Crawdaddy

[Crawdaddy]

Luciferase> Takker Fridagen er allerede overstået, men der kommer nogle flere i næste uge, når vi er færdige med at tage billeder

Rothman> Takker kollega

Anders El-champ Holm> Mange tak og pics er på vej om et sec

MaxP> Tak for det Jeg tror ikke vi skal træne når vi er i Århus. Jeg satser på at tage sidste træning på torsdag eller fredag og så holde lidt fri når vi har fået taget billederne......kadaveret trænger til en smule ro snart

Bo-a> Takker Bo Hils røøderne hvis du ser dem

Triatleten> Mange tak for det

Gettinghuge> Tak tak

I de næste par indlæg kommer der lidt reportage med billeder

[Crawdaddy]

Onsdag

Endelig sidste arbejdsdag, hvor jeg også var ved at være godt brugt. Der skulle være personalemøde og det forløb da også ret godt, bortset fra at jeg skulle rende på toilettet med meget jævne mellemrum Heldigvis var min gode kolleger forstående for situationen, så det hele lykkedes til tiden og alt hvad der var på dagsordenen blev kørt grundigt igennem :4thumbup:

Bagefter var det hjem i rekordfart, dog med et pitstop i vejkanten for lige at lade vandet. Resten af dagen stod på at pakke tøj, øve lidt posering og så ellers få drukket en del væske. I mellemtiden fik vi set en smule film, efter at Englen havde fået pakket stort set det hele, da jeg var for ristet til at kunne bidrage med ret meget fornuftigt.

Midt om natten var det så op og af sted…………

[Crawdaddy]

Torsdag

Alt forløb sådan set glat indtil vi nåede Moskva lufthavn. Togturen opdagede jeg knap nok forløbet af, da jeg kogte det meste af vejen afbrudt af spisepauser og så mere kogning

Det samme var tilfældet med flyveturen, hvor jeg sov det meste af vejen og hvor vi heldigvis havde et ekstra sæde til rådighed, da det ikke var blevet solgt. Det gav mulighed for at få strakt benene lidt ud og forhåbentlig forebygge de helt store væskeansamlinger.

Nåh men vi fik landet i den brunligt farvede lufthavn og efter et laaangt ophold i paskontrollen, hvor alskens deklarationer skulle udfyldes og derefter kontrolleres af snerrende russiske kontrollantkvinder, kom vi endelig ud på den anden side af ankomsthallen.

Det skal dog hurtigt indskydes at undertegnede var meget imponeret over at alle de kvindelige russiske lufthavnsansatte bar yderst klædelige uniformer, med dertil hørende stiletter, meget fint initiativ i en eller noget visuelt kedelig lufthavn.

Men hvorom alting er, så kommer man ud i et område, der sværmer med russiske taxachauffører, som alle gerne vil have man skal køre med netop dem. Men vi skulle jo ikke med taxa, da Englen havde arrangeret med det konkurrencearrangørerne at vi ville blive hentet i lufthavnen og at det ville gå så problemfrit, at vi end ikke behøvede et telefonnummer at ringe på, i tilfælde af problemer. Der var ingen skilte med vores navne på, men da vi godt vidste at ting ikke altid kører 100 % til tiden i Rusland, besluttede vi os til at vente en times tid.

Efter en time var der stadig ikke dukket nogen op og vi begyndte at snakke om hvad vi skulle gøre, da vi ikke havde noget sted at ringe hen og heller ikke havde navnet på det hotel vi skulle bo på i Tver Vi endte med at vente lidt mere for at se om ikke der ville dukke nogen op. Efter at have været et smut på toilet, lagde jeg mærke til en flok piger, hvoraf nogle stod og spiste kylling af plastikbøtter. Det måtte jo være deltagere, hvilket også viste sig at være tilfældet efter at have spurgt dem. De skulle også have været afhentet, men det var ikke sket. De havde dog været i telefonisk kontakt med forbundet som havde sagt at de ville sende nogen kl. 18.00. Klokken var 17 og vi havde allerede ventet i 2 timer, men en time mere ville jo ikke vælte læsset. Kl.18 var der ikke mødt nogen op endnu og samtlige af os var ved at indstille os på at skulle tilbringe endog meget lang tid i den lufthavn, som langtfra er spændende nok til at man gider at være der så længe

Ved 19 tiden ser jeg en forvirret gut spæne rundt med et skilt, hvorpå der står ”Michael Glass wwf”. Efter at have brugt lidt tid på at få hjernen i omdrejninger og få fat på ham, lykkes det en af de slovakiske piger at skælde ham så meget ud, at han får ringet til forbundssekretæren Svetlana, som ikke har hørt noget om at nogen skulle afhentes torsdag. Eva, som den slovakiske pige hedder, får dog arrangeret noget transport til Tver og langt om længe får vi bevæget os ud til udgangen med Victor, som den forvirrede gut hedder.

Slovakkerne bliver hurtigt gennet ud i to taxaer, dog uden at chaufførerne fik at vide hvor de skulle hen i selve Tver, som trods alt er en millionby. Efter at slovakkerne var kørt, kigger Victor så på mig og siger ”Tver?” mens han laver en ”dreje med rattet” bevægelse. Jeg svarer at det skal vi, hvorpå manden spurter alt hvad remmer og tøjler kan holde til ned at afkørselsrampen og langsomt ud af syne. Vi bliver enige om at vi nu enten er ekstremt meget på røven eller at Victor er nede for at hente sin bil. Efter, hvad der føles som ret lang tid, kommer han flyvende og laver noget, der med stor overbærenhed, kan betegnes som en parkering. Bilen står halvt oppe på fortovet med begge forhjul, mens bagenden næsten spærrer for de bagfra kørende. Vi får så møvet vores bagage ind i bilen og tror at vi nu skal køre. Kl. er 20.00 og vi har været i lufthavnen i ca. 5 timer.

Victor ringes op af sin chef, som på engelsk kan forklare mig, at de lige skal finde Michael Glass, som er den amerikanske forbundspræsident, før vi kan køre. Victor flyver ud af bilen og spæner ind i lufthavnen, hvor man på surrealistisk vis, kan se ham løbe frem og tilbage gennem terminalen i total forvirring. Efter noget tid opgiver han dog og vi sætter langt om længe af sted.

På vejen bliver han dog ringet af chefen, som har lokaliseret Michael Glass. Vi skal tilbage og hente ham på et hotel i nærheden. Det lykkes også men pladsen på bagsædet bliver noget trang, da Glass’es Samsonite bliver presset derind af Victor. Vi sidder nu som sild i en tønde og Victor giver den gas…………….

[BLACKICE]

Et stort tillykke må være på sin plads.

Du er jo en savnet aktiv profil på MOL, selv om du stadig dropper en post i ny og næ. Men sammenlignet med i "gamle dage" er det jo minimalt.

Men det er naturligvis blot en tidsrøver for os alle, men derfor var det nu stadig hyggeligt da du var mest aktiv.

Anyway, så er det fedt at se at du stadig er i hamrende god form, og endnu engang har taget en podie plads. Denne gang i internationalt forum. Super fedt.

Congrats :4thumbup:

[Crawdaddy]

Køreturen fra helvede

Har de færdselsregler i Rusland? Givetvis, men vores chauffør Victor kendte dem enten ikke, eller også var han bare ude på at overtræde samtlige af dem på vores 3 timers køretur

Han lagde hårdt ud med at overhale en lang bilkø i nødsporet for derefter at møve sig ind i køen igen, med minimal afstand til de øvrige bilister :freaked: Den russiske popmusik, hvor en hæs fuld russer bræger til harmonikamusik røg på og sømmet blev jokket i bund. Selvom det regnede slud og derefter sneede, blev farten ikke sat ned og den ene hazarderede overhaling fulgte den anden :dropjaw: Det var først efter at den ene visker viste sig at være knap så god at vi pludselig stoppede. Victor spænede ud af bilen og kom 5 minutter efter tilbage med en håndfuld viskere. Hvorfra han havde fået dem, aner jeg ikke, da der ikke var tankstationer i nærheden, men efter yderligere 5 minutter, var den monteret og vi fortsatte i hæsblæsende tempo ud af den uoplyste russiske motortrafikvej. Turen bød på et utal af syge overhalinger bl.a. i nødsporet og sågar imellem to biler, som kørte i hver vejbane. Flere gange så det ud til at gå galt, men de højere magter mente åbenbart ikke at tiden var inde og efter noget tid overmandede trætheden mig og jeg faldt i søvn

Pludselig stopper bilen og Victor spæner ud igen. Vi taler lidt om hvor fanden han nu skal hen, men det viser sig så at han lige skal hælde lidt vand i køleren og bagefter fortsætter vi igen, denne gang uden lys på, indtil træthed og harmonikamusik luller mig til drømmeland.

Bilen stopper endnu engang og Victor forsvinder igen. Denne gang er han stoppet af politiet og får en bøde. Det betyder ikke det store og tilsyneladende har politiet ikke set ham køre tidligere, for så måtte kortet være røget. Vi fortsætter og afkørslen til Tver kan ses i vejsiden. Trods dette, tager det ca. 30 minutter før vi når frem til vores hotel, da Victor ikke ved hvor vi skal hen og åbenbart ikke er meget for at spørge om vej. Han ender dog med at gøre det alligevel og langt om længe lander vi på Tver Motel kl.23.00

Forbundsgeneralsekretæren Andrei kommer os i møde og beklager meget at der måtte have været en misforståelse eller noget i den dur. Efter det, får vi endelig Checket ind og jeg falder i søvn, mens Englen pakker kufferter ud. Formen så heldigvis ikke ud til at have lidt for meget overlast trods transport i timevis med bøjede ben, så det var en ting mindre at skulle bekymre sig om..

Edited November 14, 2006 by Crawdaddy

[Crawdaddy]

Fredag

Dagen bliver heldigvis meget afslappende da vi ikke skal andet end at male noget protan på og ellers bare sove og spise. Der er indregistrering kl.20.00. og indtil da laver vi ikke det helt vilde, hvilket var meget tiltrængt efter den forgangne dag. Så det var bare ”spisesmiley” og ”sovesmiley” 

Lidt stemningsbilleder fra værelset, som i god russisk stil, var bygget udelukkende ud fra funktionelle hensyn. Dvs. ingen unødvendige dikkedarer såsom køleskab og spejle. Ja man kan fristes til at tro at mange russiske ting er bygget udelukkende for at tjene deres formål uden at man gider at arbejde i design og brugervenlighed :D

Fredag aften blev vi så indregistreret og fik svar på nogle af vores spørgsmål til hvordan konkurrencen ville forløbe den efterfølgende dag. Bagefter var det bare mere maling på og så zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.

[Crawdaddy]

Lidt flere hotel pics:

[Crawdaddy]

Vores IMBA toilet

Og Englens gun

[Crawdaddy]

Lørdag

Da vi var løbet næsten tør for madpakke og det hverken var muligt at betale med Euro eller kreditkort på hotellet, måtte morgenmaden mestendels bestå af chokolade og deslige. At man kan have et hotel, som i 2006 ikke modtager kreditkort og ej heller vil veksle til lokal valuta er helt vanvittigt i mine øjne, men ikke desto mindre var det tilfældet.

Men kl. 08.00 gik bussen så ind mod stedet hvor konkurrencen skulle afholdes og vi blev installeret lige bag scenetæppet, så vi kunne følge med i konkurrencens forløb. Der var ikke sat nogen opslag op om hvad der skulle ske hvornår, så det var med at holde tungen lige i munden og så ellers følge med i den russiske speakers tale, efter bedste evne. Heldigvis har jeg været udsat for lidt russisk gennem mine forældres bekendte og russisk minder en smule om polsk, som jeg godt kan forstå, så det gik nogenlunde med at følge med.

[Crawdaddy]

Kategorisering og forbedømmelser

Det hele blev dog skubbet en time fremad og kvinderne var på som de første. Alle kvinderne blev sat på scenen samtidig og derefter inddelt i kategorier af dommerne. Norah endte i Classic Fitness, som er samme kategori jeg selv endte med at komme i. Denne kategori var yderligere inddelt i højdeklasser, hvor jeg kom i kategori 2.

Efter vi havde været på scenen den første gang, gik der en time eller to, til der kom et oplag om hvilken klasse man var kommet i og så kunne man derfra regne sig nogenlunde frem til en ca. tid man skulle på scenen til forbedømmelserne. Lidt imod min overbevisning, måtte vi begge smøre noget Dreamtan på, da lystet var så skarpt at de foreløbig 4 lag Protan slet ikke var nok. Efter et tyndt lag Dreamtan passede farven lidt bedre og da alle andre brugte det, kunne det jo ikke trække ned.

Englen skulle på først, så jeg fik hjulpet lidt med at varme hende op, hvilket var lidt tricky da der var rimelig koldt backstage, men det lykkedes da at få hende på scenen og det hjalp at vi havde fået noget fedt sponsortøj fra Falke og Underarmor, så vi kunne holde varmen. Jeg så ikke selve hendes forbedømmelse, da jeg lå og stenede lidt backstage, men jeg mener hun var med i første sammenligning. Forbedømmelserne tog ca. lige så lang tid som herhjemme og i mellemtiden kunne jeg så ligge og vente på at det skulle blive min tur. Ventetiden var lidt halvlang, men der var nok at se på, da folk havde fuldt tryk på at smøre Dreamtan på og ellers gøre sig klar. Standarden af atleter var også god og især blandt kvinderne var der rigtig mange flotte imellem. Selv blandt de tungeste så de feminine ud og man så ingen shemale-agtige typer, som man ellers ofte ser i kvinde bodybuilding. De var nærmere ovre i det look man så i 80’erne og det så helt godt ud.

Englen blev færdig og skulle så posere til fotografering med en bunke mandlige fans. Ingen kvindelige fans meldte sig til fotografering med mig, men der er vel kulturelle normer der forbyder den slags……eller noget :4whistling: I hvert fald var russerne helt pjattede med Englen, hvilket man jo ikke kan bebrejde dem

Efter yderligere noget ventetid, opvarmning osv. kom min klasse så på scenen. Klassen var stævnets største og jeg mener vi var en 9-11 stykker. Jeg blev kaldt på krydset i første sammenligning og vi lavede standardposeringer som herhjemme. Bagefter kom nogle af de andre med frem og efter en gang flexen, var det slut og vi kunne gå backstage igen. Ud fra at jeg var kaldt frem som den første måtte jeg ligge rimelig godt i feltet, men med alt den russiske speak og det at jeg først skulle se hvilke poseringer jeg skulle lave, ved at observere mine konkurrenter, kunne jeg ikke være sikker. Jeg regnede dog nogenlunde med at jeg ville være blandt de 5, som gik i finalen.

Efter forbedømmelserne lå jeg og sundede mig lidt og nåede akkurat at få mit tøj på, da vi kunne se en masse par trække ud på scenen til parposering, som vi også var tilmeldt. Vi fik hurtigt smidt det unødvendig og kom lynhurtigt ind og blev trukket frem i første række til posering. Efter at have lavet et par poseringer, fik vi at vide at vi kunne forlade scenen. Om det så var godt eller skidt vides ikke, men når der kommer en resultatliste op, må vi jo se.

[Crawdaddy]

Vores fine tråde

[Crawdaddy]

Pics fra forbedømmelse....tror jeg

[Crawdaddy]

Lidt flere:

[Crawdaddy]

Et mere:

[Crawdaddy]

Et til:

[Crawdaddy]

Finalen og hjemturen

Efter nogle timer kom der lister op med hvem der var kommet i finalerne og i hvilke klasser. Som nævnt tidligere var vi begge i Classic Fitness og i de klasser vi var i, havde man lagt to højdeklasser sammen til finalen. Det betød så at vi var 7 i finalen i den klasse jeg var i. Nogle af os fra den høje klasse og nogle fra den lave. Rækkefølgen på mænd og kvinder var også byttet om, så herrerne skulle på først.

Det lykkedes at få lidt pump i kroppen, selvom jeg var ved at være rimelig vissen og så var det ellers bare hårdt udlæg med den frie rutine. Jeg var sidst i klassen og mange af de andre og generelt de fleste deltagere i stævnet havde gjort betydeligt mere ud af deres frie rutine end man ser herhjemme. Det lykkedes mig at få fyret den af uden at klodse rundt i det og lige efter jeg var færdig, kom vi ind igen til sammenligninger. På det tidspunkt vidste jeg ikke hvor jeg henne, men jeg var rimelig sikker på i hvert fald at kunne slå et par stykker af de andre.

Efter sammenligningerne kom præmieoverrækkelserne, hvor jeg hele tiden ventede på at blive kaldt ud. Efter de to første tænkte jeg at det gik jo helt fint med top 5. Efter to placeringer mere var jeg så i top 3, hvilket jo også var ret fint. Mit navn kom heller ikke ved tredjepladsen og da nummer to blev kaldt ud og det ikke var mig, var jeg ikke helt sikker på at jeg havde hørt rigtigt, da det var på russisk lol. Men jeg blev kaldt ud som vinder, hvilket var en lidt underlig fornemmelse, da det hele var gået så hurtigt og foregået på russisk at det ikke var sivet helt ind  Men det var nu meget fedt at vinde og især når det var over så mange andre. Et par poseringer mere i rampelyset og så var det overstået, dog skulle jeg med i overall’en, senere på aftenen.

Da jeg nu selv var færdig, kunne jeg koncentrere mig lidt mere om at hjælpe Englen. Vi fik varmet hende op og så røg hun på scenen til den frie runde. Hun virkede lidt usikker og tøvende i den og sagde også bagefter at hun havde klokket fuldstændig i det. Det havde dog ikke været værre end at hun alligevel vandt og så var vi to verdensmestre :4thumbup:

Bagefter fik vi taget lidt billeder af hinanden og sammen og så lå vi ellers og hyggede lidt indtil overall’en. Den var dog hurtigt overstået og vundet af et kæmpe skrummel fra Sydamerika. Vi fik dog en pokal mere og for at være i overall’en og så roste Generalsekretæren alle os Champions for vores præstation og lykønskede os alle med vores nye titler

Dermed sluttede stævnet og vi kom med bus tilbage på hotellet. Der var ikke rigtig tid til at hvile på laurbærbladene, da bussen til Moskva lufthavn gik kl. 03.00. Sandt at sige gik der også senere busser, men grundet vores lidt uheldige oplevelse tidligere, valgte vi at tage derind i god tid, hvilket vi også kom.

Vi fik taget afsked med generalsekretæren og så af sted i en kold bus, hvor det alligevel lykkedes at falde i søvn. Resten af turen hjem, gik med en del ventetid i Moskva Lufthavn, men langt om længe kom vi ombord i flyet, hvor jeg faldt i søvn igen. Fra København til Odense gik det glat og kl. 19.00 var vi hjemme igen til afslapning med film og pizza :4mewantfood:

Dagen efter var det tilbage på diæt til billeder der skal tages på lørdag og vi fik også lavet lidt pics i OBBC i går, som jeg poster jeg får taget mig sammen

[Crawdaddy]

2xguld:

[Crawdaddy]

Det slovakiske hold

[Crawdaddy]

Træt og på vej hjem søndag

[Crawdaddy]

Et stort tillykke må være på sin plads.

Du er jo en savnet aktiv profil på MOL, selv om du stadig dropper en post i ny og næ. Men sammenlignet med i "gamle dage" er det jo minimalt.

Men det er naturligvis blot en tidsrøver for os alle, men derfor var det nu stadig hyggeligt da du var mest aktiv.

Anyway, så er det fedt at se at du stadig er i hamrende god form, og endnu engang har taget en podie plads. Denne gang i internationalt forum. Super fedt.

Congrats :4thumbup:

Takker Blackie

At føre log er noget tidskrævende synes jeg, så om jeg vil føre log igen, ved jeg ikke. Træning og cardio har fyldt rigtig meget i den sidste tid, så der har ikke været det store overskud til at skrive alenlange træninger ind, hvor det meste jo bare er gentagelser af tidligere træninger Men en eller anden form for log kunne jeg godt finde på at starte igen

[BLACKICE]

Takker Blackie

At føre log er noget tidskrævende synes jeg, så om jeg vil føre log igen, ved jeg ikke. Træning og cardio har fyldt rigtig meget i den sidste tid, så der har ikke været det store overskud til at skrive alenlange træninger ind, hvor det meste jo bare er gentagelser af tidligere træninger Men en eller anden form for log kunne jeg godt finde på at starte igen

Det er jo heller ikke super vigtigt. Så længe i bare giver lyd fra jer engang i mellem. Du har trods alt været på MOL en del år.

Men super fedt med detaljeret beskrivelse af jeres tur og dobbelte sejer. Alt for lækkert.

Super godt arbejde. :4thumbup:

[Keler]

Tillykke med det :4thumbup:

Super super flot af jer begge - Respekt

[BLACKICE]

De to på det slovakiske billede,der ikke er iført scene tøj, er da de pæneste

[tobsie]

Hjertelig tillykke med sejren :4thumbup: :4thumbup:

Jeg kan ikke en gang forestille mig den følelse du må sidde med nu. Tanken om at være VERDENS BEDSTE, må da flå din hjerne i stumper og stykker? Og så det at i begge går hen og vinder er jo simpelthen kanon.

Men tillykke med sejren herfra :4thumbup:

[AndersHolm]

Rigtig fed beretning Mr. Über champ! :4thumbup:

Men hvad sker der lige for hotelværelset der..? Lyserøde toiletter er sgu noget der vil fremad!

Hvad var kampvægten på sådan ca..?