EQUILIBRIUM


Jaaanie
 Share

Recommended Posts

Træning Tirsdag d. 14/6-2011 og vægtupdate

Ryg ekstension

3x12x65kg

Stivbenet dødløft

10x40kg

8x45kg

6x47,5kg

Decline bænk

10x27,5kg

8x30kg

6x32,5kg

Træk til bryst: Underhåndsgreb

10x40kg

8x42,5kg

6x45kg

[sS]

Lat. Raises.

10x4kg

8x5kg

6x6kg

Hvis jeg kører lidt mere strict her, med mere strakte arme, behøver jeg ikke at hæve endnu

Swisbold sitdowns

3x6

[/sS]

[sS]

Trips

10x22,5kg

8x25kg

6x27,5kg

Bips

10x5kg

8x6kg

6x7kg

Både Trips og Bips øvelserne der er jeg ved at være klar til at hæve, men i Bips øvelserne synes jeg 7kgs vægten stadig er lidt hård, men at 5- og 6kg vægtene er næsten lette, så jeg tænker at gøre lige bryde rytmen og køre mere med 7kg vægten i flere sæt før jeg hæver.

[sS]

[sS]

Armstrækkere

3x5xbænk

3x10xknæ

Benløft m. Bold

3x10

balance badebold

2x3x30 sekunder i balance

[/sS]

Elastik cirkler

2x2x10

Hoftebøjerhiv

2x2x15

Vægtupdate onsdag d. 15/6-2011:

Uge 1: -1,8kg

(Ja ja, nu ingen panik, det er jo nok mest væske ikk’. Så jeg har altså ikke tænkt mig at justere mit kcal indtag endnu.)

Jeg kan ikke helt finde ud af at sludre lige nu. Så det må blive senere.

MADLOG_ jaba140611.pdf

Link to comment
Share on other sites

Eurodance

Så er der skrevet noget eksamensopgave. Dejligt.

Tidligere i dag fik jeg spørgsmålet om hvorfor jeg godt kan lide Eurodance (Jeg har det som ”synes godt om på min facebook”), og så snart jeg satte fingrene ned til tasterne for at besvare dette spørgsmål kunne jeg mærke den sædvanlig strøm af billeder tanker og ord, der alltid baner vejen for et af mine

sædvanlige sludreordsfortællingsanfald.

Eurodance var og er bare fedt. Igennem mangen aftener på sodavandsdiskoteker og senere rigtige diskoteker er sangene blevet ridset ind i min indre grammofonplade og hver gang jeg hører dem, eller noget der minder om dem, er jeg tilbage på landet, med den søde og alligevel bitre smag at cinzano og billig hvidvin klæbende på min tunge og læber, i fuld sving med at danse den tidlige nat væk i alt for stramt tøj der klart afslører allerede veludviklede former.

Jeg var et akavet barn af 80’erne, en utilpasset buttet drengepige med vagtsomme blå øjne og mørkeblondt hår der altid var en mellemting mellem kort og langt. Mine forældre havde for længst trukket på skuldrene over for mit stædige og ilte temperament og lod mig selv bestemme min frisure. Så fordi jeg aldrig helt kunne bestemme mig for om jeg ville være sej som drengene med kort hår og en tot i nakken eller prinsesse som pigerne i nederdele og med langt hår så var det som reglen altid på vej fra det ene til det andet. Det samme iltre og stædige temperament gjorde også at man på mine børnehave billeder fra tre år i træk kan se en stædigt skulende lille dreng iført det nøjagtigt samme lyseblå yndlings joggingsæt.

Senere så blev jeg teenager - tiden går jo, som den altid gør. I perioder med noget der minder om syvmileskridt i et varsomt barneøjes blanke blink og andre gange, som langsomme døsige sommerdage i en udstrakt solstråle. Men går, det gør den.

Stædigheden, vagtsomheden og det iltre temperament fulgte mig fra barndommen ind i mine kaotiske teenageår i de senere 90’ere. Med bævrende hjerte og et flintestensblik gik jeg verden i møde. For længst desillusioneret med hensyn til mit eget værd og at jeg nogensinde ville få noget som jeg ikke selv fravristede verden, klemte jeg øjnene i, tog en dyb indånding og ventede ikke på noget men bad om hvad jeg ville have og det jeg turde bede om. For ingen ville alligevel give det til mig, de grimme drengepiger måtte lave sine egne stier. Og de stier trådte jeg til lyden af eurodance og selvfølgelig nirvana, i en stor hormonforvirring.

Eurodance er mindet om mit første kys, ude bag et hotel i Tyskland som 14årig, væmmelsen over det lag af savl han havde efterladt på mine læber og hage, og den stolthed som jeg følte over at jeg som den sidste af mine veninder nu også havde kysset en fyr. Den første gang jeg var fuld, folkeskolens afslutning, de første kluntede og usikre kærtegn, forsøget på at gøre sit bedste for at være selvsikker mens hjertet bævrede og flaksede så voldsomt at man blev bekymret for om det som en mentos i cola light ville skyde sig fri af brystet i et stort blodigt boblende svineri.

Jeg husker også Kåre, en af de næste drenge jeg kyssede. Frejdigt grinende til en fest jeg holdte i min fars hus, en weekend han var bortrest, havde han taget min hånd og spurgt mig om jeg ikke skulle vise ham min frimærkesamling? Fnis og og flakseri og et par bløde våde kys på mit halvmørke værelse blev det til. Jeg husker måske dette minde så ofte nu fordi, jeg så ham igen for nogle år siden da jeg ved siden af mit studie arbejdede i en bowlinghal. Lige pludselig stod han foran mig med det samme frejdige smil og grinede til mig. Nøjagtigt som den gang begyndte mine kinder og brænde da han blinkede til mig og spurgte hvordan det gik. Hans helt specielle charme, der strømmede ud af hans øjne og altid skæve grin, fortalte om en indre glæde ingen helt forstod, rørte mig som den havde gjort den gang.

Et år senere hørte jeg han havde hængt sig selv og efterladt en kæreste og en nyfødt. Ingen forstod noget, den glade dreng der havde smilet til verden, var død. Så begyndte alle at snakke om stoffer.

Med tiden blev drenge til mere end nogen man blot kyssede på og Haddaway stillede spørgsmålet "What is love?". Det var det selv samme som jeg selv gik og spekulerede over (og delvis vel stadig gør) mens jeg genert kiggede på drengen fra min klasse, ham jeg i stilhed havde været ulykkeligtforelsket i i flere år. Ud mellem øjenvipper der omringede nedslåede øjne stjal de sig imod min vilje, et glimt af hans mørke hår, de leende brune øjne og den måde han på nærmest magisk vis kunne få fodbolden til at adlyde sine fødders ordre. Hvor let det kom til ham at få andre til at grine, hvor selvsikkerhed han begik sig i frikvarterene, hvor sød og sjov og sej. Jeg var betaget.

skræmt og håbende stod jeg afventende, indtil det øjeblik hans blik fejede i min retning og jeg i en tilstand af chokeret hjertestop med blomstrende kinder tvang de uregerlige øjne til at undersøge fliserne ved ens skosnuder for udjokket tyggegummi. Så passere truslen og ens hjerte turde igen slå mens mine øjne igen fandt verdens ufravigelige midtpunkt. What is love, baby don't hurt me, baby don't hurt me. Jeg gjorde aldrig noget, jeg turde aldrig. Han skiftede altid mellem at være opmærksom over for mig den ene dag, og ignorere mig den næste. Han vidste tydeligt godt hvordan jeg havde det med ham, og uden jeg egentlig tror han ville være ond kunne han ikke lade være med at til tider at lege med, og f.eks følge mig hjem fra skole, og til tider helt at afvise det og ignorere min eksistens. Det knuste mit forvirrede hjerte en million gange.

Da mit 16ende leveår kom, havde jeg endelig besluttet mig for at nu skulle det være! Alle mine veninder havde været i seng med deres første fyr, alle undtagen mig, sådan virkede det i hvert fald, men den dag i dag, må jeg tvivle på om jeg ikke tog fejl den gang. Eller i hvert fald sætte det i det perspektiv at de fleste jeg omgik var i hvert fald et år ældre end mig på grund af en tidlig skolestart. Så jeg håbede denne aften imod alt fornuft at jeg ville møde min drømmeprins, eller i det mindste bare en fyr som ville have mig. Min klassekammerat som jeg havde været forgabt i siden jeg var gammel nok til at rumme sådanne følelser for, havde jeg ingen forhåbninger om at nogen sinde komme til at være sammen med, så i grim beslutsomhed kiggede jeg på de andre fyre der var til den fest jeg var inviteret til.

Nu gik det hverken værre eller bedre at jeg i stedet for at feste endte med at sidde og trøste en anden pige hvis verden momentært var faldet fra hinanden af grunde som jeg ikke længere husker, men at en dreng var involveret er nok ikke en urimelig antagelse.

Det der især karakteriserer Eurodance og ungdommen i min bevidsthed, er følelsernes intensitet. For os som voksne er det svært ikke at trække på smilebåndet over den dramatik og følelsesudladninger der lægges for dagen af teenagere. Men det er en fager ny verden, der er ingen erfaring der med bitre trøstende ord fortæller os at det hul der er blevet flået i vores hjerte og sjæl vil heles. Der er kun den ubeskrivelige og tilsyneladende uendelig smerte og Haddaway der til elektronisk hjerteslag slynger det samme spørgsmål og bøn ud i natten som 16årige tårevædede, salte læber visker, mens tårerne trækker den kulsorte makeup i grelle striber ned af oversminkede orange kinder: ”What is love, baby don’t hurt me, baby don’t hurt me”.

Jeg sad med pigen fra omkring klokken elleve til en gang efter midnat da hun endelig tog hjem. Slukøret over dette kiks af en festlig aften tager jeg også selv hjem.

Næste morgen vågner jeg op et ukendt sted, og efter et øjebliks desorienteret forvirring husker jeg hvordan Kasper havde fanget mig på min vej ud fra festen. Han havde spurgt om vi ikke skulle følges og havde taget mig med hjem til ham, efter det husker jeg intet. Jeg fejer øjnene ned af mig selv. Jeg har stadig bluse på, så jeg løfter lidt på dynen og tjekker. Med en blanding af lettelse og ævrelse ser jeg at jeg stadig har både nederdel og nylonstrømper på. Jeg kigger mg om og ser Kasper er ved siden af mig, han er vågen og ser fjernsyn uden lyd. Han fylder de sidste blanke øjeblikke ud i min hukommelse, og til mit spørgsmål om vi havde bollet, bekræfter han min mistanke om at det har vi ikke. Han forklarer at han havde forsøgt at få det til at ske men at jeg var væk så snart jeg kom ned og ligge og han til sidst bare havde smidt en dyne over mig. Dette tænker jeg så lidt over, og tager så en rask beslutning: ”Nå men øh.. Skal vi så bolle nu?” At sige at Kasper så overrasket ud er vidst en underdrivelse, men så grinede og spurgte om jeg var sikker. Det var jeg bestemt. Her var en fyr der faktisk havde prøvet på at komme til at bolle med mig – godt nok sagde rygterne han havde bollet jeg ved ikke hvor mange piger, men altså – her var min chance jo! Så vi kom ud af kludene og Kasper fandt nogle kondomer, de var sorte og meget imponerende. Og vi bollede. Det var sjovt nok men ikke noget specielt. Bagefter gik jeg hjem, han spurgte efter mit telefonnummer, men jeg turde ikke tro på han ville ringe, så jeg smilede bare, rystede på hovedet med mine flintestensøjne, og gik hjem.

Det var dog ikke kun de første store følelser, de første famlende erfaringer og den store usikkerhed der prægede mine teenageår. Men det var også en helt forjættende følelse af uendelige muligheder.

Oceaner af muligheder der lå lokkende og skræmmende udbredt foran ens fødder mens man endnu var i gang med at finde ud af hvad man skulle vælge til og fra den konstellation der til sidst blive ens identitet.

Alt imens dunkede No limits ufavigende bass og monotone lyrik i ens krop. Lod en svæve væk og nyde at der stadig ingen begrænsninger var. Man kunne blive astronaut, eller advokat eller soldat. Rede verden eller brænde den af som E type lokkede med. Ungdommens selvfede volatile ego tændstikker var inden for ens rækkevidde. Man kunne det hele. Verden var ens lærred som man kunne overmale, tilklatte eller ridse i som man ville. For man skulle blive noget stort, supehelt eller super skurk, men super, det var helt sikkert. ”No limits, we reach for the sky”. Senere fandt jeg mig selv frosset og forstenet over alt det som man kunne og burde blive og gøre, og jeg prøvede i en del år panisk at udskyde valget blot lidt længere. Men i disse eurodance år var det fantastisk, det var en stor dukkeleg, hvor man smagte på bidder af forskellige mulige fremtider.

Eurodance er sodavandsdisko, bræk, halbal, forelskelse, forblændelse, uskyld, oprør, uvidende alvidenhed, neon og drømme uden grænser.

Hvordan kan de af os der er vokset op i halvfemsernes neonoptimisme ikke elske eurodance?

Ja jeg gør i hvert fald.

/Jannie

MADLOG_ jaba150611.pdf

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Eurodance rocks forever, fuck the rest. EOD.

Uha, jeg har lige fået en idé, hi hi hi. Vi skal lave en eurodance aften på El grande vacatione para los MOL BB chicas. Udklædning + man skal synge/optræde med en eurodance sang fra Youtube, som så lægges ud på Youtube :superman:

:slut::cheer::boobs: :4band:

Link to comment
Share on other sites

Eurodance

Så er der skrevet noget eksamensopgave. Dejligt.

Tidligere i dag fik jeg spørgsmålet om hvorfor jeg godt kan lide Eurodance (Jeg har det som ”synes godt om på min facebook”), og så snart jeg satte fingrene ned til tasterne for at besvare dette spørgsmål kunne jeg mærke den sædvanlig strøm af billeder tanker og ord, der alltid baner vejen for et af mine

sædvanlige sludreordsfortællingsanfald.

Eurodance var og er bare fedt. Igennem mangen aftener på sodavandsdiskoteker og senere rigtige diskoteker er sangene blevet ridset ind i min indre grammofonplade og hver gang jeg hører dem, eller noget der minder om dem, er jeg tilbage på landet, med den søde og alligevel bitre smag at cinzano og billig hvidvin klæbende på min tunge og læber, i fuld sving med at danse den tidlige nat væk i alt for stramt tøj der klart afslører allerede veludviklede former.

Jeg var et akavet barn af 80’erne, en utilpasset buttet drengepige med vagtsomme blå øjne og mørkeblondt hår der altid var en mellemting mellem kort og langt. Mine forældre havde for længst trukket på skuldrene over for mit stædige og ilte temperament og lod mig selv bestemme min frisure. Så fordi jeg aldrig helt kunne bestemme mig for om jeg ville være sej som drengene med kort hår og en tot i nakken eller prinsesse som pigerne i nederdele og med langt hår så var det som reglen altid på vej fra det ene til det andet. Det samme iltre og stædige temperament gjorde også at man på mine børnehave billeder fra tre år i træk kan se en stædigt skulende lille dreng iført det nøjagtigt samme lyseblå yndlings joggingsæt.

Senere så blev jeg teenager - tiden går jo, som den altid gør. I perioder med noget der minder om syvmileskridt i et varsomt barneøjes blanke blink og andre gange, som langsomme døsige sommerdage i en udstrakt solstråle. Men går, det gør den.

Stædigheden, vagtsomheden og det iltre temperament fulgte mig fra barndommen ind i mine kaotiske teenageår i de senere 90’ere. Med bævrende hjerte og et flintestensblik gik jeg verden i møde. For længst desillusioneret med hensyn til mit eget værd og at jeg nogensinde ville få noget som jeg ikke selv fravristede verden, klemte jeg øjnene i, tog en dyb indånding og ventede ikke på noget men bad om hvad jeg ville have og det jeg turde bede om. For ingen ville alligevel give det til mig, de grimme drengepiger måtte lave sine egne stier. Og de stier trådte jeg til lyden af eurodance og selvfølgelig nirvana, i en stor hormonforvirring.

Eurodance er mindet om mit første kys, ude bag et hotel i Tyskland som 14årig, væmmelsen over det lag af savl han havde efterladt på mine læber og hage, og den stolthed som jeg følte over at jeg som den sidste af mine veninder nu også havde kysset en fyr. Den første gang jeg var fuld, folkeskolens afslutning, de første kluntede og usikre kærtegn, forsøget på at gøre sit bedste for at være selvsikker mens hjertet bævrede og flaksede så voldsomt at man blev bekymret for om det som en mentos i cola light ville skyde sig fri af brystet i et stort blodigt boblende svineri.

Jeg husker også Kåre, en af de næste drenge jeg kyssede. Frejdigt grinende til en fest jeg holdte i min fars hus, en weekend han var bortrest, havde han taget min hånd og spurgt mig om jeg ikke skulle vise ham min frimærkesamling? Fnis og og flakseri og et par bløde våde kys på mit halvmørke værelse blev det til. Jeg husker måske dette minde så ofte nu fordi, jeg så ham igen for nogle år siden da jeg ved siden af mit studie arbejdede i en bowlinghal. Lige pludselig stod han foran mig med det samme frejdige smil og grinede til mig. Nøjagtigt som den gang begyndte mine kinder og brænde da han blinkede til mig og spurgte hvordan det gik. Hans helt specielle charme, der strømmede ud af hans øjne og altid skæve grin, fortalte om en indre glæde ingen helt forstod, rørte mig som den havde gjort den gang.

Et år senere hørte jeg han havde hængt sig selv og efterladt en kæreste og en nyfødt. Ingen forstod noget, den glade dreng der havde smilet til verden, var død. Så begyndte alle at snakke om stoffer.

Med tiden blev drenge til mere end nogen man blot kyssede på og Haddaway stillede spørgsmålet "What is love?". Det var det selv samme som jeg selv gik og spekulerede over (og delvis vel stadig gør) mens jeg genert kiggede på drengen fra min klasse, ham jeg i stilhed havde været ulykkeligtforelsket i i flere år. Ud mellem øjenvipper der omringede nedslåede øjne stjal de sig imod min vilje, et glimt af hans mørke hår, de leende brune øjne og den måde han på nærmest magisk vis kunne få fodbolden til at adlyde sine fødders ordre. Hvor let det kom til ham at få andre til at grine, hvor selvsikkerhed han begik sig i frikvarterene, hvor sød og sjov og sej. Jeg var betaget.

skræmt og håbende stod jeg afventende, indtil det øjeblik hans blik fejede i min retning og jeg i en tilstand af chokeret hjertestop med blomstrende kinder tvang de uregerlige øjne til at undersøge fliserne ved ens skosnuder for udjokket tyggegummi. Så passere truslen og ens hjerte turde igen slå mens mine øjne igen fandt verdens ufravigelige midtpunkt. What is love, baby don't hurt me, baby don't hurt me. Jeg gjorde aldrig noget, jeg turde aldrig. Han skiftede altid mellem at være opmærksom over for mig den ene dag, og ignorere mig den næste. Han vidste tydeligt godt hvordan jeg havde det med ham, og uden jeg egentlig tror han ville være ond kunne han ikke lade være med at til tider at lege med, og f.eks følge mig hjem fra skole, og til tider helt at afvise det og ignorere min eksistens. Det knuste mit forvirrede hjerte en million gange.

Da mit 16ende leveår kom, havde jeg endelig besluttet mig for at nu skulle det være! Alle mine veninder havde været i seng med deres første fyr, alle undtagen mig, sådan virkede det i hvert fald, men den dag i dag, må jeg tvivle på om jeg ikke tog fejl den gang. Eller i hvert fald sætte det i det perspektiv at de fleste jeg omgik var i hvert fald et år ældre end mig på grund af en tidlig skolestart. Så jeg håbede denne aften imod alt fornuft at jeg ville møde min drømmeprins, eller i det mindste bare en fyr som ville have mig. Min klassekammerat som jeg havde været forgabt i siden jeg var gammel nok til at rumme sådanne følelser for, havde jeg ingen forhåbninger om at nogen sinde komme til at være sammen med, så i grim beslutsomhed kiggede jeg på de andre fyre der var til den fest jeg var inviteret til.

Nu gik det hverken værre eller bedre at jeg i stedet for at feste endte med at sidde og trøste en anden pige hvis verden momentært var faldet fra hinanden af grunde som jeg ikke længere husker, men at en dreng var involveret er nok ikke en urimelig antagelse.

Det der især karakteriserer Eurodance og ungdommen i min bevidsthed, er følelsernes intensitet. For os som voksne er det svært ikke at trække på smilebåndet over den dramatik og følelsesudladninger der lægges for dagen af teenagere. Men det er en fager ny verden, der er ingen erfaring der med bitre trøstende ord fortæller os at det hul der er blevet flået i vores hjerte og sjæl vil heles. Der er kun den ubeskrivelige og tilsyneladende uendelig smerte og Haddaway der til elektronisk hjerteslag slynger det samme spørgsmål og bøn ud i natten som 16årige tårevædede, salte læber visker, mens tårerne trækker den kulsorte makeup i grelle striber ned af oversminkede orange kinder: ”What is love, baby don’t hurt me, baby don’t hurt me”.

Jeg sad med pigen fra omkring klokken elleve til en gang efter midnat da hun endelig tog hjem. Slukøret over dette kiks af en festlig aften tager jeg også selv hjem.

Næste morgen vågner jeg op et ukendt sted, og efter et øjebliks desorienteret forvirring husker jeg hvordan Kasper havde fanget mig på min vej ud fra festen. Han havde spurgt om vi ikke skulle følges og havde taget mig med hjem til ham, efter det husker jeg intet. Jeg fejer øjnene ned af mig selv. Jeg har stadig bluse på, så jeg løfter lidt på dynen og tjekker. Med en blanding af lettelse og ævrelse ser jeg at jeg stadig har både nederdel og nylonstrømper på. Jeg kigger mg om og ser Kasper er ved siden af mig, han er vågen og ser fjernsyn uden lyd. Han fylder de sidste blanke øjeblikke ud i min hukommelse, og til mit spørgsmål om vi havde bollet, bekræfter han min mistanke om at det har vi ikke. Han forklarer at han havde forsøgt at få det til at ske men at jeg var væk så snart jeg kom ned og ligge og han til sidst bare havde smidt en dyne over mig. Dette tænker jeg så lidt over, og tager så en rask beslutning: ”Nå men øh.. Skal vi så bolle nu?” At sige at Kasper så overrasket ud er vidst en underdrivelse, men så grinede og spurgte om jeg var sikker. Det var jeg bestemt. Her var en fyr der faktisk havde prøvet på at komme til at bolle med mig – godt nok sagde rygterne han havde bollet jeg ved ikke hvor mange piger, men altså – her var min chance jo! Så vi kom ud af kludene og Kasper fandt nogle kondomer, de var sorte og meget imponerende. Og vi bollede. Det var sjovt nok men ikke noget specielt. Bagefter gik jeg hjem, han spurgte efter mit telefonnummer, men jeg turde ikke tro på han ville ringe, så jeg smilede bare, rystede på hovedet med mine flintestensøjne, og gik hjem.

Det var dog ikke kun de første store følelser, de første famlende erfaringer og den store usikkerhed der prægede mine teenageår. Men det var også en helt forjættende følelse af uendelige muligheder.

Oceaner af muligheder der lå lokkende og skræmmende udbredt foran ens fødder mens man endnu var i gang med at finde ud af hvad man skulle vælge til og fra den konstellation der til sidst blive ens identitet.

Alt imens dunkede No limits ufavigende bass og monotone lyrik i ens krop. Lod en svæve væk og nyde at der stadig ingen begrænsninger var. Man kunne blive astronaut, eller advokat eller soldat. Rede verden eller brænde den af som E type lokkede med. Ungdommens selvfede volatile ego tændstikker var inden for ens rækkevidde. Man kunne det hele. Verden var ens lærred som man kunne overmale, tilklatte eller ridse i som man ville. For man skulle blive noget stort, supehelt eller super skurk, men super, det var helt sikkert. ”No limits, we reach for the sky”. Senere fandt jeg mig selv frosset og forstenet over alt det som man kunne og burde blive og gøre, og prøvede jeg i en del år panisk at udskyde valget blot lidt længere. Men i disse år var det fantastisk, det var en stor dukkeleg, hvor man smagte på bidder af forskellige mulige fremtider.

Eurodance er sodavandsdisko, bræk, halbal, forelskelse, forblændelse, uskyld, oprør, uvidende alvidenhed, neon og drømme uden grænser.

Hvordan kan de af os der er vokset op i halvfemsernes neonoptimisme ikke elske eurodance?

Ja jeg gør i hvert fald.

/Jannie

^^ Repped

Husker det som var det i går Jaaanie. Dejligt med et trip down memory lane med dig. Endnu en gang tak fordi du deler den slags med os andre dødelige :wink:

Link to comment
Share on other sites

Åh gud nogle minder...! Din historie bragte godt nok nogle ting frem fra gemmerne...både af de rigtig, rigtig gode, men også de meget, meget kiksede, kejtede, sørgelige, bange, forvirrede og pinlige...Eurodance var for fedt - MEN GODT JEG IKKE ER TEENAGER LÆNGERE!!!!!.

Tak for endnu en fin historie! :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Apropos Eurodance, så husker jeg et nummer fra en eller anden opsamlingsplade i midten af 90erne hvor der var et nummer med teksten "Give it up, all you wannabes, cause you gotta make way for the melody" - ved du tilfældigvis hvad den hedder?

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

' date='15. juni 2011 - 22:52 ' timestamp='1308171124' post='1520987']

Eurodance rocks forever, fuck the rest. EOD.

Uha, jeg har lige fået en idé, hi hi hi. Vi skal lave en eurodance aften på El grande vacatione para los MOL BB chicas. Udklædning + man skal synge/optræde med en eurodance sang fra Youtube, som så lægges ud på Youtube :superman:

:slut::cheer::boobs: :4band:

lol hvad er det med dig og youtube! Hverken min numse der squatter eller mine læber der synger er alt or begejstret for tanken om at blive lagt ud på youtube! :tongue: Det ender jo bare med at der er en potentiel date der googler os og finder os på YOUTUBE og tænker "det der, det er bare for prollet!" :laugh:

JAAB: Ja puh ha det var nogle år man sent eller aldrig glemmer.

CH: Jamen tak og velbekommen, eller noget... :smile:

Kermit: Var godt du selv fandt den for jeg havde ingen anelse. :smile:

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Træning Fredag d. 17/6-2011

Decline bænk

10x30kg

8x32,5kg

6x35kg

4x35kg uden hjælp, og 1x35kg med spotter hjælp (crap)

Assisted Chinups

10x48kg

8x45,5kg

6x43kg

6x41,5kg

5x39kg

Okay jeg husker lidt kludder i vægtende her, men det var nogenlunde sådan. Prøvede at køre lidt til fail så jeg havde en ide om hvor jeg skulle starte næste gang – Det er da egentlig not to bad, nu må jeg bare lige skynde mig at tabe mig og blive stærkere, så skal det sørme nok snart komme!

Stivbenet dødløft

10x40kg

8x42,5kg

6x45kg

SÅ VAR DER IKKE MERE SUKKER og jeg begyndte at gå lidt rundt med et forvirret udtryk.

[sS]

Lat. Raises

10x4kg

8x5kg

6x6kg

Bold sit-downs

3x6

[/sS]

[sS]

TRIPS

10x25kg

8x27,5kg

6x30kg

BIPS

10x5kg

8x6kg

6x7kg

[/sS]

ÆBLE NOM NOM NOM – Så begyndte ting, mennesker og hændelser heldigvis at give mening igen.

[sS]

Balance badebold

2x3x30 sekunder i balance

Armstrækkere

3x5xbænk

3x10xknæ

Benløft med swissbold

3x12

[/sS]

Hoftebøjerhiv

2x15

Elastikcirkel

2x15

Udstrækning

Ingen svømning – det var blevet for sent og jeg var for træt.

Nogen gange kan jeg køre sukkerkold på en måde hvor det er lige som om hjernen slet ikke kommer til at fungere ordentligt resten af dagen igen på trods af stort kcal indtag. Det er meget irriterende.

Nu vil jeg sjatte noget regnfast mascara på og tage op og købe en basketbold. Hvem er bange for en smule regn, smule regn smule regn? *fløjte fløjte fløjte*

NOT ME!

:bigsmile:

MADLOG_ jaba160611.pdf

MADLOG_ jaba170611.pdf

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Træning Mandag d.20/6-2011

Rygbuk

3x12x65kg

Bænk

10x25kg

8x27,5kg

6x30kg

Assisted chinups (underhåndsgreb)

8x-39kg

7x-36,5kg

5x-34kg

Årrrh hvad jeg er så sej, snart snart snart snart.

Stivbenet Dødløft

10x42,5kg

8x45kg

6x47,5kg

[sS]

Lat. Raises

10x4kg

8x5kg

6x6kg

Boldstidowns

3x7

[/sS]

[sS]

Biceps

10x6kg

10x6kg

8x7kg

Triceps m. Reb

10x25kg

8x27,5kg

6x30kg

Ben elastik cirkler

2x2xcirkel

[/sS]

[super duper cirkel sæt]

Armstrækkere

6xbænk

9xknæ

Hoftebøjer elastikhiv

2x2x13

Benløft m. Swissbold

3x10

Balance badebold

2x3x30sek i balance også lidt bøj-stræk leg for at øge sværhedsgraden.

[/sS]

Meget udstrækning efter og IT stræk undervejs da jeg vovede at varme lidt ekstra op i dag. Der var nemlig EN DJ I MIT TRÆNINGSCENTER!! Godt nok var det en af de ansatte, men han stod da med en mixerpult og det var fedt – han gjorde det skide godt. Jeg mistænker faktisk lidt han er MOL menneske da jeg hørte samtlige hits fra elektronisk musik tråden. Det var nice, jeg var så glad til træningen at jeg havde kræfter til det HELE! (Måske også på grund af det musli jeg spiste lige før sengetid i går, tsk tsk :laugh: ).

Det var en god fornemmelse. Faktisk så dansede jeg også lidt, diskret. Jeg måtte bare. MÅTTE BARE DANSE mmm!

Jeg supersættede og cirkeltrænede på livet løs for at reducere mit træningspas længde og det virkede lidt. 93 min inden udstrækning. Det var godt nok.

Så svømmede jeg lidt, meget lidt for så snart jeg havde svømmet mit første sæt ævlede jeg løs med saunafyren og fortalte ham om min opdagelse med hensyn til boldakrobaten. Så blev det ikke til så meget mere.

Jeg var også i HM inden træning og købte noget ganske yndigt udsalgs tøj! Det vil jeg nu prøve og svanse lidt rundt og føle mig fin i :slut: .

MADLOG_ jaba180611.pdf

MADLOG_ jaba190611.pdf

Link to comment
Share on other sites

PMS: Prettyfuckinggay Menstruationscyklus SKODLORT

De sidste par dage har været noget lort. Jeg har haft alt for travlt med eksamen og når jeg ikke har været stresset har jeg været en oversensitiv tudetøs som har været kejtet, ubekvem og usikker i alle relationer med det andet køn.

"Aj hvorfor sagde du sådan til mig? :blink: " (HVORFOR SAGDE HAN SÅDAN TIL MIG!? - er han irriteret? Sur? Træt af mig?!)

"Du vil på date med mig? - Er du sikker?" (WHAT THE FUCK SAGDE DU LIGE TIL HAM? :4slap: )- "Øh jeg mener, ja lad os gå på date, tænkte bare du sagde du havde så travlt her de næste par dage og err... "

Dette er bare et par eksempler på den helt ekstreme grad af overdreven cool og sofistikeret opførsel jeg har lagt for dagen inden for de sidste par dage over for det mindre hormon plagede køn. Så da jeg i morges vågnede op med godt ømme babbelutter vidste jeg allerede før jeg hoppede på vægten til den ugentlige vejedag, godt hvad der ville stå i displayet. +0.2kg fra sidste uge. Fucking hormoner.

Det er som om min krop en gang i måneden sætter alle ressourcer ind på at få mig til at formere mig. Jeg kan se de skide hormoner sidde og planlægge det hele - "så er det nu gutter - du angriber hendes sindstilstand så hun bliver usikker og ensom! Dig der, du kamuflerer lige hendes velfortjente vægttab med væske og gør hende lidt oppustet, bagefter kan du så ikke lige få brysterne til at hæve og blive ømme så hun går rundt og ubevidst gnubber dem rigtig meget?"

Så burde resultatet være en usikker, skuffet kvinde, der savner lidt bekræftelse, der sender masser af bol-mig signaler ud i sin nærhed - easy picking for enhver selvrespekterende cavemand - job well done, pregnency here we come!

Men jeg har gennemskuet deres tricks!

Små skod hormoner!

Det var faktisk så slemt at hele dagen på arbejde i børnehaven idag, havde jeg mere eller mindre mine gamle kampsportsparader oppe for at afværge de sædvanlige katapultkram som børn i 3-5års alderen giver. De krammer jo ikke bare, de tager jo tilløb og kaster sig så igennem luften. Som små kærlige og klodsede ninjaer med snotnæser, uglereder og gennemtrængende hvin kommer de flyvende gennem luften i fuldstændig overbevisning om at finde noget blødt (og idag overdrevet ømt) at bumpe imod og et par stærke arme der griber.

lorte hormoner!

Var til fysioterapeut i dag og hun bedte mig smide sko og bukser og vrikkede løs i mit ben. Masede på det og gav mig en spandfuld laser ind i og omkring knæet. Først så føltes det som om det blev meget bedre. Men nu føles det som om jeg har overbelastet. Nogen der har erfaring med Laser i behandlingen af overbelastningsskader af knæ - løberknæ eller noget lign?

Jeg havde gennemsigtige trusser på, det var slet ikke spor pinligt (normalt så træner vi jo bare... :blush: ).

Måske det er pga de dumme hormoner!

Vægtupdate onsdag d. 22/6-2011:

Uge 1: -1,8kg

Uge 2: +0.2kg

Samlet: -1.6kg

+0.2kg på vægten på trods af et gennemsnitsligt dagligt kcal indtag på 1600kcal uden nogen form for træning er indregnet.

Lorte møg hormoner :annoyed:

Jannie

MADLOG_ jaba200611.pdf

MADLOG_ jaba210611.pdf

MADLOG_ jaba220611.pdf

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Hej Janie!

Dejligt at høre, om hvordan du nulrer dine babelutter! - og hvad mener jeg SÅ MED DET?!?!? - Jo, jeg mener såmænd bare, at det er dejligt at høre, hvordan du nulrer dine babelutter! :smile:

Mit personlige forhold til laser er enkelt: Det er lort!

Der er mange fysioterapeuter, der kan lide at bruge laser - jeg synes det er noget lort! Jeg ville hellere bruge en nefa lygte.

Hvis hun bliver ved med at skyde laser i dit knæ, synes jeg, at du skulle hoppe på S-toget og komme til Farum i stedet for, så vil jeg gerne kigge på dit knæ. Smid en PM, hvis det har interesse.

Hvis dit knæ er overbelastet, skal du holde det i ro, lade være med at løbe osv., smide is på det til det er ok igen. Hvis det er ren overbelastning og intet andet er der ikke så meget andet at gøre.

Link to comment
Share on other sites

Hej Janie!

Dejligt at høre, om hvordan du nulrer dine babelutter! - og hvad mener jeg SÅ MED DET?!?!? - Jo, jeg mener såmænd bare, at det er dejligt at høre, hvordan du nulrer dine babelutter! :smile:

Mit personlige forhold til laser er enkelt: Det er lort!

Der er mange fysioterapeuter, der kan lide at bruge laser - jeg synes det er noget lort! Jeg ville hellere bruge en nefa lygte.

Hvis hun bliver ved med at skyde laser i dit knæ, synes jeg, at du skulle hoppe på S-toget og komme til Farum i stedet for, så vil jeg gerne kigge på dit knæ. Smid en PM, hvis det har interesse.

Hvis dit knæ er overbelastet, skal du holde det i ro, lade være med at løbe osv., smide is på det til det er ok igen. Hvis det er ren overbelastning og intet andet er der ikke så meget andet at gøre.

Aj, hvorfor siger du sådan til mig? :blink:

hehe

Aj men det er en længere historie, noget jeg har døjet med i en del måneder, og sådan som jeg forstår det er det en overbelastning der kom i forbindelse med overdreven træning, at mine muskler (inderlår og yderlår) ikke var lige stærke, og en for stor mobilitet i mine led, så jeg overstrækker.

Så den umiddelbare behandling har været stabilitets træning til styrkelse af hofte-fod og knæled, svømning for cirkulation, og en forsigtig træning til styrkning af inderlår. Ud over det år jeg massage til at løse yderlårs spændinger og et fokus på at bevæge mig korrekt uden at overstrække.

Inden jeg kom igang med det forløb forsøgte lægen med en Ibuprofen kur og 4-6 uger hvile - men selv om hvile hjælper virker det til jeg konstant overbelaster pga de muskulære uligheder (det er i hvert fald sådan jeg forstår det...) og den eneste vej frem er så meget hvile og forsigtig træning som muligt.

Fyssen sagde at laser ville hjælpe med at løsne og dæmpe irritationen?

Link to comment
Share on other sites

Aj, hvorfor siger du sådan til mig? :blink:

hehe

Aj men det er en længere historie, noget jeg har døjet med i en del måneder, og sådan som jeg forstår det er det en overbelastning der kom i forbindelse med overdreven træning, at mine muskler (inderlår og yderlår) ikke var lige stærke, og en for stor mobilitet i mine led, så jeg overstrækker.

Så den umiddelbare behandling har været stabilitets træning til styrkelse af hofte-fod og knæled, svømning for cirkulation, og en forsigtig træning til styrkning af inderlår. Ud over det år jeg massage til at løse yderlårs spændinger og et fokus på at bevæge mig korrekt uden at overstrække.

Inden jeg kom igang med det forløb forsøgte lægen med en Ibuprofen kur og 4-6 uger hvile - men selv om hvile hjælper virker det til jeg konstant overbelaster pga de muskulære uligheder (det er i hvert fald sådan jeg forstår det...) og den eneste vej frem er så meget hvile og forsigtig træning som muligt.

Fyssen sagde at laser ville hjælpe med at løsne og dæmpe irritationen?

Det var dejligt at høre, at der er blevet lavet så meget andet end bare laser :smile:

Jeg beklager min lidt simple fremtoning, men alt for ofte bliver laser eller ultralyd hevet op af ærmet uden årsag. Som du selv er inde på, duer konstant hvile ikke til en bjælde. Det lyder som om det du bliver udsat for er på vej i den rigtige retning. De muskulære uligheder lyder lidt pudsigt, men nu har jeg ikke haft dig i hænderne, så jeg kan ikke bedømme det. Laser med løsning og dæmpning af irritationen... ja, det siger producenterne at det burde gøre og nogle vil give dem ret. Jeg er ikke en af dem, men jeg er heller ikke verdens hersker, så alt hvad jeg siger er desværre ikke lov :wink:

Link to comment
Share on other sites

Guest SkinnyManGuru

Det var dejligt at høre, at der er blevet lavet så meget andet end bare laser :smile:

Jeg beklager min lidt simple fremtoning, men alt for ofte bliver laser eller ultralyd hevet op af ærmet uden årsag. Som du selv er inde på, duer konstant hvile ikke til en bjælde. Det lyder som om det du bliver udsat for er på vej i den rigtige retning. De muskulære uligheder lyder lidt pudsigt, men nu har jeg ikke haft dig i hænderne, så jeg kan ikke bedømme det. Laser med løsning og dæmpning af irritationen... ja, det siger producenterne at det burde gøre og nogle vil give dem ret. Jeg er ikke en af dem, men jeg er heller ikke verdens hersker, så alt hvad jeg siger er desværre ikke lov :wink:

Hva' ba? Siden hvornår? Er det noget nyt? blink.gif Vil det sige jeg ikke skal...... længere?

Link to comment
Share on other sites

Det var dejligt at høre, at der er blevet lavet så meget andet end bare laser :smile:

Jeg beklager min lidt simple fremtoning, men alt for ofte bliver laser eller ultralyd hevet op af ærmet uden årsag. Som du selv er inde på, duer konstant hvile ikke til en bjælde. Det lyder som om det du bliver udsat for er på vej i den rigtige retning. De muskulære uligheder lyder lidt pudsigt, men nu har jeg ikke haft dig i hænderne, så jeg kan ikke bedømme det. Laser med løsning og dæmpning af irritationen... ja, det siger producenterne at det burde gøre og nogle vil give dem ret. Jeg er ikke en af dem, men jeg er heller ikke verdens hersker, så alt hvad jeg siger er desværre ikke lov :wink:

Ja sådan er livet jo så uretfærdigt!

Jeg glemte lige at sige tak for dit fine tilbud :4thumbup: , som jeg helt sikkert vil benytte mig af hvis jeg på et tidspunkt følte at det ikke gik fremad længere, men det tror jeg dog det gør. Bare rigtig langsomt. Muskler og sener der skal styrkes, dårlige vaner der skal brydes og danse-overbelaste impulser der skal nedkæmpes.

c'est la vie.

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg heldigvis kun været plaget af PMS meget få gange selv. Men jeg vil alligevel komme med et lille forslag: Jeg har læst at chokolade, gerne mørk, skulle afhjælpe det værste, og jeg har også selv syntes at det hjalp. :smile:

Der er måske nogen der vil sige "ja ja, hvis det virker er det rent placebo". Til det vil jeg sige, at jeg er ligeglad med om en virkning er placebo eller "ægte", så længe jeg oplever en forskel (kan man i øvrigt blive placebo'et til bedre humør?), og at der er videnskabelige undersøgelser der viser, at jo dyrere en behandling er, des større er placeboeffekten. Så for det tilfælde, at der skulle være tale om placebo, vil jeg derfor anbefale at du køber meget dyr og lækker chokolade. :bigsmile:

Generelt er det i øvrigt en god maxime at leve efter: Lige der, hvor man føler sig hormonella, grådlabil, oppustet og langt fra herskerinde i egen krop skal man huske at forkæle sig selv. Bare fordi!

Bortset fra det, så studsede jeg over, at du kalder os for det hormonplagede køn. Selv mener jeg jo ikke at man efter at have set to fodboldholds hooligan'er tørne sammen kan være ret meget i tvivl om hvilket køn der generelt har flest problemer med at styre deres hormoner. :wink:

Link to comment
Share on other sites

Nu har jeg heldigvis kun været plaget af PMS meget få gange selv. Men jeg vil alligevel komme med et lille forslag: Jeg har læst at chokolade, gerne mørk, skulle afhjælpe det værste, og jeg har også selv syntes at det hjalp. :smile:

Der er måske nogen der vil sige "ja ja, hvis det virker er det rent placebo". Til det vil jeg sige, at jeg er ligeglad med om en virkning er placebo eller "ægte", så længe jeg oplever en forskel (kan man i øvrigt blive placebo'et til bedre humør?), og at der er videnskabelige undersøgelser der viser, at jo dyrere en behandling er, des større er placeboeffekten. Så for det tilfælde, at der skulle være tale om placebo, vil jeg derfor anbefale at du køber meget dyr og lækker chokolade. :bigsmile:

Generelt er det i øvrigt en god maxime at leve efter: Lige der, hvor man føler sig hormonella, grådlabil, oppustet og langt fra herskerinde i egen krop skal man huske at forkæle sig selv. Bare fordi!

Bortset fra det, så studsede jeg over, at du kalder os for det hormonplagede køn. Selv mener jeg jo ikke at man efter at have set to fodboldholds hooligan'er tørne sammen kan være ret meget i tvivl om hvilket køn der generelt har flest problemer med at styre deres hormoner. :wink:

Hehe, ja okay skal tage chokoladen op til overvejelse, lidt mørk chokolade er helt sikkert lækkert af og til. At trøste sig selv med mad er dog helt sikkert noget jeg prøver at undgå, så hellere nyde noget lækkert en dag fordi man har rigtig meget lyst til det.

Har engang kendt nogle hooligans, hvorvidt hormoner spillede en rolle der skal jeg ikke kunne sige, men det handlede helt sikkert om mere end hormoner. Så generelt ja, så vil jeg kalde det kvindlige køn for det hormon plagede køn. :bigsmile:

Jannie

Link to comment
Share on other sites

Træning Torsdag d. 23/6-2011

Irriterende mennesker og Solpigen

Droppede alt træning for lænden da jeg synes min lænd er blevet lidt skidt tilpas på det sidste.

Decline Bænk

10x30kg

10x30kg

8x32,5kg

6x32,5kg – I andet forsøg fik jeg stangen sat ordentligt på plads i den samme højde i begge sidder. WIN! Hvis du her antager jeg var ganske tæt på at faile og ramme mig selv i hoved med den, så tager du selvfølgelig helt fejl.

Assisted chinups

8x-39kg

7x-36,5kg

5x-34kg

[sS]

Lat raises

10x4kg

10x5kg

8x6kg

elastik cirkel ben ting

2x3x10

[sS]

[sDS]

Biceps curls

10x6kg

8x7kg

6x7kg

Triceps m. Reb

10x25kg

8x27,5kg

6x30kg

Swissball sitdowns

3x7

[/sDS]

[sDS]

Armstrækkere

2x6xbænk

2x9xknæ

Benløft med swissbold

2x12

Hoftebøjer hiv med elastik

2x12

[/sDS]

Ingen balance træning da den halve badebold var optaget ulideligt længe.

Udstrækning – masser.

Svømning – tjek.

Sauna – tjek

Der var folk der irriterede mig til træning i dag.

1,25kgs vægte: you has them - under your feet!

Der var en mand der stod og squattede med 1,25kgs vægtene under sine fødder til støtte under hælen. Jeg kunne lokalisere tre styks i lokalet og de to af dem brugte han på denne irriterende måde. Jeg kunne godt se logikken i hans brug af dem da de vel fungerede meget ligesom et par vægtløfter sko og hjalp hans holdning. Men når man nu står og skal bruge dem for at kunne udføre sin træning bliver det ret så møg irriterende han ikke bruger lige præcis dette, nemlig et par vægtløftersko, men i stedet bruger de vægte man lige står og behver for at kunne begynde sin træning! Alternativt kunne han vel bruge en bog, sin pik, sit opblæste ego eller måske en fitness måtte der er foldet sammen et par gange. Så jeg gik helt vildt længe og ledte forvirret efter en fjerde af de små, men essentielle vægte, indtil jeg gav op og smed to 5’ere på frem for de 7,5kg jeg havde planlagt at lægge ud med. Øv.

Irriterende person nummer to var oppe på dækket, omkring de 45år og lettere overvægtig med langt busket halv-gråt-halv-krøllet hår. Her optog hun i umindelige tider den halve badebold, som jeg normalt bruger til stabilitetstræning, ved at trampe op og ned af den som den var en step bænk mens hun frejdigt svingede en enkelt ensom og kidnappet 1,25kgs vægt ( :crazy: :4ranting: :annoyed: :mad: ) i sine arme. Når jeg siger helt umådeligt længe mener jeg faktisk nærmere abnormt fucking ubehøvlet længe. Hun var i gang med at bruge den da jeg kom op på dækket og igennem alt mit super-duper-knæ-kerne-og-armstrækkere- træning. Efterfølgende lå jeg ubeslutsomt og udmattet og spekulerede om hun dog snart havde tænkt sig at komme videre i livet og om jeg skulle fortsætte med at vente, gøre hende opmærksom på jeg også havde brug for den eller bare droppe det. Jeg endte med at begynde og strække ud, en proces som normalt tager mig omkring 20 minutter. Hun var stadig i gang da jeg med de sidste arm og ben sving opgav tanken om balancetræning og gik ud til omklædning for at svømme.

Efter svømningen smuttede jeg en tur i sauna. Jeg var dog ikke alene i saunaen. En fyr joinede mig hurtigt og efter at have sjasket ikke 1, 2 eller 3 eller 4 men 5 store sjatter vand på ovnen, helt uden at tjekke om jeg også synes det var fedt at indtage lige mængder vand og luft i et åndedræt, brugte han en betragtelig del af sin tid derinde på at sidde og gøre en mellemting mellem at sukke, stønne og mumle for sig selv.

Han gik dog relativt hurtigt og jeg kunne mærke min irritation fordampe. Varsomt spændte muskler afslappedes og svedperler blomstrede frem i et funklende slør på min hud. Min lettelse var dog kortvarig da han hurtigt vendte tilbage med MERE vand. Denne gang dog krydret med pebermynte som han igen overhældte ovnen med uden at tjekke om det var okay. Da jeg næsten ikke kunne ånde og bare generelt efterhånden var en gnaven bitch gik jeg ud og tog et koldt bad og blev omklædt.

SOLPIGEN

I morgen skal jeg se Solpigen for første gang i næsten et år. Hun er endelig kommet hjem fra mellemøsten og jeg glæder mig som var det juleaften i morgen.

Jeg startede på universitetet sammen med Solpigen og at sige det var kærlighed ved første blik ville være en lodret løgn. Hun var irriterende og opmærksomhedssøgende (hvor har jeg hørt dette før? Hehe). Hendes latter larmede gennem lokalet og hun ævlede løs om de mest upassende ting (især sit sexliv) og blandede sig i alting. Hun var smukkere end noget andet menneske jeg havde mødt og hun gik livet i møde med åbne arme, fast besluttet på at aftvinge det kærlighed, sex, sjov og oplevelser. Naturligt platinblondt hår, kombineret med en altid naturligt solbrun hud, et babyagtigt ansigt med en sød lille næse og en høj og bred pande, gjorde hende et irriterende indtagende bekendtskab. Vi endte i læsegruppe sammen, og alt forandrede sig.

Inden længe fandt jeg ud af vi slet ikke var så forskellige. Vi forstod hinanden godt og holdt af hinandens selskab. Hun var som en mere larmende og uadvent version af den stille kvinde jeg var og trods alt til tider stadig er. Når jeg kiggede i hendes øjne så jeg accept, varme, forståelse og en del af mig selv reflekteret. Da jeg endelig fortalte hende om nogen af de sværeste ting i mit liv, ikke blot forstod hun, men erfaringens visdom tillod hende at forstå alt det, hun aldrig kunne forstå. Alle de ord der kun ville kunne forblive ord. Ingen dårlige råd blev givet, blot en stille varme og fortællinger flød fra hende tilbage. Ordene var som mine, de fortalte så meget, som ingen andre rigtigt ville kunne forstå.

Nogen gange er hun nar, hun kommer f.eks. altid for sent. Eller i hvert fald, de gange hvor jeg ikke er kommet for sent er hun kommet for sent. Men det gør ikke noget.

I morgen skal jeg endelig se hende, så vil hun endelig sidde der overfor mig. Solen vil forvandle hendes skinnende hvidblonde let krøllede hår til en stråleglorie omkring hendes solbrune ansigt, hun vil ryge eksotiske cigaretter, fortælle mig om mellemøsten, grine op mod himlen og erklære at ”Det sgu også fordi jeg har en usikker tilknytning” når hun fortæller om alt det rod hun får lavet omkring sig. Så griner vi lidt og snakker om mænd og jeg viser hende mine FLEX. Det er helt sikkert.

Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig Jeg glæder mig

Jeg glæder mig

Jeg glæder mig

Jeg glæder mig

Jeg glæder mig

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Kortspilstræning Lørdag d. 25/62011

Okay de af jer som ikke følger med i Kaufs log kan jeg lige forklare hvordan dagens hjemmetræning er forløbet. Hjemmetræningen var inspireret af en træningsleg som Kauf lavede og forklarede for mig, The Prison Carddeck Challenge.

Her er den version af legen som jeg har modificeret til at passe til mit sværheds niveau. For at læse om den originale leg se Kaufs log.

PUSHUP leg:

Man tager et spil kort, blander og går ned i armstrækkerudgangspositionen, som for mit tilfælde blive udført fra knæene. Så vender man et kort og udfører det nummer af armstrækkere som kortet indikerer. Af specielle kort er der i min version følgende

Knægte = 11

Søde Damer= 1mins pause

Konger = 1 rigtig armstrækker fra tåspidserne

Es= 1 mins pause

Joker= 1 mins pause

Her er mine resultater fra pushup legen.

4

4

9

10

sød dame

8

9

sød dame

3

dum dreng

8

Konge

5

Joker

9

2

7

7 (fail på 6)

i alt 95 armstækkere!

Som en udbygning fandt jeg på en leg til at kombinere flere øvelser til hjemmetræning. Denne leg kombinerer både terning og kort I denne version giver det vel ingen mening at træne til fail og satte i stedet æggeuret til 25min:

Først slå med terning for at få øvelsen defineret og så vende kort for at se hvor meget:

Terning:

1= pushups

2= benløft m swissbold

3= situps

4= boldsitdowns

5= planke (for hvert tæller på kort kunne man jo sige gange med 5 og du har tid i sekunder - minimum 15 sek)

6= repeat last

Kort:

Jokere: dobbelt op af sidste korts antal

søde damer: halvdelen af sidste korts antal

dumme drenge: 11

konge: 1 rigtig pushup fra tæerne, regardless af terning

es: 1 mins pause

2,3

1,9

3,K = en rigtig amstrækker

2D=2,5

3,4

5es=pause

4,10

3,3

3,8

4,4

4,6

6=4,6

1D=1,3

6=1,3

5,8

2,4

1,7

5,Jok= 5,14 (fail ved 30 sek)

6!!!! =5,14 :crazy: (fail ved 25 sek)

4,JOK =4,14 (stop ved 10 knæ stram) 4 ude af spil nu

1,7

2,2

1,D=1,1

3,7

5,6

6= 5,6!!!!!!!!!!!!!!!! Argh!! :blink:

6= 5,6………………………… :nonono: (fail 25sek)

1,4

1 JOK =1,8

1,10

2,K=en rigtig =fail

3,3

Så ringede æggeuret og de 25 min var gået. Samlet blev det til:

Armstækkere (KONGE): 1 og 1 fail

Amrstrækkere på knæ (1): 49

Benløft (2): 14

Situps (3): 25

Sitdowns med bold (4): 36

Planke i sek (5): 180sek

Nå det var meget sjåvt, men måske næste gang mindre forskellige øvelser eller længere tid. Planken var fucked up de gange hvor jeg skulle lave den i træk og dobbelt op. Det er en øvelse jeg ikke har lavet længe.

Jeg er nu ret stolt over at jeg holdte den i 40 sek, 30sek, 25sek, 30sek, 30 sek, 25sek. Det er ikke helt dårligt!

Situps skal jeg ikke have med næste gang. Eller også skal jeg bare køre dem hvor man ligger på gulvet og kun løfter overkroppen lidt, i stedet for dem jeg kørte med bold i dag.

Næste gang kunne jeg i stedet medtage glutebridge og elastikbencirkler.

Ud over det sjove i at man kan lege lidt når man hjemmetræner så er det også dejligt at træne hjemme fordi man så føler man rigtig får udnyttet sit aller usleste træningstøj. I ved det der tøj der ligger halvkrøllet bagerst i skabet som man aldrig, aldrig ville kunne finde på at tage på i fitnescenter. Det som man kun gemmer fordi man ved en af ens venner en dag kommer til at bede en om at komme og hjælpe med at male, fuge, mure eller andet svinsk arbejde.

Disse forfærdelige beklædningsgenstande som næsten har nået malertøjsstatus, fordi det enten ikke passer ordentlig, er hullet, plettet eller har en mistænkelig lugt som bare ikke vil gå væk, kan man nu til fulde udnytte. Og det føles igen berettet at det ligger og optager plads i et i forvejen trangt klædeskab.

For mit vedkommende bestod dagens fashionable hjemmetrænings outfit af et par tights der sidder dejligt stramt over lårene og meget løst i livet og numsen. De udmærker sig specielt ved at man uden den mindste anstengels faktisk kan hive dem op over brysterne, hvilket jo er ganske handy så længe man ikke planlægger at bevæge sig i dem. Overkropsmæssigt kunne jeg fremvise en mørkeblåt tshirt som har trendy forskellige lyseblå/hvide prikker på den ene skulder og er af det ekstremt rummelige fit. Dette outfit blev kælent finpudset med et elastikbælte til at holdte mine tights oppe som en dødlækker flødebolle på toppen af isvaflen :wub: .

Yum.

Nå aftensmad og videre med opgave.

/Jannie

MADLOG_ jaba230611.pdf

MADLOG_ jaba240611.pdf

Link to comment
Share on other sites

De udmærker sig specielt ved at man uden den mindste anstengels faktisk kan hive dem op over brysterne, hvilket jo er ganske handy så længe man ikke planlægger at bevæge sig i dem. Overkropsmæssigt kunne jeg fremvise en mørkeblåt tshirt som har trendy forskellige lyseblå/hvide prikker på den ene skulder og er af det ekstremt rummelige fit. Dette outfit blev kælent finpudset med et elastikbælte til at holdte mine tights oppe som en dødlækker flødebolle på toppen af isvaflen :wub: .

Spørgsmålet er vel så bare om det er brysterne der er for lange eller om det er bukserne der er for vige :tongue:

Iøvrigt fed idé med kortene :4thumbup: . Er det dig selv der har fundet på det eller er du blevet inspireret?

Link to comment
Share on other sites

Kortspilstræning Lørdag d. 25/62011

Okay de af jer som ikke følger med i Kaufs log kan jeg lige forklare hvordan dagens hjemmetræning er forløbet. Hjemmetræningen var inspireret af en træningsleg som Kauf lavede og forklarede for mig, The Prison Carddeck Challenge.

Her er den version af legen som jeg har modificeret til at passe til mit sværheds niveau. For at læse om den originale leg se Kaufs log.

Som en udbygning fandt jeg på en leg til at kombinere flere øvelser til hjemmetræning. Denne leg kombinerer både terning og kort I denne version giver det vel ingen mening at træne til fail og satte i stedet æggeuret til 25min:

Først slå med terning for at få øvelsen defineret og så vende kort for at se hvor meget:

Spørgsmålet er vel så bare om det er brysterne der er for lange eller om det er bukserne der er for vige :tongue:

Iøvrigt fed idé med kortene :4thumbup: . Er det dig selv der har fundet på det eller er du blevet inspireret?

Meget nice læseSKILLZ der! :wink:

lols! ja det er selvfølgelig rigtigt, sådan havde jeg ikke lige tænkt det kunne tolkes, haha.

Link to comment
Share on other sites

Meget nice læseSKILLZ der! :wink:

lols! ja det er selvfølgelig rigtigt, sådan havde jeg ikke lige tænkt det kunne tolkes, haha.

Orv ja mega FAIL på læseSKILLZ dér :tongue: Skimmede ned over dine reps og lige til kødet, der hvor du slipper din indre digterinde fri... Det er den del jeg bedst kan lide. Håber at det går an :wink: Næste gang læser jeg to gange inden jeg stiller dumme spørgsmål :smile:

Link to comment
Share on other sites

Træning Søndag d. 26/6-2011

Bænk

10x27,5kg

8x30kg

6x32,5kg

Faktisk stadig lidt overskud her, det havde jeg ikke regnet med.

Assisted chinups

10x-39kg (yes!)

7x-36,5kg (damn it!)

5ogenhalv x-34kg (almost!)

[sS]

Lat raises

10x4kg

8x5kg

6x6kg

Bold sitdowns

3x7

[/sS]

[superDuberSæt]

Triceps m. Reb

10x25kg

8x27,5kg

6x30kg

Biceps curls

10x6kg

8x7kg

6x7kg

elastik bencirkler

2x2

[/sDS]

Benløft med Swissbold

3x12

mine hoftebøjere klikkede helt vildt så jeg prøvede at strække ud mellem hvert sæt og det virkede til at hjælpe… De har i det hele taget været ret stramme i et stykke tid så endnu et punkt er nu tilføjet som en fast del af udstrækningen.

Overkropsophævninger for lænden?

3x10xBW

”flade” crunches på skrå bænk?

3x15

[sDS]

Armstrækkere

3x7xbænk

3x8xknæ

Var egentlig lidt i tvivl om hvordan det ville gå med både armbøjninger og bænk i dag efter alle armstrækkerne i går, men jeg følte mig på ingen måde mærket, styrken var rigtig god, så det var dejligt.

Hoftebøjerelastikhiv

2x3xelastik

Balancebadebold

2x3x30 sekunder i balance

[/sS]

Det sædvanlige tusindårsudstræk både en masse statisk og lidt dynamisk som forberedelse til svømning.

Så svømmede jeg.

Omkring 13 længder bryst og 7 længder crawl blev det til før kroppen bakkede ud. Bryst generer mit inderknæ og jeg lægger lige lidt blødt ud med crawl og arbejder med vejtrækning og teknik. Efter disse to ting hev det i BEGGE sider af knæet og jeg tænkte fuck det lort og gik i sauna. Tror jeg må droppe bryst helt for nu. Men så er det godt jeg har opdaget at jeg med hårnåle kan undgå at kløjes i mit hår når jeg svømmer crawl. Efter mit hårs sidste forsøg på at drukne mig under crawl som hævn for utallige omgange med glattejern, krøllejern og diverse andre instrumenter som jeg jævnligt torturerer det med, var jeg blevet noget varsom med at crawle. Jeg havde faktisk droppet ideen til jeg fik købt mig en smart badehætte til at matche mine smarte svømmebriller – hvilket ville sige aldrig. Men hårnåle kan åbenbart holde de morderiske totter på afstand både i luften og i vandet.

Det jo meget rart.

/Jannie

MADLOG_ jaba250611.pdf

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share