Motion i balance™

[Bjergtrold]

22 timer siden, Henrik S. skrev:

Hvis livet var en Hollywood-film, ville jeg her sige: Don't tempt me, gå all in på projektet og sætte nye Master-rekorder efter et år eller to med hårdt slid. Men det kommer ikke til at ske :) Jeg har det ikke rigtig i benene mere. MEN det er gået op for mig, at jeg - trods alt - skal huske at presse mig selv lidt mere. Jeg har lidt for nemt ved at falde i komfortgryden. Og jeg ved - bl.a. fra Fast After 50 af Joe Friel, at pulsen skal have bank, uanset hvor gammel man er.

Uhhh det er jo manden bag triathlon biblen og lyder til at være endnu en læseværdig bog. Spekulerer på om du er undercover agent for Amazon med alle de gode bog anbefalinger 

[Henrik S.]

19 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Hvad med sub 45 på ti ?

Det er faktisk ikke helt urealistisk 

[Henrik S.]

20 minutter siden, Bjergtrold skrev:

Uhhh det er jo manden bag triathlon biblen og lyder til at være endnu en læseværdig bog. Spekulerer på om du er undercover agent for Amazon med alle de gode bog anbefalinger 

Jeg burde tage procenter! Men ja, det er faktisk en rigtig god bog, hvor Friel tager afsæt i sin egen alder og dykker godt og grundigt ned i, hvad man egentlig kan sige om, hvordan man bevarer formen, når man kommer op i alderen. 

Han opdager, at der ikke findes voldsomt mange studier, der tager netop dette op, men som jeg husker det, bruger han det, han kan finde, kombinerer det med sine egne indsigter og kommer frem til nogle gode konklusioner.

Det gælder fx vigtigheden af at fortsætte træningen af både udholdenhed, styrke og balance. Det gælder også vigtigheden af at få banket pulsen regelmæssigt i vejret - uanset alder! Det er simpelthen ikke nok fx at trille en hyggetur på cyklen, hvis man vil undgå, at formen stagnerer. Det går måske nok lidt langsommere ned ad bakke end for den rendyrkede sofakartoffel, men hvis man for alvor skal holde formen og mobiliteten stangen, så skal man svede og mærke hjertet banke, også i tresserne, halvfjerdserne og firserne. Den gode nyhed: Selv den ældre krop kan sagtens holde til det.

Der er sikkert mange andre pointer, men det var, hvad jeg lige umiddelbart kunne huske.

[Henrik S.]

Apropos puls i en høj alder, så fortsatte jeg i den forgangne med at begynde at flytte benene (lidt) hurtigere. Tiden tillod ikke hverken cykelture og styrketræning, og jeg har faktisk også haft to træningsfri dage. Men de fem træningsdage har til gengæld suppleret hinanden meget godt.

To af dagene har bare været joggingdage. Tirsdag greb jeg tilbage til et gammelt trick i bogen, nemlig en tur med 2 x 7 minutter undervejs med 15/15-løb, det vil 15 sekunders ryk (bliver til sprint en dag) og 15 sekunders jog. Det er en god måde at få lidt fart på, hvor man ikke rigtig syrer til.

Derfor kunne jeg løbe en tur onsdag på 9-10 km med 4 x 1 km-tempointervaller, hvor benene var klar til det uden at være bustede fra om tirsdagen. Lørdag blev det til ikke mindre end 14 km med 4 x 2 km-tempointervaller strøet ind undervejs. Så ugen har dækket en fin, bred vifte.

Gad vide, om jeg ikke fortsætter med at blande kortene på den måde en rum tid endnu. Det går ikke ligefrem vanvittigt hurtigt, men så dårlig er formen så heller ikke. Lige nu synes jeg egentlig også, det er mere underholdende at have sådan en lille 'plan' for hver enkelt løbetur, så der sker noget nyt.

 

Edited August 28, 2023 by Henrik S.

[Henrik S.]

I øvrigt har VM i atletik været rasende god underholdning! Jeg ser altid gerne atletikstævner i tv, dels fordi jeg selv har dyrket det i tidernes morgen, og dels fordi det bare er super underholdende og afvekslende i forhold til rigtig meget andet sport (som jeg af samme grund sjældent ser på nær cykling, og der er det som regel kun afslutningerne). I dette VM har der været vildt mange dramaer med afgørelser, der har balanceret på en knivspids, og det har ærgret mig, at tiden kun har været til nogle enkelte afteners tv-sening. Så sent som i går aftes - i den allersidste disciplin, som var 4 x 400 meter for kvinder - forvandlede hollandske Femke Bol (verdensmester på 400 meter hæk) en stensikker jamaicansk guldmedalje til sølv på, ja, bogstavelig talt de sidste 10 meter.

Og lad mig i den forbindelse komme med en tilståelse: Jeg følger ikke med i kvindernes Tour de France, ej heller i kvinders VM i fodbold. Beklager, jeg får det bare ikke gjort. Men i de store atletikstævner - VM, OL, Diamond League - bider jeg præcis lige så meget negle over kvinderne som mændene. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men det er det.

Edited August 28, 2023 by Henrik S.

[Henrik S.]

Prøv bare at se her. Alle er hurtigt overbeviste om, at den løber Jamaica med. Men løbet beviser to ting: 1) På 400 meter møder man en mur af mælkesyre på sidste 50-100 meter - det er super brutalt, og alle kan gå i stå. 2) Man skal aldrig, aldrig, aldrig! give op, før man er helt over stregen.

https://youtu.be/vZlN1bMZKjs?si=jfGvIz4ZozRgT_vR

 

Edited August 28, 2023 by Henrik S.

[Gregers TF]

Det var en ond, ond afslutning .
En ting er at gå kold i en spurt på cyklen, der har man stadig noget fart at rulle med men i løb…. Det må føles forfærdeligt - især når en det er en guldmedalje der forsvinder.

At man ikke bliver ved til stregen (hvis man kan), har jeg aldrig forstået. Selv på motionsniveau bliver der vundet og tabt tusindvis af hyggeopgør, så det er jo fundamentalt grundlæggende at det er “farligt”. Alligevel smider profferne jævnligt sejre væk.

Edited August 28, 2023 by Gregers TF

[Henrik S.]

22 minutter siden, Gregers TF skrev:

Det var en ond, ond afslutning .
En ting er at gå kold i en spurt på cyklen, der har man stadig noget fart at rulle med men i løb…. Det må føles forfærdeligt - især når en det er en guldmedalje der forsvinder.

At man ikke bliver ved til stregen (hvis man kan), har jeg aldrig forstået. Selv på motionsniveau bliver der vundet og tabt tusindvis af hyggeopgør, så det er jo fundamentalt grundlæggende at det er “farligt”. Alligevel smider profferne jævnligt sejre væk.

De sidste meter sker på brøkdele af et sekund i en 400 meter, og jamaicaneren har virkelig troet, at 'den var hjemme'. Samtidig skal man vide, at en 400 meter er utrolig brutal. Det er så kort en distance, og der kan være så uendelig langt til målstregen, når syren banker på til allersidst. Hun går helt i stå med 20, 30, 40 meter igen og har formodentlig ikke kunnet flytte benene hurtigere. Samtidig får Bol et ufatteligt momentum af pludselig at se afstanden svinde ind. Der er meget psykologi med i spillet.

[Henrik S.]

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.

Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 

[Bjergtrold]

1 time siden, Henrik S. skrev:

Har haft en OK løbeuge med det ekstra krydderi lørdag, at jeg for alvor fik indviet vores 'fritidsområde' ved at løbe Sorø Sø Rundt. Et super hyggeligt lille motionsløb på en af Danmarks smukkeste ruter, nemlig skovstien langs søbredden hele vejen rundt om søen. Den går lidt op og ned, men er ikke super udfordrende og er på omkring 8,5 km. Formen er ikke til rekordtempo, men jeg kan løbe sådan en tur på lige under 5:00/km uden at komme op i det røde felt, så det er egentlig fint nok. Det understreger, at min form ikke er helt væk, men at der skal arbejdes med at flytte benene lidt hurtigere.

Der kommer dog lidt 'grus i maskineriet' fra midt-september til midt-oktober, hvor der mere eller mindre ryger en måned ud af træningsplanen. Min bedre halvdel skal have skiftet en hjerteklap, så der kommer en måned, hvor hundeluftning og ærinder bliver med yours truly only. Så det bliver nok yderst sporadisk med løb i den måned, men kan naturligvis ikke være anderledes. Overvejer i ramme alvor at begynde at løbe med hunden. Beagler har korte ben, men han er egentlig glad for at løbe, så måske kan han og jeg sammen holde en eller anden minimumsform ved lige 

Åhhh det lyder barskt  men rigtig god bedring med din kone når I når dertil 

[Henrik S.]

1 time siden, Bjergtrold skrev:

Åhhh det lyder barskt  men rigtig god bedring med din kone når I når dertil 

Tak. Vi er meget fortrøstningsfulde. Hun er faktisk med i et forsøg og får derfor VIP-behandling. Hun har nemlig nedsat funktion af en hjerteklap (opdaget ved et tilfælde!) og absolut ingen symptomer på noget som helst. Der er gang i et forsøg med at skifte klap, før man får symptomer for at vurdere, om det i længden i virkeligheden er det smarteste. Altså i stedet for at vente på, at det går ned ad bakke. Det er hun inviteret med i, og så får man altså en førsteklasses behandling og bliver båret på hænder og fødder. Hvorom alting er, så begynder vi jo at komme op i en alder, hvor der kan melde sig dens slags skavanker.

[Gregers TF]

Puha. Selvfølgelig fint at der ikke er symptomer men omvendt er overraskelsen så desto større.

Edited September 4, 2023 by Gregers TF

[Henrik S.]

43 minutter siden, Gregers TF skrev:

Puha. Selvfølgelig fint at der ikke er symptomer men omvendt er overraskelsen så desto større.

Tror, der er mange skavanker, der opdages ved tilfældigheder. Det gælder fx mit eget, forhøjede blodtryk. Det var også en kvik læge, der fik en mistanke.

Min gamle svigermor havde samme problemer med hjertet som min bedre halvdel. Det blev kun opdaget, at hendes hjerte 'hang i laser' i forbindelse med en hofteoperation, da hun var over 91(!). Så der er nok også noget arveligt i spil med den klap.

[vestjyden]

Hvis hunden kan lide at løbe, så løb. Det værste der kan ske, er at du får en glad træt hund.

Må operationen gå godt. Kender nogle stykker der har fået operationen. De er vældig glade for det bagefter.

[Kermit]

Pøj pøj med operationen til din bedre halvdel. Tænker aldrig at det rigtigt er sjovt at skulle igennem sådan en omgang. 

[Henrik S.]

Tak for hilsner. Vi er absolut fortrøstningsfulde, selv om vi helst ville have været balladen foruden. 

[Henrik S.]

... i øvrigt er selve operationen foreløbig udskudt efter et par tandbehandlinger. Man skal åbenbart være fuldstændig 100 procent inflammationsfri i munden, før de går i gang med en hjerteoperation, så nu afventer vi grønt lys fra tandlægen. Jeg vidste godt, at tandhygiejne er vigtig, men at der er en direkte forbindelse til hjertet kommer alligevel som en overraskelse.

Selv har jeg taget hul på et lille forsøg i dag med at faste/spise 16/8. Uafhængigt af hinanden har jeg læst flere interview med nogle forstandige fagpersoner, der omtaler 16/8 positivt, så nu skal det prøves. Jeg vælger så modellen, hvor jeg ikke spiser noget efter klokken 20 om aftenen (hvad jeg alligevel aldrig gør), og så først spiser klokken 12 næste dag. Så det er i realiteten bare morgenmaden, jeg springer over. Man kan drikke vand, te uden mælk og sukker og sort kaffe alt det, man vil. Så det er altså ikke det store afsavn. Spændt på at mærke efter, om det kan gøre noget.

Edited September 8, 2023 by Henrik S.

[Henrik S.]

På 8.9.2023 at 16:18 , Henrik S. skrev:

Selv har jeg taget hul på et lille forsøg i dag med at faste/spise 16/8. 

Indtil videre er jeg forbløffet over, hvor nemt det er bare at springe morgenmaden over. Jeg drikker en kop te (uden sukker) og senere på formiddagen en kop kaffe (uden mælk), men ellers kommer der ikke noget om bord for klokken 12. Indimellem mærker jeg lidt sult, men det er ikke meget. Kan ikke rigtig mærke andet indtil videre, men har egentlig en god fornemmelse i kroppen.

[kahlua-kalv]

Jeg prøvede det også i en periode. Tænker også det er nemt nok om morgenen, hvis man ikke har fysisk aktivitet om formiddagen. Prøvede at fastholde konceptet på en skitur.  Det var ikke særlig rart.

Mit daglige aktivitetsniveau er generelt for højt til jeg kan få det til at give mening og det er en pinsel ikke at kunne spise natmad imo.

[Henrik S.]

16 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

Jeg prøvede det også i en periode. Tænker også det er nemt nok om morgenen, hvis man ikke har fysisk aktivitet om formiddagen. Prøvede at fastholde konceptet på en skitur.  Det var ikke særlig rart.

Mit daglige aktivitetsniveau er generelt for højt til jeg kan få det til at give mening og det er en pinsel ikke at kunne spise natmad imo.

Kan jeg sagtens følge dig i, men jeg har minimal fysisk aktivitet om morgenen og formiddagen. Og i forvejen spiser jeg aldrig noget efter klokken 20, så ændringen er faktisk minimal (og det er effekten så muligvis også).

[Kermit]

Har også kørt det fra tid til anden, og synes det fungerer ret fint. Og ja, det er langt nemmere end mange mennesker vil gøre det til. Jeg læste dog også på et tidspunkt at det kunne være en idé at ændre lidt på protokollen, så hjernen ikke gennemskuede hvad der skete. Tanken kom fra at da vi var jægere, der vidste vi ikke hvor lang tid vi ville faste. Så nogle dage kan det være en idé at gøre det i 14 timer, andre i 20 timer. 

[Henrik S.]

1 time siden, Kermit skrev:

Har også kørt det fra tid til anden, og synes det fungerer ret fint. Og ja, det er langt nemmere end mange mennesker vil gøre det til. Jeg læste dog også på et tidspunkt at det kunne være en idé at ændre lidt på protokollen, så hjernen ikke gennemskuede hvad der skete. Tanken kom fra at da vi var jægere, der vidste vi ikke hvor lang tid vi ville faste. Så nogle dage kan det være en idé at gøre det i 14 timer, andre i 20 timer. 

Det giver måske meget god mening med sådan en finte. 

[Henrik S.]

Ikke så meget nyt herfra. Ugen har budt på nogle løbeture og sågar en fornuftig trilletur på racercyklen i går i det fantastiske vejr. Jeg er dog så småt rent mentalt ved at indstille mig på, at der snart kommer nogle uger uden ret meget træning - eller i hvert fald kun med sådan lidt småture indimellem, når tiden er til det. Den nye dato for min kones operation er den 5. oktober, så i oktober måned bliver formen mest holdt ved lige gennem samtlige ture med hunden (hvad der også svarer til en 16-18.000 skridt om dagen). Plus lidt småløb en gang imellem. Så må jeg stramme den senere og hen over vinteren.

Racercyklen fungerer glimrende, og det er fint bare at have Storck'en hængende på krogen og finde den frem, når det passer. Til gengæld står min hverdagscykel under åben himmel og viser tegn på rust. Jeg købte jo en billig, gammel Alpina de Luxe som hverdagscykel, og den er retro, cool og fin at suse rundt i byen på. Men den er også så gammel, at stålstellet ikke er egnet til bare at stå udenfor. Så jeg har fundet et alternativ (via Buycycle) til meget små penge, som burde kunne klare det, og som - måske  - også kan bruges til lidt gravelcykling til vinter. Stay tuned. Den burde lande fra Frankrig primo oktober.

I øvrigt var jeg til forpremiere på dokumentarfilmen Munken i går. Den handler om Jan, som jeg i tidernes morgen boede på kollegium i Roskilde med. Han valgte en karriere som familiefar, læge og særdeles lovende forsker fra for at tage til Sri Lanka og blive buddhistisk skovmunk. Vi var en stor flok, der så den sammen, som alle kendte Jan fra forskellige sammenhænge, så der var nok at tale om før og efter filmen, og der var også en Q&A-session med instruktørparret. En interessant film, der var godt skruet sammen, men som også rejste mange spørgsmål rundt om et kompliceret menneske.

 

[kahlua-kalv]

Vildt skifte!

[Henrik S.]

10 minutter siden, kahlua-kalv skrev:

Vildt skifte!

Ja, det må man sige. Men hvis man kendte ham, var det mindre overraskende. Han havde ganske store tanker om sig selv og var også beviset på, at mænd er blevet kaldt det ekstreme køn. Enten i toppen eller på bunden. Ikke bare studier, men medicin. Ikke bare medicin, men verdens bedste læge. Ikke bare verdens bedste læge, men topforsker. Og hvis det ikke går helt som planlagt, skal man om på den anden side af kloden og leve i cølibat som buddhistisk skovmunk. Intet mindre kan gøre det. Og selv om man gør det, kan det da være rart med 100.000 abonnenter på YouTube. Der er mange dilemmaer i det livsforløb. Og derfor var filmen for mig også et markant flashback til et kollegium i Roskilde 1981-83.