Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation since 07/15/2022 in Posts

  1. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 10 - Torsdag d. 28. juli 2022 - "Bil-turist fra Krossbu via Tindevegen til Vassbygdi og Østerbø i Aurlandsdalen" Nå, farvel til Krossbu. Det var fine oplevelser, men selve "pladsen" havde en køligere fremtoning/stemning end de øvrige, vi har været på. Både mht. receptionen, hvor man skulle betale med det samme, der er kode til toilettet etc., men også de øvrige teltbeboerne virkede "køligere" og mindre tilgængelige end de øvrige. Rent lavpraktisk, så lå teltpladserne, så langt væk fra hovedhuset, at man skulle sætte 15-20 min af til "toiletbesøg". Der var dog adgang til et gratis tørrerum, til at hænge vådt tøj op i. Det er også cool, at der er mange p-pladser (koster dog et beløb, hvis man ikke er overnattende gæst). Det ligger ellers fint "centralt i højden" med adgang til flotte og interessante fjeldoplevelser - og må også være virkelig flot og indbydende om vinteren. Dertil er det fin luksus, at der er mulighed for at campere med adgang til vand og toiletfasiciliteter - især i vådere og koldere vejr! Lejren blev pakker fint sammen igen og afsted videre. Måtte holde ind til siden ved en p-plads og beundre bjergspejlingerne i søerne omme omkring Fannaråken (2000+ m fjeld med Norges højest beliggende fjeldhytte, bræer etc). Kunne også se Bøverdalsbræen fra en anden vinkel. Storslået landskab at køre igennem. Drejede fra for at "skyde genvej" af Tindevegen, som er en 32 km flot bjergvej (med betalingsanlæg på toppen - 90 nkr.), der forbinder Jotunheimen med Sognefjorden/øvre Årdal. Opdagede først navnet på vejen undervejs. Den var imponerende at køre ad - og pulsen stiger til lidt over normal hvileværdi, når man kører på smalle, snørklede bjergveje, hver gang man møder en modkørende bil eller autocamper...og jeg var endda bare co-driver.. På vejen næsten nede mødte vi endda en mod"kørende" autocamper, der holdt og ventede på vejhjælp. Heldigvis ikke i selve hårnålesvinget, men på langsiden af et. Vi kunne lige komme forbi efter den modkørende billist var passeret. Derefter var der flotte udsigter til Sognefjorden (tænk at der er potentielt havvand så mange km inde i midten af landet). Næste vandreturs slutsted var Vassbygdi. Der er bare ingen campingplads eller fjeldhytter, så vi ville lige se stedet an og finde busstopstedet, hvor bussen til Østerbø, skulle gå fra. Det var let at finde - ved en p-plads - og kioskbestyrerene anbefalede/bekræftede, som vi allerede havde planer om, at det var smart at komme og sætte bilen her om morgenen og tage den "alm." rutebus 850 retur. Den kører bare et kvarter før den dyre bus, og koster det kvarte. Vi ville nemlig ikke stresse os selv med, at skulle nå frem inden kl 17 for at have mulighed for at komme retur til teltet Kl. 17-bussen kom netop for at samle dagens vandrere op, så vi skyndte os at køre igen for at undgå trængsel.. Vejen fra Vassbygdi starter også temmelig nervepirrende..gennem minimum 3 tunneler, nogle med skarpe sving, den første med lyssignal, stejle hårnålesving op ad fjeldet inden man ca 25 min senere lander ved Østerbø hytterne. Vi tjekkede ind på Østerbø Fjeldstove og i anledning af det pragtfulde solskinsvejr blev det opsætning af teltet endnu en gang. Vi bestilte aftensmad til næste aften, så der var lidt luksus at se frem til sidste aften. Fast menu, noget med fisk, nok fjeldørred... Lun, solbeskinnet aften med afslapning på en flad, blød græsbeklædt plæne - og udsigt til fjelde - pænt med plads. Det var pæænt lunt, lige indtil solen gemte sig bag fjeldtoppene.
    3 points
  2. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 4 - Fredag d. 22. juli 2022 - "Heimdalsmunnen til søen bag Rundhø bag Bruskardknapperne" Distance: ca 6 km, 250 hjm - kl. 12-16. Lejren blev pakket sammen og alt blev atter læsset i bilen, hvorefter vi kørte en kort stund - lidt længere væk en Knudshøe til en rasteplads nogle km efter med indgang til Heimdalsdalen på modsatte side af vejen. Personalet på Bessheim havde oplyst, at det var en meget fin dal, men ej særlig turistet. Kl. 11 var vi afsted og med kurs mod næste stop ca 10-15 min syd for Bessheim. Vi mødte og sludrede lidt med et ældre, tysk par med en "bo-bil" (men uden vandrekort) - så kl blev 12 inden vi var helt klar med taskerne på ryggen. P-pladsen lå lige nogle få 100 m fra starten ind til dalen, men der gik alligevel lige en lille stund før vi fandt stien, der var "u-markeret" (dvs ingen røde T'er) og startede igen med at "skrå" en smule ind over -gennem pilebuske og andet sjov - nu med fuld oppakning. Stien startede utroligt smukt gennem frodigt terræn i bunden af en dal med start for foden af S. Bruskardknappen og ind til øvre Heimdalsvatnet (der skulle være en god fiskesø). Solen var fremme og vi fik hurtigt varmen. Krydsede et par små elve, der pt. ikke er særlig vandfyldte - men ved den ene stod der nogle "støtte-stave" man kunne bruge ved vadestedet og stille igen på den anden side. L prøvede "voksen-rygsækkene" og klarede den ene efter frokost et lille stykke "opad" inden den blev leveret retur. Det så sjovt ud. Frokosten blev holdt på en lille bakketop ved Sandbakken (en enkelt græstagshytte) lige inden en stejl stigning opad til Rundhø ca 1300 moh og en mod en dal i "højderne" - hvor vi satsede på at finde et godt overnatningssted uden for mange myg. Lidt forbi Rundhø og et godt stykke fra stien til venstre fandt vi et dejligt fladt terræn med pladser til to små telte og fin udsigt til en sø (Bruskardtjønne). Der lå vi faktisk med udsigt over til Knudshøe, der tittede frem mellem/bag Bruskardknapperne (to store "fjeldknolde-toppe" på den anden side af søen). Til fjeldvandreturen havde vi to små to-personerstelte med fra Nordic, da de vejer mindre end det større Bergans 4- pers-telt (halvt lavu-udgave) vi havde brugt på "fastliggerdagene". Det gav så også lidt privat-liv til både små og store. Det viste sig desværre, at det nok ikke var "rent" drikkevand, da der var tegn efter får på bredden og de 3-4 vandløb markeret på kortet var der ikke/var ikke drikkevandsegnede. Derfor valgte vi at koge det til aftensmaden, te/kakao eller evt. drikke via life-straw. Vi gik turen ned til søen og nåede også en dukkert, der var dog relativt sumpet langs med den og en del flyvende insekter. Til aftensmad prøvede vi for første gang, den lette frysetørrede aftensmad - havde købt af mærket "TURMAD" - norsk produceret - og den gjorde fin lykke hos alle deltagere - især "Pulled Pork"-udgaven gjorde lykke hos drengene, så de voksne forbarmede sig og tog to dage med "Tikka Masala". Vi lavede et par ekstra poser kartoffelmospulver til for at være sikker på at blive mætte. Der var nogle sjove, temmelig insisterende fugle, der peb og kaldte på hinanden hele aftenen. Drengene hyggede sig inde i teltet - og de voksne kunne nyde solnedgangen over fjeldet. Dag 5 - Lørdag d. 23. juli 2022 " Tur op ad Heimdalshøe fra Bruskardtjønne-lejren" Distance: ca 6 km, 310 hjm - off road og noget blokmark Nød en rolig morgen og var nede at hente vand ved søen lidt væk ..det så lidt "planktonfyldt" ud her til morgen, så dagens plan var bl.a. at finde vand fra et bedre sted. Det fungerede dog fint til havregrøden. Der var planlagt "overliggerdag", så bare en tur ud på lidt fornøjelsestur og nyde området. Vi pakkede en dagsturstaske inkl vandbeholdere og satte kurs let tilbage og opad Heimdalshøe, hvor vi havde set noget rindende vand og mindre vandfald højere oppe dagen før. De yngste nåede hurtigt hen til vandet og nogle små sneklatter. Vi fulgte kanten af vandløbet højere og højere op. Fandt en lille "lagune", hvor det lille vandløb havde en mellemstation på vej nedover. Mens yngstemanden trådte af på naturens vegne (oh, hvilken luksus toiletter kan være ;-) ) - Tog jeg en dukkert i det meget kølige vand - de andre fulgte dog efter, selvom de havde "givet op" til at starte med...så gik det ikke at "mor" var den eneste, der havde været under.. Højere op fortsatte vi til et spottet frokost og pausested, hvor der begyndte nogle klipper og lå nogle større kæmper. Efter frokosten var mindstemanden mest indstillet på længere pause, så han fik lov at blive pakket ind i frokosttæppet, mens vi andre lige skulle se på den anden side af kammen. Det var totalt blokmark, hvor der skulle hoppes fra sten til sten overalt. Det gik dog hurtigt fremad og opad alligevel. Den øverste top blev det dog ikke til i denne omgang, da ikke alle var klar på at tage med, så vendte retur efter 15 min's gang. Vildt at se, hvor skiftende og goldt landskabet er "lige på den anden side". På nedturen blev der ivrigt bygget en lille dæmning ved udløbet af badekarret. - En stor succes og det var sjovt at se, at det (efter lang tid) lykkedes at få vandet til at stige - selvom det løb gennem flere steder "nedenunder". Ved aftenstid trak nogle skyer sammen - og gav en byge ved 18-tiden. Det er "spændende" at observere de tunge skyer, der trækker sammen og nærmere...Der var tordenvejr lidt længere væk, men det værste holdt sig fra vores niche. Vi havde heldigvis nået at koge vand til termokanderne, så aftensmaden kunne laves let og nydes i sol, da vejret klarede op en times tid efter.
    3 points
  3. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 2 - Onsdag d. 20. juli 2022 - "Veoli-fjeldet/Veoli-knappen" Distance: 8 km - off road og ad meget små stier samt 350 hjm op og ned. - Kl. ca 11-15 inkl pauser. Da vejret både potentielt spåede mulige regnbyger eftermiddag og benene trængte til en lidt lettere tur, huskede jeg en anden anbefaling hjemmefra, jeg lige nåede at få kort før afrejse . "Kør til Veoli og følg vejen hele vejen op, så er du oppe i højfjeldet, når du træder ud af bilen - en himmerigstur..." Du kan parkere bag husene deroppe...? Vejretudsigten så rimelig ud til om formiddagen - og der var udsigt til luksus om aftenen, da vi havde booket tid til indendørs aftensmad på Bessheim Fjellstue (- en kok driver stedet og onsdag aften var menuen BUFFET ) Derfor pakkede vi frokost og regntøj i rygsækkene og kørte små 20 min nordpå til Veolivegen, der viste sig at være en lille smal "en-sporet" grusvej, der snirklede sig opad gennem lidt skovlandskabet... På vejen derhen mødte vi vores første "vej-får" - moderfår der traver ganske roligt af sted med sine halvstore lam og tager sig en lur, dersom de trænger... Vi fik kørt bilen op, op og op - og var glade for, at det var et forholdsvis ukendt sted, så vi ikke mødte nogen modkørende...andet en en autocamper, der holdt stille i et aflukke lige i starten af vejen..jeg fik da pulsen op, bare af at side ved siden af og holde udkig til vi ellers udramatisk nåede op... Vi fandt en lille vigeplads næsten helt oppe, hvor vi vendte bilen og parkerede ude i kanten - men fandt ud af, at der var muligt at holde og vende få 100 m længere fremme foran 2 ældre "hytter"- selvom det ikke var en reel p-plads. Vi fulgte nogle små-stier/veksler gennem fjeldet og drejede op mod Veoli-knappen for at spise frokost der. Herfra spottede vi nogle køer og får i retning mod en sti, vi ville følge retur - som vi (især drengene) løb ivrigt ned i mod.. Fårene var dog for sky til nært selskab, men en flok kalve og deres mødre var meget nysgerrige - og de kom langsomt nærmere, da vi satte os ned. De kunne hurtigt spotte, at Th var den mindste - og derfor nok også den mindst farlige - så han blev til sidst undersøgt nærmere..til hans store glæde.. Herfra vendte vi næsen retur og spottede nogle potentielle regnskyer nærme sig...til allersidst trak vi i regntøjet, men det blev bare noget smådrypperi.. Turen ned ad Veolivegen forløb også uden modkørende -faktisk mødte vi slet ingen mennesker udenfor campingpladserne denne dag.. Vi stoppede kort ved Jotunheimen Camping på vej hjem, da det skulle være nærmeste "provianterings-sted"..og lige ville kigge, hvad udvalget var.. Det blev dog meget "småt" med indkøb, da de dels var udsolgt med en del ting, priserne var skræmmende og vi stadig havde til at klare os lidt endnu.. Herfra hjem til Bessheim - og slappe af - udover 15 push-ups - inden vi gik over til en fantastisk buffet-aften! Kæmpe udvalgt af diverse ren, elg og hjortepølser, mørbrad, laks og ørred på forskellig vis samt varme retter - med ejeren selv stående, der skar flere typer varmt frisklavet kød af førnævnte dyr - og efterfølgende dessertbuffet med et overdådigt udvalgt af diverse kager og oste. Så gjorde det slet ikke så meget, at det regnede lidt udenfor - og vejrudsigten lovede bedre vejr igen fra næste morgen. Dag 3 - Torsdag d. 21. juli 2022 - "Bessvatnet" Distance: 9,5 km, 660 hjm op og ned. Tørt vejr med lette skyer tidlig formiddag og sol herefter. Perfekt til dagens etape, da startede med ca 300 hjm op lige bag Bessheim - så det ikke blev alt for varmt at gå i starten. Starten går ad en smuk sti op ad en frodig fjellside og følger derefter en elv, der bliver til et større vandfald oppe i toppen, inden stien flader ud i et mere stenet og goldere terræn hen til Bessvatnet i 1373 moh. Bessvatnet er en fin, mørkeblå sø - der er den ene sø, der kanter op til "Besseggen" i modsatte ende, hvor der kun er en smal klippekam inden Gjendesøen ligger ca 400 m nede på den anden side. Vi spiste en velfortjent frokost i læ bag en stor sten og kiggede på sjove skyformationer i horisonten. Thore opdagede en flok får langt væk og løb efter dem op til en stor sne-plamage - inden han kom retur. Vi satte derefter kursen mod uret langs Bessvatnet og fortsatte så op ad Bessfjellet mod en endnu større sne-formation lidt oppe. Her havde vi megen sjov med at rutche ned ad den iført regntøjet - en i selskabet prøvede endda nærmest uden tøj.. En kortere tur videre op mod en lille top med flot udsit til Besseggen fra modsatte side henover Bessvatnet - og til den anden side en masse høje tinder med sne i det fjerne. Vi fulgte samme rute retur med et "kort, svalende dyp" i Bessvatnet - og derefter en længere pause i solen ved vandfaldet nær stien ved Bessheim, som drengene også fik badet i. Her mødte vi en anden dansk familie, der var på vej til et par overnatninger i fjeldet med deres ene søn... og havde ellers dette pragtfulde sted for os selv. Der var så dejligt ved vandfaldet at vi blev længe - og derfor først var tilbage ved teltet ved 18-tiden og kunne finde trangiaerne frem og kokkere aftensmad. Da vejrudsigten lovede godt vejr de næste dage og derefter knapt så godt vejr - begyndte vi at "læse kort" og pakke til at kunnne tage nogle dage i fjeldet fra i morgen og et par dage frem. Det blev så i "nærområdet" i stedet for som oprindeligt håbet fra "Krossbu", hvor vi skulle forbi senere efter proviantering i Lom. Men, da Krossbu ligger både højere og vejrudsigten der lovede regn, gjorde det, det meget lidt attraktivt.. Man må smede mens jernet...
    3 points
  4. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen Planen for dette års sommerferie har været med fokus på vandring med familien i Norge - gerne med nogle dage ude i fjeldet på egne præmisser... Norge er dog ikke kendt for altid at have stabilt "vandrevejr" og med to "børn" på hhv. 10 og 13 år med, var der kun løst planlagt fra start til "vandreform" og vejrliget kendtes bedre... Jeg har selv for mange år siden været på vandreture i Jotunheimen og været meget glad for dette sted, så det blev start-stedet.. dertil havde vi hjemmefra både fået anbefalet og selv forelsket os i beskrivelserne af "vandre-klassikeren" "Aurlandsdalen" - så denne tur var også på ønskelisten... Mandag d. 18. juli 2022 - rejsedag/Dag 0. Endelig lykkedes det at blive klar med alle forberedelserne og dagen til at tage af sted oprandt. Dagen før var vores Tow-box (bagagebox til at sætte bag på bilen) pakket med telte, liggeunderlag, vandrestøvler og dertil bagagerummet fyldt så godt op som muligt med frysetørret mad, rygsække m.m. Det havde længe været en "gyser", hvor meget grej, der mon var plads til - og hvor mange gange, jeg ville blive nødt til at "pakke ud" igen (jeg er ikke kendt for at pakke let, men "sikkert" og "hygligt" ;-) ) Heldigvis var det let at stå tidligt op, når man er spændt på at komme afsted på ferie. Ca. 07:20 havde alle spist morgenmad, frokost og termokander samt alle 4 mand pakket i bilen og Towboxen sat på. Målet var Bessheim Fjellstue - https://bessheim.no/camping-ved-besseggen-sjodalen-i-jotunheimen/ Hvor vi ville starte med at have base og sove i telt (og hvis vejret var helt forfærdeligt have mulighed for måske at leje hytte eller indendørs). Jeg var af en klient med hytte i "nærheden" blevet anbefalet, at køre den smukkeste vej sydfra via Oslofjordstunnelen (også nu gratis) videre via Hønefoss og Fagernes - plus at det skulle reducere antallet af Bom-penge. Det ville kun tage ca 25 min ekstra - i alt 10½ times køretid - ca 870 km. Vi havde en rolig og fin køretur nærmest hele vejen. Der var en anelse trafik omkring Göteborg, og det blev "spændende" med de lange tunneler. Vi hørte "Hobitten" på lydbog en hel del af turen. Vi kom frem med kun enkelte tisse/spise/strækkeben-stop - og landede ved Bessheim fjellstue ca 19:20. Efter ankomstmelding i receptionen kunne vi selv vælge frit på pladsen nede foran søen og havde adgang til vand, bad og toiletfaciliteter inkl el-kedel - så det var super. Vejret var med fint tørvejr, men noget blæsende opdagede vi, da teltet skulle slås op. Det lykkedes uden den helt store kamp og så kunne vi varme aftensmaden og nyde den med flot udsigt til fjeldene. Dag 1 - Tirsdag d. 19. juli 2022 - "Knutshøe 1517 moh" Vejrudsigten lovede godt vejr allerede dag 1 og muligvis knapt så godt herefter, så da vi var "klar" blev vejret udnyttet til en lidt længere start-tur end oprindeligt tiltænkt hjemmefra til dag 1. "Knutshøe" ligger overfor den "berømte" klassiker Besseggen - og er en rigtig fin rundtur. Bliver nu også kaldt "Lille-Besseggen". Den anbefales dog kun i godt vejr, da man er lidt udsat oppe på bjergkammen - og der er enkelte steder, hvor der skal bruges hænderne til hjælp. Ruten er angivet til at være 13 km med 590 m op og ned og tage 5 timer at gå, klasse "rød". Da der kl 10 kun var få - og desværre optagede parkeringspladser tættest på startstedet for turen, valgte vi at køre lidt længere væk til næste p-plads, da vi synes vejsiden var alt for stejl at parkere på. vi følte os heldige, da vi netop fandt en enkelt plads på rastepladsen længere ude. Det forlængede turen med ca 2 x1½ km. Knutshøe ligger som en fin aflang bølget "knold" vinkelret på den turkisgrønne Gjende-sø overfor Besseggen, med bratte sider og et lille "elv-delta" nedenfor på den ene side. Det var en virkelig flot og "sjov" tur. Der var nogle andre mennesker, men det føltes ikke crowdet eller overfyldt. På et af de stejle steder i starten var det ret imponerende, at flere hunde kunne komme op forbi her. Flot på flot udsigt dukkede op - og vi kunne mærke at et gik en del opad - med flere "skjulte toppe" længere fremme. Kakao- stop og frokost stop på fjeldryggen og lige efter fjeldtoppen - hvorefter ruten skrånede mildere nedad på den anden side med flot udsyn over Gjendesøen og Jotunheimens højere fjeldtoppe i baggrunden. Ligeledes et kig til "trængslen" af små myre-folk henover Besseggen, så vi bare nød at være, hvor vi var. Drengene klarede gå-turen suverænt og var som forventet meget hurtigere på især nedturen.. T havde en kort krise lige efter toppen, hvor han havde hoppet forkert og kunne mærke knæet. Lidt tape, en smule ipren, frokost og en vandrestav kurerede ham heldigvis for det værste, så han fint kunne komme med videre. Det gode vejr og vandringen giver varmen, så vi svalede os med en kølig dukket i et "bassin" ved elven nedenfor Knutshøe - aahh. Jeg opdagede desværre, at min ene støvle generede og trykkede mig lidt bag akillesenen, så måtte også sætte et vabelplaster på.. Resten af ruten gik nede i lavlandet langs elven. Her var der en del temmelig irriterende myg, så vi satte farte lidt op. På et tidspunkt deler stien sig, hvor en pil peger ind mod Knutshøefoden - men da der var mere luft (og færre myg) langs elven fulgte vi denne rute. Det gav dog lidt "kvaler", da stien nærmest endte i sumpområde - dog kunne det passeres uden sop, da der ikke lå meget vand lige på vores tidspunkt., og vi kom ind op den anden sti igen. Mega heldigt, så vi slap for at gå tilbage. Helt tilbage ved foden af Knutshøe fik vi fulgt den "oprindelige" sti og endte ude ved vejen, som vi fulgte tilbage til bilen det sidste stykke. Her var vi blevet noget trætte i benene og det var blevet godt eftermiddagsvarmt, så det nåede at føles lidt hårdt lige til sidst. Kl. 17 var vi tilbage til bilen, så 7 timer på tur inkl pauser. I alt har vi nok gået ca 17 km og 600 hjm op og ned sjusset ud fra beskrivelsen. (glemte gps'en) Det var en VIRKELIG anbefalelsesværdig og sindsygt flot samt varieret tur!
    3 points
  5. Bare lige for god ordens skyld: Lever endnu og har det godt :) En blanding af en gevaldig slutspurt rent arbejdsmæssigt gennem flere uger op til den snarlige ferie og ibrugtagningen af vores lille fritidshus har taget al min tid. Løberiet har været ren vedligeholdelse med lidt joggeture, når tiden tillod det, så rent træningsmæssigt er der intet at berette. Holder ganske vist benene i gang, men så er alt også sagt. Satser på at skrue lidt op, når ferien rammer.
    3 points
  6. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Bare et ekstra foto fra Aurlandsdalen...
    2 points
  7. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 11 - Fredag d. 29. juli 2022 - "Aurlandsdalen: Østerbø - Vassbygdi via Bjørnstigen og Vetlahelvete" Distance: 17 km, 385 hjm op, 975 hjm ned. Kl. 10-17.10 - 7 timer og 10 min inkl bade + frokostpause + små-pauser. Aurlandsdalen er en anden af "Norges klassikere". Jeg var dels blevet anbefalet den af nogle venner - og havde dels forelsket mig i turen ud fra flere beskrivelser af den. Den vandres typisk over en, to eller tre dage. De længere ture med start ved hhv. Geiterygshytta eller Finse. Den kan gås begge veje, men gås typisk nedad. Dagens etape er sat til at være 19 km og tage 6 timer eller 7 timer afhængigt af om en midteretape tages gennem dalen langs elven eller over Bjørnstigen. Sidstnævnte anbefales kun i godt vejr og er nomineret til en time længere sluttende med en brat nedstigning, hvor der skulle være fastgjort stålvirer til hjælp enkelte steder. De fleste går den fra hytte til hytte kun med dagstursrygsæk. Jeg har læst en enkelt beskrivelse taget modsat med med fuld oppakning. Der skulle dog være sparsomt med teltsteder de fleste steder undervejs, hvis man ikke når "helt frem" på de typiske overnatningsteder.. Der skulle være offentlig transport langs ruten. De jeg fik set nærmere på det, viste det sig, at det var lidt med "modifikationer"... og da vi skrev til taxa-selskabet, hvad en rute ville koste, fik vi intet svar.. Der gik lidt tid før jeg opdagede, at der var meget begrænset med overnatningsmuligheder i Vassbygdi - slutstedet. Dertil kørte busserne retur allerede kl 15 eller 17 - og taxa kunne man ikke regne med... Bussen kørte heller ikke helt til de "længereliggende" steder regelmæssigt/slet ikke - så det afhang lidt af, hvor man kom fra, og hvor lang, der er til rådighed.. Da vores vandreform både med og uden børn ikke er til 20 km og mange højdemeter med fuld oppakning til et kompromis. En lang klassisk dag - hvor bilen blev stillet ved slutstedet og bussen taget retur, så der ikke var alt for stort tidspres - og turen kunne nydes med de pauser, der måtte blive nødvendige for at nyde turen undervejs. Vejret med os igen - sol, sol og atter sol... måske enkelte skyer. Stor var overraskelsen, da vi vågnede og der rimfrost på teltet om morgenen. Så snart solen fik kigget over fjeldkanten steg temperaturen dog til lige rigeligt til at vandre i uden at svede... Bjergbilisten blev sendt tidligt afsted til Vassbygdi for at nå første bus 8:45 retur. I mens fik jeg gjort resten af selskabet vandreklar med en god portion mad i maven og pakket tasker inkl badetøj. Bussen var let forsinket, men heldigvis med sidste turdeltager i. En erfaren buschauffør havde klaret turen op gennem bjerget - og kun enkelte biler havde måtte forføje sig.. Kl. 10 var alle klar til afgang og startskiltet med 19 km til Vassbygdi fundet. Der var naturligvis flere andre medvandrere på turen - men det jævnede sig hurtigt ud, så det ikke føltes alt for crowdet. Turen går ad små, hyggelige stier gennem frodige dale og langs et par småsøer i starten. Den går videre ad udhuggede stier under høje fjeldsider med bratte kanter eller sten flere steder, der er meget "oplevelsesværdigt" at gå. Undervejs kan man se flere gamle hytter, der er boet folk i for længe siden, der er spor efter de udhuggede stier flere steder for at kunne få ting lettere frem og tilbage på gåben. Da vi kom til "delingsstedet" - Bjørnstigen eller ej, gik det så fint, nu var der ikke det elt store tidspres og vejret var godt, ungerne gik stadig forrest - så vi drejede til højre op ad den knapt så brugte højrute. Herved fik vi det endnu mere "for os selv" - og det blev forståeligt, hvorfor ruten ikke anbefales i regnvejr. Den var meget smal og bevokset visse steder, hvor den ville være meget glat og ubehagelig at gå på i vådt vejr. Men mere spændende at gå på, hvis man kan lide at det mere opdagelsesagtige og den var stadig fint afmærket. Frokoststop på toppen lige før nedstigningen - aahh. Varmen er tiltaget og der bliver drukket en del vand. Den "farlige" nedstigning var heldigvis ikke så forfærdelig som ventet. Jeg har det bedst med at gå opad (pga mine knæ - og måske mentalitet...) Jeg havde endda investeret i et par vandrestave i håb om, at få lyst til at bruge dem, for at kunne aflaste knæene. Jeg havde dog på intet tidspunkt lyst til at gå med dem - og synes heller ikke, at det var stedet at begynde at lære at gå med stave.. det gik bedre med "hænder" til at gribe fast med - og med lidt forsigtige, velovervejede trin nedad, brokkede knæet sig heldigvis ikke udover almindelig træthed i benene. De er dog gode at have til nødsituationer og andre praktiske gøremål - om ikke andet ekstra træningsvægt...hø hø.. Påvej nedad Bjørnstigen blev vi overhalet af 4-5 gutter, der var på tur i løb...vi lod dem passere frit... Kort efter nåede vi frem til en lille afstikker til "Vetlahelvete". Det er en jættegryde - en slags afrunding i fjeldsiden lavet i sin tid af strømhvirvler...denne skulle være den største. Spændende at besøge. Lidt senere kom vi til et stilleløbende stykke af elven, og med solen bagende ned fristede det enormt til en pause og en dukkert i det krystalklare vand. En anden dansk familie med hund og et par drenge, slog sig også ned og gjorde os selskab...Meget køligt vand, men virkelig lækkert. Det var også sjovt at se nogle andre udenlandske gutter tage sig sammen og drille hinanden til de kom under... Herefter gik vi videre ad stejle stier på fjeldsiden med flotte udsigter både op, frem og tilbage. En del af stierne er ikke "let-tilgængelige" men fulde af sten med mere, så man skal hele tiden koncentrere sig om, hvor man sætter fødderne. Der ses flere skilte undervejs med underlige navne. Fandt efterfølgende ud af, at der er lavet en brochure, der beskriver og kommer med kommentarer om de forskellige navne og fænomenr, man kommer forbi. Vi holdt endnu en pause i en kølig halvgrotte nogle km fra målet. Ah, det var godt. På det sidste stykke kunne vi nyde nogle vilde hindbær. Drengene var langt foran og havde svært ved at vente på os langsomme voksne - de ville bare gerne hurtigt i mål til sidst.. Den sidste del af ruten gik nogle 100 m langs en vej og endte på p-pladsen med kiosk og bus-stoppested. Ah, det var godt bare at kunne sætte sig i bilen og køre retur - og så hvile indtil aftensmaden "åbnede". Om fredagen var det først kl 19 - Blomkåls/broccolisuppe til forret, Ovnbagt fjeldørred med kartofler, agurkesalat og creme fraice og en rigtig god mangosorbet med flødeskum til dessert. Ganske udmærket, men ikke prangende. Sad ved siden af 3 unge danskere, der lå ved siden af os på teltpladsen. De havde gået turen modsat. De havde dog taget den nedenom Bjørnstigen, da den enes støvles sål havde skilt sig ad undervejs.. En rigtig skøn tur. Kan sagtens mærkes i benene - og vi var glade for ikke at gå den med fuld oppakning i dag. Er ikke afskrækket for en gang at prøve at gå hele turen. Fandt i øvrigt ud af, at der er kommet en hytte til halvvejs mellem Østerbø og Geiterrygshytten (Steinbergdalshytta, hvis man vil have en kort og så en lang dag - eller omvendt, /hvis man går den modsatte vej - og ikke er til to lange dage i streg. Ja, det var den vandreferie. Dagen efter pakkede vi sammen igen og kørte til Stabekk lige udenfor Oslo og overnattede hos en gammel ven, jeg i sin tid mødte på en cykeltur i Jylland sammen med en veninde i 2004. Fedt at vi kunne ses igen. Han havde endda inviteret sin cykellammerat med som overraskelse. Her nåede vi en tur med hans familie hen og bade i Lyselven - ved et lille vandfald. Vandtemperaturen var meget overraskende dejlig varm og ikke isnende kold!
    2 points
  8. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 9 - Onsdag d. 27. juli 2022 - "Brævandring på Bøverbræen" Distance: 7 km, ca 350 hjm op og ned + aftentur 2 km + 130 hjm op og ned Solen skinnede :-) Vi stod tidligt op for at være klar med alt til kl 9, hvor det var aftalt at mødes ved den røde bro. Guiden V dukkede op præcist og delte steigeisen, isøkser, hjelme, seler og reb ud. Selv havde vi iført os vandrestøvler, langt undertøj, regnbukser og regnjakke med/på, varm trøje og havde turtasken pakket med hue, vanter, solbriller, madpakke, termokande/vand, snacks plus plads til ekstra grej. Der skulle være ca en times vandring til bræen. Der var en gruppe taget af sted kort før os og mon ikke, der var flere på vej efter... Efter et kvarters tid stoppede vi og justerede tøj samt fik fin information om istider, fund (der bl.a. kan ses på Fjeldmuseet i Lom) af ting, der er fundet efter nedsmeltning af bræer i nyere tid. Senere fik vi interessant info om lidt planter, bl.a. gul kort lav, der vokser utroligt langsomt og ligner landkort og bruges til at datere med, fik vist Norges mindste træ "Moose ear" samt smagt noget orange chokolade lav og nogle syrlige blade. Dertil info om drikkevand på forespørgsel. Det er selvfølgelig bedst at drikke klart vand og aldrig uklart smeltevand fra bræerne. Han fortalte også, at man pt mener, at alle bræerne i Norge vil være smeltet om vistnok 50-80 år. Vi fik vist, hvor bræen gik til for bare ca 20 år siden. Vores guide havde også været på tur de to forrige dage i samme område, men i regnvejr, så i dag var meget bedre. Han var en meget sympatisk fyr, men bl.a. en bachelor indenfor noget med fjeldnatur og læste nu til organist. Han skulle endda spille koncert om få dage. Ved bunden af Bøverbræen spiste vi tidlig frokost, tissede af og fik udstyret på. Det tog nok ½ times tid alt i alt. Min kæreste havde fået lov at bære rebet herhen, for som vi fik at vide - det øgede sejhedsfaktoren, at blive set med reb hængende over skulderen ;-) Vi blev bundet i rebet med intervaller: Guide forrest - yngstemanden - min kæreste i midten - teenageren og så mig. Derefter var der en hurtig instruktion i at gå med passende stramhed af rebet mellem os, i at sætte alle takker under steigeisene i på en gang, når det er stejlt opad evt kun spidserne, muligheden for at gå "fransk krydsgang" samt at gå "cowboy-gang" når man går nedad, for ikke at ramme sig selv og falde i dem. Is-øksen tages lettest ud af isen, hvis hånden flyttes op lige under øksehovedet. Råb stop ved ønske om fotopause og alle andre ting, hvor der er brug for at justere noget, så alle stopper. Skal der springes over en sprække, skal den tættest på være opmærksom og rebet hhv. være løst nok til at springe over uden at hive den næste med.. Det så ud til at gå ok, så af sted med os. Vi startede blidt med at gå på kanten og lige fornemme det hele, øve nogle små-sprækker. Herefter gik vi ned i nogle hule-sprækker og kunne komme helt ned under isen/bræen. Herefter gik vi noget højere op på bræen med mere blå-is, større isformationer og større sprækker og revner. Vi så en hel masse døde, halvrådne lemminger spredt ud over isen. Det er sjovt at prøve at gå med steigeisen og se bræen - især efter de seneste år, at have læst så mange bøger om bestigning af Mt. Everest, K2 m.fl. Jeg har dog intet behov for, at det skal være i hverken tynd luft eller ultrafarligt. Der var en meget flot udsigt i det flotte solskinsvejr. Meget råt og plettet med høje tinder og sneklatter og småsøer så langt øjet rakte. Vi gik over en sne-fane og holdt en kort pause undervejs. Der var også enkelte steder hist og pist på bræen, hvor sneen dækkede sprækker, der ikke skulle trædes på. Sprækkerne og formationerne skulle være større endnu højere oppe, men vi havde hverken tid til eller behov for "meget teknisk is-klatring". Da vi var kommet ned i bunden af bræen til sidst fik vi lov til at se en ny smeltevandshule helt nede under kanten. Den var pænt stor og var dannet på kun én uge! Nå, af med gearet og så en times vandring retur. Vi fik sludret videre på vejen hjem - og alle havde klaret det super godt. Ungerne blev rost for at have klaret det godt og gået godt til! Tiden går hurtigt sådan en dag - kl 15.15 var vi tilbage og kunne returnere udstyret og sige pænt farvel og tak! En dejlig dag med skønne oplevelser. Drengene valgte at hygge sig i teltet om aftenen efter aftensmaden. Vi voksne nød en lille aftentur op langs fossen for at se på vandfaldende og nyde aftensolen og roen oppe på den nærmeste "knold". Ah, en lille røget whisky blev nydt...
    2 points
  9. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 6 - Søndag d. 24. juli 2022 - "Bruskartjønne-lejren over S.Bruskardknappen 1458 moh til Heimdalsmunnen" Distance: ca 8,5 km Morgenrutinen allerede anlagt, så var klar til afgang efter morgenmad og nedpakning af lejr kl 9:59. Ingen stabil mobilkontakt i området, men vejrudsigten nogle dage siden havde spået mulighed for regn sidst på eftermiddagen. Vi skråede ned mod søen og krydsede det lille afløb fra den og satte rygsækkene for foden af S. Bruskardknappen. En toptur som vi havde kigget på i flere dage og nu så "lettilgængelig", skulle lige med. Der var ikke ret langt, så allerede 40 min senere, var vi retur. Der skulle være en lille sti fra søen ned til vejen i dalen på den anden side - men den støtte vi ikke på (og vi gad ikke gå tilbage), da de hurtige var gået længere ned. Selvom vi skråede indover og burde være stødt på den, var den åbenbart for lille til at opdage. Derfor endte hele nedturen over fjeldet at være off road igen - så det blev en lettere udfordrende tur, flere steder gennem lavt pilekrat og sumpsteder - ...med flot udsigt over til Knutshøe på den anden side af dalvejen. Nogle steder var krattet også vokset henover stien, andre steder var det nemt at gå, hvor man lystede.. For at undgå at gå et kedeligt stykke langs vejen inden, der ville komme en rigtig sti igen de sidste km til bilen, ville vi følge en afmærket sti, der burde løbe parallelt med vejen på den modsatte side ca 300 m inde. Den endte også i et større sumpområde, så det blev til lidt mere "sjov". En varm kakaopause gav kræfter til det sidste stykke og da den sidste sti kom, var det pludselig let at komme frem og humøret steg hos alle. Vi nåede bilen ved 14-tiden og nåede netop at pakke alt ind i bilen inden det begyndte at regne let. Sikke en god timing! Efter et lille, hurtigt stop ved Bessheim - kørte vi til Lom (godt en times kørsel). Her var vi heldige at kunne booke en hytte på campingpladsen midt i byen. Det var en ganske lækker hytter med to soverum, stue/minikøkkenniche og eget toilet/bad. Bookede den for to dage med det samme..Havde tjekket alternative campingpladser ud, hvis der ikke skulle være plads, den ene lidt udenfor byen lød også attraktiv - men det er dejligt at være "midt i det hele". https://www.nordalturistsenter.no/overnatting/sma-og-store-campinghytter-i-lom-sentrum/ Havde både lagenposer, soveposer og sengetøj med. På denne campingplads skulle man også betale for at leje af dyner - hvor det til min orientering ellers er "normalen" at det blot er sengetøjet.. Fik handlet til aftensmad i Kiwi, der lå bekvemt i gå-afstand derfra. En aftenstur ud at se fossen, der løber gennem byen og lige snuse til området.. Aftenen og næste formiddag blev bl.a. brugt på at planlægge den næste uges "aktiviteter"
    2 points
  10. Ja, tak, både arbejde og istandsættelse af fritidshus tager tid. Nu er jeg tilbage på jobbet med lidt mere luft i kalenderen, og istandsættelsen af huset har mest været almindelig vedligeholdelse, så det har været til at overskue. Nu er ingen af os de store håndværkere, så det er et godt match med et hus i nogenlunde stand. Dog skal der anskaffes en del småting for at få en ekstra husholdning op at køre, og grunden er på 2100 m2, så der skal også arbejdes lidt i haven. Heldigvis har jeg fået bedre hul igennem til løbebenene i ferien og har fundet et par gode træningsruter i området. Så også på den front har der været fremgang. Jeg har næsten løbet hver dag og har fået nogle gode pas i kalenderen med lidt tempo på (behersket, men alligevel). På trods af god feriemad, kager, øl og vin har vægten tilmed holdt sig i skindet. Men med lidt løbeture og hundelufteture har hver dag også budt på mellem 24 og 30.000 skridt.
    2 points
  11. Prøver at visualisere hvordan, at min krop bliver pumpet op med iltbindende komplekser og jeg bare føler, at luften er fed og god i 5000 moh. Dagens 3 dejlige pas afspejler i hvert fald, at jeg er blevet mere udholdende Styrke 1 times TRX som jeg er blevet rigtig glad for Løb 40 minutters Hechmann løb = dag 6 i 10.grundtræningsuge til halvmarathon/marathon Hovedserien 4 x 3 min i AT/An1. I gamle dage 4.36-4.21 min/km og i dag løb jeg dem i 5 min/km. Føltes også ret overkommeligt men i sidste uge prøvede jeg at holde 4.36 på 3 minutters intervallerne og efter 2 var der udsolgt, så der måtte jeg bakke af og sætte tempoet ned på den 3. Selvfølgelig er jeg blevet ældre og er ikke i helt så god form men når den der bremse pludselig sætter ind, så opfatter jeg det meget som en følge af mine tidligere covid infektioner. Når det er sagt, så tror jeg faktisk altid, at der er noget sundt ved at løbe intervaller med et vist overskud, der skal være til en ekstra runde og det også af hensyn til lysten til at vende tilbage til det løftede tempo. I mange år var det næsten umuligt at drive mig selv til interval træning og når jeg gjorde, så blev jeg ofte skadet. Anyhow dejligt nu at have overskud til at kunne fortsætte med Styrke Bodyfit en time Well that was it & very nice. Fortsat dejlig dag/weekend til boardet
    2 points
  12. Tilbage igen fra ferie. fik gået et par vandreture i det norske, de norske fjelde er absolut en tur værd. Ok, vi var meget heldige med vejret, solhat og solcrem var nødvendigt. 26-07-2022 Løb 8,5 km 54m21s 28-07-2022 Løb 6,1 km 40m32s Stille start med 2 km roligt løb efterfulgt af 1,5 km trail med 2 km tempoløb i enden. Dejlig tur
    2 points
  13. Kæmpe milepæl nået. Men vi begynder med at det regner da jeg var på ud på cyklen. Beslutter mig for at prøve at indstille stuecyklen, nu jeg har kørt så meget på sommercyklen hvor jeg jo sidder godt. Jeg fik også rettet MEGET på den og kørt tre antrit og en lang spurt - i alt 25 minutter. Herefter 3 x 12 bulgarsk split squat. 3 sæt tåhævninger på et ben 2 sæt håtævninger begge ben mens de er bøjet 2 sæt rumænsk DL (vistnok - jeg glemmer altid navnet) Tilbage på cyklen og rulle af i 10 minutter i zone 1/ lav zone 2. Den viser en h/v balance på 60/40 og eftersom jeg har VIRKELIG svært ved at holde watt, så tror jeg at den nok viser lidt for lidt i højre side. Der er lidt tid overskud og jeg går i ringene og holder et statisk hold v 90 grader. 1 minut og 2-3 sekunder. BUM! Det er ligesom i gamle gamle dage. Det må være en sideeffekt af at jeg lige har trænet ben, for det er mere end 10 sekunder over rekorden jeg slog for et par uger siden og det har ellers gået langsomt fremad med et par sekunder om måneden. Der må have været nogle sjove hormoner i blodet. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening men det er da spændende om det kan gentages eller ej. Nu arbejde. Skal møde tidligt i morgen, så der bliver i hvert fald ikke cyklet.
    2 points
  14. Godt jeg altid går i træsko, udover når jeg ikke er på arbejde. Jeg tror nu alligevel ikke den er brækket. I går opførte den sig som dengang jeg VED min lilletå var brækket. Men i dag er det meget bedre og farven er skiftet fra lilla til blodrød - lige først da jeg så det, måtte jeg sgu kigge en ekstra gang - og den er kun misfarvet ved det yderste led. …. Jeg har øredutter med aktiv støjreduktion. Men der er ikke rare at sove med med (jeg ligger på siden) og jeg synes heller ikke de er gode til pludselig lyde, som dørsmækken. Til gengæld tabte jeg VIRKELIG besindelsen da hans smækken fik nogle at mine cykelting på entrehylderne til at falde på gulvet (der er ikke betonvæg mellem vores entreeer (tre e´er i træk, uha - er det forkert?). Havde jeg skrevet på FB hvad jeg råbte (ind gennem papvæggen) var jeg blevet anholdt. Det var dumt og barnligt men bægeret flød over. Til gengæld var han nogenlunde forsigtig med døren i en halv times tid. Men jeg blev da vækket klokken 02 og 5:30 alligevel. Til gengæld har han været musestille i dag - også mere forsigtig med døren end det er rimeligt men mon ikke han glemmer det? … Jeg skulle alligvel op 5:40. For mig er det tidligt. Og hvor har jeg lavet mange kluntede småfejl. På de strækninger vi har det nye signalsystem, frigiver toget selv dørene til åbning ved perron. Jeg trykkede tit på åbne-knappen alligevel. Jeg har heller ikke tal på alle de gange jeg ville åbne vinduet når jeg var ved at holde stille - men pga varmen var de konstant åbne. Underligt nok fumler jeg ikke rundt med de vigtige ting, selvom jeg er træt. Heldigvis, og fik heller ikke kørt benene af knægten der sad med dem ud over perronkanten og var totalt opslugt af sin telefon. Som vanligt op til fridag, var jeg i vaskekælderen efter fyraften. Jeg havde taget min hollandske biblioteksbog med derned og fik også læst i den. Meeeen… det blev også til en lur Jeg var for træt til at cykle men sikke et vejr. Pludselig har jeg tiden til Amagerrunden + et kvarter inden solnedgang. Får fjernet de værste stubbe fra stængerne, en hurtigt skyller, et lille drej på en skrue ved sadlen og så ud. Der var ikke mange mennesker, så næsten noget der lignede en tonsertur uden en million afbrydelser. Jeg undgik at presse de sidste par procent, så kom hjem med et lille overskud og kunne også nyde solnedgangen hjemturen over diget. Den var godt nok fin i varmedisen. Og søbrisen ophævede den generelle vind, så der var meget tæt på vindstille, derude. LÆKKERT!!! Med turen kørt behøver jeg ikke “stresse over” at jeg ikke kommer ud i morgen. Jeg tror næsten jeg vil bruge dagen til at spendere en ny telefon. Min gamle er 4-5 år og den skranter.
    1 point
  15. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Mange tak! Kæmpe knus tilbage! Det bliver superspændende med din tur til Nepal! Heldigvis er det nogle skønne og seje drenge, jeg har fået mig...siger deres mor ;-) Jeg er (desværre) ikke særlig hurtig eller vild med at "planlægge" (tænker nok alt for meget, og har svært ved at vælge kombineret med for lidt tid og ikke den store interesse i at sidde for længe foran skærmen..)- men vil gerne afsted... Jeg vil alligevel ikke, hvad som helst - men synes ikke altid, at min "livssituation" har gjort det let at "fremtidsplanlægge langt frem".. Nå må hellere prioritere søvn nu. Livet er godt - og vi må nyde, alle de stunder vi kan!
    1 point
  16. Kære Bjergtrold, Mange tak for hilsen i loggen! Her kæmpe hilsen retur! Jeg glæder mig til at høre om DIN TUR! (- og ville ønske, at det var mig, der skulle til Nepal "lige om lidt".) Dejligt at se, (og FLOT) at du får "kæmpet" dig igennem de "toughe forhindringer", der synes at lure overalt (mentale, som arbejdsmæssige, kropslige, logistik, vejr etc.) og alligevel får trænet regelmæssigt og spist/drukket fornuftigt. Det lyder dejligt med mere overblik og anskaffelse af "nyt grej" Der er kommet så mange smarte og lækre ting!...og så kan det alligevel være svært (og tidskrævende) at finde og/eller vælge, det helt rigtige (farve, snit, tilgængelig i ens størrelse, pris, materiale, skal det matche ens allerede erhvervede ting, antal lommer/lynlåse, vægt...) Har du modtaget en anbefalet pakke/udstyrsliste? Er der noget af udstyret du låner/lejer? Hvor meget skal du gå på gletcher/sne/is? Ved du, hvor mange i skal af sted sammen (hvis det er en gruppe du rejser med)? God strandhygge og tak for lækkert musikindslag.
    1 point
  17. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    På lørdag mangler vi givetvis folk ligesom alle de andre dage - der er efterhånden ikke en dag uden vi aflyser tog pga. personalemangel. Den eneste grund til at de havde 24/9 at bytte med er, at det er den sørgelige dag hvor man slukker for det gamle signalsystem på den sidste del af S-banen og tænder det nye. Så der kører ikke ret mange tog den dag. Turen på borgerservice for at få åbnet mit MIT-ID var forgæves. Det åbner tilsyneladende sig selv efter en tid. Men de vidste ikke hvor længe der gik. Eller om de tre kiksede indtastninger der udløser at det lukker, er inden for 24 timer eller i et kalenderdøgn. Eller hvorfor netbanken konsekvent (også i borgerservice) melder fejl på den første indtastning. Som vanligt kunne jeg ikke få min tykke mås ud på cyklen før jeg havde en bagkant. Men udemærket fartleg, da jeg omsider kom ud. Lidt længere end normalt og der var også temmeligt udsolgt til sidst. Jeg tænkte heldigvis på Bjergtrold og trak stikket FØR jeg sad med alt for meget painface. Men jeg er godt og grundigt stegt, trods alt. Jeg forventer at komme i seng ved 03-tiden. HVIS jeg ruller en stille tur i morgen, skal jeg have fokus på sadlen. Jeg er begyndt at glide fremad og sidder dermed med kortere afstand til kranken. Ryggen driller og jeg syrer uvant til i stængerne. Men kan det muuuligvis være fordi jeg har ødslet med buksefedtet i den sidste tid og dermed karter rundt på sadlen? Der var intet da jeg kørte med kollegaen og der nåede jeg ikke fedtet.
    1 point
  18. Update Ups så gik der lige halvanden uge. Sidste uge dog meget travl, varm og også påvirket af en masse vand i kroppen og ikke det helt store overskud. Dog gode træningssessioner med coach S både tirsdag og torsdag. Hun er sød og inspirerende til at sige, at jeg selv på halvdårlige dage gør det godt. Lørdag havde jeg det dog virkelig ikke godt, da jeg skulle til at løbe dagens Hechmann intervaller. Altså der er dage, hvor du lige skal i gang og dage, hvor kroppen er træt. Men de dage, hvor alt stritter imod og du så alligevel gør det. Yes det var godt da det var overstået og fik det jo meget, meget bedre. Hovedserien 5 x 3 min AT/An1 og lagde mig, i forlængelse af tidligere refleksioner, konservativt på 5 min/km men føltes nemt og godt tempomæssigt. Hundrede procent et af den slags pas som er karakteropbyggende og som jeg mentalt vil tage med mig til Nepal, når det strammer til. Søndag endnu et Hechmann pas = 52 min i aerobe zoner og så "Core & glutes" = fin træning. Havde ikke sovet meget mellem lørdag og søndag men var super tilfreds med, at jeg opprioriterede træningen og det føltes overkommeligt at løbe, inkl lidt hurtigere end nuværende zoner. Befinder mig nok et sted mellem nye og gamle zoner men oplever, at det fungerer fint med at mærke, hvordan det går med puls, vejtrækning, udholdenhed og så skrue lidt op og ned. Ligesom da jeg løb udendørs med rygsækken mellem Herning st og Gødstrup, så har jeg nogle gange følelsen af at møde "muren" og så lige være nødt til at komme helt ned i gang og lige genvinde pusten igen. Tillægger det meget mine COVID infektioner, for har aldrig tidligere haft det sådan. Og det er selvfølgelig også noget af det der gør, at jeg ved, at jeg er nødt til at skrue på alle parametre. Mht kost så har vægten taget et gevaldigt hop opad. Tror at noget af det er muskler, men måske også rebound ovenpå en periode, hvor jeg har haft prøvet at presse den for meget. Prøver lige nu at holde fast i nogle sunde vaner, få trænet og spist nok af de gode ting. Træning d 8.8 Løb Hechmann uge 12 dag 1 = 40 minutters jog/Ae1 Igen i god blanding af gamle og nye zoner Yoga 45 dejlige minutter med Becoming Balance app. Var egentlig tilmeldt yoga på hold, men tiden var løbet og kunne se, hvordan de andre lå på gulvet og ville ikke komme brasende ind for sent. I virkeligheden held i uheld, for fungerede mega fint bare at brede måtten ud i udstrækningsområdet og så på med høretelefonerne. Meget mere af det. Træning d 9.8 Løb Hechmann uge 12 dag 2 Hovedserien 6 x 3 min AT og så kun 1 1/2 minuts pause. Valgte igen konservativt de 5 min/km og det fungerede rigtig godt. Yoga Endnu engang (knapt) 45 min med Becoming balance app - very nice Styrke Dejligt PT pas, hvor vi nu er gået all in på funktionel træning. Senere i dag håber jeg at gentage formlen med Hechmann løb, yoga og så TRX på hold. Inden da (forhåbentligt) nå at få shoppet mere udstyr. Kommer hele tiden lidt tættere på mht forberedelserne. I går fik jeg fx talt med Kipling om at leje Steigeisen, karabiner og klatresele. Det fungerede fint sidste gang og der er nok af andre ting at bruge penge på. Koffein fri på dag 156 og ville utroligt gerne også styre uden om alkohol de næste måneder. Selvom at mange taler om det anbefalede daglige glas, så kan jeg bare se, hvordan det ene ofte fører det andet med sig mht mad, søvn og uro og ja så er det nogle gange lettere bare at være helt fri. I går havde jeg fx meget lyst til rosé ovenpå de gode pas, ferie mode etc etc, ja og så drak jeg noget alkohol fri vin og det var egentlig ok. Fik både dækket behov for noget ritual og nød så alligevel at føle mig ikke dizzy, dopet + sove virkelig godt, hvilket er blevet min nok omtrent aller mest værdifulde valuta i alt det her. Drak senest lidt rosé vin = et par glas på japansk restaurant med god ven lørdag, så det bringer mig på dag 4. Nå stay strong derude folkens og dejlig ferie til dem der har det og kan nyde de næste varme dage
    1 point
  19. Bjergtrold

    Tinapigens log!

    Tusind tak for at dele beretninger og billeder med os kære Tina. Hvor er det bare mega sejt, at får det til at lykkes med drengene og at de fra så tidlig en alder har haft været på fx bræ vandring. Mega inspirerende. Stort knus fra Århus
    1 point
  20. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Lidt aktivitet alligevel. Stagebike har svaret på min fejlmelding og jeg skulle indsende nogle værdier. Dertil skulle jeg bruge en app, som man ellers kunne læse var overflødig og jeg derfor ikke havde installeret. Men så var der en firmwareopdatering til den ene (og kun den) pedal. I øvrigt dybt mystisk at selve cyklen skal være slukket før app og pedal kan parres men derefter skal tændes, før der kan hives data ud. Især når det ikke fremgår, så man skal gætte sig til det. Det virker som en fejl. Nå, men den hentede jeg i går og her før arbejde, kørte jeg lidt. Bl a 100, 150, 200 og 300w samt en spurt. Ved 100w viser den korrekt og umiddelbart også i spurten, hvad jeg lige kunne se i kampens hede. Ved 200 w var den 3% skævt og ellers nogenlunde præcis. Ikke imponerede til 20.000 kr men brugbart. Sender værdierne ind i aften men forventer ikke at der sker mere og det er også OK. Jeg forestillede mig at få armen til ikke at være øm ved at bruge den, så jeg hoppede i ringene for et statisk hold på 90 grader. 1 minut 5 sekunder. Det er som før. Spøjst nok er jeg langt fra at kunne lave det samme antal kropshævninger, så der må være noget biomekanik alt efter hvilken position biceps og/eller hjælpemuskler er i. Hov…. Det er et år og to dage siden - jeg glemte helt at holde “jubilæum”.
    1 point
  21. vestjyden

    Vestjysk dagligdag

    07-08-2022 Løb 5,4 km 39m08s Den dovneste tur længe! De første 2 km var med indlagt gang. Kroppen skulde lige vækkes efter en eftermiddag i sofaen med en bog. 08-08-2022 Svøm 600 meter Tiden taler vi ikke om. Rigtig dejlig at mærke at glide gennem vandet igen. ualmindeligt længe siden sidst. Teknikken er langt langt væk, har heller ikke svømmet regelmæssigt i årevis.
    1 point
  22. Kermit

    Got legs?

    Lidt over en måned siden sidste update. Der har været gang i træningen, og har egentlig fået nået en god portion af de mål jeg satte mig for i starten af året. F.eks. fik jeg en 200 km tur i benene for nogle uger siden, hvilket var sindssygt lækkert, og her i sidste uge formåede jeg med halvtrætte ben at dødløfte 160 kg. Der er stadig et par mål tilbage for året, bl.a. at få vægten under 82 kg, bænkpresse 5x5 a 94 kg (bliver nok svær at nå), samt at squatte 135 kg. Som jeg lige husker det har jeg været 5 kg fra squatten i denne omgang, så håber at det bliver muligt.
    1 point
  23. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Træerne vokser ikke ind i himlen. Armen er ikke helt happy i dag og lur mig om det ikke er spurterne. Til gengæld var jeg ikke SÅ baldret i stængerne da jeg vågnede, så smuttede på cyklen og kørte lidt intervaller lidt over FTP. Jeg havde egentlig også planlagt to korte intervaller og en spurt. Men jeg overhalede en gut i min sidste interval og da jeg slappede af bagefter gennem Stærkende, så kom han op og begyndte at snakke. Og sådan fortsætte det. Det er også fint ikke at køre bund hver gang. Faktisk, som Bjergtrold nys har skrevet, er det nok bedre at stoppe med lidt i skuffen og det er jo også sådan jeg normalt kører. Jeg er bare i en fase, hvor jeg synes det er sjovt at vride alt ud. Jeg skal møde “tidligt” i morgen, så det bliver en nuldag.
    1 point
  24. Tinapigen

    Tinapigens log!

    Sommerferie med vandring i Norge - start Jotunheimen - fortsat Dag 7 - Mandag d. 25. juli 2022 - "Hviledag med Fjeldmuseet og bageren i Lom" Formiddagen gik stille og roligt med at få bestilt og bekræftet brævandring, der havde mødested i Krossbu (næste "planlagte stop") - selvfølgelig efter at have tjekket vejrudsigten - og håbe på, at den holdt. Den spåede nemlig godt vejr fra onsdag morgen. Jeg fik i løbet af formiddagen en aftale i stand med Fyrst og Fremmest, der ydede virkelig god service. Havde været i tvivl om, det kunne lade sig gøre med så kort varsel, men fik indenfor en times tid bekræftet, om der var en ledig guide. Vi endte med at booke "privat" guide, da der så kunne tages ekstra hensyn til at tilpasse turen til os, nu vi havde børn med - og samtidig var vi heller ikke afhængige af andres ønsker...og prisforskellen var lille nok til, at det nok hurtigt kunne blive pengene værd. Planen blev så, videre til Krossbu i morgen, slå telt op og så på eftermiddagstur på egen hånd i Dumdalsgrotterne, hvis muligt. - Så var vi lettere fremme og klar til gletchervandring næste morgen kl 9. Derefter rejsedag enten om aftenen eller næste dag afhængigt af humør og energiniveau - videre til Aurlandsdalen med to overnatninger og en enkel lang vandredag. Inden sidste stop og overnatning hos en gammel ven - nu med 3 pigebørn - bosat lige uden for Oslo lørdag - og dermed en 4 timer kortere køretur hjem end ud søndag. Dagen i Lom blev herefter brugt på Fjeldmuseet, det lykkedes os at få fat i nogle kanelsnurrer fra bageren i Lom, uden at stå alt for længe i kø (udendørskøen kan anbefales). ALLE vi har mødt, der kender Lom sagde, at vi SKULLE prøve bageren. Da vi så køen tidligere havde dog ikke så travlt, men pludselig passede det uden at det var "urimeligt"...Det lignede, at der lige nåede at blive udsolgt af snurrer fra personerne foran os, men heldigvis kom en ny forsyning til både min og den foranstående danskers store glæde..mums. Jeg tror, at vi er forvænte med godt bagværk i Dk samt eget hjemmebag, så var ikke fuldstændig imponeret - men dejligt smagte den og nemt var det.. Eftermiddagen bød på lidt sol inden mørke skyer trak sig sammen. Det blev udnyttet til en badetur i elven nedenfor fossen. Det sidste blev handlet ind, der blev bagt lidt hjemmebag i omnia-ovnen på mini-komfuret. Jeg havde ikke havde nået det tidligere på turen på trangiaen - og ville udnytte, at den var med. Elsker nybagt brød.. Dag 8 - Tirsdag d. 26. juli 2022 - "Krossbu samt Dumdalsgrotterne i Bøverdalen" Knap en times kørsel fra Lom til Krossbu. En pæn rute gennem dale med høje fjeldsider og glimt af høje toppe, elve m.m., men også relativt ubefolket. Vejret relativt gråt... Da dagens tur til grotterne skulle starte på en lille p-plads nær "Bøvertun" ca 10 min før Krossbu prøvede vi at holde godt udkig til, hvor vi skulle starte senere på dagen - men det var ikke helt tydeligt, hvilken det var. Fremme ved Krossbu - en stor rød bygning nær vejen med et relativt barskt område med et par større grus p-pladser og en hel del telte et pænt stykke derfra -fik vi meldt vores ankomst. Vi fik koden til toiletfasciliteterne, fik opgivet vores bils reg.nr og kunne køre over en lille bro til telt-pladsens p-plads. Fik lige spurgt ind til, om de kendte "start-stedet". Det var, hvor Bøverdalen startede og "fjeldet" stoppede. Hun havde ikke selv været meget i grotterne, men anbefalede Bøverdalen som fantastisk smuk at vandre i. Jeg fandt efterfølgende ud af, at grotterne var bedre markeret på det andet vandrekort - over Jotunheimen øst - end det jeg havde i bilen på 1:100.000. Det dryppede lidt, der var pænt fugtigt mange steder - men efter at have sonderet lidt fandt vi en rigtig god lejrplads oppe på en lille bakke med et "stort" plant område vores store telt kunne være på. Ahh - alt blev gjort klar til senere og frokosten spist inden vi pakkede regntøj, cykelhjelme og pandelygter i rygsækkene og tog afsted ca kl 14. Fandt en af de rigtige p-pladser tæt på og vandrede spændte afsted - i tørvejr. Jeg vidste fra en fin beskrivelse fra bogen "Opptur Jotunheimen - 125 hikes" af Finn Loftesnes, at det var en udmærket tur til "regnvejrsdage," og at den lå relativt tæt på vejen. Vigtigt dog at medbringe regntøj, hjelme og ekstra lygter! Begejstrede blev vi, da vi fandt første potentielle grotte-hul og fik rikket pandelamperne på hjelmene. Der var lige lidt startproblemer med at få dem til at sidde fast på to af hjelmene, men det blev løst med at binde dem fast vha af en lille gren. Rygsække blev efterladt udenfor og G2 var første grotte, vi søgte ind i. Den brusende elv går ved flere af grotterne indunder og gemmer sig i dybet. En masse kalkstensholdige sten har været medvirkende årsag til at grotterne er dannet her i området. Da mindstemanden først havde set det hele lidt an, og fandt ud af, at det er en stor fordel at være lidt mindre, når man skal bevæge sig ind i snævre gange - førte han ivrigt an og kravlede kækt først hen og inspicerede adskillige steder FØRST. Nogle af stederne åbnede det sig en hel del indenunder, men havde en "kravle"-indgang eller udgang for at komme dertil... Der kan forresten og bookes guidede ture til disse grotter... Efter at have nået at kravle længe rundt i G3 og G4, holdt vi en drikke varm kakao-pause og gik kun en lille snert videre, for lige at kaste et blik videre ind i dalen - inden vi vendte retur. De voksne kunne nok godt have brugt lidt længere tid for selve dalen virkede virkelig frodig og flot, og det var ret spændende med grotterne - så den kunne måske være værd at vende tilbage til en gang..? Der blev lavet aftensmad i nogenlunde tørvejr, men lidt trist vejrmæssigt - og vi var noget spændte på om vejrudsigten for morgendagen, der lovede sol ville holde... heldigvis var der plads i teltet til at slappe af og hygge med gode bøger m.m.
    1 point
  25. Jeg målte lige på krak: Der er18 km op til ABC (og 14 km til Greve). Sjovt nok med al den snak om sikkerhed og hensyn, så har jeg været en idiot to gange i dag. Ikke med vilje men i sidste ende var mig der var et fjols, der forventede at andre ville gøre plads, selvom det ikke var noget de behøvede. Havde jeg vidst at de ikke ville give den, skulle jeg have ventet med at overhale. Ja - øv. Lidt erfaringer rigere…. Intervalhjemmesiden fokuserer igen på pauserne hvis man ikke zoomer ind, så det har jeg gjort.
    1 point
  26. Træning d 31.7 Løb Hechmann uge 10 dag 7 modificeret - aerobt løb 47 min Styrke 1 times core & glutes = den time der i gamle dage hed bootylicious Om 2 uger har jeg jo så overstået grundtræningsprogrammet og jeg har kigget videre på ugerne med specifik træning = ret krævende intervaller egnet til bane eller moderne løbebånd. Pønser derfor i stedet på at starte forfra på grundtræningsprogrammet, hvor jeg jo i mange uger kun har gennemført en mindre del af passene. Nu, hvor jeg er mere tilbage i træningsrutinen, vil jeg formentlig kunne gennemføre flere. Og i bund og grund så fungerer de nuværende zoner ganske godt. Hvis jeg får fornemmelsen af, at det er alt for nemt, så kan jeg jo altid løfte tempoet på intervallerne lidt/eksperimentere med det. Ellers så godt i gang med at finde grej frem = meget tilfredsstillende og dejligt, at jeg har styr på så meget. Sidst var der så mange ting, som jeg var nødt til at anskaffe mig til det højalpine, som nu er på plads. Det betyder, at det er forholdsvis få ting, som jeg skal koncentrere mig om at få styr på. Nå dejlig aften til boardet
    1 point
  27. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Planen var at fyre intervaller af på Skensvedturen. Men underboen begyndte at fest kvart i et i nat og da jeg kom på cyklen, havde jeg drukket 1,8 liter efter en lille time. Så der var ikke helt hul igennem. Men fik alligevel en all time PR i “5 sek watt”. Men en gang fartleg med lidt fesne watt og kørte mig i smadder med leverpostej for resten. Gal, jeg er træt. Det var ekstra træls at løbe efter toget.
    1 point
  28. Gregers TF

    Vestjysk dagligdag

    God tur - Norge er dejligt, efter hvad jeg kan fornemme. Og norsk er et herligt sprog.
    1 point
  29. vestjyden

    Vestjysk dagligdag

    18-07-2022 Styrke Opvarming: Crosstrainer 10 min. Hyber ext. 2 x 15 x Bw. Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw. Squat: 1 x 5 x 20kg. 1 x 5 x 60kg. 1 x 5 x 70kg. 3 x 3 x 80kg. 2 x 5 x 70kg. Bænkpres: 1 x 10 x 40kg. 1 x 5 x 50kg. 1 x 5 x 55kg. 3 x 5 x 60kg. Pull down (Pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg. 3 x 10 x 80kg. Lille hurtig omgang, imellem ferie pakning. Tager en lille tur til Norge. Vil prøve at få afkommet med op på en fjeldtop.
    1 point
  30. vestjyden

    Vestjysk dagligdag

    14-07-2022 Løb 5,3 km 37m30s Ren hyggetur. 15-07-2022 Styrke Opvarming: Crosstrainer 10 min. Hyber ext. 2 x 15 x Bw. Sidebøjninger i Hyber ext. bænk.: 2 x (15+15) x Bw. Dødløft: 1 x 5 x 20kg. 1 x 5 x 60kg. 1 x 5 x 80kg. 1 x 5 x 90kg. 1 x 5 x 100kg. 1 x 5 x 80kg. Lang tid siden jeg sidst løftede 100kg. Det var helt rart at mærke lidt kg. igen. Bænkpres: 1 x 10 x 20kg. 1 x 10 x 40kg. 1 x 10 x 50kg. 2 x 10 x 52½kg. Bulgarsk split squat: 3 x (10+10) x Bw. Pull down (pure strength maskine): 1 x 10 x 40kg. 1 x 10 x 80kg. 2 x 10 x 90kg. Det sidste sæt var ikke helt pænt, men ok.
    1 point
  31. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    Lige præcis en time på cyklen. 2 blokke antrit og lidt korte spurter til sidst. Jeg fik ikke ondt i armen. Til gengæld er jeg ved at blive (også) mentalt gammel. Det er slet ikke så sjovt som før i tiden og jeg “tænder” slet ikke på det. Heldigvis er vi heller ikke ovre i en sur pligt - trods alt.
    1 point
  32. Naboen møder åbenbart sent i denne uge, for han vækkede mig ikke i morges. Må have fat i vækkeuret, så jeg bedre når på cyklen. Jeg nåede i småpanik 5 x 3/2 på diget. Målsætningen om 350W kom let i hus; den næste er 360W og den ligger vist klar i skuffen. Cykelcomputeren lagde 4 watt i min FTP da turen var slut - det er jo altid svært hyggeligt. Intervalhjemmesiden fokuserer på de 4 pauser mellem intervaller i stedet for 5 gange med stram kæde, så det bliver en Strava-kurve i dag.
    1 point
  33. Stadig minus i friskhed på Garminen - benene føltes heller ikke gode, da jeg tog tri-cyklen en tur henover diget med småstram kæde. … Der er en dame på svalegangen. Når jeg er i cykelklunset, så får stængerne BARE elevatorblikket. Det er spejl i elevatoren så især derinde skriger det til himlen. Igen i dag stoppede hun for at stå stille og glo. Havde det været omvendt, så havde Fanden været løs og jeg var gået i gult breaking på BT: “Klam gammel stodder…..” Nå. Jeg er sådan set ligeglad andet end måske lige princippet i det. Det kan selvfølgelig også være at hun har en diagnose af en slags.
    1 point
  34. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    22:35 lykkedes det så at komme igennem. Jeg begyndte lidt i 20, så det er jo helt DSB´sk Foden skal bare have fred og ro. Og is og være over hjertehøjde. Joh, det…. Jeg kan i hvert fald gå seng. Jeg skal også tidligt op i morgen men naboen skal jo nok holde mig vågen. Det er godt vi ikke har amerikanske våbentilstande. Så havde jeg pløkket min nabo ned. Seriøst, jeg har aldrig nogensinde hadet nogen så meget. Hverken utro ex´er, den mandlige part eller andet.
    0 points
  35. Gregers TF

    Langt pokker i MOL

    OT. Så tog tjenestefordelingen lige røven på mig. Små bidder ad gangen. Om jeg vil have fri lørdag og så køre på onsdag i stedet - eftermiddag/aften. Lørdag (og søndag) har jeg en tidligt vagt, så fint at slippe af med den. Jeg husker at nævne at jeg skal på borgerservice onsdag ved halv-12-tiden. Jamen så får du bare noget sent. Ja, men jeg skal kunne komme hjem med sidste tog. Ingen problem, du får en taxa hjem (pis, så bliver det jo for alvor sent) …fra Klampenborg og hjem (mere pis - så skal jeg på Ringbanen og der er rædsomt at køre, ude) Så har du fri 24/9 i forlængelse af din ferie (pis - så har jeg jo stadig morgenvagten på lørdag) (pis - efter en ferie, gider jeg egentlig ikke holde yderligere fri) (pis - når jeg ikke har fri på lørdag, så har jeg syv arbejdsdage i træk) (pis - onsdag aften hjemme klokken lort - korte overgange og op klokken kvalme søndag morgen - på syvendedagen når den gamle mand i forvejen nok er ved at være træt.
    0 points
  36. Så kom han i gult, Vingegaard. Alligevel en fesen måde at komme det på, efter at have kæmpet to mod en. Lidt som når en stor voksen mand bliver banket ihjel af en flok pindtarmede teenagere. Jeg ved godt at TdF er en holdsport og det er sådan det er. Og havde jeg haft 1000 hjælpere, havde jeg ikke vundet. Men.…
    0 points