Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Det gik i hvert fald op for mig, at min egentlig udfordring er at holde stilen, når jeg begynder at blive træt. Jeg kan egentlig godt finde ud af det, men det er et spørgsmål om at holde en pause indimellem, strække de ømme akillessener, få styr på kropsholdningen og så fortsætte.

Under alle omstændigheder var det rart at få nogle andre øjne på stilen, få den filmet og tjekket efter. Heldigvis så det rigtig fornuftigt ud, og derfor handler det mere om at holde fast i kadence og holdning. Plus nogle øvelser for akillessenerne, som hun også delte ud af.

Posedamen var faktisk rigtig god og hendes kompetencer som yogalærer var egentlig et godt supplement (må jeg desværre indrømme!) til løbeinstruktionerne.

Hvad blandingsmisbruget angår, så tror jeg nok, at jeg i en periode kører den mere stringente holdning med udelukkende FiveFingers og Vivo. Lige indtil jeg falder i igen :happy:

EDIT: Nå ja, og så mit gammelkendte problem med at se op i stedet for at se ned på fødderne ...

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 38

Er lige landet efter en weekend i Sverige, så jeg skal lige have de gamle hjernevindinger i sving for at huske, hvad jeg egentlig har trænet i denne uge. Men jeg prøver ...

Mandag

En løbetur mosen rundt, knap 9 km

Tirsdag

Så vidt jeg husker en omgang solospinning i FW efterfulgt af en omgang styrketræning.

Onsdag

Prøveløb hos Herlev Løberne. Vist nok omkring 12 km blandede bolcher med fartleg, tempo etc.

Torsdag

En tur på raceren op på rundstrækningen ved Bregnerød bare for at holde cykelbenene i gang.

Fredag

En genopfriskningstime hos Posemanden, det vil sige en af hans nyuddannede coaches.

Lørdag

16 km løb i de svenske skove. Ny længderekord for de seneste mange måneder. Stille og roligt tempo.

Søndag

En god lille vandretur i Sverige for at afprøve vandrestøvlerne. De sidder heldigvis stadig super godt på fødderne og generer sjovt ikke akillessenen det fjerneste, da de "har fat" længere oppe.

Baggrunden for vandreturen er det faktum, at jeg nok skal til Schweiz igen til oktober for at vandre nogle dage.

That's it and that's that. Vil ikke gå så vidt som til at sige, at min venstre akillessene ikke kan få et tilbagefald, for den ømmer sig stadig efter en løbetur. Men min fornemmelse er, at jeg godt kan fortsætte, som jeg gør nu, med at skifte mellem løb og cykling/spinning.

Link to comment
Share on other sites

Mere Sverige ...

Og her er så ruten til fri afbenyttelse. 8 km rundt om Holmsjön, i mit tilfælde løbet to gange. Det er altid rart at komme ud at løbe under lidt andre himmelstrøg, også her hvor der ikke er så meget andet end skove og søer. Der er i hvert fald langt mellem husene, for slet ikke at tale om byerne.

post-52761-0-94597100-1379913947.png

Link to comment
Share on other sites

Genopfriskningstime i den gode løbestil i dag hos Posemanden. Eller rettere Posedamen, for jeg fik en solotime hos en af nye løbecoaches, han har været til at uddanne. Det var en god opstramning plus et par ekstra gode finter til, hvordan jeg holder stilen ved lige.

Egentlig var det et impulskøb, men det vist sig at være en god investering. Posedamen hedder Susanne Carrugati, og hun kommer også til Jylland. Man skal bare lige passe på, for hun prøver også at snige et par yogaøvelser ind over :freaked:

:innocent: :hippy: :sun:

Det er jo din lille indre yogi der skriger sådan på at komme ud i det åbne :sun:

Og lidt inspiration:

http://www.runnersworld.co.uk/triathlete/triathlon-interview/bikram-yoga-for-triathletes/8999.html

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

Tirsdags TopTip™

'Justified' kan man hurtigt blive hooked på, hvis man kan lide underholdende serier fra Redneck Country i USA, hvor betjentene ikke er for kloge, men forbryderne heldigvis uendeligt meget dummere. Der er desværre kun de to første sæsoner på Netflix indtil videre, men de kan varmt anbefales.

Her en trailer:

Og her titelmelodien, der er noget så sjældent som gangstagrass :)

Link to comment
Share on other sites

Uge 39

Det biver en opdatering af de hurtige, da ugen har været en præcis carbon copy af sidste uge. Næsten. Så det kan hurtigt overstås :happy:

Mandag

En løbetur Mosen Rundt. Det er lige knap 9 km.

Tirsdag

Den gode gamle kombination med en omgang solospinning efterfulgt af en en omgang styrketræning.

Onsdag

Fællestræning med mine nye bedste venner hos Herlev Løberne. omkring en 12 kilometers blandede bolcher.

Torsdag

En ret kort, symbolsk tur på raceren for at holde cykelbenene i gang. Det var sgu' lidt koldt i korte rør.

Fredag

Det blev til endnu en tur Mosen Rundt, så jeg kunne skrive endnu små 9 km på kontoen.

Lørdag

Præcis som tirsdag - solospinning efterfulgt af styrketræning.

Søndag

Berlin Tribute: 18,6 km med fuld fokus på den korrekte teknik. Turen findes her-

Da jeg mildest talt ikke har haft den store succes med at løbe freestyle tidligere, har jeg besluttet mig for at køre en fuldstændig striks linje denne gang med løb i udelukkende FiveFingers eller Vivo, og som nævnt med fuld fokus på at holde pose-stilen. Det går ikke helt så hurtigt endnu, men mine ankler/sener etc. har det altså rigtig godt. Det var fx første gang i længe, at jeg i dag nærmede mig de tyve, og det var fuldsændig udramatisk. Når jeg mærker, at jeg er ved at blive træt, og stilen smutter, så stopper jeg lige op, trækker vejret, laver lidt stræk og får stilen på plads igen. Det er en recept, der virker for mig lige nu, må jeg sige.

Link to comment
Share on other sites

WTF?!

Jeg havde fuldstændig svedt ud, at jeg engang for meget længe siden bestilte startnummer til Eremitageløbet. Men den anden dag dumpede det ind gennem brevsprækken. Så det lader til, at jeg skal ud at løbe i Dyrehaven på søndag. Hvor hyggeligt! Og med hyggeligt mener jeg viiiiirkelig hyggeligt, for med startnummer 15711 vil der være, ja, 15 710 løbere foran mig på den forholdsvis begrænsede plads på skovvejene. Det passer så fint til det morfartempo, jeg kan svinge mig op til p.t., så jeg glæder mig egentlig bare til oplevelsen. :happy:

post-52761-0-98293100-1380695151.jpg

Link to comment
Share on other sites

Eremitageløbet

Det var måske lidt for tidligt, at jeg var optimistisk mht. Eremitageløbet, for jeg ankom først kvart over elleve (starttid 11:27 for min gruppe), og der var, ja, omtrent lige så mange mennesker som til myldretid i downtown Istanbul. Jeg løb med andre ord konstant helt ude i rabatten i venstre side eller på kanten af skovvejen og sagde skiftevis 'ind til højre' og 'kommer udenom' til dem foran. Eftersom næsten halvdelen løb med musik i ørerne, var jeg også tæt på at kvæle folk i ledningen til deres hovedtelefoner, men nøjedes dog med at prikke dem på venstre skulder. Fatter ikke, at det er tilladt til et så stort løb :4whip:

Nå, men på den måde gik samtlige 13,3 km med stop-and-go løb, for skovvejene var faktisk pakkede hele vejen til mål. Så jeg kom aldrig rigtig ind i en god kadence og kunne notere en Captain Slow tid på 1:02:34 i mål. Det var så første gang, jeg har brugt over en time på den tur, men set i bakspejlet, kunne det vist ikke være anderledes med den trafik. Jeg valgte at løbe i mine FiveFinger Spyridon LS, og de var et robust og godt valg til ruten. Forsøgte også at holde den gode posestil, men det gik vist knap så godt. Meget af ruten blev for mit vedkommende også løbet cross-country på grund af pladsproblemerne.

Men hey, det var okay træning, og det slår i hvert fald at ligge hjemme på sofaen med ømme akillessener :4trumpet:

post-52761-0-22845900-1381061793_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Uge 40

Stabil uge med blandede bolcher, dog med overvægt til løb i kraft af søndagens E-Løb.

Mandag

En tur mosen rundt på knap 9 km.

Tirsdag

Besøg i FW med solospinning efterfulgt af styrketræning

Onsdag

Fællestræning i Herlev. En 13-14 km med 3 x 10 minutters tempoløb.

Torsdag

Nok en tur mosen rundt på omkring de 9 km.

Fredag

På grund af travlhed blev den forvandlet til en restitutionsdag uden træning.

Lørdag

Besøg i FW med opvarmning på kondicykel og efterfølgende styrketræning.

Søndag

E-løbet som beskrevet med minimal opvarmning, så det kan vist højst blive 14 km i det hele.

Prøver stadig at fokusere på teknikken ved løb, men jeg må indrømme, at det kniber i sådan et tabernakel som i dag i Dyrehaven. Lige nu har benene det faktisk super godt, men det har de sjovt nok altid, når jeg har været ude at give den lidt gas.

Nu skyder jeg skylden for den sløje tid i dag på den tætte trafik af løbere, og det er da også rigtigt, meeeen spørgsmålet er, hvor hurtigt jeg egentlig kunne have løbet. Grundformen er der da, men det kniber gevaldigt med tempoet. Det er der jo heldigvis råd for.

God træning derude.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Eremitageløbet

Det var måske lidt for tidligt, at jeg var optimistisk mht. Eremitageløbet, for jeg ankom først kvart over elleve (starttid 11:27 for min gruppe), og der var, ja, omtrent lige så mange mennesker som til myldretid i downtown Istanbul. Jeg løb med andre ord konstant helt ude i rabatten i venstre side eller på kanten af skovvejen og sagde skiftevis 'ind til højre' og 'kommer udenom' til dem foran. Eftersom næsten halvdelen løb med musik i ørerne, var jeg også tæt på at kvæle folk i ledningen til deres hovedtelefoner, men nøjedes dog med at prikke dem på venstre skulder. Fatter ikke, at det er tilladt til et så stort løb :4whip:

Nå, men på den måde gik samtlige 13,3 km med stop-and-go løb, for skovvejene var faktisk pakkede hele vejen til mål. Så jeg kom aldrig rigtig ind i en god kadence og kunne notere en Captain Slow tid på 1:02:34 i mål. Det var så første gang, jeg har brugt over en time på den tur, men set i bakspejlet, kunne det vist ikke være anderledes med den trafik. Jeg valgte at løbe i mine FiveFinger Spyridon LS, og de var et robust og godt valg til ruten. Forsøgte også at holde den gode posestil, men det gik vist knap så godt. Meget af ruten blev for mit vedkommende også løbet cross-country på grund af pladsproblemerne.

Men hey, det var okay træning, og det slår i hvert fald at ligge hjemme på sofaen med ømme akillessener :4trumpet:

Høhø.

Vi har næsten løbet det samme løb. Tror jeg løb trail det meste af turen, og jeg fik godt nok sagt undskyld, og overhaler venster om, mange gange. Ofte blev det dog med en fast arm. Sikke et gedemarkede.

Var i gruppe 8 med start 11.23.

Jeg kom igennem på 1.00.24 den sidste bakke var et helvede at forcere pga trafik, og jeg mistede min Sub 1 tid der. Er dog tilfreds med tiden når man tager forholdene i betragtning. Jeg løb ikke ligefrem sikkert og kunne godt have reddet mig en forstærkning. Jeg nåede nemlig ikke at varme op overhoved, udover gåturen fra Parkeringen ved DTU og til fortunen.

Hvordan bliver start grupper beregnet? Er det løb tid? anciennitet? Eller hvornår man melder til?

Syntes måske nok de har lidt for mange mennesker til det løb, på alt alt for lidt plads.

PS.

Jeg havde også hovedtelefoner på, men det var kun den taktfaste metronome der angav en smuk 2/3 dels valse takst i 180 bmp.

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Jeg ved sgu ikke lige, hvad der er sket med morgenens indlæg her på MOL. De var kloge, vittige og fulde af indsigt. Og nu er de pist væk. Er vi ude i noget i noget Groundhog Day, hvor tingene går i loop? Nå, jeg gider altså ikke skrive dem igen, men blot repetere morgenens bud på en apropos-melodi. På baggrund af gårsdagens ufremkommelige mylder, kan det kun være Jimi Hendrix med denne her:

http://www.youtube.com/watch?v=oMuCuCFfMoI

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share