Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 41

Ja, hvad blev det egentlig til i sidste uge? Jeg kan dårligt huske det, for jeg er lige landet efter 5 dage i Schweiz med vandring i stil med sidste år.

Som jeg husker det:

Mandag

9 km løbetur rundt om mosen

Tirsdag

En omgang solospinning og styrketræning i FW

Onsdag

Løbetræning i Herlev med tur til Hareskoven, vel en 13-14 km

Torsdag

11,5 km løbetur i nabolaget

Om aftenen med fly til Milano.

Fredag

Transit fra Milano til Kandersteg i Schweiz.

Fredag, lørdag, søndag

Vandreture (dagsture) alle dagene, i høj sol og sne(!).

Fantastisk tur, som jeg først lige er kommet hjem fra i dag. Vi fik også vandret mandag. Billeder og meget mere følger, når jeg lige har sundet mig lidt. Vi kom hjem til 1 cm vand i kælderen, så der skal lige ryddes lidt op. Det vist sig at være en banal prop i kloakken, men der er alligevel en del, der lige skal tørres.

Stay tuned.

Link to comment
Share on other sites

Schweiz 2013

Som lovet lidt flere billeder. Det var en tur efter samme recept som sidste år. Det vil sige fire hele dage i Kandersteg midt i Berner Oberland. Denne gang med fantastisk vejr, så vi kunne gå dagsture hver dag. Jeg havde lokket min bedre halvdel med, så vi var tre fladlandsdanskere, der drog af sted. Vores fælles bekendte kender alle ruterne omkring Kandersteg som sin egen bukselomme, så vi nåede ikke at fare vild undervejs.

Vi var ikke voldsomt ambitiøse, så det blev mest ture mellem 1900 og 2300 moh. Sidstedagen gik vi nede fra 1200 op til knap 2000, så det blev næsten 800 hm på en ellers ret kort tur. På grund af sneen måtte vi skære lidt ned på nogle af turene, da det alligevel koster lidt ekstra kræfter at gå i 20-40 cm sne. Heldigvis havde jeg sidste år fået købt noget virkelig godt grej, blandt andet nogle "galocher", der holdt det nederste af bukserne knastørre.

Super tur og dejligt at have vandring/gøture som et alternativ til cykling og løb. Hvis det bliver en hård vinter i år, kunne jeg godt forestille mig at erstatte træningen med lange gåture nogle af dagene.

post-52761-0-60505500-1381918454_thumb.j

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 42

Teknik, teknik, teknik har været kodeord for løberiet i denne uge. Plus lidt vandring. Jeg prøver virkelig at holde den strenge poserunning stil i stedet for at køre freestyle, og indtil videre synes jeg, at det går rigtig godt. Akillessenerne holder sig inden for rimelighedens grænser, og jeg kan mærke, at teknikken sidder der nogenlunde. Jeg skal blot holde fokus på at slappe af.

Mandag

Vandretur i Schweiz. Det blev fjerde tur ud af fire mulige. Derefter transit til Milano.

Tirsdag

Hjem fra Milano om morgenen. Det blev til en tur Mosen rundt, ca. 9 km. Plus vand i kælderen :/

Onsdag

Træning med Herlev Løberne. Omkring 12-13 km ud i Hareskoven med 3 km tempoløb i skoven.

Torsdag

Mosen rundt med en bid af Vestvolden, ialt ca. 11,5 km.

Fredag

FitnessWorld med 40 min solospinning og 40 min. styrketræning.

Lørdag

Mosetur på 9,3 km med tempointervaller på 2, 3, 4, 3 og 2 minutter. 2 min. jog indimellem.

Søndag

En lidt længere tur, for første gang i lang tid over 20 km. Det endte sjovt nok med præcis 21,1 km med 4.36 min/km, så selv om det ikke var planen, løb jeg en halvmaraton på 1.37.33. Hele tiden med fokus på den gode stil og afslappede ankler. Det lykkedes ganske godt. Lige nu er der hvert fald intet at mærke.

Næste uge bliver nok mere af det samme. Lidt mere spinning, landevejscykling eller skovcykling, måske, så jeg ikke bliver revet med af stemningen. Jeg skal ikke rigtig løbe noget motionsarrangement før den første afdeling af Frost Cup, og det er ikke før den 24. november i Hareskoven. Så der er ingen stress.

Link to comment
Share on other sites

Det er jo mandag ...

... og i den anledning kunne det måske være rart at få listret alle kaptajn Haddocks eder. Jeg vil ikke afvise, at jeg brugte en del af dem tirsdag, da vi stod med vand i kælderen:

Abemås, agurketud, asfaltcowboy, analfabet, bacille, bandit, barnerøver, basilisk, bedrager, billige bavian, bisse, bøddel, bøhtosse, bølle, bøllefrø, børste, cykeltyv, desertør, dovendyr, drukkenbolt, egoist, fascist, fedtblære, fedtemikkel, fedthalefår, fladpande, flommefede fjollerik, forbryder, forlismand, forlorne tæppehandler, fortidsuhyre, frysefrederik, fyldebøtte, gangster, gespenst, grimrian. grovrian, haleneger, hallunk, hulepindsvin, hærværksmand, høvl, igle, ignorant, individ(?), interplanetariske slørhale, jubeltorsk, justitsmorder, kakerlak, kannibal, karnevalssørøver, klaptorsk, kleptoman, klodrian, klodsmajor, knoldvækst, kryb, krybskytte, krudtugle, kvajpande, kvælstofbacille, kæltring, køter,laban, lakaj, landevejsrøver, landkrabbe, landsforræder, laskefede lommetyv, lejesvend, lemmedasker, lomme-Mussolini, luksusdyr, lumskebuks, lurendrejer, lusepuster, luskebuks, lydpottelys, lystmorder, læderjakke, løjser, marxist, massemorder, menneskefjende, menneskeæder, misæder, modbydelige mide, mordbrænder, morder, motorbølle, møgdyr, pirat, pladderabe, platfodede muskusokse, plebejer, prøjser, pungdyr, pyroman, racist, rottefjæs, sadist, samfundssnylter, sandalslæber, sandloppe, sandmide, sinke, sjofelist, sjover, sjuft, skadedyr, skallesmækker, skamstøtte, skunk, skurk, skvatdragon, skvatmelon, skægabe, slagsbror, slambert, slapsvans, sleske spytslikker, slubbert, slyngel, smugler, smørtyv, snigmorder, snigskytte, snoabe, snog, snydetamp, snylter, sortbørsgrosserer, spritbilist, spritter, spruttyv, sprællemand, spyflue, starut, stikker, stymper, subjekt, superskurk, sut, svamp, svin, svindler, svirebror, svumpukkel, søndagsrytter, søpindsvinefjæs, sørøver, tale-delirist, tamp, tangloppe, terrorist, torskepande, trafikbisse, trompetsnegl, tyran, tyveknægt, tøffelhelt, tøsedreng, udbytter, undermåler, vagabond, vampyr, vandal, vandrotte, væggetøjsbefængte varulv, varyl, vatnisse, voldsmand

Link to comment
Share on other sites

Har du selv startnummer, Henrik?

Ja, det har jeg faktisk. Var så optimistisk, at jeg slog til, da der blev (tidligt) åbnet for klubmedlemmer i Sparta. Med mig er det jo aldrig godt at vide, hvordan bentøjet har det, meeeen mon ikke man kan tøffe igennem de 21,1 km til marts, det vil jeg tro. Det bliver sikkert en stor oplevelse :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share