kahlua-kalv

Nu er jeg generelt ret åben når jeg skriver herinde, og det her bliver et af de meget åbne indlæg. I går skulle jeg have trænet, men det blev droppet, for mentalt var jeg virkelig i ubalance. Det har været under opsejling længe, og mandag aften endte jeg med at gå i 2,5 time efter aftensmad for at få en form for ro på. Tirsdag startede med at jeg skulle have vores bil på værksted og ordnet hjul, og min tålmodighed var meget lav. Kom ud på arbejde, og startede med at tage min computer og sætte mig et andet sted end ved mit bord. Jeg havde ikke lyst til at være blandt andre, og det er bare lidt svært når man er i et team med 10-12 andre, men også når man er i et hus med 1400 medarbejdere. Jeg sendte en mail til min chef og nærmeste kollega om at jeg var off og i dårligt humør, så jeg ville holde mig for mig selv. De var forstående, men efter 45 minutter valgte jeg at skrive til min chef at jeg måtte tage en sygedag for jeg kunne slet ikke samle mine tanker. 
Reelt set havde mit hoved kørt på overarbejde længe. Jeg er desværre typen der tænker ekstremt meget, jeg er enormt opmærksom på min omgivelser, på mig selv, og jeg tænker hurtigere end de fleste, også når jeg ikke skal. Jeg har altid haft vilde problemer med selvtillid og har altid haft et sind der til tider kan trække mig helt ned. Det går tilbage til folkeskolen i 5. klasse, hvor jeg reelt set havde de første tanker om ikke at være her mere fordi jeg havde nogle problemer jeg ikke kunne finde et svar på. Det har egentlig fulgt mig lige siden, trods utallige psykolog og terapeuttider. 
Alt ramlede bare for mig. Der var ingen panik eller angstanfald, ingen blackouts eller noget, men bare et hoved der ikke kan stoppe med at tænke. Jeg var ulykkelige, jeg hadede mig selv, og jeg var i virkeligheden ekstremt ked af det. Ked af de tanker jeg havde. Endte med at blive samlet op af en af mine bedste venner, og så sad jeg og snakkede med hende i flere timer og fik grædt ud. Virkeligheden er at jeg det seneste år har haft for meget fokus på at hjælpe andre igennem svære tider, og har reelt set glemt mig selv i det. Sidste år var enormt hårdt for mig mentalt, men uden at jeg har tænkt over det. For nogle uger siden havde jeg så en kollega der behandlede mig dårligt og havde et udfald på mig, som sad i mig længe. Alle mulige tanker om fremtiden, økonomi, pension, børn, rigtigt og forkert og meget mere. Det hele ramlede. 
Da jeg kom hjem fra min bedste ven var jeg i markant bedre humør, langt mere optimistisk, men også enormt træt. Jeg havde hovedpine, og havde det som om jeg havde et bånd rundt om hovedet der bare strammede. Sov fantastisk, og har egentlig været træt i dag, men markant mere i balance. 
Jeg ser ret alvorligt på sådan noget her, så derfor hev jeg også allerede i går fat i min sundhedsforsikring og fik en henvisning til en psykolog, som jeg også allerede har fået en tid hos. Jeg har i hvert fald brug for nogle værktøjer til hvordan jeg kan håndtere det bedre. Jeg elsker stoicismen, og forstår tankegangen bag, men har svært ved at føre det ud i livet. Tanken om at ting man ikke kan ændre på skal man lade passere, er fantastisk, og i virkeligheden nok også det jeg skal blive bedre til. Jeg har bare ikke knækket koden til hvordan jeg udfører det i praksis. Som jeg snakkede med min ven om i går - vi har begge lært at cykle, men metoden vi har lært det på har været forskellig. Sådan er det også her. 
Så lang post, men nogle gange er det også bare en lettelse at være åben. 
Træningen jeg ikke fik klaret i går, fik jeg så derimod klaret i dag. 3x12 minutter over/under intervaller, hvor 2 minutter er ved 88% og 1 minut ved 105%. En super fed måde at køre intervaller på, og jeg havde egentlig glemt hvor meget jeg elsker den slags intervaller. 

Inden jeg kørte til Jylland, nåede jeg en halv time på Skrumlet med lidt intervaller og tre kvarter med en hurtig fullbody.
Ingen jeg gik i seng i går, blev det til et par sæt kropshævninger og et enkelt sæt dips.

Efter frokost i dag, 2x3/3 med ynkelige watt, laaaaangt under hvad jeg trådte i januar.
Efter nogle minutter hvor jeg trillede stille for at komme til hægterne, hoppede jeg i en bot-gruppe i zone 3 (watt) / 4( puls) og kørte indtil jeg rundede to timer.
Selvom det går skidt, så overvejer jeg kraftigt en ny cykel alligevel, nu der er mulighed for 12-speed-kassetter med tætte gear.
Selvom jeg ikke træder så mange watt, så er styrketræningen effektiv og jeg er ret sikker på at lirke expanderen løs i forgaflen, hvis jeg antritter all-out.
Jeg er sgu lidt nervøs for alt det fleks der er i forgaflen - og det var jo ikke sådan lige at sætte en anden på.
Cyklen er nu også over 10 år. 10 år med 90-95 kg på sadlen og masser af spurt og antrit. Og uden varsel inden carbon knækker, så….
Hvis jeg skal nå at slide en ny cykel op, så er det også ved at være nu og den nuværende holder næppe min tid ud, med mindre jeg stiller træskoene ret hurtigt.

Plan A er en SL8. Heino har den med et fedt hjulsæt, så den er 100% plug´n play. Er i kontakt med en bikefitter, om mulighederne for at købe den i de rette mål. Jeg gider ikke bruge tid og formuer på at få trukket kabler, indtil det er lykkes med at finde rette frempind osv,
Det er mange penge for en cykel til en gammel vatnisse, men nu jeg kører på mine cykler i ti års tid, så er den årlige afskrivning jo ikke stor i forhold til hvad mange andre bruger.
Og beslutningen er SLET ikke taget endnu….

En weekend med træning. 
Fredag blev til 1,5 time med 3 intervaller af 8 minutters FTP tempo på hjemmetræneren. 
Lørdag blev til 3 timer på landevejen, hvor jeg egentlig bare kørte nordpå og så ud til Strandvejen. 
Søndag 2 timers styrketræning med en overraskende mængde power i stængerne. 
Og så fik jeg også meldt mig til første licensløb på Flyvestationen d. 6. april. 

De efterhånden små gamle triceps skulle motioneres lidt
Close grip benchpres med stop
8x70 (Konventionel bænk som opvarmning)
5x110
5x122,5 (air butt på sidste). Dette er faktisk en form for PR. Jeg har aldrig registreret en tungere 5'er på closegrip
5x115
5x115
5x115
5x115
 
Fornuftig serie

Du skal altid overgå - jeg havde kun skinne på i to uger

Mht radioen er det ikke så sort/hvidt. Den korte udgave er, at nogle få har ødelagt det for os andre, så man ikke længere ser gennem fingre med noget som faktisk altid HAR været forbudt, men har været set gennem fingre med.

Argumentet er, at vi ikke kan høre lyd og mislyde.
Lytter man med lav volumen og uden støjreduktion, så er det intet problem. Men nogle har prøvet ikke at høre når folk har hamret på førerrumsdøren eller råbt efter dem, når de har holdt ved perron. Der har også været et par personpåkørsler, som føreren hverken har set eller hørt.
Enkelte kører også med store hovedtelefoner på, og det sender bare et skidt signal.

Det kommer så samtidigt med en kampagne om at se ud af forruden.
Da vi gik fra det gamle signalsystem med signaler udenfor og til det (snart ikke mere så) nye digitale signalsystem, blev vi mere eller mindre reduceret til dresserede aber. Når vi har sat toget i gang, kan vi trykke på en knap og så kører toget selv hen i rette fart og standser ved næste station.
Vi KAN køre toget manuel (det gør jeg og nok 10% andre) men systemet er bygget til at genere os mest muligt. Der er ingen lyde, der gør opmærksom på at vi skal sætte farten ned (det er ellers helt normalt - nogle lande har også lyde når de må sætte farten op), så vi er nødt til konstant at glo ned i vores skærm for ikke at køre for hurtigt.

Hvis vi kom til at køre for hurtigt før, så bremsede toget pænt ned til en passende hastighed og så fik vi kontrollen tilbage. I dag bremser toget all-out til det holder stille. Derefter skal vi kalde op og via en bøvlet procedure, få lov at køre videre.

Selvom vi er et sted, hvor vi må køre 120, kan systemet sagtens forlange af vi ikke kører over f. eks. 60 km/t. Uden fysiske signaler kan kravet til den lavere hastighed komme over det hele, så man ikke kan lære det udenad. Og uden lyden til at signalere at “noget sker nu”, så skal man være på. 10-15% af tiden, skal vi køre langsommere end vi egentlig må og ville være passende.
Derfor gider de fleste ikke køre selv men lader signalsystemet køre toget. Keder sig så og nogle ser fodbold, cykling eller sidder bare og surfer eller spiller.
Det er jo på ingen måde acceptabelt.
(Det er selvfølgelig kun nogle få, der er ekstreme og de gør det naturligvis heller ikke hele tiden )

Så radioen er en lille del af at større problem.

Jeg kan i øvrigt forstå på snakken, at mange har tænkt sig at fortsætte med at høre radio/podcast/musik, så jeg ser lige tiden an. Jeg gider i hvert fald ikke at blandt de få der retter ind, hvis resten er ligeglade, når jeg kan stå inde for det jeg laver. Og jeg plejer vist normalt ikke at sætte hensyn og sikkerhed over styr, synes jeg.

Gaaaaal, det har også været kedeligt i dag. Også fordi det nye signalsystem kører så ineffektivt, at der er lagt mere tid ind i køreplanen end før, så vi ligger og snegler rundt. Havde vi bare haft travlt…

Har tryktestet Baker-knæet i dag lidt forsigtigt med 2 x 7 minutter 30/20/10-intervaller, og indtil videre er der intet at melde. Jeg venter lige, om der dukker noget op i aften eller i morgen. Ellers krydser jeg bare fingre for, at det var det.

ÆÆÆÆV.
Vi har lige fået en tolkning af regler om brug af elektroniske midler under togfremførsel. Vi må ikke længere høre musik eller radio.
Så ingen hollandsk taleradio til mig, de vanlige 3-6 timer dagligt. Eftersom jeg ikke kan få fri til aftenskole, så var det da dødsstødet til projektet, omend det jo har stået mere eller mindre stille.
 

Fik revet bicepssenen over til banetræning i går. Sidder og venter på OP pt.
Træls...
Hvad er status egentlig på din?

Ej SHIT - stakkels dig. 
Det fungerer fint, faktisk. Jeg mangler måske 10% styrke og mellem en halv og en hel cm omkreds.
Det drillede jo lidt de førte par år men i dag, hvis jeg ikke “mishandler” den, så mærker jeg intet. 

Styrt, spurt eller til parløb måske??? Jeg havde ikke forestillet mig, at man kunne rive den over på en cykel…
Er den den store sene midt i leddet eller den lille der hæfter på underarmen?

Rigtig god bedring - meld endelig tilbage.

Fik revet bicepssenen over til banetræning i går. Sidder og venter på OP pt.
Træls...
Hvad er status egentlig på din?

Fik revet bicepssenen over til banetræning i går. Sidder og venter på OP pt.
Træls...
Hvad er status egentlig på din?

Fik revet bicepssenen over til banetræning i går. Sidder og venter på OP pt.
Træls...
Hvad er status egentlig på din?

Fair og det er jo selvfølgelig forskelligt med smag og behag desangående.
Jeg synes den er pænere med brede sutsko og i en matchende farve.
 
Vigtigst er det selvfølgelig at det giver dig køreglæde!!!
og overvej en 52 - Du træder jo ikke så mange watt længere ;)
Skal det være lidt billigere kan du jo lige slide kæde/klinge op før du skifter dit drivetrain. 

Tro mig, aerodynamikken betyder mindre end ingenting på de få ture i pensionisttempo, jeg kører  Men jeg har en vis fascination af tysk Leichtbau og har tidligere været glad for hjul fra Tune. Hvis jeg laver manøvren, bliver højprofilhjulene jo også skudt afsted til afbalancering af regnskabet.

Som vanligt var min “frygt” for i går helt ubegrundet og det blev smadder hyggeligt.
Ikke den sundeste dag (rå mængder slik chokolade fra Japan) men klokkede alligevel ind på 91,55 kg, hvilket er det laveste. Dog med en del snyd, da jeg var godt og vel tørstig da jeg vågnede.

På Skrumlet i tre kvarter, før jeg havde vasketid. Kort opvarmning og “koldstart” med lidt vo2max-ish og så zone 3 for resten. Så er benene forhåbentligt acceptable på cykelbanen i morgen.
Mht til træningsfremgang, så er der flere veje til Rom. Jeg har en (anden) cykelkollega, som denne vinter har hævet sit tonserniveau med omkring 30 watt, i forhold til de mange foregående år. Det er da OK når man har passeret de 40. Ingen intervaller. Ingen tanke for zoner. Men stram kæde i en time til halvanden til han er blevet træt, og roligt for resten. Men med en relativt stor volumen incl cykelpendling til/fra arbejde.
Så nu ligger han og skyder 260-270 w af i en lille time, når han kører Zwiftløb og kører fra dem der plejer at krølle ham samme.

Men det gider jeg ikke være misundelig på. Motionscenteret i blokken er åbnet, så lur mig om jeg ikke ender med at sidde endnu mellem to stole end jeg plejer. Gæt om jeg glæder mig til at komme fra banecykling i morgen 

Dagens presse undervisning

Bænkpres med stop
8x70
3x110
3x120
4x3x130

Ret awesome serie. Alle udført full range, med stop, og uden air butt. Meget lovende
 
Når jeg bliver stor, kunne jeg godt tænke mig at være stærk

Måske skulle man droppe Skrumlet - det her ser altså sjovere ud:
https://www.instagram.com/reel/C3_tLlToXFO/?igsh=MTIxYjk3b3l3NWY1Zg==

Stærkt kørt 

Atypisk morgen.vækkede mig lidt i 8. Normalt ville jeg kæmpe for at sove mere, men jeg stod op. Mens jeg lavede morgenkaffe, konstaterede jeg at jeg ikke var sulten og sprang morgenmaden over. Vægten uændret efter 3750 kcal i går.

Efter frokost skulle jeg på cykelbanen og hente mit baghjul og bytte tandhjul, så 11:25 springer jeg på Skrumlet. Planen var pseudo-zone 2 og det passede fint, nu jeg en sjælden gang kørte på tom mave - udover kaffen m mælkepulver og sødemiddel.
Jeg var heldig og fandt en afvekslende rute, og løbet af ingen tid har jeg kørt 30 minutter. Jeg lander på 90 minutter, der alle gik forbavsende hurtigt.

Igen gjorde de småflyvske watt, at benene bagefter er relativt friske. Jeg kunne næsten finde på at køre igen. Men er klokken faktisk over 18, selvom det stadig er lyst. I kbh har vi vundet lige over fire timers dagslængde. Mit indre ur er en kende forvirret. Men det gør bestemt ikke noget!!!

Hvor sjovt - vi stillede op i samme løb - jeg kørte blot A. Det var en lækker flad rute ja :D Jeg endte med at vinde feltets spurt i A. 

Det bliver C klassen jeg stiller op i. 

En dag kom jeg tilfældigvis ind på siden her og opdagede, at forummet stadig var aktivt. Jeg kunne også se, at nogle af dem, der var aktive på forummet, mens jeg var der, fortsat er aktive. I være alle hilset. jeg ser frem til at kunne give jer opmuntringer. Jeg kunne også se, at det er fem år siden, jeg droppede at føre logbog her. Dengang kaldte jeg mig Mugge, men nu vil jeg bruge mit eget navn. Jeg kan se, at min gamle log er øverst på side 2.
Om nogle måneder fylder jeg 64, men jeg er stadig optaget af at holde mig i form. Den karate/kampsport jeg dyrkede, har jeg stadig gang i selv om jeg er alderspræsident blandt de aktive. I denne organisation, hvis nogen være interesserede:
https://jokokan.com/
Nå men min vægt er 80,8 kg. Den må godt være lige under 80 kg. Kondimæssigt veksler jeg mellem løb og spinning hos Pure Gym. Jeg foretrækker løb, men spinning er skånsomt for mine knæ. Instruktør Sofia har nogle passende hårde power timer. Ellers løber jeg om søerne og i Frederiksberg Have og Søndermarken. Jeg skal gerne have en gang om ugen på løbebånd, da jeg skal løbe en Coopertest, som led i min karategraduering til sommer. Der indgår også en styrketest indeholdende en del armstrækninger. Så dem laver jeg hver dag. Laver jeg for mange, brokker min venstre skulder/arm sig. men 3x10 fungerer lige nu. Jeg prøver også at få lagt et styrkepas ind hos PureGym en gang i mellem. Primært core og ryg. 
Ja så mange var ordene i dette mim comeback.
 
 
 
 
 
 
   

Pænt offensiv kørsel 

Det er rigtigt at det ikke er nemt, men vi har trods alt vilje og mulighed for at ændre på livsvilkår. Langt hen ad vejen, så handler det trods alt om gode vaner. Der var stort set ingen fede børn før 1980 og nu er der virkelig mange. Det er jo ikke genetikken som har ændret sig i den periode.

3100 kcal vægten steget 300 gram til 92,4 kg

Da jeg lå i sengen, forestillede jeg mig at en lille rolig tur på Skrumlet kunne være fint. Men da jeg stod op, kunne jeg godt mærke at jeg var blevet mere øm end normalt - både i ben og overkrop.

Alligevel havde jeg trykket på “træningsknappen”, så jeg endte med 3 sæt i loftbøjlerne og et enkelt sæt dips.

Skal vi have dagens klamme?
Ved endestationerne på S-banen, der man ofte at der ligger små plastikposer i sporet. Det er egentlig affaldsposer men også vores uofficielle mobile toiletter - der ligger tomme poser i en skuffe i førerrummet. Det er ikke fedt men sådan det er.
Enkelte gange, bliver posen glemt og ligger på gulvet til den næste kollega - det bliver der øffet ret meget over.

Men nu er den trumfet. I stedet for urin, så var det en mindre mængde men mere tyktflydende væske (for at skære det ud i pap, så var den brugt som gokkesok). For at gøre det fuldstændig tosset, så var posen lagt tilbage i skuffen.
En kollega havde fornøjelse af at stikke hånden ned i posen - hun var ikke så glad som ham der fyldte indhold i posen.

I dag har jeg 10 timers rådighed - indtil videre intet på programmet. Må gerne spise lidt ekstra i dag, så har lidt snolder med ind på arbejde.