Gregers TF

So ein ding will ich auch haben.

Spørgsmålet er om det er alle andre folk eller bare Rasmus, der ikke forstår det

Dette er en af grundene til at lige netop kropsvægtsøvelser måske kan være én idé for dig. Du er ikke stærk, men til gengæld vejer du også kun 53kg og i takt med at du tager på vil der komme en naturlig progression i din styrke. Måske kan du i starten tage 5 armstrækkere ved en kropsvægt på 53kg og i takt med at du bliver stærkere og tungere vil du måske kunne tage 10 ved en kropsvægt på 73kg. De 5 ekstra gentagelser syner ikke af meget, men når man har de 20kg ekstra kropsvægt in mente så er stigningen i styrke markant. (Tænkt eksempel)
Umiddelbart vil jeg nok vælge én øvelse for hver muskelgruppe. De fleste øvelser kan du finde på youtube eller på http://exrx.net/Exercise.html. Man skal dog være lidt påpasselig med at folk der lægger ting på nettet ikke altidh udfører øvelserne helt rigtigt. De fleste af de øvelser jeg har foreslået tidligere er dog ret simple og kræver ikke den store introduktion. Nu skrev du igen at du har problemer med nerveforstyrrelser i fødderne, hvordan påvirker det dig? Vil du kunne træne ben?
Men du kan jo eventuelt lige kigge dig lidt omkring på youtube og det andet link. Hvis der er nogle øvelser du ikke kan finde eller er i tvivl om bliver udført rigtigt kan du jo lige skrive.
Konditionstræning kan bestemt have sin berettigelse i ethvert træningsprogram. Man skal bare huske på at implementere det sådan at det arbejder hen mod det mål man har for øje. Udfra et sundhedsmæssigt perspektiv er det bestemt en god idé at få pulsen op engang imellem og hvis det virkelig er noget du nyder synes jeg at du skal blive ved med det. Du skal bare have det i baghovedet at hver gang du dyrker kredsløbstræning forbrænder du en masse kalorier og derved skal du spise endnu mere for at få en varig vægtøgning. Så hvis du i forvejen har problemer med at få nok at spise, så kan det være problematisk at supplere vægttræningen med kredsløbstræning. Alt i alt er cardio ikke fordrende for muskelvækst.
Restitution er vigtig fordi det er når du ikke træner at dine muskler vokser. Groft forsimplet sker der det at når du styrketræner så ødelægger du dine muskler og når du så restituerer så genopbygger kroppen dine muskler så de bliver stærkere i håb om at de kan klare udfordringen næste gang. Det er derfor vigtigt at holde hviledage, sove nok om natten og få nok kalorier (protein og sundt fedt). Hvis du kører på med fullbody træning synes jeg at du skal holde minimum en hviledag mellem træningerne, nogle gange 2 hvis du virkelig har givet den gas og kan mærke at du er kørt lidt ned.
Kosten er helt central i at forme en pæn fysik. Du kommer aldrig til at ligne en mand hvis ikke du spiser nok (og rigtigt), ligegyldigt hvor hårdt du styrketræner. Tag du bare lidt ekstra sovs og en stor bøf, det hjælper kun.
Jeg har selv vejet min mad til hvert måltid gennem en periode på 2 år i et forsøg på at tage på. Da jeg startede med at styrketræne troede jeg selv at jeg var en såkaldt 'hardgainer', men opdagede så at det bare er bullshit. Jeg startede med at finde mit ligevægtsindtag og opjustere mit indtag så jeg cirka fik 500kcal mere om dagen end jeg forbrændte. På den måde øgede jeg min kropsvægt med 500g om ugen. Det virkede meget godt for mig. Jeg blev meget større og meget stærkere. I en lang periode kunne jeg nærmest se fremgang fra uge til uge både på min styrke og mit spejlbillede.
Når det så er sagt skal de negative sider selvfølgelig også nævnes. For mig var de negative ting at maden hurtigt blev meget funktionel i stedet for at det blev en nydelse. Jeg kørte også mit forløb meget strikt, droppede alkohol helt og jeg droppede mere eller mindre at spise ude hos bekendte osv. fordi jeg følte at jeg mistede kontrollen. Ydermere kan det være et problem hvis man bor sammen med andre. Da jeg gjorde det lavede jeg kun mad til mig selv og der virkede det perfekt. Det skal selvfølgelig også nævnes at det tager tid væk fra andre ting der er sjovere. Når man spiser 6 gange om dagen (som jeg gjorde) og konstant skal måle, veje og regne ud så kan selv et småt måltid blive omstændigt (det bliver selvfølgelig bedre med tiden).
Set i bakspejlet ville jeg dog helt klart gøre det igen. Da jeg startede vejede jeg 75-80kg og da jeg toppede vejede jeg 115kg. Det gav mig nok i virkeligheden den følelse som du søger. Følelsen af at gå fra at være en knægt til at blive set som en mand.
Held og lykke.

DP

Yes! Og hver søndag klokken 4 om morgenen sniffer jeg fælglim, spiser tre hakkedrenge til morgenmad, kører 120 km i bil til Langtbortistan og tonser fire timer på cyklen i regnen for at lande lige uden for præmierækken i slutspurten ... Nå nej, det var for mange år siden

He, he ...

Hej MOL,
fandt denne gamle post og syntes lige at jeg ville komme med en update.
Vores skønne datter fylder nu 2 år i næste måned, og livet kunne ikke være bedre. Der var bestemt nogle ting der skulle bearbejdes igennem, men det har vi gjort sammen, og nu går vi bare og nyder at være en familie.
Min dengang kæreste (nu kone), har gennemført sit første 5 km løb, og jeg er særdeles stolt af hende. Hun tabte hurtigt graviditets kiloene og fik sin krop tilbage. Hun løber nu 3 gange om ugen og elsker det.
Jeg selv træner nu omkring 7-8 timer om ugen, og konen støtter mig hele vejen!
Moralen er vel, aldrig at give op. Om det gælder din træning eller livet generelt. Jeg er i hvert fald lykkelig for at vi havde styrken til at kæmpe os igennem de issues vi havde.
Nu er livet bare skønt!
Trip

Weekend update
Efter min lille afstikker til Glasgow returnerede jeg til Herning sent torsdag aften med et pænt søvnunderskud i bagagen. Det havde været en hard uge, og for at gøre ondt værre var sidste weekend også hard, så det hele akkumulerede og efterlod mig med en krop der føltes bade gammel og slidt!
Et kort sekund troede jeg at en lille rulletur fredag eftermiddag ville være vejen frem, men efter 5 km på cyklen vendte jeg om med uforrettet sag og kørte hjem igen. I stedet for træning blev det til lidt hygge slash shopping med mutti. En god løsning på en dag hvor trætheden var så markant.
Lørdag
En god nats søvn gjorde underværker, og da jeg vågnede til solskin lørdag kl. 6:30, var jeg ikke sen til at træffe en hurtig beslutning og komme afsted på cyklen i en fart. En god beslutning, for vejret ændrede sig markant senere på dagen....
Det blev en blandet tur! Mine ben brændte som bare pokker, og pulsen fløj i vejret bare ved det mindste pres i pedalerne. Når pulsen samtidigt kom op, så blev jeg helt stakåndet. En følelse af at være i elendig kondition..... Ingen tvivl om at 4 dage i Glasgow med lorte usund kost har en negative effekt, men jeg var nu alligevel overrasket over at følelsen var så markant.
Cykling - 96 km @ 29,3 km/t - avg HR 148 bpm
Søndag
Som en sidste alvorlig test inden La Marmotte, havde min makker Carsten og jeg planlagt en lang tur @ +8 timer. En tur der skulle være så tæt på den totale køretid der venter os på race day. og dermed også en tur der skulle give en god indikation af følelsen af at arbejde i så mange timer.
Vores game plan var at gå ind til turen uden at forberede os nævneværdigt på den. Altså ingen optimal restitution forud for turen, bare en tur som var det business as usual. Dette selvfølgelig for at øge "risikoen" for at være nødsaget til at håndtere kriser undervejs. Som sagt så gjort, og lørdagens tur taler jo sit eget tydelige sprog;-)
Som følge af en noget gusten vejrudsigt planlagde vi to runder på samme rundstrækning, for selvom vi ikke havde planer om at kvitte pga. lidt regn, så var det forsat rart at vide at vejen hjem trods alt ikke var uoverkommelig, hvis himmel og hav skulle stå i et. Om det var en fordel eller ej, det ved jeg ikke helt, for vinden vendte lidt undervejs, og det gjorde ikke ligefrem runde nr. 2 nemmere....
De første 60 km gik forrygende. Mine ben virkede ok, rent mentalt var jeg ovenpå, og det var heldigvis det samme hos Carsten. Derefter begyndte jeg dog langsomt med at mærke en tunghed i lårene. Det var som om syren fra lørdagens tur langsomt satte sig tungere og tungere i stængerne, og oven i det var energiniveauet også faldende. Ikke just lovende for så lang en dag i sadlen;-)
Efter 95 km var jeg pænt flad! Faktisk så flad at jeg måtte indvie Carsten i min krise, og så flad at jeg matte hive et par gels samt barer op og ellers bare kværne dem ned i en fart, til trods for at jeg ellers havde kørt en stram strategi indtil da. Det hjalp! 10 km senere var jeg ovenpå.
Da Garmin viste 132 km kørte vi ud på runde nummer to. Vinden havde taget til og skyerne var faretruende mørke, så jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke havde mest lyst til at køre direkte hjem på sofaen. Det var selvfølgelig ikke noget tema! Kort tid efter gjorde vi dagens første stop. Et lille pitstop hvor vi fik tanket lidt cola, en træstamme og lidt andet guf. Jesus, hvor er der bare krudt i sådan noget skidt;-) Videre.......
Fra ca. 140 km til 190 km var vinden lige på snuden af os, så vi kom ikke sovende til en eneste meter. Konstant pres i pedalerne mens vi forsøgte at kontrollere pulsen, og så ellers bare prøve at holde hovedet koldt og huske på hvorfor vi sad der. Det lykkedes mig faktisk overraskende fint, så da vi endelig kom til vendepunktet var jeg ovenpå. Hvad jeg så lige havde glemt var hvor stærk sidevinden var de næste 20 km, og samtidigt kørte jeg med en følelse af at tiden var gået i stå. Første runde var fløjet fasted. Det gjorde anden runde ikke!
Da vi langt om længe havde kæmpet os frem til medvindsstykket var vi trætte. Fysisk trætte, mentalt trætte - bare TRÆTTE! Humøret fejlede dog ikke noget, så vi prøvede med lidt dårlige jokes, og tro det eller ej, det hjalp faktisk.
Benene på cruise control, glemme alt om at røv, skuldrer og nakke gjorde ondt, og så ellers bare få det sidste overstået. Damn, det lyder nemt. Det var det IKKE igår.
Overraskende nok, så var mine ben faktisk ok fra min krise ved 95 km og så helt frem til målet i Herning, og det bekræfter mig endnu engang i den viden jeg efterhånden har tilegnet mig - nemlig at enhver krise er midlertidig. Det lyder som en cliché, men der er noget om sagen;-) Tro nu ikke, at de ikke var ømme eller trætte, for gu f***** var de det. Big time! Hvad jeg er mest positive over er, at jeg ikke var i nærheden af en krampe, og at jeg forsat var i stand til at skyde en god fart selv efter +220 km. Det havde jeg nok ikke helt regnet med.
Med ca. 15 km igen var jeg presset! Blodsukkeret var lavt, min koncentrationsevne var helt fucked og jeg slingrede afsted på cyklen. Forsat med fin fart, men fuldstændigt uden kontrol. Jeg følte mig svimmel. Ikke utilpas, men bare drænet for alt hvad der lignede energi. Jeg så et billede passere af mig selv, passerede målstregen og nærmest vælte udmattet af cyklen. Et tour lignende billede af den totale udmattelse. Jeg besluttede mig for at tage en sidste gel. Endnu engang med god effekt! Kontrollen kom tilbage og de sidste kilometer i bogen. Wupti, målet i Herning var nået:-)
Cykling - 250 km @ 29,9 km/t - avg. HR 150 bpm. (8 timer 22 min)
Jeg var ALDRIG kommet igennem alene! ALDRIG! Dertil var vinden og distancen simpelthen for stor en mundfuld.
Men vi nåede vores målsætning, og fik cykelkarrierens længste tur sat ind på kontoen. Skønt :-)
Idag er jeg øm over det hele. Så øm som jeg aldrig tidligere har været efter en cykeltur! Alt taget i betragtning, så er det vist ikke så underligt;-)

Jow tak. Set i bakspejlet var det faktisk en rigtig fed oplevelse.
Da jeg svuppede rundt i mudderet var det mere i stil med Gøg og Gokke.
Og apropos Gøg og Gokke: Er det egentlig ikke alt for længe siden, vi har hørt dem give et nummer:

Har kørt mit 1. motionscykelløb i dag. Det var 80 km., og jeg holdt en gennemsnitsfart på 29 km/t. Det er det hurtigste jeg nogensinde har kørt på så lang en tur, så kan kun være meget godt tilfreds.
#koffeinpiller, #slutspurt, #gemte.heldigvis.kræfter.til.de.sidste.kilometer

Jeg tror det er en regel fra DCU's side at der for hver klub skal være minimum én der bare ikke vil forstå dynamikken i et rulleskift De typer som bare fortsætter efter de egentlig er slået ud, eller hæver farten sindssygt meget når de skal frem. Jeg har efterhånden affundet mig med at lade dem køre.

Her er så et rigtigt billede af Orcaen

For 5-6 år siden sad jeg på disse sider.

Jeg vejede 132 kg. og var deprimeret over mig selv, fordi selvværdet nu engang er helt i bund i sådan en situation. Jeg var på et tidspunkt så langt nede, at jeg overvejede om tilværelsen var det hele værd. Jeg fandt trøst i at se, via Motion-Online.dk, at jeg ikke var den eneste, der havde problemer med vægten. Jeg var altså derhenne, hvor andres ulykke var den eneste trøst.

Det tog mig noget tid at få taget mig sammen til at ændre min livsstil, mest fordi jeg forbandt det med tanken om sult, ubehagelig træning og afsavn. Og alt dette mens, man måtte give afkald på en masse socialt, fordi man ikke kan drikke øl i samme omfang som andre, når man taber sig. Jeg prøvede lidt forskellige måder og "tankesystemer" (den grundlæggende approach man har inde i sit hoved). Det begyndte lige så stille at vende, da jeg fik anskaffet mig en motionscykel og gav den en times opmærksomhed på daglig basis. Min kost var dog stadig elendig. Jeg spiste ikke så meget som før, men stadig de samme dårlige ting.

På et tidspunkt havde jeg tabt mig 10 kg. på den måde, og jeg fandt tilbage til Motion-Online.dk, som jeg fulgte intenst derefter. Jeg havde på dette tidspunkt været på mental slankekur i et halvt års tid, og undrede mig over alt det jeg hørte om folk, der tabte sig meget hurtigt. Det kunne jeg slet ikke genkende. Der gik det op for mig, lidt efter lidt, at det var kosten den var gal med. Jeg fulgte siderne og fik sat mig grundigt ind i kostaspektet, og i løbet af det næste halve år røg jeg ned på 100 kg.

Oprindeligt, da jeg var på 132 kg., var 100 kg. min målsætning. Men efterhånden som jeg nærmede mig de 100, så fik jeg mod på mere. Derfor satte jeg 85 kg. som et nyt mål. Hvad jeg dog ikke havde taget højde for på dette tidspunkt var, at en slankekur (som det var på det tidspunkt) slider ekstremt meget mentalt, fordi man er i et stadie, hvor mad og motion betyder forholdsvist meget. Man er simpelthen mentalt slidt ned af det, og derfor gik det fuldstændig i stå omkring de 100 kg. Jeg fik løbende overbevist mig selv om, at folk på 100 kg. jo ikke er tykke. Min kost blev langsomt dårlig igen, som følge af alle de afsavn jeg havde lidt, men eftersom jeg talte kalorier så gik det aldrig helt galt. Der lå stadig en nagen i mit baghoved om, at jeg gerne ville tabe mig det sidste. Omkring nytår, hvor jeg var på 105 kg. (jeg havde fået en kæreste, som lavede god mad), besluttede jeg mig for, at NU skulle det være.

Jeg ændrede min kost permanent: Scrambled Eggs med skinke/bacon/kylling mindst en gang om dagen, og i udgangspunktet proteinholdig kost. Jeg skar ned på min store last franskbrød, ligesom jeg holdt mig stort set fra pizza og anden fastfood. Den eneste acceptable last har været alkohol.

I dag viste vægten så 87 kg. og jeg fandt et billede af dengang jeg var størst. Hold kæft en forskel. Næste mål er nu en syv kg. mere hen over sommeren, og det bliver intet problem, fordi kosten nu er helt på plads. Det er så stort set kun motionen, der regulerer, hvor hurtigt jeg ønsker at tabe mig. Og det i sig selv er en stor motivator.

Motion-Online har været mig en stor hjælp i hele mit forløb. At kunne læse om andres erfaringer, gode såvel som dårlige, har været givende. Jeg har fået tilegnet mig en stor viden om kost, som også kan tilskrives sidens brugere. Det vil jeg gerne sige tak for. Jeg håber, at denne historie kan være et lys i mørket for de mennesker, der sidder derud som 132 kg. eller større, og overvejer om det er det hele værd. For når sandheden skal frem, så var det en historie som denne, der i sin tid satte mig igang.

Jeg lovede mig selv, tilbage i 2007, at når jeg en dag "nåede i mål", så ville jeg lave en lignende historie. Det være hermed gjort! Nyd livet og tak!

Aha! Nu har jeg endelig fundet ud af, hvad det der Ironman går ud på

Jaaaah, endelig! Og tak - fandme lækkert, at det endelig kører. Det har godt nok også taget sin tid at blive sporet ind på rette vej - har gået ved kostvejlederen siden medio marts. Men nu har jeg fået justeret på en masse vaner, min appetit er blevet meget mere normal, jeg har lært at jeg ikke dør hvis jeg ikke spiser hele tiden. Og så hjælper det jo også, at der for tiden hverken er stress ang. job, eksamen eller stævner. Nu tror jeg på det.

Tak for dén . Der var nogle gode pointers - jeg tror især jeg kunne få glæde af at arbejde mere med at skyde hoften frem tidligere i løftet og dermed få brugt mine glutes noget mere, end jeg gør nu.
Tirsdag d. 28/5
Varm og hurtig omgang. Sved + tape = lort!
Bænk
5@50
Herfra m. 4 (nok nærmere 6) sek. pause på brystet
7x5@62,5
Nærmest uoverskueligt let. Det brændte i fingrene efter at sætte flere kg på.
Træk til bryst
10@13 plader
3x7@15 plader
Igen rigtigt godt træk fra ryggen, fremfor biceps.
Rows m. trækgreb
4x7@80
Laterals
3x10@8
Strakte arme. Jeg bliver aldrig stærkere i denne. But why?
Biceps curls
2x8@16
1x8@15
Triceps ext, kabel
3x10@40
Situps
3x20
Sidste uges stress har fået mig ud af vanen med at lave smidigheds/mobilitetstræning. Glemte det også denne gang. Det skal indføres igen fra i morgen. Basta. Glemte også tabata
Nu mad og så på job.
29/5
Sidste uge lavede jeg en ny aftale med min kostvejleder om at være i lidt oftere kontakt - dvs. opfølgning hver uge, at jeg kun vejer mig én gang i ugen og at jeg kontakter ham hver gang jeg har en krise, så jeg forhåbentlig kan nå at afværge den/begrænse skaderne. Det er gået pissegodt, jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg hoppede på vægten i morges, og den sagde 90,0 - det er laveste vægt i år. 1½ kg på 1½ uge er der røget (i forhold til vægten sidste mandag - og det var også uden carbs i kroppen). 6,0 kg to go...I'm back on track!

Du ville ikke være dig, hvis du ikke havde været for tidligt ude med at træne efter en operation.

He, he, he ...

Hehe især ikke når man cykler sammen med nogen.
Værste jeg har prøvet i den stil var da jeg kørte motorcykel. Kørte bag en ung kvinde. Hun synes lige at den blomme hun havde spist og deraf havde en rest af blomme sten skulle ud af vinduet...

7 Timer 8 minutter..
Det var hvad cykelcomputeren stod på, da jeg krydsede stregen på toppen af Gl. Kongevej - Udkørt, træt og med syre op til ørene!
Dog også med en hvis tilfredshed, for selvom psyken har det hårdt, når vinden står lige på snuden af en, benene gør ondt og lysten til at blive ved med at træde og træde og træde er minimal. Så glemmes disse mistrivende følelser straks, når man krydser stregen og har nået sit mål.
Lige et par hurtige ord om dagen.
Kl 05.30 listede jeg og 3 kammerater afsted mod Vejle, dog med en vis skeptisk over for vejret, da det så noget sort ud. Men lidt vand, kaffe og et par boller med nutalla til at supler havregrynen der blev indtaget halvt vågen, halvt soven tidligere, gik det rask derned af.
Da vi nåede Vejle, var vejret ikke blevet bedre. Der var en 5-10 grader, men skiftende tørt og smådryppende vejr. Men hurtigt over efter startnr. og så ellers igang med omklædning til cykeltøjet. Jeg endte med at påføre mig min regnjakke, men det viste sig dog at være ligegyldigt, da det holdte tørt resten af vejen.
Kl 8.24 blev vi sendt af sted. Planen var at starte stille og rolig ud, og forhåbenligt at finde en gruppe at følges med hurtigst muligt. Den første bette bakke kom relativt hurtigt og folk piskede bare op af. Jeg tænkte at det var et vanvittigt tempo, nu hvor der stadig var 198 km igen, og nogen lød også voldsom forpustet allerede. Dette ønskede jeg ikke at deltage i, så fandt mit helt eget rolige tempo op. Det lykkes da også kort efter toppen, at finde sammen med 3-4 andre, der heller ikke havde for travlt
Vi fulgtes af de næste 10 km, hvor jeg pludselig mærkede at cyklen begyndte at danse lidt. Et bette hop med rumpen og jeg kunne mærke at jeg var punkteret. FÅRK LORT! Første punktering i år, også lige nu.. Nå men af cyklen og så i gang med slangeskift. Jeg bøvlede lidt med det, så der gik i hvert fald 10 minutters tid
Men afsted igen og finde ny folk at følges med. Men nåede lige at køre 3-4 km, så begyndte cyklen igen at opføre sig mærkeligt. Jep, ny punktering på baghjulet.
Om det skyldes at jeg ikke havde fået fjernet div. sten ordenligt første gang jeg punktede, eller om jeg bare var dobbelt uheldig, det ved jeg ikke. Men humøret og lysten forsvandt på 1 sekund. Problemet var også at jeg kun havde 2 slange med, og de var så allerede brugt efter 14 km, jesus! Men jeg fik skiftede slangen og slap da også for yderlige punkteringer resten af vejen. Nu skal det også siges, at folk punkterede konstant pga vejene var våde og dækket med småsten de første 20-30 km, pga regnskyld om natten.
Men udover de par startproblemer gik turen rigtig fint. Jeg holdte pause ved depotet på toppen af Munkebjerg(100km), hvor der blev tisset af og spist en sandwich Jeg tog også et kort stop ved 150 km, for at få fyldte dunke. Dog kunne jeg godt mærke, at jeg var ved at være færdig da jeg svingede ind til 150km depottet. Benene og kroppen var ved at være rigtig godt mærket, nu ville jeg bare i mål.
Jeg fandt en god gruppe, som jeg fulgtes med de næste 20 km. Men den blev splittet på lang led bakke, hvor jeg måske havde lagt lidt for meget på læ, for jeg kom i hvertfald alene op på toppen Hvor jeg kunne se 5-6 andre et par hundre meter fremme, så jeg gav den hvad jeg kunne og fik indhentet dem. Dog viste de sig alt for godt kørende til mig, så skulle kæmpe for at holde hjul, så opgav hurtigt det efter et par kilometer. Det endte så med at jeg kørte mere eller mindre solo de sidste 25 km, hvor der heldigvis var medvind stortset hele vejen.
Jeg nærmede mig de 200 km på triptælleren, så det var snart tid til dagens hovedret = Gl. Kongevej. Jeg prøvede at holde lidt igen de sidste 2km hen mod Gl. Kongevej, da jeg bare ville op af den skide bakke.
MEN, drømmen brastede relativt hurtigt. For allerede 50m inden på Gl. Kongevej, var jeg Game Over, der var intet tilbage at træde med. Jeg måtte klikke ud og følges med fleretallet der trak op af
Dog kom jeg på cyklen igen, og kunne træde de sidste meter op og over målstregen. 200 km klaret og med en god oplevelse rigere.
Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor man hele tiden bliver presset pga de utallige bakke der findes i og omkring Vejle by. Og så er det rart at være en del af noget der er så godt arrangeret, stor applaus til folkene bag Grejsdalløbet.
Her et par dage efter har jeg ikke været ude og cykle i nu pga arbejde. Men benene har det egentlig overraksende godt. Troede at de ville være væsentligt mere smadret mandag morgen, men no problemo!
Men i morgen tager jeg første bette tur og så står den på motionsløb på lørdag, hvor der skal køres BørneCancer Løbet i Aalborg. En rute på 76 km, hvor jeg gerne skal slå min svigerfar, som også stiller til start
Stats fra Grejsdal

/Christian

Du er jo også bare en hvalp

Træning d 12.5
Løb
11 k inkl masser af is til lysken bagefter men grundlæggende god fornemmelse
Yoga
Hjemme ashtanga - very nice men var alt for træt og sulten til sidst.
Igår nåede jeg ikke yoga men tilgengæld masser af vindues-zen-pudsning, rengøring, tøjvask og gode tanker + planer.
I dag har jeg således tilmeldt mig 15 dages vandretur på Korsika i august måned. Ingen tvivl om, at jeg kommer til at blive udfordret på min højdeskræk men burde tilgengæld ikke få problemer med højdesyge
Træningsmæssigt fortsat fokus på Zendurance, Racing Weight og Mark Twights Climbing light and fast. Hvert overflødigt gram = ekstra pres i bjergene og ingen tvivl om, at jeg får brug for masser af yoga balance, mobilitet, koncentration og viljestyrke i forhold til ikke at panikke på de vilde klipper.
Glæder mig dog allerede helt vildt og turene fra de sidste mange år står knivskarpt i erindringen som gode milepæle i min verden når den har været bedst.
Omdøber også loggen og så får vi se om der ryger et halvmarathon eller et lille tristævne med på vejen. Lidt inspiration :hippy:

Rock clean and pres
1 x 5 x 45
1 x 5 x 48
1 x 5 x 50
Dette er min ene kat. Arthur. Arthur kan godt lide Jordbær

Meget uansvarligt at han lige løber 100 meter, i stedet for at træne op til det i nogle år og så lade være. Han ku blive skadet.

Fedest :-)