Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Kurver forude

De seneste uger har jeg prøvet at snige lidt "blødt" tempoløb ind i træningen. Ikke noget hidsigt med intervaller eller lignende, men bare sådan lidt tempostigninger, der ikke kan provokere led og sener. De seneste onsdage har det som bekendt været med Herlev Løberne, men i går var jeg nødt til at gøre det på egen hånd tidligere på dagen pga. tidsnød. Så det blev 1, 2, 3, 4, 5, 4, 3, 2, 1 minutter med 2 minutters jogging indimellem. Og det kom der da en pæn kurve ud af, selv om man ikke ligefrem kan påstå, at jeg vare presset :bigsmile:

post-52761-0-85256300-1383806773_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Fy for pokker, jeg var tæt på at gøre et impulskøb på CykelSportMessen i Roskidel i dag. Jeg var henne for at tjekke Rose Bikes ud, da jeg er ret sikker på, det er sådan en, jeg skal have næste år, hvis det bliver et cykelår. Så havde de deres Aero Cw som komplet cykel til salg for 12.000 kr. i præcis min str. 59 cm og med en SRAM Force gruppe på. Uh, den var lækker, men jeg holdt mig på måtten :bigsmile:

post-52761-0-47416300-1384009965_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Uge 45

Ganske god uge, hvor jeg har haft lyst til at snige en lille smule mere intensitet ind i programmet. Så må det briste eller bære. Nu har jeg jo heldigvis en anden udfordring at falde tilbage på, hvis bentøjet ikke vil være med til løb. Lige nu holder jeg dog stadig balancen.

I øvrigt er jeg gået tilbage til almindeligt abonnement i FW igen, så jeg kan begynde at klæde om i de forskelige centre og løbe i lidt mere varieret terræn.

Here we go:

Mandag

FW Cocktail: 40 min spinning, 40 minutter styrke. En smule mere pres på.

Tirsdag

Bakketræning i Søndermarken plus rundtur om Frederiksberg Have. Måske en 8-10 km i alt.

Onsdag

Kunne ikke nå fællestræning i Herlev, så det blev mosen rundt plus lidt ekstra - 11,5 km - med tempoøgning undervejs i 1, 2, 3, 4, 5, 4, 3, 2,1 minutter med 2 minutters jogging ind i mellem.

Torsdag

FW Cocktail: 40 min spinning, 40 minutter styrke.

Fredag

En smuttur rundt om mosen - 9 km.

Lørdag

Skulle til cykelmesse i Roskilde, så jeg tog i FW Roskilde om formiddagen, klædte om og løb Boseruop Skov rundt. Ikke specielt hurtigt som gennemsnit, men med en smule ekstra pres op ad bakkerne. Og i øvrigt i blæst og regn. Der var godt nok mudret. Turen ses her

Søndag

Da det kun blev 16,2 km om lørdagen, valgte jeg at tage en frisk tur mosen plus lidt af Vestvolden i et lidt mere frisk tempo. Særdeles tilfredsstillende tur på 11,7 km med 4:32 min/km, specielt når man tager ugens volumen i betragtning. Endda med sølle 125/min som gns.puls. Ses her

Jeg er meget glad for den lille ekstra udfordring med en frisk tur i dag, hvor jeg ellers havde tænkt mig at tage en træningsfridag. Så jeg føler egentlig, at grundformen er ved at være nogenlunde igen efter en del måneder med nedsat volumen og intensitet. Så jeg prøve at skrue lidt mere op for intensiteten.

Det skal nok gå galt godt! :pumpin:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Jeg har sgu' ondt af alle de unge, der aldrig har hørt om Billy Joel. Singer-/songwriter og klaverbokser af guds nåde. Med 150 mio. solgte plader og et bagkatalog, der siger spar to. Mere er der vist ikke at sige om den sag :4trumpet:

http://www.youtube.com/watch?v=GPbG1-wLs8U

http://www.youtube.com/watch?v=B-LDtZ0owBQ

Link to comment
Share on other sites

Var til sæsonens første spinningtime i går. Ikke nogen karimatisk instruktør, men et okay tungt program. Det er alligevel lang tid siden, jeg sidst har været til en regulær spinningtime, men det var faktisk godt nok at være tilbage i sadlen. Musikken var dog noget værre hø, så jeg lod tankerne gå tilbage til Chris McDonalds spinningtimer, hvor det her remix ofte var på programmet. Så vidste man godt, at der skulle bestilles noget :happy:

Link to comment
Share on other sites

Sparta søndagstræning

Søndagen har budt på sæsonens første fællestræning i Sparta. Og nej, jeg er ikke medlem af Sparta mere, men søndagstræningen er forberedelse til maraton og åben for alle. Og med alle mener jeg virkelig alt, hvad der kan krybe og gå, for der var knap 1000 til træningen i dag i det hele :4trumpet:

Programmet lød på 15 km i mosen, så jeg løb hjemmefra. Og da vejret var fantastisk, endte jeg med at løbe turen to gange, så jeg fik årets først +30 km i hus. Først hjemmefra ind til Østerbro. Så 15 km turen sammen med holdet fra Ældre Sagen. Og endelig inde fra Østerbro samme tur en gang til, dog kun hjem til, hvor jeg bor.

Turen findes her

Link to comment
Share on other sites

Uge 46

Endnu en uge med et nøk opad på intensitet og - især - volumen. Nu begynder det jo snart at ligne en rigtig træningsuge :laugh:

Mandag

Mit faste mandagsritual: 40 min. spinning, 40 minutter styrketræning. Forsøgte at sætte lidt intensitet på begge dele.

Tirsdag

15, 5 km løbetur ind omkring Østerbro, for en gangs skyld med musik i ørerne! Havde fået timelangt mix med 180 bpm til at hoilde kadencen. Det skred lidt undervejs, men blev i det store hele holdt.

Onsdag

Fællestræning i Herlev, omkring 13,5 km med indlagt 2 x 3 km tempoture. Rigtig god træning og et fantastisk løbevejr: køligt, helt vindstille og stjerneklart.

Torsdag

En spinningtime!!! Sæsonens første ... efterfulgt af en halv times styrketræning. Har lige læst, at det er vigtigt at fastholde styrketræning, når man er 50+, så jeg gør det rigtige :)

Fredag

Løbetur i afslappet tempo mosen rundt plus lidt af Vestvolden. Det plejer at lande omkring de 11,5 km.

Lørdag

Hyggelig fællestræning om morgenen med lutter fladfodsløbere. Denne gang var vi 10 i alt og vi løb de 9 km mosen rundt i højt humør og med gensidigt blik på den gode teknik.

Søndag

Som beskrevet ovenfor løb jeg ind og tog turen med en kæmpe gruppe til Spartas åbne fællestræning. Og så tog jeg turen en gang til, så den blev 30,11 km i det hele. Det er sgu' et stykke tid siden, jeg har været deroppe ...

Lige nu har jeg super friske ben, for dagens tur foregik med kun 4:56 min/km i av. moving speed. Er dog spændt på, hvordan akillessener og hæl har det i morgen.

Heldigvis står den kun på spinning og styrke i morgen efterfulgt af en joggingtur tirsdag, så jeg skal ikke løbe noget videre seriøst før onsdag aften. Jeg prøver stadig at skille det ad, så der er lidt afstand mellem de mere intensive/lange pas.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Ha, haaa, det er fantastisk. Nede i Husum (i Nordtyskland) løber de staidg det vintermaraton, der dannede rammen om min maratondebut tilbage i februar 1981. Og så vidt jeg kan se, er det seneste boom i joggingindustrien gået deres næste fuldstændig forbi. Det er åbenbart stadig nogle få hundrede mennesker i en broget flok, der mødes, og løber et maraton på kolde, vindblæste landeveje. En total anakronisme nu om stunder, hvor 40.000 løber i Berlin, og der er udsolgt på få timer. Men dengang kunne sådan et maraton altså godt være en ensom affære :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Sparta søndagstræning

Søndagen har budt på sæsonens første fællestræning i Sparta. Og nej, jeg er ikke medlem af Sparta mere, men søndagstræningen er forberedelse til maraton og åben for alle. Og med alle mener jeg virkelig alt, hvad der kan krybe og gå, for der var knap 1000 til træningen i dag i det hele :4trumpet:

Programmet lød på 15 km i mosen, så jeg løb hjemmefra. Og da vejret var fantastisk, endte jeg med at løbe turen to gange, så jeg fik årets først +30 km i hus. Først hjemmefra ind til Østerbro. Så 15 km turen sammen med holdet fra Ældre Sagen. Og endelig inde fra Østerbro samme tur en gang til, dog kun hjem til, hvor jeg bor.

Turen findes her

Har du et nul for meget? 1000 som i et tusind, er freaking voidsomt mange, som skal løbe rundt i Kbh uden flagvagter og andet godt :unsure:

Link to comment
Share on other sites

Nix, den er god nok. Sidste søndag havde der været 850 til søndagstræningen, og denne gang var der betydeligt flere på grund af det fuldstændig absurd gode vejr.

Meeeen vi løber jo delt op i 12 grupper alt efter løbehastighed, så der bliver ikke sluppet knap 1000 løbere løs på én gang. De hurtige løber først, og så følger de andre efter i respektfuld afstand.

Det giver imidlertid stadig grupper på 70-80 løbere, og de fylder gevaldigt meget i trafikken. Fartholderne gør et fantastisk job med at disciplinere flokken og holde færdselsreglerne, men det er nogle gange et værre cirkus.

Jeg kan se af statistikken fra sidste år, at deltagerantallet også var oppe at vende på knap 900 i begyndelsen, men så dalede til 400-600 i samlet deltagerantal hen over vinteren og frem til maraton i maj.

Ruterne er naturligvis også valgt, så der er en nogenlunde realistisk chance for, at der ike bliver løbet børn og pensionister over ende. :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Uh, jeg er i det smagløse hjørne her til morgen, hvor amerikansk showbizz går helt over gevind. De amerikanere kan bare køre den helt ud i hampen, men man kan ikke lade være med at se på det ... som var det et trafikuheld. Det gælder også Pentatonix, som er en 5-mands vokalgruppe, der lige har udgivet deres anden cd. De kører den også helt ud, men for filan da, hvor kan de noget med deres stemmer. Bemærk: Det er acapella.

Link to comment
Share on other sites

Testet og godkendt

I dag bød programmet ikke alene på en morgenløbetur, men også på en 20 km burn-in test af vinterraceren. Det blev til en stille og rolig tur op og ned langs Hareskovvejen med lidt ekstra fart på hjemad. Og det må vist være en af de første gange, jeg har samlet en komplet cykel, hvor der ikke umiddelbart skal justeres og strammes en masse bagefter. Den rullede simpelthen perfekt. Nu skal den selvfølgelig ud på nogle længere ture, men den virker altså ganske komfortabel, selv om det er alu. Hmmm, det kunne godt få mig til at genoverveje cykelvalget næste år, hvis der skal indkøbes ny sommerracer. For jeg synes, at Canyons aluracer er latterlig flot IRL.

post-52761-0-60788300-1385214862_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share