og koldt i skyggen. Men alt i alt VAR det faktisk rart at komme ud.

Desværre har jeg sat hjulene fra vintergeden over på sommercyklen og gearskiftet var nok det værste jeg nogensinde har prøvet. Man skulle tro at der forkert antal tandhjul på kassetten.
Fik kørt en god halv time i zone 2 og så to 95%-spurter.  Jeg turde ikke træde helt igennem, hvis kæden pludselig slet grebet. Men stadig bedre end at spurte i stuen, hvor man ender ender med en belastning, så man aldrig kommer over 75 RPM. Eller også er man på +120 i løbet af et sekund.

Men alt det er ligegyldigt, for Trafikstyrelsen har set gennem fingre med min dårligere EKG, så jeg har fået lov at køre to år mere. Så er jeg blevet så gammel, at jeg derfra skal godkendes hvert år