Got legs?


Kermit
 Share

Recommended Posts

Guest Cykologen

Lyder som om, at du har fundet den lille stejle satan af en bakke fra Slagslunde til Buresø. Så er du fortsat gennem skoven og er kommet ud til Gl. Københavnsvej. Dér har du næsten været ude i Slangerup (det er jo nogle af mine gamle træningslandeveje).

Bortset fra det, så er det sgu' egentlig meget godt at få samlet 510 højdemeter sammen på 72 km w00t.gif

Link to comment
Share on other sites

Lækker tur, som på mange måder lyder lidt lige som den jeg selv fyrede af :4thumbup:

Jeg har en rigtig god forårsfornemmelse i kroppen lige nu, og med det vejr DMI lover de næste dage, kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle vare ved. Vinteren er lagt bag os, og nu skal der for alvor races!! :superman:

Absolut. Glæder mig også helt til at jeg igen skal ud på landevejen, og måske med lidt mindre tøj på kroppen :laugh:

Har set nyheden på diverse cykel-sites, men synes ikke, at nogen steder fremgår, hvordan man er nået frem til det tal. Kunne være interessant at vide, hvordan man har beregnet det samt hvad det er målt op imod. Hvis tallene er rigtige, er det en kæmpe forskel eksempelvis på en enkeltstart.

Det er ren marketing. Der var en der lavede en beregning på det, og hvis man gætter på at Cancellara har en FTP på omkring 550 watt. Den forbedring det så skulle give ville betyde at hans FTP ville være oppe på 675 watt, hvilket lyder vanvittigt selv for Cancellara. Så lad os bare regne med at de måske giver en lille smule, men ikke nok til at det er der man bør opgradere først.

Lyder som om, at du har fundet den lille stejle satan af en bakke fra Slagslunde til Buresø. Så er du fortsat gennem skoven og er kommet ud til Gl. Københavnsvej. Dér har du næsten været ude i Slangerup (det er jo nogle af mine gamle træningslandeveje).

Bortset fra det, så er det sgu' egentlig meget godt at få samlet 510 højdemeter sammen på 72 km w00t.gif

Ja, det er lige præcis den bakke. Den er absolut fantastisk, og det er generelt et lækkert område at træne i fordi det er så meget på landet :laugh: Har jo undret mig lidt over hvorfor mit snit ikke er højere på nogle af turene, men så slog det mig at jeg en stor del af tiden skal tage højde for trafiklys, og de tager altså en del ud af snittene. Så derfor er det virkelig lækkert at komme ud af byen og bare give gas på tomme landeveje.

Link to comment
Share on other sites

Sat på plads!

zabel.jpg

I dag stod den på træning i forbindelse med Sjælsø Rundt. En kort tur i hyggeligt tempo var dog til at overkomme, selvom jeg var til 18 års fødselsdag i går aftes og dermed ikke lige har fået verdens bedste cykelrytter mad, og kun 6 timers søvn. Kombineret med en 70 km tur i går var det med andre ord ikke ligefrem med diamanter i benene at jeg mødte op. Der var heldigvis mødt en del op, og jeg vil da umiddelbart skyde på at der var en 25-30 stykker da vi trillede afsted.

Jeg tog fronten og Jens tog bagenden, og så kørte vi ellers ud på 28 km ruten. Jeg kørte sammen med en af mekanikerne fra Ritter som er en ung knejt i starten af 20'erne(så vidt jeg lige kunne forstå), ret så høj og slank. Han kunne altså bare give den gas på flad vej, og jeg tænkte at hans vægt måske betød at jeg kunne sætte ham på bakkerne.

Fra Gl. Holtegaard valgte vi at dele op så vi kørte et interval ned til Sandbjergvej. Igen tog jeg fronten, for jeg kendte jo vejen. Den trak altså tænder ud, og på en af bakkerne ude omkring Gammel Holtevej hørte jeg en af dem der sad bagved sige til en anden "Nu er jeg altså ved at være træt" :laugh: Hvad gør man ved det? Jamen jeg kigger på Jacob(mekanikeren) og så rykkede vi :laugh: Dog ikke så meget at de ikke kunne komme med, men lidt så de blev presset lidt mere. Op forbi Høsterkøb kirke, og så ned mod Sandbjerg. Inden vi kørte ind på Sandbjergvej gjorde jeg lige gruppen opmærksom på at der godt kunne være glat på brostenene, hvorefter jeg selv passerede brostenene med 35 km/t :laugh: Det betød at der blev slået et hul, og jeg sagde til Jacob at vi bare skulle give den gas nu, og det skal jeg satme love for at han gjorde. Den lille bakke der var var nok til at han lige rykkede en smule fra mig, men fik heldigvis hægtet mig på, og så gav han den ellers bare gas på nedkørslen. Vi havde faktisk på et tidspunkt en bil bag os, som vi lå og kørte fra fordi den ikke kunne køre nær så hurtigt som vi kunne på nedkørslen.

Jeg tog fronten på et tidspunkt, og kort tid efter var vi ved Rolf Sørensens hus hvor vi skulle samle op. Da de andre kom op var der en af dem der noget forpustet kommenterede "Tak for blodsmag i munden", men med et smil på læberne :cool: Herfra kørte vi nogenlunde stille og roligt på resten af ruten, og da vi nåede DTU fik jeg sendt Jens i front så han lige kunne forklare om den ændrede finale i år. Det betød også at der var et par stykker der valgte at sprinte lidt.

Da vi kørte ned mod centret var der igen nogle i front der spurtede lidt, og jeg rykkede mig fri nede fra den gruppe jeg sad i og kørte op til dem. Så passerede jeg frontgruppen og gav den fuld gas ind mod Lyngby. Altså en fed fornemmelse, også selvom jeg igen fik Jacob med på hjul. I bedste Paris-Roubaix stil gik togbommen dog ned ved Lokalbanen så det store hul vi havde fået lavet blev hurtigt lukket. Så var det faktisk bare ind og sige tak for i dag foran Ritter cykler, og lige få en fornemmelse af om folk synes det havde været hyggeligt, og det var der heldigvis et flertal der syntes.

Da de andre var trillet afsted var vi 4 tilbage - Jens, Jacob, Christian(også fra Ritter) og jeg. Så vi fulgte Jens hjem til Klampenborg, og kørte stille og roligt af Strandvejen i et helt fantastisk solskinsvejr :cool: Vi kørte ned til Høje Skodsborgvej og gav den fuld gas op af bakken. Herfra ned til Skodsborgvej og op igennem Nærum. Jacob var helt ustyrlig og kunne bare holde et fantastisk tempo, og vi fortsatte hele vejen til Geels bakke, hvor vi kom samlet op. Ved Holte bakken gik Jacob i front igen, og jeg rykkede sådan lidt for at få fart på, med den konsekvens at Jacob rykkede med og også rykkede fra mig. Christian kørte også forbi mens jeg lå og prøvede at finde et ok tempo til mig selv. De endte med at have et godt forspring da vi ramte toppen. Med andre ord var jeg blevet sat godt og grundigt på plads :wink: Og det er sgu egentlig meget rart at blive det engang imellem.

Så kørte vi ned igennem Vaserne, og på bakken rykkede de to andre for alvor igen, mens jeg måtte finde mit eget tempo. Christian drejede til højre hvor Jacob og jeg kørte til venstre og fortsatte ind mod Farum. Ved Farum delte vi os så, og jeg kørte stille og roligt igennem Hareskoven mod Lyngby, hvor jeg sjovt nok endte hjemme hos mig selv og lige vaskede cyklen, inden jeg spiste frokost, satte "En forårsdag i helvede på", og lullede mig selv i søvn til Jørgen Leths stemme.

I alt blev det til 75 km med 25,3 km/t i snit. Et pulsgennemsnit på omkring 70% af max.

20110320tur.png

20110320kort.png

Jeg fandt så også lige ud af at Jacob kører omkring 50 km om dagen i hverdage, og så betydeligt mere i weekenden. Så er det sgu ikke underligt at man er i god form på nuværende tidspunkt :wink: Så jeg er sgu egentlig godt tilfreds med den nuværende form, specielt når jeg lige tænker på forudsætningerne for dagens træning.

Link to comment
Share on other sites

Allerede i går middag mærkede jeg de første spæde tegn på at en forkølelse var på vej. Jeg tror endda jeg ved hvem der smittede mig, for hun gav ved mødet udtryk for at hun burde være hjemme, men var dukket op fordi vi skulle have møde :nonono: Anywho, i løbet af dagen tog det bare til, og om aftenen løb næsen godt og grundigt og halsen kradsede.

Jeg prøvede dog at tage hånd om det ved at drikke godt og grundigt med echinea force, og spise hvidløg :blink: Her til morgen kan jeg så mærke at det værste vidst har fortaget sig, men en dag i sofaen med dynen trukket helt op er vidst at foretrække. Ville da i hvert fald være rart hvis jeg hurtigt smed forkølelsen og var klar igen.

Link to comment
Share on other sites

Nu ved jeg godt, at vi ikke kan sammeligne os med profferne (selvom det er tæt på :w00t: ), men den mængde de ligger for dagen gør dem langt mere disponible for sygdom, hvilket gør at det er ikke unormalt at de rammes af op til flere gange influenza, forkølelse og lignende set over en hel sæson.

Men helt ærligt, med det vejr de cykler i og det pres de udsætter kroppen for, så er det sgu egentlig ikke så underligt.

Din egen træningsmængde har også været pæn høj det seneste, med ture i regn, vind og lave temperaturer, så mon ikke at det spiller ind.

Min egen sygdom kom "sjovt" nok også umiddelbart efter en lidt for kold og blæsende tur. Tilfældigt? Næppe.....

Link to comment
Share on other sites

3. dag i sygdommens tegn, og jeg er mildest talt ved at være træt af at være syg. Jeg havde ingen appetit i går overhovedet, og det kombineret sammen med en meget tung og lang søvn i løbet af natten betød at jeg vågnede op og var helt svimmel. Min krop havde tydeligvis ikke fået det den skulle have, hvilket var lidt ubehageligt.

I dag har jeg dog klaret den uden feber, og knap så mange smerter i kroppen. Jeg skal dog huske at jeg skal have købt nogle panodiler for når jeg bliver syg får jeg ofte feber, og der virker iprener altså bare ikke. Det har selvfølgelig irriteret mig grænseløst at jeg har misset næsten en hel uges træning pga. det her, men også fordi vejret virkelig har været godt. Heldigvis var der planlagt hvileuge i næste uge, så det passer nok meget godt. Planen er at jeg regner med at være syg resten af dagen, og rask i morgen. Så skal der køres et par stille og rolige ture i den resterende del af ugen, bare for at få rørt benene uden at presse kroppen for meget.

Så kan jeg så småt begynde at intensivere træningen i næste uge, og det varer ikke længe før jeg rykker op i build 2 fasen, hvor der skal indføres mere anaerobic endurance i træningen.

Link to comment
Share on other sites

Så er der lidt nyt legetøj:

191631_10150125575385502_609790501_6373687_2701467_o.jpg

Fik samtidig købt et sæt Schwalbe Ultremo ZX som skal bruges til løb kombineret med et par Vredestein latex slanger. Derudover røg der også lige 4 slanger med 60 mm ventil, og 5 slanger med 48 mm ventil med. Nu glæder jeg mig til at komme hjem, få smidt det hele op på vægten, og leget lidt med det hele :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Fuck de ser nice ud....Tør man spørge hvad de har kostet?

Thank you. Vejl. udsalgspris er vidst omkring 12.500,- Jeg fik en god pris :tongue:

De ser fede ud, du må lige give en tilbage meldning på dem, jeg har også overvejet nye hjul til min.

Det er dyrt at være syg hvis du køber nye dele til cyklen hver gang:laugh:

De ser rigtig fede ud, og specielt på cyklen. Jeg skal nok give en tilbagemelding, og de første tanker kommer i morgen. Heldigvis var hjulene bestilt inden jeg blev syg :laugh:

De er godt nok seje!! tilykke med dem :bigsmile:

Tak tak :smile:

:tongue:

Håber snart helbredet er ved at være der - vi savner dine turbeskrivelser.

Skal nok komme snart. Var på arbejde i dag, og det meste begynder at virke ok igen. Så et par ture her i weekenden, og så fra mandag går vi igang igen. Kunne være fint hvis jeg kunne snitte 900 km i denne måned.

Nå, men aftenen er sjovt nok blevet brugt på at sætte hjul på cyklen. Først satte jeg den lige op i race-mode med de nye Mavic hjul, Schwalbe Ultremo ZX dæk og KCNC quickreleases.

P1020543.jpg

Så pillede jeg dækkene af igen, og smed et sæt Continental GP4000s på, som for mig er det optimale træningsdæk til danske forhold. Pillede også lige de gule Mavic mærker af hjulene, satte noget rent styrbånd på og så så den således ud

P1020544.jpg

Hjulene vejer lige knap 1670 gram så vidt jeg lige husker, så der er lidt langt fra de 1600 gram som Mavic oplyser, men det overlever jeg :cool: Jeg fik også lige sat et par Vredestein Fortezza Tricomp dæk på Shimano hjulene med dækindlæg i. Så kan jeg forhåbentlig endelig få lidt lækkerhedsfornemmelse når jeg er ude og træne igen :wink:

I morgen får de nye hjul sin debut. Tanken er en trilletur, men nu må vi se hvad det reelt set bliver til når jeg kommer ud. Det er lidt kroppen der kommer til at definere det hele, og lige nu virker benene meget friske!

Link to comment
Share on other sites

Hvad har Nikes logo og et sæt Mavic Cosmic Carbone SR hjul til fælles?

NIKE_Swoosh.gif

Svaret kommer lidt længere nede, hvis i ikke finder ud af det med det samme :4thumbup:

Nå, men dagens træning var som sådan bare en tur for at mærke benene igen efter en omgang sygdom, og så lige for at teste de nye hjul. Så på med tøjet og ud i solen. Allerede fra de første tråd var det nærmest med tårer i øjnene. Bare det at der lige kom et sæt Continental GP4000s dæk på gjorde jo en kæmpe forskel, og de ruller altså bare godt! Men det bedste, og det som alle cykelryttere elsker er lyden. Lyden af et sæt højprofil hjul der synger og giver den velkendte "swoosh" lyd. Og der har i så svaret på hvad Nikes logo(swoosh) har til fælles med et sæt Mavic CC SR hjul :cool: Hver gang man træder ned kan man bare høre hvordan luften bliver skåret igennem. Det er så rart, og det er virkelig noget man bliver helt høj af.

Jeg kørte ned mod DTU, ind igennem ved hovedbygningen og så ud mod Skodsborgvej. Her kørte jeg så ind mod Geels bakke. Jeg prøvede ikke at presse igennem, men fandt mit helt eget tempo. Nedkørslen blev kørt uden rigtig at køre igennem, men hjulene klarede ligesom resten :smile: Nede i bunden fortsatte jeg rundt på VM ruten, og kørte ind og fandt Slotsbakken, og derefter ud til Attemosevej. Så kørte jeg til højre og fulgte VM ruten videre ind mod Nærum. På nedkørslen inden Rundforbi stadion var der god fart i hjulene. Her lavede jeg så en dum dum fejl. Jeg skulle lige snyde næse, men havde måske lige glemt at jeg har været syg, og derfor har lidt ekstra snot i næsen. Så da jeg pustede igennem kom der mere ud end normalt, hvilket betød at jeg havde snot på den ene kind. Hurra for det, og meget heldigt at der ikke var nogen der så mig :laugh:

Nå, et smut ind forbi NC Cykler for lige at høre om de havde Squirt lube, men det havde de desværre ikke. Så kørte jeg ned til Strandvejen, snuppede bakken langs kystbanen, og så ellers ud og nyde det gode vejr. Kørte ikke for presset, men lå alligevel stadig omkring de 30-32 km/t. Da jeg nåede forbi Bellevue valgte jeg lige at give den lidt gas, og fik hurtigt presset min puls op på de ca. 90% af max. Ved godt det ikke er det man skal gøre på en restitutionstur, men det var rart lige at få løsnet op.

Igennem Charlottenlund via Jægersborg Allé, hvor jeg faktisk lå og overhalede bilerne. Ud til Klampenborgvej igen, hvor jeg blev hentet af en rytter. Han lagde sig på hjul af mig, og da bakken begyndte valgte jeg at rejse mig op i pedalerne, og bare holde tempo. Ingen forcering, bare holde en god rytme. Da jeg nærmede mig toppen kiggede jeg mig lige bagud fordi jeg undrede mig over at han ikke havde angrebet, men han lå altså lige 30-40 meter bagved. Ikke dårligt. Igennem Lyngby og så bare hjem.

38,2 km med 27,6 km/t. Pulsgennemsnit omkring de 75% af max pulsen.

20110326tur.png

20110326kort.png

Nu har jeg så siddet og set E3 løbet, og Fabian ser altså bare skarp ud i år. Jeg er meget spændt på at se hvad der sker i Gent-Wevelgem i morgen, og ikke mindst på søndag i næste uge når der er Flandern Rundt. Kunne godt være Team Leopard-Treks forår.

Nå, men fik også lige skypet med min eks kæreste. Lidt underligt fortalte hun mig at hun var begyndt at se en fyr via en anden historie, og det var sgu en lidt mærkelig fornemmelse der lige skød igennem mig. Det er snart ved at være et års tid siden, men på en eller anden måde er der bare stadig en masse følelser, i hvert fald fra min side. Min bedste vens kæreste sagde de kloge ord at det generelt tager halvdelen af den tid man var sammen, om at komme over en kæreste. Men jeg synes allerede nu at det har fortaget sig. Altså på den måde at jeg ikke er trist eller noget nu. Nogle gange kan man blive overrasket over sig selv.

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Nå, men aftenen er sjovt nok blevet brugt på at sætte hjul på cyklen. Først satte jeg den lige op i race-mode med de nye Mavic hjul, Schwalbe Ultremo ZX dæk og KCNC quickreleases.

Det er altså bare en topfed cykel. Og den er ikke blevet ringere med det hjulsæt der w00t.gif

Link to comment
Share on other sites

Angry ride!

lancehuezdone-1602.jpg

Den legendarisk engelske cykelkommentator Phil Liggett bruger på et tidspunkt udtrykket "Angry ride" i en dvd jeg har. Angry rides er der hvor man kører på ren og skær irritation og frustration, og kan i nyere tid huskes for Armstrongs etapesejr i 2003 efter han først røg i asfalten, og dernæst landede med kronjuvelerne på overrøret, og Landis's famøse 17. etape i 2006 hvor han kørte fra spids. Hvad der lige gjorde at jeg var i den sindstilstand skal jeg ikke kunne sige, men jeg vågnede bare op i morges i totalt dårligt humør, og var godt og grundig knotten. Så efter noget morgenmad, skød jeg afsted på cyklen. Tanken i går var at jeg i dag bare skulle køre en tur for lige at løsne op i benene igen, for kunne godt mærke at de stadig var sygdomsramte. Med andre ord mere massive doms end der plejer, og specielt i min læg. Nå, men det blev hurtigt lavet om og det blev i stedet for en decideret tonsertur, eller angry ride, for at komme af med noget irritation.

Først en nogenlunde stille opvarmning ud igennem Lyngby hvor jeg havde fornøjelsen af en modvind der var noget hårdere end jeg lige havde regnet med. For lige at gøre turen endnu bedre så spiller gearene ikke helt efter jeg har smidt Mavic hjulsættet på, så når ejg kører på lille klinge foran kammer den over bagpå. Pisse irriterende! Tænkte at det måske bare var kæden jeg havde fået vendt forkert, så stoppede op lige før Hillerødmotorvejen for at vende den om, men det gjorde ikke nogen forskel. Tror bare at jeg smider den forbi Ritter drengene og tager så også Shimano baghjulet med og får dem til at bruge det korrekte antal og tykkelse spacere, så det kommer til at spille, for tror faktisk bare det er derfor.

Nå, men da jeg nåede Hillerødmotorvejen kørte jeg mod Farum. Jeg lavede lige en "lap" på Garminen for at se hvad jeg reelt kører når jeg er kommet ud af byen. Fik hurtigt presset pulsen op over de 80%, og det var sindssygt fedt at se sin egen skygge på asfalten foran, og se hvordan benene bare pumper derudaf. Lige omkring Kollekollevej(det hedder den tror jeg), overhalede jeg en på en crosscykel, som så valgte at ligge sig på hjul. Efter et par km hvor jeg virkelig fik givet den gas var han dog pludselig væk. Det er sådan noget der virkelig kan booste moral.

Igennem Farum ramte jeg de to første lyskryds, og ved det sidste havde jeg hentet 4 andre ryttere. Den ene overhalede jeg inden jeg drejede ind mod Høvelte, mens jeg stadig havde de 3 andre foran mig. De to af dem drejede af, og det skete samtidig med at jeg overhalede den sidste. Jeg hentede faktisk sindssygt meget ind på ham i svinget hvor jeg kom hurtigere på gassen end han gjorde. Egentlig utrolig så meget man kan hente på den måde, og det er nok noget jeg skal arbejde meget mere på hvis jeg skal undgå at bruge for mange kræfter ved løb.

Han lagde sig dog på hjul og fulgte mig generelt hele vejen op til T-krydset lige inden Høvelte. Vi drejede begge til venstre, og så tænkte jeg at jeg lige kunne tage et anaerobt interval. Så fuld power på cyklen, og op og ramme de 91-92% af max, og så ellers bare holde den ud til Kongevejen. Igen formåede jeg at slå et giga hul, men tror måske heller ikke han havde lyst til at køre med på den måde :laugh: Men det var i hvert fald god træning fra min side af, og ude på Kongevejen kørte jeg nordpå, og brugte lige de første km på at løsne benene lidt op igen. Ellers hurtigt op omkring de 80-82% af max, og så bare ellers køre på Københavnsvej, inden jeg kørte af Overdrevsvejen. Det er sjovt at man kan synes det bare ikke ruller når man kører der, lige indtil man når til der hvor det går nedad og man kommer i tanke om at det første stykke altså går opad! Ved Kirkelte var der dog de spæde forårstegn: en mand i en have klippede sit græs så der duftede af nyslået græs. På denne årstid elsker jeg den duft exceptionelt meget fordi der ikke er pollen i :laugh:

Fuld fart på nedkørslen, og så ellers ind igennem Karlebo og ind over Gunderødbakken. Her var vinden noget mere strid fra siden, men da jeg kørte mod Fredtoften havde jeg den heldigvis lidt mere i ryggen, så der blev skudt en god fart. Da jeg nåede Fredensborg Kongevejen drejede jeg til højre for derefter at køre mod Nivå. Her kørte jeg så ind ved Karsemosegård da jeg mærkede den irriterende følelse af et fladt bagdæk :devil: Nå, jeg fik lige humpet mig hen til et ok sted at holde inde, og jeg fik sat en ny slange i. Problemet med mine nye slanger er så bare at de kun er 60 mm, så det var ikke særlig meget der stak ud. Faktisk så lidt at min pumpe næsten ikke kunne få fat :nonono: Det lykkedes mig dog efter lang tid at få bare en acceptabel smule luft i bagdækket, og så ændrede jeg retning og satte ud mod Kongevejen igen for at køre mod Nivå. Bare det at stå stille i 10-15 minutter og bakse med dækket gjorde at jeg var helt kold, og ude på Kongevejen kunne jeg slet ikke arbejde med min puls, og benene var totalt usmidige! Hele vejen op til Nordvej og så ind til mine forældre og låne deres pumpe med manometer :tongue: Desværre fortalte min far at den desværre opførte sig noget underligt, og det kunne jeg kun give ham ret i. Tror manometeret er i stykker, for den registrerede intet, og til at starte med løb luften også bare ud igen. Men med lidt teamwork lykkedes det papa og jeg at få luft i bagdækket. Og så smuttede jeg afsted igen.

Jeg kørte ud mod Strandvejen og skulle så nyde en mod/sidevind hele vejen hjem. Det lykkedes dog egentlig ganske fint at holde et ok tempo, og et stort stykke af vejen har jeg ligget lige omkring de 30 km/t. Kort før Rungsted var jeg flyvende og lårene trampede bare derudaf mens jeg bed mærke i min egen irritation. Det skete da jeg nærmede mig lyskrydset ved Rungsted havn hvor man normalt håber at lyset lige præcis når at blive rødt så man kan få en lille pause efter tonseriet på strandvejen, men denne gang håbede jeg på at det forblev grønt så jeg kunne nå over og dermed skulle presse mig selv yderligere. Heldigvis forblev det grønt så jeg kunne komme over, og fortsatte tramperiet.

Ved Vedbæk begyndte knoldene at komme, og jeg tog det stille og roligt mens jeg kørte opad, så jeg kunne træde mere igennem når det fladede ud, og det fungerede rigtig godt. På det flade stykke ind mod Skodsborg kunne jeg igen holde en god marchfart på en 32-34 km/t. Da jeg kørte op af bakken lige efter krydset i Skodsborg kørte der en hvid Opel Kadett forbi med to piger i, hvor den ene lige stak hovedet ud da de passerede mig og skreg. Det var nok til lige at give et sæt i mig, men samtidig kunne jeg ikke lade være med at trække på smiletbåndet. Havde næsten lysten til at sætte efter bare lige for at smile til dem, men der var efterhånden ved at være udsolgt i stængerne, og på vej op af en bakke er det altså svært at følge en bil der kører 45-50 km/t :unhappy:

Nå, da jeg ramte Klampenborg var det direkte op i modvinden, og så ellers bare kæmpe mig opad inden Klampenborgbakken stod for døren. Lige inden den lille nedkørsel kunne jeg se at jeg havde 2 ryttere foran mig. Den ene hentede jeg meget hurtigt da bakken startede, og den næste hentede jeg ca. halvejs oppe. Da jeg kørte forbi ham accelererede jeg forbi ham, satte mig ned og fandt en god kadance, og accelererede så igen. Da jeg kom op på toppen havde jeg vinden lige i ansigtet, og det tog lidt tid at få gang i cyklen. Da jeg blev stoppet af lyskrydset inden motorvejen valgte jeg lige at trykke lap her, og trillede derefter igennem Lyngby og hjem.

Alt i alt en tur på 75,3 km, 29,9 km/t(SÅ tæt på 30 :laugh: ) og et pulsgennemsnit på 80% af max. Med andre ord en rigtig god tonser tur!

20110327tur.png

20110327kort.png

Det der så skete var at jeg kom ud af cykeltøjet, over i noget tørt tøj, og drak en cacao mens jeg så lidt fjernsyn(der var jo Criterium International og bane VM), og her blev jeg så siddende i et par timer indtil jeg hoppede i bad. Min mad spiste jeg først omkring kl. 20 for før meldte sulten sig ikke :dry: Skal altså huske at spise noget mere lige efter jeg har trænet. For mine ben er bare tunge lige nu. Nå, men mens jeg var ude og cykle tænkte jeg bl.a. at Tom Boonen ville vinde Gent-Wevelgem - det klarede han jo fint nok. Jeg havde dog regnet med en anden måde at vinde på, men en sejr er en sejr, men jeg tror Cancellara bliver svær at slå på søndag!

Det kan godt være at jeg i morgen kommer til at fortryde at jeg gav den så meget gas i dag, da min krop stadig ikke er helt i top efter sygdommen. Men lige præcis i dag var det bare det eneste rigtige at gøre for at få lettet tankerne og komme af med de her frustrationer.

Og nå ja, i kan jo lige selv se hvad der skete når jeg modregnede opvarmning og afrulning på turen :smile:

20110327turudenopvarmning.png

Link to comment
Share on other sites

Nå, men fik også lige skypet med min eks kæreste. Lidt underligt fortalte hun mig at hun var begyndt at se en fyr via en anden historie, og det var sgu en lidt mærkelig fornemmelse der lige skød igennem mig. Det er snart ved at være et års tid siden, men på en eller anden måde er der bare stadig en masse følelser, i hvert fald fra min side. Min bedste vens kæreste sagde de kloge ord at det generelt tager halvdelen af den tid man var sammen, om at komme over en kæreste. Men jeg synes allerede nu at det har fortaget sig. Altså på den måde at jeg ikke er trist eller noget nu. Nogle gange kan man blive overrasket over sig selv.

Tiden heler alle sår. Men ved af erfaringer, at jo mindre man ser sin x jo hurtigere kommer man over det.. selvom det måske ikke er den fedeste måde :unhappy: men anywho.. vi skal da bare ud og træne lidt med Sejesildcykler så skal vi da hurtig få scoret dig en cykelchick, så du kan komme på andre tanker :wub:

Edited by Bry@n
Link to comment
Share on other sites

Selvom sygdom slider på krop og sjæl, så giver det tilsyneladende også lidt fornyet energi til stængerne. Dejligt at du er i gang igen og skøn tur med en god fart :4thumbup:

I øvrigt så ligner Orca´en en million med de nye Mavic hjul på :superman:

Mange tak, og ja det er altså lækkert når det hele bare ruller og der er god fart i benene.

Nå, i går kom jeg også ud. Det var egentlig meningen at det skulle have været en restitutionstur, men med høj solskin blev det hurtigt droppet til fordel for en omgang intervaltræning. Tanken var at køre intervaller mellem 78-86% af maxpulsen. Så op på kværnen og ned mod Strandvejen. Ude på Strandvejen var det så bare afsted, og jeg kom hurtigt op og ligge på et passende pulsniveau. Heldigvis havde jeg noget mod/sidevind som gjorde at det var nemt at blive presset, og lyskrydsene var på min side i dag så jeg susede faktisk uden stop hele vejen til Vedbæk hvor jeg sluttede intervallet. Det blev så på 19 minutter, så jeg blev hurtigt enig med mig selv om at køre 3x 20 minutters intervaller med 5 minutters pause mellem hvert interval - klassisk FTP træning. Jeg er jo igang med at læse en bog skrevet af Andy Coggan, som går på træning med watt, men der er også mange gode eksempler på øvelser som man kan lave med FTHR(Functional Threshold Heart Rate). Jeg antager at min FTHR ligger lige omkring de 160 slag/min, og for at arbejde med det han kalder for Level 4: Threshold(det man bør træne hvis man vil blive bedre til at køre en enkeltstart f.eks.) skal man ligge på 91-105% af FTHR. Så fik i lige den med :tongue:

Ned på lille klinge og bande over at gearene så ikke spiller, men var rart lige at få løsnet benene lidt op igen. Da jeg var inde ved Sandbjergbakken gik mit andet interval igang. Igen, et super dejligt sted at køre intervaller fordi der er konstant modstand når man kører op, og specielt når man gør det i modvind. Herfra kørte jeg så til venstre og ud mod Kongevejen og fortsatte op igennem Rude Skov. Her havde jeg fået en smule medvind, så det var bare tons i bedste stil. Til højre nede ved den anden Kongevej og så mod Birkerød inden intervallet stoppede.

Igen ned på lille klinge og få holdt en god høj kadance inden næste interval skulle starte. Det gjorde det så lige inden jeg kom ud af Birkerød, og da jeg kørte op af bakken mod Blovstrød havde jeg en rytter en 50 meter foran mig. Ham fik jeg hentet halvvejs oppe, og fløj nærmest forbi ham. Han kom dog på hjul, men måtte slippe da bakken igen tog fat. Da den fladede ud var det bare at overføre samtlige kræfter til lårene og banke afsted igen. Ved Allerød kørte jeg ud mod Lynge, og kunne her holde en god fart i modvinden, og måtte virkelig bide tænderne sammen for at holde intensiteten hele vejen derud. Intervallet sluttede kort før grusgraven. Det interval var det hårdeste jeg kørte i går, og jeg havde for alvor svært ved at presse pulsen helt op, men det lykkedes nogenlunde. Dog var det lige på grænsen til om jeg burde have kørt det interval eller ej, specielt med tanke på søndagens tonsertur.

Nå, men ud på en del af ruten til Tyren, og så ellers ind mod Farum. Her begyndte jeg at sætte lidt mere fart på, men pulsen ville slet ikke lege med. Lå nærmest konsekvent omkring de 75% af max. Ved Farum kørte jeg langs Hillerødmotorvejen mod Lyngby og så ellers bare ind i centret, hente min taske, og hjem og spise en hurtig aftensmad bestående af fuldkornspasta med tomatsovs, og noget blandet salat.

Alt i alt blev det til en tur på 61,1 km med 29 km/t i snit, og en gennemsnitlig puls lige omkring de 77%. Man kan også se at jeg har tilbragt næsten en time i den pulszone der går fra 152-170, svarende til 80-89,5% af min maxpuls, eller 95-106% af FTHR.

20110328tur.png

20110328kort.png

Men benene var også godt kvæstede efter den omgang. 3 dages nogenlunde hård træning i træk er altså bare en dræber.

Nå, men efter en hurtigt indtaget aftensmad, drønede jeg til FW for at få den første styrketræning i over en uge.

Planke:

?

Sideplanke:

?

Hyperextensions:

15

15

15

Smith Calf Raise:

20x 120 kg

20x 120 kg

20x 130 kg

Squat:

10x 60 kg

5x 90 kg

5x 90 kg

5x 90 kg

5x 90 kg

5x 90 kg

- Meget tungt!

Leg curl:

10x 55 kg

10x 55 kg

Incline BB Benchpress:

10x 50 kg

10x 50 kg

10x 50 kg

Flat DB Benchpress:

10x 16 kg

10x 16 kg

Cable flys:

10x 12,5 kg

10x 12,5 kg

Cable crossover:

10x 15 kg

10x 15 kg

Bicep curl:

10x 16 kg

10x 16 kg

Armstrong:

10x 18 kg

10x 18 kg

Front raise:

15x 10 kg

15x 10 kg

Tricep pushdown w. rope:

10x 17,5 kg

10x 17,5 kg

Sidebend:

20x 20 kg

20x 20 kg

Hanging leg-hip raise:

20

20

Og så var der altså bare udsolgt. Men dejligt at få trænet noget styrke igen.

I dag står den på en aktiv hviledag hvor jeg lige skal ud og rulle en times tid, og så forhåbentlig en omgang intervaltræning i morgen, inden den står på regnvejr torsdag hvor cyklen så får en overhaling nede hos Ritter drengene.

Det er også snart på tide at jeg får trænet med Ordrup, om ikke andet så jeg kan nå at få bestilt noget tøj og sådan. Forhåbentlig er der plads i kalenderen og hovedet i næste uge til sådan en omgang. Har siddet og kigget lidt på kalenderen, og det ville måske være meget smart med lidt løbstræning i midten af maj for at være klar til Sjælsø Rundt og Gladsaxe CC løbet som ligger i henholdsvis uge 21 og 22. Første alvorlige test af formen bliver nok 10. april hvor HCM har åbningsløb. Hvis det bliver kørt som sidste gang jeg deltog bliver det stille og roligt ude på hverdagsruten, for så de sidste 5-7 km at være decideret ræs. Bliver det sådan igen i år, så går jeg efter at vinde :smile: Så kan det være jeg taber, men bliver nødt til at sætte mig op mentalt til at vinde hvis jeg skal i rigtig racemode. Så må vi se hvordan min træning kommer til at være om lørdagen :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Det er super godt at læse at formen er god og upåvirket af din sygdom. Du er og bliver knivskarp, så der skal nok ryge nogle gode resultater med på vejen i løbet af sæsonnen.

Det der med at gearene ikke helt spiller er virkelig et irritationsmoment. Mens jeg var i London, havde jeg min til et mindre servicetjek for lige at få tunet gearene ind igen. Nu kører de bedre end nogensinde før, så det er en sand fornøjelse :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Ja, men man kan ikke lade være med at tænke hvor skarp man kunne have været hvis kroppen ikke skulle have brugt kræfter på at blive rask. Men sådan nogle spekulationer kan man jo altid have, og i sidste ende er det vigtigste sådan set bare at min krop selv sagde stop.

Det er virkelig en fornøjelse at køre på en cykel hvor alt bare spiller. Forskifter, bagskifter og hjul skal bare spille, og når det gør det går det hele bare op i en højere enhed. Havde en knap så sjov tur sidste år med JJ i Odsherred sammen med nogle CCH folk, hvor mine gear ikke spillede. Med andre ord kunne jeg slet ikke træde igennem på bakkerne af frygt for at kæden kammede over, og det sætter altså en dæmper på det hele.

Kiggede mig i øvrigt i spejlet her til morgen og det kan godt være at jeg ikke kører monsterhurtigt, men for hulen hvor er mine lår blevet definerede og store. Så der burde være potentiale :laugh: Men glæder mig godt nok til at man kan vise lidt hud!

Link to comment
Share on other sites

Hvis det bliver kørt som sidste gang jeg deltog bliver det stille og roligt ude på hverdagsruten, for så de sidste 5-7 km at være decideret ræs. Bliver det sådan igen i år, så går jeg efter at vinde :smile: Så kan det være jeg taber, men bliver nødt til at sætte mig op mentalt til at vinde hvis jeg skal i rigtig racemode. Så må vi se hvordan min træning kommer til at være om lørdagen :laugh:

Så må du ud og animere løbet, gøre det hårdt og sætte de andre under pres :devil:

Nu siger du at gearene ikke spille og jeg går ud fra at det er bagskifteren der driller? -kan du ikke bare justere på kabelskoene ved kronrøret? eller hvis den er helt galt, kabelskoen der sidder på bagskifteren. Plejer at hjælpe gevaldigt, der er jo ikke noget mere nedern end når grejet driller.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share