Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

  • 2 weeks later...

En forsinket hurtig opdatering. Jeg har den sidste uge opholdt mig i området omkring Alicante, Spanien, hvor den bare stod på ren afslapning med familien.

Men inden vi tog afsted, havde jeg lige et par træningsture. Mandag stod den på en tur hjem fra arbejde. Det var meningen at jeg skulle køre et par intervaller for at udnytte en relativ kort tur. Det gik over først Geels bakke, herefter ind og ramme Slotsbakken inden jeg kørte igennem Vedbæk. Herfra kørte jeg mod Kongevejen og kørte igennem Rude Skov til et lidt længere interval.

Herfra igennem Birkerød og ved Blovstrød kørte jeg ned langs Sjælsø, og da jeg ramte Isterødvejen kørte jeg mod Hørsholm. Så gik den ellers op af Åsebakken i et hidsigt interval. Nedkørslen af Sandbjergbakken, og så ellers af Strandvejen hjem hvor jeg havde vinden i ryggen.

57,7 km med 31,3 km/t, og pulssnit på lige omkring 80% af max.

Tirsdag stod den så på træning med CC Hillerød, noget jeg egentlig havde set lidt frem til. Kørte dertil fra arbejde, og holdt egentlig en ok hastighed, uden dog at køre mig selv helt ud. Ved Hillerød fik jeg mine startnumre til Sommercuppen, som jeg af gode grunde gik glip af i går, og fik snakket lidt med de andre der var dukket op. Da vi kørte afsted som hold 2 synes jeg egentlig at briefingen lød meget godt. Nogle intervaller, og ellers ok kørsel. Det skulle det så bare ikke blive.

Turen ud af byen var møg-langsom, og 50% af gruppen ville ikke køre stærkt fra starten af - stærkt er i det her tilfælde 30 km/t. Spurterne blev skam kørt, men de blev først offentliggjort ca. 1 km før målstregen. Så er der ikke særlig meget ved intervallerne. Det er sgu noget sjovere når man har 4-5 km til at køre "ræs" i for derefter at ramme spurten. Mellem hvert interval synes jeg at vi kom ALT for langt ned i tempo, og der var for meget snak hver gang vi stoppede op for lige at blive informeret om at vi nu skulle køre parløb eller køre rulleskift. Jeg tror vi i hvert fald snakkede ca. 5 minutter hver gang der blev holdt stille.

På et tidspunkt fik vi en punktering, og gruppen minus den punkterede og en hjælper valgte at køre ned for enden af vejen. Nogle fra gruppen valgte så at stoppe helt op da vi nåede enden og snakke, mens jeg valgte at give den gas for at køre tilbage for lige at få noget intensitet, for jeg var virkelig irriteret over at der ikke var mere intensitet på træningen.

Da vi igen blev samlet gik det faktisk bare hjemad, men igen syntes jeg at det gik AAALT for sløvt til. Vi havde medvind hele vejen hjem, og alligevel lå mange og tullede med 27-28 km/t. :crazy: Folk der kender mig og læser min blog ved godt at jeg absolut ikke går særlig meget op i snit, men derimod sværger ved intensitet, men det irriterede mig gevaldigt at jeg kun havde ramt en gennemsnitlig puls på 73% af max da vi valgte at køre mod Hillerød igen. Så da der ikke rigtig var nogle der kørte op til mig valgte jeg bare at træde igennem, og så køre mine egne intervaller hele vejen hjem. Vi var trods alt noget forsinkede fordi vi havde holdt så lange pauser.

Så derfor fik den én over nakken, og der gik noget tid før nogle af de andre kom op, og så gik den ellers over stok og sten. Jeg kørte fra dem et par gange, men ellers fulgtes vi ok.

Alt i alt blev det til en tur på lige over 95 km med 30,3 km/t i snit. De 22,5 km jeg kørte "solo" lå jeg med 34,4 km/t.

Så jeg glæder mig til at det er den anden træner der er på igen, ellers skal jeg nok overveje at hoppe op på hold 1 og køre med dem.

Link to comment
Share on other sites

Velkommen hjem, havde godt nok undret mig over "pausen" herinde :blink: (læs: savnede lidt at læse)

Men lyder da som en noget søvndyssende omgang, måske skulle du prøve at hoppe på hold 1 næste gang, ellers nytter fællestræning jo ikke meget hvis ikke man kan blive presset og komme i rødt felt!

Link to comment
Share on other sites

Dagens træningstur var første gang på cyklen i halvanden uge, så det var faktisk bare ud og give den gas. Turen startede i Lyngby ved DTU, og herfra kørte jeg ud mod Frederiksdal, og så mod Farum. Herfra gik det så ud mod ruten til næste Sommercup ved Tyren. Da jeg kom derud kørte jeg en afslappende omgang, og så ved start/mål stedet valgte jeg at køre en flyvende omgang.

Den fik fuld gas på nedkørslen, og faktisk hele vejen rundt. Generelt lå jeg lige omkring 90% af max pulsen hele vejen rundt, og bakkerne på ruten fik presset den op omkring 95-96%, så der blevet gået godt til den! Det er blevet forår, for jeg kan nu mærke i mine lunger at de ikke har samme kapacitet som for et par uger siden, og det skyldes udelukkende at der er begyndt at komme pollen i luften, og min anstrengelsesudløste astma kicker in. Så fra nu af står den på astmaspray inden hver tur for at være på den sikre side. Indskudt sætning, men da jeg nåede Tyren havde jeg lovet mig selv at jeg ville prøve at accelerere op af bakken, men jeg var simpelthen så smadret af det hårde tempo at jeg næsten ingen kræfter havde. Jeg fik dog nosset mig lidt sammen og gav den alt hvad jeg kunne, hvilket betød at jeg nærmest kunne mærke al blod i kroppen forsvinde ned mod benene, og mit syn blev lidt sløret da jeg nåede toppen. Men op det kom jeg. Jeg gik så lidt i stå på det flade stykke, men kom hurtigt igang igen, dog ikke med den tidligere hastighed. Ved den sidste stigning lige inden mål måtte spurtede jeg igennem igen, inden intervallet var slut. Det var ualmindeligt hårdt, og mine ben var fuldstændig smadrede bagefter! :cry:

20100509interval1.png

Som man kan se på grafen så gik det ikke stille for sig. Jeg sammenlignede dog med en lignende tur sidste år da der skulle køres ved Tyren - hvilket dog lå 3 uger fra nu, og der var min puls noget lavere, men samme snit, så det er tydeligt at formen lige mangler det sidste, men ellers er ok. Det var dog godt lige at få en tur ude på ruten, for jeg fik luret at lige når man kører ind i Ganløse by, så gælder det om at holde sig i front og i midten, for der er store huller i begge sider af vejen!

Herfra kørte jeg mod Blovstrød for at komme tilbage til noget jeg kendte. Da jeg skulle over Hillerød motorvejen havde de spærret broen. Jeg var dog lidt stædig, så jeg sneg mig over selvom der stod man ikke måtte. Det var nok mest henvendt til bilister, for de var igang med at renovere broens ydre, og lidt af vejen, men der var en vej på bredde med en normal cykelsti, så der kørte jeg.

Da jeg nåede Blovstrød valgte jeg at køre endnu et interval, selvom der allerede her var ved at være lidt udsolgt, men jeg kunne jo lige så godt køre mig helt ud. Det gik dog lidt sløjt, men jeg fortsatte ned mod Sjælsmark, og drejede så ind af Stumpedyssevej hvor jeg holdt den kørende.

20100509interval2.png

Herfra kørte jeg af Københavnsvej op til Overdrevsvejen hvor jeg kørte et intensivt interval.

20100509interval3.png

Jeg kørte hjem via Grønholt og igennem Langerød/Langstrup - jeg kan ikke huske hvad det hedder. Ved motorvejsbroen rejste jeg mig op og kørte med det sidste jeg havde. Det gav begyndende kramper i lårene, men jeg kørte til og de gik væk. Herfra var det af Kongevejen og hjem.

Alt i alt blev det til en tur på små 90 km med 29,7 km/t. Det lave snit skyldes bl.a. lidt fejlkørsel da jeg skulle ramme Frederiksborgvej mod Farum. I Farum holdt jeg også stille for at finde ud af hvilken vej jeg skulle køre.

20100509tur.png

20100509kort.png

Så alt i alt en god tur. Jeg havde håbet på en længere tur, men jeg er ok tilfreds med resultatet. Der mangler stadig en del på formen, men det skal nok komme forhåbentlig :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Nice tur :4thumbup: Men undrer mig, du siger du startede i Lyngby, og slutter så hjemme i Nivå? Nå anyway, jeg syntes nu ikke at snittet er noget du skal bide så meget mærke i når du ligger og kører intervaller med fuld power, især når man tænker på det er 20 min intervaller :devil:

Surt med din allergi, har du prøvet Binyrebarkhormon, lider også selv af græspollen allergi og fik så en sprøjte sidste år. Det hjalp 100%! Men ak ja, det ville nu være federe hvis man ikke skulle lide af sådan noget skidt!

Link to comment
Share on other sites

Kæresten og jeg havde været til åbent hus i Søborg, og hun skulle så ud på DTU efterfølgende, så vi havde cyklen med i bilen, så jeg startede fra Lyngby :superman:

Jeg ved sgu ikke lige om jeg har fået binyrebarkhormon - men så vidt jeg husker er det det aktive stof i min astmaspray. Ellers har jeg været igennem 5 års rutinemæssig doping mod min allergi, som dog ikke fjernede det helt.

Men ja, 20 minutters intervaller er godt nok noget der tærrer på kræfterne!

Link to comment
Share on other sites

Denne uge har langt fra hvad jeg havde håbet på. I mandags valgte min kæreste at gå fra mig, og det har selvfølgelig taget en del lyst til at træne og alt andet fra mig. Heldigvis snakker vi stadig godt sammen, og jeg har bl.a. fundet ud af hvad det er der har fået hende til at nå dertil hvor hun ikke kunne mere, og vi er begge enige om at det ikke er nogens skyld udover os begge. Igen, der var mange ting der kunne være blevet gjort, men vi har bare ikke gjort det. Så det er noget lort, men man må også videre i livet hvis der skal være noget fremadrettet. Vi er rimlig enige om at det er på gensyn og ikke farvel, og jeg håber selvfølgelig på at vi finder hinanden igen, men der er ingen garantier.

Under alle omstændigheder så er jeg nede på en vægt der ligger under 70 kg, så jeg gik lige fra 72 kg til 69,5 kg på 4 dage. Min krop er dog ved at vænne sig til at spise igen, for jeg bruger trods alt en del energi, og så skal der også noget mad i kroppen.

Alt dette resulterede også i at jeg først kom ud og cykle omkring kl. 13.00 i torsdags, på trods af at det var et af dagens gøremål. Tror også jeg var 30-45 minutter om at få mit tøj på, og gøre cyklen klar. Utroligt! Men ud kom jeg da heldigvis på trods af at det absolut ikke var lysten der drev værket. Kom også ud på tom mave fordi jeg havde spist morgenmad omkring kl. 09.00, så der var efterhånden lidt udsolgt i kroppen.

Oprindeligt ville jeg gerne have kørt intervaller, og være klar til Tyren på tirsdag, men i stedet for blev det bare til en tur ude i naturen, og så med nogle bakkespurter. Jeg kørte derfor ud igennem Langstrup mod Fredensborg, og kørte derefter igennem Grønholt op mød Sørup. Sørup bakken skulle derfor fungere som første bakkespurt, men en bil lige ved chikanen ødelagde det en smule. Jeg kom dog afsted, og fik banket pulsen godt op på den korte, men ok stejle stigning.

Herfra gik den ud mod Endrup, hvor jeg skulle tage Jonstrup bakken. Jeg startede den tidligt, og spurtede måske ikke så meget som jeg hævede tempoet, for målet var lidt at se hvor langt jeg kunne holde med en tempostigning. Det gik faktisk også rigtig godt, selvom den var ond til sidst hvor S-svinget kommer, men op kom jeg, og med hjertet på vej ud af brystet.

Herfra ned langs Esrum sø, og så gik den ellers op mod Frederiksværksvejbakken. Her blev den taget siddende, men med "høj" fart og høj puls. Så gik den ellers ud på CK Kronborg ruten til Sommercuppen, og den ene stigning fik den igen fuld gas. Igen kom der en modkørende bil der lidt ødelagde afslutningen, men pulsen kom godt op. Så kørte jeg mod Havreholm slot, og så ellers mod Tikøb. Ved Tikøb kørte jeg så ind mod Gurre, en rute som jeg sjældent kører, men det er en stor fejl, for den er utrolig lækker og der er ikke så mange biler!

Igennem Gurre, og så mod Espergærde og Humlebækspurten, hvor jeg kørte et lidt længere interval og med en spurt til sidst.

Da jeg så kørte på Strandvejen så jeg en CC Hillerød rytter der kom kørende modsat, og da jeg kiggede nærmere lignede det meget Jóhann aka JohnJohnson herinde fra. Jeg måtte derfor nærmest rive hovedet af led for lige at kigge efter om det også var en Canyon der blev kørt på, og da jeg så at der blev kigget på samme måde tilbage på mig, så vendte jeg om, og ganske rigtigt: første reelle møde med JohnJohnson var en realitet! En super cool fyr, jeg håber jeg fremadrettet får lov til at træne lidt med :innocent:

Selvom jeg egentlig var på vej hjem, og han på vej ud, så valgte jeg at køre med til Helsingør, og igennem Gurre hjem, så det var sgu egentlig en super afslutning på træningsturen.

Da jeg kom hjem havde jeg kørt små 75 km med 29 km/t i snit.

20100513tur.png

20100513kort.png

Så troede jeg lykken var gjort da jeg kom hjem og rent faktisk var sulten. 2 stykker rugbrød med ost var nok til at holde mig mæt frem til næste morgen :unhappy: I går var appetitten dog noget større, og i dag virker den ok normal, men jeg bliver under alle omstændigheder nødt til at fylde mig med energi hvis jeg ikke skal køres fuldstændig baglæns på tirsdag. Mine umiddelbare tanker om en god placering er også gået lidt af, og nu tror jeg bare det bliver en tur hvor jeg skal prøve at hænge på så lang tid jeg kan, og evt. køre mig ud på bakkerne. Det bliver nok mest en rigtig god træning!

Og så held og lykke til JohnJohnson i dag. Vejret er jo ikke ligefrem perfekt til cykelløb, men det kan vel lade sig gøre? :4thumbup:

I morgen står den så på fællestræning i Lyngby sammen med Jens Veggerby, og det lader til at også Bo Hamburger har givet tilsagn om at han kommer - det samme gælder Mads Mikkelsen. Så er det også spændende at se om Lars Michaelsen får mulighed for at køre med, kunne være stort.

Jeg er også blevet meldt til Sjælsø Rundt officielt nu, så 07.30 er jeg klar til afgang fra DTU til 125 km.

Link to comment
Share on other sites

I går stod den på mental ferie da jeg tog en tur sydpå for at se Gl. Havdrup spille mod Bjæverskov, på en regnvåd dag. Det var super hyggeligt, og min nevø(jævnaldrende med mig) spillede med og min svoger er træner. Herefter stod den på halbal i Havdrup hvor 400 mennesker skulle have mad, så der gav jeg et nap med i køkkenet sammen med min søster. Så det blev en lidt sen aften, hvor jeg først lå i sengen om søndagen.

Derfor var jeg en smule træt da katten kravlede rundt på mig kl. 07.15 for at få noget at spise. Så det var at komme op, og komme i tøjet til dagens træning.

Jeg var ude af døren lidt over 9, og så ellers afsted, og i det jeg kom ud blev jeg godt nok overrasket over vinden som var noget friskere end jeg havde regnet med. Så allerede der vidste jeg godt at turen til Lyngby ville blive et helvede, og lige på nippet rent tidsmæssigt. Da jeg ramte Strandvejen faldt hastigheden da også, og pulsen steg. Jeg nåede Lyngby lige præcis kl. 10.00, og da jeg nåede frem havde jeg kørt med en gennemsnitlig puls på 85% af max. Jeg fløj vitterligt op af Klampenborgvej.

Ved Lyngby var der ikke mødt så mange frem som sidste gang, men vejret var altså heller ikke lige i øjet i dag. Gråt og kedeligt, og det virkede som om at det kunne regne hvert sekund. Men dem der var mødt op var friske, og denne gang virkede fremmødet mere som om de var friske på at køre lidt til.

Så vi kørte ud på den klassiske rute, og da vi kørte igennem Søllerød, valgte jeg at der skulle være et interval op til Rundforbivej, og så var vi en 3-4 stykker der kørte igennem, og der var én der i særdeleshed skilte sig ud og kom først frem til målet.

Næste interval kørte vi kort tid efter, efter en lille pause grundet en punktering. Det var faktisk fra Vedbæk og så til Sandbjerg. Igen var vi 3 som kom afsted samlet, og de 2 andre virkede meget stærke, så der var et par gange hvor jeg virkelig måtte bide tænderne sammen for ikke at blive smidt. Da vi kørte ned af Sandbjergbakken indhentede vi en bil, som lod os passere så vi kunne køre friskt til på nedkørslen. Jeg måtte slippe lige til sidst, inden vi lavede opsamling ved svinget.

Herfra gik den stille og roligt hjem til Lyngby, og så ellers herfra af Strandvejen til Nivå retur hvor jeg kørte ok til.

Alt i alt blev det til små 85 km med 28,4 km/t

20100516tur.png

20100516kort.png

Link to comment
Share on other sites

Så var dagen kommet til at årets anden og mit første Sommercup løb skulle køres, denne gang på en rute hvor jeg sidste år blev nummer 2 i gruppe 4. Min optakt har ikke været perfekt, og jeg var mildest talt nervøs for formen, men det måtte jo briste eller bære. Derfor gik det meste af dagen også med at lade være med at tænke for meget på sidste uges trisheder, og høre en masse hård rock for at fokusere og måske blive lidt sur.

Da jeg så nåede frem til Nymølle hvor løbet skulle køres fra, var al den hårde rock alligevel feset ud til fordel for Shu-bi-duas "Krig og fred". Ikke lige noget man bliver ond i sulet af. Jeg kørte en stille og rolig tur på ruten for at varme benene op, og så ellers være klar til start.

Jeg havde sagt til mig selv at jeg ville vente til de første 2-3 udbrud var kørt afsted og blevet hentet igen før jeg ville køre, men alligevel lå jeg i front da jeg valgte at køre.......som den første. Tror faktisk det var Cykologen der var kørt, og ham jeg kørte op til.

Jeg prøvede et par gange på den første omgang at komme væk, bl.a. også på Tyren hvor jeg fik et hul, men de to der var kørt forinden kunne jeg ikke nå, og jeg måtte opgive lige inden vi krydsede målstregen. Så tror jeg at jeg holdt mig lidt i ro, indtil 2. omgang hvor jeg så prøvede at rykke lige efter vi havde passerede til 3. omgang og igen fik slået et hul. Der blev jeg så bare hentet på nedkørslen. Jeg blev dog overrasket over hvor hurtigt jeg turde tage svinget i bunden af nedkørslen. Ud fra de data jeg har så blev det taget med ca. 36-37 km/t.

På et eller andet tidspunkt kommer jeg afsted sammen med en anden da vi kører ned mod rundkørslen. Kan faktisk ikke huske hvilken omgang, men vi får slået et hul, og holder en ok afstand. Da vi så nærmer os start/mål får vi selskab af 2 andre som har kørt op, men vi har stadig et godt hul. Jeg snakker så med den ene af dem, og hører ham hvor friske de er, og så fortsætter vi ellers bare. På nedkørslen kører han så afsted, og får slået et ok hul, mens jeg er pænt træt efter mine mange angreb.

Da vi nåede bunden af nedkørslen fik jeg kramper i læggen, og måtte lige holde et andet tempo. Der kom så en op nede fra feltet af, og ham fik jeg lagt mig på hjul af. Der kom så også en anden op, og så kørte vi ellers rulleskift så førringerne ikke blev så lange. Vi får så hentet et par andre, og holder generelt et godt tempo.

På sidste omgang var jeg ved at være godt kvæstet, og jeg måtte spare lidt på kræfterne til finalen. Heldigvis var der en fra ACK som trak mere eller mindre fra Tyren og så hele vejen frem til der hvor jeg valgte at åbne spurten lige ved den sidste knold inden målstregen. Da jeg rykker igennem formår jeg rent faktisk at distancere de 3 andre, og kommer først over stregen :4thumbup:

Bagefter stod jeg og snakkede med 2 af de andre fra udbruddet, og de mente at der var 5 der var kommet afsted foran os.

Men alt i alt siger dataen vidst alt om at det var et hårdt løb:

20100518tur.png

20100518kort.png

Jeg har så netop nu fundet ud af at jeg blev nummer 4!!!! :4mewantfood: :superman: :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen
… har så netop nu fundet ud af at jeg blev nummer 4

Tillykke med det. Du så da også ud til at være flyvende op ad bakkerne :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

I går skulle jeg oprindeligt have været til middag om aftenen, men det blev aflyst, og så så jeg mit snit til at troppe op til en god gang motionisttons i Hørsholm. Jeg nåede da heller ikke at afmontere startnummer fra i tirsdags eller chippen, så jeg troppede op i racertrim.

Heldigvis var der faktisk et pænt stort fremmøde i går på en ca. 10 stykker hvis jeg ikke tager helt fejl, heriblandt damp-børnene Jens, Jacob og Svend-Erik som kom på efter en km eller to.

Ud på ruten og så bare ellers afsted for første gang i korte arme og ben!! :4thumbup: Dét har altså været savnet så det basker! Ved Sørup skulle der jo spurtes op af bakken, og jeg lå allerbagerst i feltet, og kunne derfor overraske de fleste. Uheldigvis kom der en bil i modkørende retning som jeg lige nåede at komme ind før passerede, men det gjorde også at mange af de andre blev lidt låst. Svend-Erik kørte dog med, og fik slået mig på toppen.

Ud mod Jonstrup bakken var John gået i front på nedkørslen, og da vi ramte bakken gik Svend-Erik i front og trak i et heftigt tempo på vej op. Jeg valgte ca. halvejs oppe af bakken at køre, og fik Svend-Erik og John med. Svend-Erik tog den helt til toppen og jeg blev nummer 2 igen.

Herfra kørte vi turen op til Havreholm og der var et par gange hvor Ole måtte slippe. Humlebækspurten gik ok, jeg åbnede tidligt for at se om jeg kunne komme solo afsted, men jeg fik hurtigt Svend-Erik, John og Jens med, som alle placerede sig bedre i spurten. Jeg kørte så heller ikke igennem da jeg ikke fik slået det nødvendige hul.

På strandvejen kørte vi fra Nivå til Rungsted rulleskift så det baskede. En 40 km/t, så det var helt super. Jeg måtte dog slippe lige omkring Rungsted skiltet, da jeg simpelthen ikke kunne mere. På Folehaven var vi 4-5 mand der kørte. Alle kom så vidt jeg så med op over den første bakke hvor det var SE der satte tempo. På den næste gik jeg i front og trak igennem for at lave en udskilning, som betød at det igen kun var SE og John der sad med. Jeg havde så fronten hele vejen frem til den sidste lille knold, hvor jeg åbnede først og fik slået et ok hul, men John passerede mig på de sidste metre. Svend-Erik kom dog flyvende, for reelt set slutter den jo først nede ved museet, men det vidste John ikke, og jeg var smadret.

Ved Surina stod vi og snakkede lidt, og John og jeg stod og snakkede i længere tid inden jeg trillede hjemad. Alt i alt en rigtig hyggelig tur. Den første graf er udelukkende HCM træningen.

20100520hcm.png

20100520tur.png

20100520kort.png

Link to comment
Share on other sites

Var ude på en tur i dag, med det resultat at jeg måtte vende hjem tidligere end jeg havde regnet med pga. mit knæ. Ved ikke helt hvad der skete, men fik simpelthen så mange smerter, og de har været der hele dagen. Nu håber jeg at det har hjulpet at jeg har holdt det i ro, og så en god natte søvn. Ville være surt at gå glip af træningen i morgen nu hvor det bliver foreløbig sidste dag med godt vejr.

Men så har jeg kigget på cykler, og forelsket mig i Basso cykler. Det er et lille italiensk firma som eftersigende håndlaver deres cykler. Først havde jeg luret på en Basso Diamante som er deres top of the line, men også mega dyr. Derfor er jeg blevet lun på deres Astra som er noget mere prisvenlig!

basso-astra-veloce-custom-road-bike-53169.jpg

NICE!!

Edited by Kermit
Link to comment
Share on other sites

Lækker cykel, og også en man ikke ser så tit, lidt ligesom din cinelli. -Du forstår at gå imod det der er mainstream, det er også godt for så kan jeg kende dig når du kommer drønende ned af strandvejen :smile:

Kendte godt mærket og tænkte at det var nogle der bryggede på en vis Ivan Basso´s efternavn men tjekkede deres hjemmeside som i øvrigt er ganske fin i forhold til mange andres og kan se at der er en reel hisorie bag.

Edited by JohnJohnson
Link to comment
Share on other sites

Ja, det er ikke helt den Basso der har lagt navn til cyklerne :bigsmile: Er dog kommet lidt fra den ramme, men mere om det senere.

I dag fik jeg endelig taget mig sammen til en tur på cyklen. Havde ellers planlagt en tur i går, men de vindstød var mere end jeg lige havde lyst til at kaste mig ud i. Så cyklen var klar til en tur. Jeg valgte at køre ud til klubmesterskabsruten, og så tage et interval derude for at se hvordan formen har det. Knæet tog det faktisk ganske pænt, så det var absolut positivt. Synes dog ikke helt at jeg sad godt på cyklen i dag, og med sparsomt mad i maven, havde jeg ikke de store forventninger.

Da jeg nåede ud på ruten var det bare at komme afsted. Jeg synes at den første halvdel af ruten var lidt langsom, og de mange bakker gjorde det svært at finde en god rytme. Da jeg nåede ud på Københavnsvej var der lidt bedre mulighed for at åbne op for gassen og komme over stepperne. Det samme gjorde sig gældende da jeg kom ud på Kulsviervej hvor jeg bl.a. fik overhalet en anden rytter i et sving :superman: Ved knolden på Gunderødvej valgte jeg at accelerere op af bakken og så prøve at holde tempoet på nedkørslen. Det var hårdt, men rigtig rart. En lille spurt inden intervallet var overstået, og så skulle der rulles af.

Intervallet er som sagt 26,4 km, og denne gang blev det med 33,8 km/t i snit. :laugh:

20100526interval.png

Sidste gang jeg kørte den var det med 33,2 km/t i snit, og et højere pulssnit(168), så det var positivt.

Herfra kørte jeg af Kongevejen mod Fredensborg, for lige at rulle benene af. Herfra drejede jeg til højre mod Lønholt. Halvvejs ude valgte jeg at banke den op i 50x11 og accelererede alt hvad jeg kunne i ca. 400 meter inden jeg stoppede. Det gentog sig ved bakken over motorvejen, og igen på de sidste 400 meter på Nordvej på vej hjem. Så der blev pulsen udfordret lidt.

Så alt i alt blev det til en tur på 46,3 km med et rigtig godt pulsgennemsnit.

20100526tur.png

20100526kort.png

Men det bedste af det hele er at knæet tog det godt. I morgen satser jeg på en fællestræning med HCM drengene, og regner med at køre med hele vejen rundt så der burde være god mulighed for nogle km. Søndag står den på 125 km til Sjælsø Rundt, og så en omgang Sommercup på tirsdag.

Og så lidt tilbage til det jeg skrev i starten - cykler. Er tilbage til at synes at Orbea Orca'en er en af de absolut flotteste cykler derude, og det burde være muligt at finde et par stykker til en god pris. Så mit dilemma ligger pt. i om jeg skal købe en brugt Orca Evo fra sidste år, hvor jeg så kan få nogle ok gode komponenter med, eller om jeg skal købe et Orca 2010 rammesæt - som i forhold til Evo'en er en smule lettere, har 1,5" kronrør hvilket giver bedre styreegenskaber og et stivere kronrør, og har en BB30 krankmulighed. Så skal man hoppe på A eller B?

A.

DSCN1685.jpg

B.

orbea-orca-chorus-11-2010-road-bike.jpg

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Så mit dilemma ligger pt. i om jeg skal købe en brugt Orca Evo fra sidste år, hvor jeg så kan få nogle ok gode komponenter med, eller om jeg skal købe et Orca 2010 rammesæt - som i forhold til Evo'en er en smule lettere, har 1,5" kronrør hvilket giver bedre styreegenskaber og et stivere kronrør, og har en BB30 krankmulighed. Så skal man hoppe på A eller B?

God træning, du har fået i benene :4thumbup:

Orbea er fede cykler. Og jeg ville generelt altid gå efter den nyeste ramme med bedste kronrør og BB30 kranken. Komponenter kan skiftes ud hen ad vejen, men cyklen bliver aldrig bedre end rammen. Så hellere begynde med komponenter et enkelt trin nede ad stigen med visheden om, at det vigtigste – rammen – er helt i top. Just my 5 cents … :cool:

Link to comment
Share on other sites

Tror også jeg er mest lun på ideen med at købe den nye, overføre mine nuværende dele fra Cinellien, og så bruge vinteren på at bygge Cinellien op igen - enten med henblik på salg eller som en bike #2.

Ser fandme frækt ud!

Orbea%20Orca%20TRD%20Road%20Bike.jpg

Nå, i går var jeg ude og køre med Hørsholm drengene. Benene var lidt stegte fra onsdagens alligevel meget hårde træning. Da jeg troppede op var vi ikke så mange, og ingen af de deciderede damp-børn var dukket op, så helt skidt kunne det altså ikke blive. Til gengæld var Carsten Hansen der, og han kører altså bare et højt tempo. Der er ingen skift, det er bare malende hele vejen. Jeg formåede dog at køre fra ham på den sidste bakke på Stumpedyssevej, men endte nok mest af alt med at sætte mig selv. :crazy:

Ved Københavnsvej fik vi en punktering, og jeg valgte så at køre videre for at holde de lidt stegte ben varme. Da jeg vendte om og havde kørt et pænt stykke vej, kom de så selvfølgelig susende den anden vej. Jeg måtte derfor lige bruge lidt kræfter på at komme op til fronten igen. På Overdrevsvejen fik jeg lagt mig i front sammen med Martin, og da vi så nåede lyskrydset, valgte jeg at give den fuld gas, og til sidst tog jeg en hurtig spurt. God træning.

Så spoler vi frem til Grønholt hvor man lige inden vi drejer til venstre skal rundt i et meget skarpt højresving, hvor der altid ligger sten! Da vi nærmer os svinget kommer der en stor gruppe kørende modsat, så linien blev ikke helt optimal, og så sagde det "BANG!" og lyden af luften der forsvinder og et tungt baghjul betød at jeg var punkteret. Da jeg kiggede nærmere på dækket kunne jeg se at jeg måtte have ramt en stor flintesten med sidevæggen af dækket, for der var faktisk skåret hul på siden af dækket. ØV! I med en ny slange, og så humpede jeg ellers hjem. Jeg turde ikke fortsætte for sandsynligheden for at slangen ville stikke en smule ud, og blive punkteret igen var for stor.

Da jeg kom hjem kom jeg hurtigt op i lejligheden, og hev et sæt nye Vredestein dæk ud af skabet, og satte det på baghjulet. Så var jeg klar igen, og kørte Hørsholm drengene i møde. Da jeg kom ud kunne jeg godt mærke at 20 minutters stilstand gjorde at benene nu var MEGET tunge. Jeg kørte igennem Dageløkke, og herfra nordpå. Ved Humlebækspurten nåede jeg dem, og fulgtes derfra.

Ved Strandvejen havde Carsten lagt sig i front med sit malende tempo, og meget kan man sige om manden, men han kan køre hurtigt. Til gengæld var det også det vildeste flashback til de "gamle" HCM træningsture. Højt tempo, ingen opsamling, ingen puls-peaks. Bare jævnt :unhappy: Om det var fordi ingen turde overtage ved jeg ikke, men der var ingen rotation, og jeg lå i bagerste position og havde en masse overskud. F.eks. da vi kørte mellem Nivå og Mikkelborg lå vi "kun" med 36 km/t, I MEDVIND. Der burde vi snildt have været oppe på 40, og der er god oversigt og det er en god cykelsti, så der var ingen grund til at vi lå og kørte så langsomt. Jeg lurede faktisk på at køre op og overtage, men jeg kunne ikke komme forbi fordi der blev kørt lidt vifte, så jeg lå helt i venstre side i forvejen.

Det underlige var så at da vi nåede Mikkelborg med sine dårlige cykelstier, og oversigtsforhold, så kørte vi 40, og det er trods alt mega ubehageligt. Det samme gjorde vi faktisk hele vejen op til Folehaven.

På Folehaven havde jeg jo så en masse energi i overskud, så allerede på den første bakke valgte jeg at køre væk. Der var én der prøvede at køre med, men han gav hurtigt op igen. Det skal så også siges at han kun har kørt små 500 km i år. På nedkørslen holdt jeg tempo, og så ellers op og stå igen på bakke nummer 2, og holde tempo indtil den sidste bakke.

På den sidste bakke fik den lige det sidste jeg havde, og så var disciplinen ellers at holde den nogenlunde kørende på det falske plateau, og det lykkedes :superman: Jeg holdt et stort hul ned til museet hvor spurten reelt set slutter, og selvom jeg mere eller mindre holdt op med at træde nåede de mig først lige inden vi kørte ud på Rungstedvej.

Herfra var det bare hjem i modvind, og så slappe lidt af.

Jeg har ikke lige fået uploadet data, men det skal i nok få :bigsmile:

Til gengæld brokkede mit knæ sig lidt igen, og det synes jeg ikke er helt vildt lækkert når man tænker på at den står på 125 km på søndag, og Sommercup tirsdag. Men jeg tror måske jeg har fået overanstrengt scenen sidste gang jeg var ude med HCM, for da kørte jeg i et meget tungt gear for at lave lidt styrketræning, og smerterne kommer hver gang at jeg kører tunge gear. Så længe jeg kører de der 80-100 omdrejninger så er der absolut ingen problemer.

Og så så jeg lige at de har ændret start og mål på Sommercuppen på tirsdag :cry: Så i stedet for at vi har den lange Frederiksværksvej bakke til at lave en stor udskilning, så har vi kun den "lille" knold ude ved Plejelt op mod målstregen. Så det bliver et spændende løb, fordi den stigning ikke er så lang, men til gengæld er den ok stejl. Så den er stadig ikke helt skidt hvis jeg har sprinter benene på den dag, og vægten på de 70 kg burde ikke være nogen hindring.

Link to comment
Share on other sites

og det synes jeg ikke er helt vildt lækkert når man tænker på at den står på 125 km på søndag,

den lange Sjælsø ??? jamen så håber jeg at jeg når at ønske dig go' tur ! hva' tid kører du ?? Ellers - go' tur herfra ! forsøger at have nærkontakt med mariehøne + vejrguder, og håber det der vælter ned lige nu gør det mere udholdeligt på søndag... :o)

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Tip til Sjælsø

Hvis det regner søndag, så pas rigtig meget på det skarpe venstresving lige efter kirken i Nørre Herlev, hvor man drejer fra mod Uvelse. Der plejer vist at være nogle, der lægger sig ned hvert år … :crazy:

Edited by Cykologen
Link to comment
Share on other sites

PANIK! Da jeg vågnede i morges undrede jeg mig over at der var så lyst i soveværelset, så kiggede fluks over på uret og så at det stod på 06.43 - med andre ord havde jeg sovet over mig gevaldigt! Første reaktion var at kigge på min telefon for at finde ud af om jeg havde glemt at sætte uret til, men nej, der stod det hele rigtigt, der var bare ikke kommet nogen lyd da alarmen gik i gang. Flot HTC!

Heldigvis havde jeg gjort det meste klar i går aftes, så jeg fløj ud af sengen og tog tøj på - morgenmad var der absolut ikek tid til. Jeg hev 2 skiver rugbrød og en skive ost ud af køleskabet, og så på vejen derind i bilen forsøgte jeg at tvinge tørt rugbrød ned. En bedrift bare at gøre det, men nærmest umuligt når man har tør morgenmund uden spyt! Det lykkedes dog at trille ind på p-pladsen ude ved DTU kl. 07.08, så der var 22 minutter til start. Efter at have pillet cyklen af bilen og fyldt lommerne med alle mine remedier var det ellers bare at finde over til start/mål området, og det passede faktisk perfekt. Jeg stod vel i en 4-5 minutter inden starten gik.

Stille og roligt trillede vi ud af Lyngby - godt nok besværligt med en 4-500 cykelryttere og cyklister på samme tid. Så den første stund gik med at køre sig frem i feltet - var jo startet som en af de sidste, og da jeg endelig troede at jeg havde fanget fronten af feltet, blev det meddelt at man ville give løbet frit ved Kongevejen lige ved Høvelte kasserne. Så i samme moment blev jeg overhalet af pænt mange ryttere der også ville frem. Da løbet bliver givet frit går det også bare voldsomt hurtigt, og vi kører op af bakkerne ved Høvelte med over 40 km/t!

Da vi nærmer os Nørre Herlev er jeg blevet placeret lidt tilbage i feltet, og da vi kommer ud på det åbne stykke er der sidevind. Med andre ord deler feltet sig meget hurtigt op i mindre grupper, takket være hvad jeg tror er Team Mermaids fortjeneste forrest i feltet. Jeg finder dog ind i en gruppe, og vi prøver at få noget rulleskift op og køre fordi vi kun ligger 150-200 meter bag en anden større gruppe, men hver gang vi var kommet rundt gik den i stå, så det var nærmest fuldstændig umuligt at få det til at køre. Jeg brugte så en masse kræfter på at køre efter 2 ryttere fordi jeg syntes det gik ALT for langsomt nede i vores gruppe - der var også en del der ikke tog del i arbejdet i gruppen, men bare sad med på hjul. Det var lige inden Thors bakke, og normalt har jeg ikke problemer med den stigning, men i dag var den slem!

Da vi rundede Arresø stod den på modvind så det baskede, og tempoet faldt igen drastisk. Da vi nåede Helsinge blev jeg simpelthen så træt af at vi lå og kørte så sløvt, så jeg endte med at tage en føring over en rimelig lang strækning inden vi nåede Gillelejevej og kørte igennem Gribskov. Halvvejs her var der så en der kom op og tog over, og så kørte der lidt rulleskift igen, men igen kun for en kort periode.

Jeg kom i front igen da vi kørte fra rundkørslen i Fredensborg og så mod Kulsviervej, og jeg kunne efterhånden godt mærke at jeg havde taget en del km i front med en god presning af mig selv. Og knæet begyndte at drille en smule igen når jeg for alvor trådte igennem. Vi kørte igennem Karlebo og så igennem Kokkedal - over skinnerne, og så ud mod Mikkelborg, og her kom der så en strid sidevind igen. Der blev kørt lidt vifte, og da vi nåede Rungsted havn var der nogen der slog ud og kiggede på os andre. De andre kiggede jo så på hinanden, og det er jo bare dumt, så jeg valgte uden at tænke så meget over det, at sætte mig i front. For vi ville da aldrig komme i mål hvis vi kørte på den måde. Så der kom der endnu en føring. Jeg blev afløst kort før Vedbæk havn, og på bakken lige efter syntes jeg igen at det gik MEGET langsomt opad, så jeg valgte at køre mit eget tempo over stigningen, og da jeg nåede toppen kunne jeg se at jeg havde slået et ordentligt hul, så tænkte at det måske var en god træning og holdt derfor tempoet. Mit forspring blev dog ødelagt af side/modvinden da vi kom ned til vandet igen ved Skodsborg, og jeg kunne igen mærke at jeg havde brugt mange kræfter.

Det kom da også til udtryk da vi ramte Skodsborgvej, og jeg havde svært ved at sidde med op over. Der var en gruppe på en 5-6 mand der rev sig fri, og jeg sad så i en gruppe bagved, men prøvede at køre mig op på sidste halvdel af stigningen inden vi drejede ind i skoven, dog uden held. Jeg fik dog slået et hul ned til gruppen bagved, og så ellers ind igennem skoven. Jeg havde ikke lige opdaget at vi ligefrem skulle igennem en skov på en grusvej, men fuck hvor var det fedt!! Det var rent Paris-Roubaix med lidt løse sten, og ujævnheder, men ikke så meget at det ligefrem var farligt. Hørte dog fra Laust at der var en foran ham der var ved at styrte derinde. Jeg huskede dog på det klassiske Cervelo klip hvor Gerard Vroomen skal køre igennem Arenberg skoven, og har fået nogle tips - så der blev holdt løst om styret og kørt i lav kadance.

Lige da jeg kommer ud af grusvejen finder jeg så ud af at den gruppe jeg var kørt fra var kommet op til mig igen, og så var det som om luften gik lidt af ballonen.

På vej ind mod DTU valgte jeg at køre på den sidste lille bakke inden opløbsstrækningen og fik revet mig en smule løs fra de andre.

Så alt i alt blev det til små 125 km med 33 i snit.

20100530tur.png

20100530kort.png

Ganske godt taget i betragtning af at det næsten var på tom tank, og uden den optimale forberedelse. Efter jeg havde fået lidt tøj på gik jeg tilbage til startområdet, og der var en super stemning. Fandt også frem til Veggerby som fortalte mig at han ikke havde sovet i nat, og det kunne sgu ses på ham :bigsmile:

Så nu står den på Giro i fjernsynet, og afslapning på sofaen, inden jeg kl. 19.00 kører ud på DTU og piller det store Lyngby Storcenter banner ned igen.

Link to comment
Share on other sites

I aften står den på Sommercup, og selvom det kommer til at foregå på min yndlingsrute, så er det ikke med den store optimisme at jeg stiller op til løbet i aften. Senen ved knæet er stadig irriteret, og jeg ved ikke lige hvordan det klarer sig når det skal belastes. Så i første omgang stiller jeg op og ser hvordan det går, og så tager jeg den derfra.

Havde ellers planlagt det perfekte angrebssted, men så må vi se om det bliver aktuelt. Ellers må jeg se om jeg kan blande mig i feltets spurt. :nonono:

Link to comment
Share on other sites

I går stod den på Sommercup ude ved Esrum, og vejret var alt andet end inspirerende. Var som sagt noget bekymret for mit knæ, så det var positivt at jeg kom igennem hele løbet uden at mærke noget til det.

På opvarmningsrunden kunne jeg stadig mærke at kroppen ikke helt havde kommet sig ovenpå søndagens hårde Sjælsø Rundt, så det var nok endnu bedre at jeg lige tog en runde for at løsne benene op.

Da løbet blev sat igang var der allerede ved Grisefarmen ved at være slået huller i feltet, fordi der blev givet gas i sidevinden, men det blev der rodet bod på ved foden af Frederiksværksvej bakken. Her fortsatte jeg i mit eget tempo og fik slået et hul til feltet, som dog blev hentet igen på nedkørslen.

Generelt kan løbet beskrives meget kort: Der var ingen der havde lyst til at køre. Jeg prøvede flere gange at accelerere væk, men kom aldrig fri, og blev hver evig eneste gang hentet af feltet, og der blev ikke slået kontra. Der var kommet en gruppe fri tidligt i løbet med en 2-3 mand, og de holdt hele vejen til mål.

Efter to omgange hvor jeg prøvede at komme væk uden held, satte jeg mig ned bagerst i feltet og fik bl.a. snakket lidt med Cykelogen herinde fra. Derfor tog jeg en omgang eller to bagerst i feltet i håbet om at kunne komme afsted senere. Det skete bare ikke. Jeg prøvede at slå et hul på en af bakkerne, men blev igen hentet - og ingen kontra.

På sidste omgang kørte jeg afsted på Frederiksværksvej bakken og fik slået et lille hul, men ham jeg fik med valgte ikke at fortsætte kørslen, så jeg måtte selv ligge i front. Hurra. Vi blev af samme årsag hentet inden nedkørslen.

Ude i modvinden så jeg mit snit til at fange feltet mens de mindst ventede det på flad vej, og kørte godt igennem - og igen fik jeg slået hullet, men endte så med at blive kørt ind, og en fra de andre klubber, den samme som sad med på bakken tidligere sagde til mig "Jeg er ked af at sige det, men det var dine egne der kørte dig ind". Tak for det :crazy:

Herfra prøvede jeg at holde mig ok i fronten, fordi jeg godt kunne se at det ville blive samlet til sidst, men i det vi nåede ind på de sidste 1000 m, havde jeg egentlig ikke den store lyst til at spurte. Der var simpelthen for lidt plads og for mange mennesker. Havde jeg siddet i front havde jeg kørt mig selv i top 10 for benene var totalt friske fordi løbet ikke havde været særlig hårdt, men har ikke lyst til at blive skubbet af de andre der ikke kan holde bane - det er simpelthen for farligt. Men også bare irriterende at blive fanget bagerst fordi alle de langsomme jo falder igennem feltet, men man kan ikke passere dem.

Anywho, så blev det vidst nok til en 38. plads, og så er der vidst ikke andet at sige end at "Det var god træning".

Løbet blev på lige over 65 km med 36,6 km/t i snit. Og så er pulsværdien på omkring en 80-81% af max.

20100601.png

Der blev desværre ikke kørt cykelløb i går, og det var faktisk lidt synd for ruten indbyder til det. Og så håber jeg at de flytter start/mål tilbage næste år, for den nuværende afslutning er simpelthen for smal og umulig at lave en udskilning på, kontra Frederiksværksvej. Spurten bliver ikke så farlig når vi slutter ved Tingbakkeskolen fordi der sker en større udskilning på bakken og derefter i højresvinget. Øv øv øv, men massespurter bliver sgu nok bare aldrig mig.

Link to comment
Share on other sites

Sent hjem fra arbejde i dag, og så kunne jeg godt se at jeg ikke kunne nå til Surina til tiden. Derfor var det i tøjet og så ellers ind over Grønholt. Synes ikke ligefrem at vinden var særlig rar i dag, men sådan kan det jo gå, til gengæld skinnede solen og det skal man ikke klage over.

Jeg spottede dem lige omkring det irriterende sving ved Grønholt, og vendte for at komme med. Det var i dag en lille gruppe på en 6-7 mand, og ingen af dampbørnene John, Jacob, Carsten, Jens eller Svend-Erik var med i dag, så jeg blev i første omgang måske en smule skuffet.

Mod Sørup bakken lå jeg i 2. position, og 150 meter før foden af bakken kom jeg i front. Jeg valgte at køre som Cancellara og bare blive siddende i sadlen og så holde højt tempo. Det virkede for der var ingen der kunne følge med, og jeg holdt tempoet på det flade stykke hele vejen :4thumbup: Jeg syntes ellers at jeg virkede lidt svag i dag, men benene fejlede tydeligvis ingenting.

Ved Jonstrup bakken var det samme scenarie. Heldigvis en stille nedkørsel i sidevind, og så lå jeg ellers i front da vi ramte bakken. Igen siddende og så ellers bare hæve tempoet. Første del af bakken sad de så vidt jeg ved på, men ca. halvvejs oppe skruede jeg lige en ekstra gang op for tempoet, og så var hullet slået. Lige inden vi drejede ind mod Esrum rejste jeg mig og kørte mig ud, og kom igen i suveræn stil op, med Claus som nummer 2. :superman:

Jeg tog teten langs Esrum, og det samme da vi kørte af Harreshøjvej, hvor vinden heldigvis var i ryggen.

Mod Tikøb blev der taget nogle lange føringer, og jeg lå et pænt stykke tilbage i gruppen. Lige da vi havde passeret Tikøb følte jeg at tempoet faldt en smule, så jeg valgte, igen i bedste Cancellara stil, og køre siddende, men lade tempoet stige. Jeg kørte totalt væk fra dem, uden at der var nogen der tog mit hjul. Tror jeg generelt lå mellem 45-50 km/t på det lange lige stræk. Igen, en super fornemmelse :laugh:

Igennem Langerød tog jeg igen teten og holdt et godt tempo, faktisk også for godt, for der blev råbt at jeg skulle tage den én ned. Så vi "trillede" ud mod Humlebæk.

Ved Humlebæk spurten kørte Lars fra starten af og fik Claus med sig. Jeg lå lidt længere nede, og lå derfor på hjul af Laust som forsøgte at køre sig op til de to. Med ca. 10-15 meter op til dem, kunne Laust dog ikke mere, og så tog jeg selv fronten og satte tempoet en smule op. Da jeg nærmede mig dem kunne jeg mærke at jeg stadig kunne hæve tempoet, så det gjorde jeg - igen Spartacus style! :blink: Pludselig røg tempoet op på 50-53 km/t og der var ingen der kunne komme med på hjul. Så jeg fik slået et stort hul allerede inden svinget - og efter svinget tog jeg en god spurt, og der gik lang tid ned til nummer 2.

På Strandvejen lagde jeg mig i front, og det var først omkring rundkørslen at de andre var kommet op igen. Claus kørte på Laveskov bakken og kom flot væk!

Ved Nivå Havn lagde jeg mig i front, og trådte ok igennem. Ikke voldsomt, men holdt et konstant tempo. Ved Mikkelborg lod jeg mig falde ned i gruppen, og lade nogle andre tage over. Der blev kørt godt til, og tempoet var pænt højt. Ved Rungsted Havn kom Lars i front, og jeg lå i 4. position efter holdets 2 langsomme ryttere. Det resulterede også i at de ikke kunne holde hjul og Lars kørte væk. Han kiggede sig over skulderen og lagde mærke til det, og så gjorde han det eneste rigtige: fortsætte med at køre!

Da jeg kunne komme forbi de to kørte jeg op til ham med Claus og Laust på hjul, og det fik ham til at sænke tempoet lidt. Han valgte dog at fortsætte mod Vedbæk, hvor vi andre drejede ned af Folehaven.

Allerede ved første bakke valgte jeg at køre væk, og da jeg kiggede tilbage havde jeg et kæmpe hul. Jeg satte tempo på på nedkørslen, og stod op på den næste bakke. I modvinden var den lidt hård, men jeg blev motiveret af at jeg slet ikke kunne se de andre bag mig. Det samme gjorde sig gældende lige inden 3. og sidste bakke. Holdt et godt tempo på det flade stykke, og ved nedkørslen fik den ok gas. Jeg har ingen anelse om hvor meget tid jeg tog på dem, men det var MEGET! Igen en super fornemmelse, specielt når jeg som udgangspunkt syntes at benene var lidt tunge.

Herefter snakkede vi lidt ved Surina, inden turen gik af Kongevejen hjem i pivende modvind.

Turen med HCM var på 53,7 km med 33,5 km/t i snit.

20100603tur.png

Hele turen blev på 73,3 km med 32 km/t, så det er absolut godkendt.

20100603hcm.png

20100603kort.png

Knæet opførte sig også eksemplarisk, og der var ingen problemer overhovedet. Maj bød på lige over 750 km, og det håber jeg også at Juni kommer til t byde på. Jeg har en idé om at cykle 2 lange ture i weekenden, men nu må vi se hvordan det kommer til at gå.

Link to comment
Share on other sites

Efter en sen aften i går i København, da jeg var inde og høre en god vens band spille, var planen i dag at jeg skulle til Havdrup og være lidt sammen med min søster og hendes familie. Så planen var at cykle derned, og så cykle hjem igen. Ca 65 km hver vej, så det var lidt af en mundfuld.

Kl. 13.00 kørte jeg afsted, og kørte først af strandvejen. Synes at vinden var lidt kraftigere end jeg havde regnet med, men det gik faktisk ganske ok. Trafik var der i hvert fald masser af på Strandvejen, og jeg fik da også spottet 2x Ferrari, en Aston Martin DB9 og en Bentley Continental GT :4thumbup:

Jeg havde holdt et godt tempo da jeg nåede Lyngby, og straks forsvandt det igen med en del km med bykørsel og lyskryds på stribe. Det var først da jeg var kommet igennem Taastrup at jeg for alvor kunne holde et konstant tempo igen. Ved Ringvejen ved Herlev - Glostrup, var der en lidt kraftig vind, som tog lidt af tempoet, men syd for Taastrup kunne der holdes et ok tempo.

Havdrup blev nået på 2 timer og 10 minutter, og så var første dunk med energidrik væk. Snittet var ok alt taget i betragtning.

20100605havdrup.png

Hos min søster fik jeg lidt vand og en cola, og så over og se mine nevøer spille bold. Efter ca. 2 timer dernede, var det på tide at vende cyklen mod Nivå igen. Denne gang var der så medvind, så det hjalp bestemt på det. Det tog lidt tid at få benene igang, og da det efterhånden var 7 timer siden jeg sidst havde fået noget at spise, så var depoterne nok lidt tomme.

Jeg kørte nøjagtig samme rute tilbage, men kunne på tilbagevejen holde et højere tempo grundet medvinden. Jeg var dog noget mere træt end jeg havde regnet med, men det gav jo lidt sig selv efter mange timer i sadlen, og det var hårdt så snart vinden drejede en smule. Men hjem kom jeg, og i et tempo der absolut var godkendt.

20100605niv.png

Alt i alt blev det jo til lige over 130 km med et gennemsnit på omkring 30,5 km/t. Og det var vel at mærke solo, så det er absolut godkendt.

I morgen står den nok på en tur med HCM drengene hvis jeg kan hænge på efter dagens tur, men selv hvis jeg bliver sat er det ok.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share