Gregers TF

Kørt som en ægte banerytter: Super tæt på.

Alright, her er så hvad jeg kom hjem med. Det skal siges at jeg ikke var ene om at købe det hele

Den ene sadel stod der Manuele nedenunder, så den har tilhørt Manuele Boaro!

Men kronjuvelerne var klart disse. En S-Works SL3 ramme i str. 58. SPRITNY! Aldrig monteret eller noget som helst.

- Smed lige nogle af delene på så den lignede lidt.

Og så er der den her. En anden S-Works SL3 som vi er lidt usikre på hvad størrelse er. Umiddelbart kunne det tyde på at det er en custom geometri for sadelrøret er umiddelbart til en 52'er, men overrøret er en anelse kortere end Specialized skriver.

En måned er ingenting, som i VIRKELIG ingenting, i forhold til at bygge muskler på kroppen.
Det er alt, alt for hurtigt at give op, for den slags kræver tålmodighed. Især hvis man ikke er typen der svulmer bare man kigger på en vægtstang.
Giv det fem måneder mere med seriøs træning og fornuftig kost. Tag et par billeder af dig selv og sving målebåndet om overarmen mens du flexer og et par steder mere. Det er ret håndgribeligt i en proces der tager skide lang tid og hvor øjet derfor langsomt vænner sig til forandringen. Hvad vægten viser er mindre vigtigt, da den afspejler både muskelmasse og fedt.
Bare at bælle sødmælk i blinde synes jeg personligt er en ringe ide, for det er jo ikke fedt du ønsker. Det vil du i hvert fald fortryde senere når du bliver ældre. Been there - done that. Omvendt, bygger kroppen markant lettere muskler på hvis du er i kalorieoverskud, så hvis du vil øge din muskelmasse, bør du også være indstillet på at din kropsvægt skal stige - men naturligvis ikke gå amok.
Tæl evt kalorier i en kortere periode, for at sikre at kosten er OK sat sammen.
Lav evt. en logbog og håb på respons på din kost og træning (den slags er der ingen garanti for, men mon ikke du har vagt en interesse nu)

Og begyndt at træne med vægte. Mullerne kommer ikke alene af sødmælk og nutella.
Højden er du høj nok at man ikke gør noget ved, men kropsbygningen kan du selv være med til at præge.

Lad os kalde det bøgser eller gheys og ikke bøsser og gays.
At være homoseksuelt tror jeg ikke siger noget som helst om mandighed eller grebsstyrke. :-)
Hilsen ham den irriterende type i skurvognen :-)

Panikken for at få astma eller "bare" for at rode sig ud over komfortzonen med hvad der deraf kan ske af "vederstyggeligheder"?
Den med at holde vejret kender jeg alt for godt - i begge situationer. Det er noget værre rod når man begynder at tænke over hvordan man trækker vejret Det klarer kroppen som regel bedst uden tankemæssig indblanding.

Jeg supersætter også altid når jeg træner
Feks sådan her:
1 sæt dødløft
1 x 5 minutter snak med Lars
1 sæt dødløft
1 x 4 minutter snak med Lukas
1 sæt dødløft
1 x Hent vand
1 x snak med Jonas om biler
1 sæt dødløft
1 x tjek mail
1 x snak med Martin om hans skadede skulder
Osv.
Det giver ikke en optimal work capacity, men man bliver stærk og bliver en goodguy af det

Det er altid upraktisk at gå ind og bede om et vinkeljern i en McD
Minder mig om den her gamle reklamefilm:

Jeg tror måske jeg er en lille smule lettet.
Jeg ville jo høre om det var endegyldigt med at gå ned i medicindosis og hvis ja, om jeg så kunne vende tilbage på fuld dosis så snart jeg fik astmaanfald til træning.
Lungesygeplejersken har lige fået nyt knæ og er sygemeldt, så det var min egen læge der svarede. Hun havde kigget i min journal og mener ikke at jeg skal sættes med i dosis. Slet ikke hvis jeg cykler på højt niveau, så det må jeg jo hellere prøve at hæve, så
Denne uge bliver relativ rolig, så jeg kan få ladet stængerne op. Styrketræning bliver herefter mere sekundært og vil ikke mere gå efter alle fællestræninger men max to i træk, så jeg ikke igen er konstant smadret i lårene.
Jeg har lånt ny sadel igen i dag. Den anden var dejlig at sidde på men blev bred lidt for langt fremme så mine fede lår gnubbede imod. Jeg tror ikke helt på den jeg prøver nu, men vi får se.

Døgnvagt. Nattevagt. Er det mig der får kvababbelse bare de udtryk kommer på bordet, eller har du ikke ret mange af dem?
Respekt for at få trænet alligevel; de sjældne gange jeg ikke kan slippe udenom, ligger jeg lig et par dage bagefter.

I forgårs var jeg lidt udkørt, men jeg tvang mig selv til at cykle 12 km, efter fyraften.
I går brugte jeg tiden og energien på lidt rengøring derhjemme.
I dag var jeg så til morgentræning, og havde stort set centret for mig selv, indtil Allan Fuglsang og hans makker dukkede op, lige da jeg var på vej ud af døren.
Jeg pumpede godt igennem, og tog endda nogle overhead presses med en 16-kilos DB. Det var dog kun med højre arm. Her kan det godt mærkes, at min venstre arm ikke er helt funktionsdygtig. Men jeg kan nok komme dertil, hvor jeg kan tage skulderpres @ 16 kg med begge arme. Stol på det.
Torsdagens lille fejring af mit 5-års jubi var egentlig også god nok. Der kom masser af sekretær-kolleger og forskere forbi, og jeg gav både franskbrød og wienerbrød, der blev skyllet ned med litervis af min gode kaffe. Det går da i hvert fald godt på mit job, hvilket mit seneste indlæg i tråden med optursmomenter også vidner om. På længere sigt er drømmen dog stadig et job i en kommunikations-virksomhed.
Der er vist ingen fredagsbarer, der holder åbent i dag. Og måske er jeg også for sulten til at drikke uden at spise noget til. Det er nok bedre at købe lidt mad på hjemvejen, og så nyde en julebryg og en lille skarp til det, når jeg kommer hjem.
Det er muligt, at jeg lever i en anden tid. En tid, hvor det er en æressag at gøre sit job efter bedste evne, hvor kæmpestore håndværkere løfter rundt på motorcykler, og hvor den lokale betjent honorerer små-forseelser med et par på kassen. Og bevares, sådan kan det ikke være i vore dage, og måske endnu mindre i en større by. Men der er ting, som ingen kan tage fra mig, og som også hjælper mig i min dagligdag, nemlig mindet om de folk, der levede på den måde, og om, hvor hårdt, de kæmpede for at skabe det bedst mulige liv for sig selv og deres familier. Ofte er det den slags tanker, der holder mig gående, når jeg synes, at det hele er hårdt. Og derfor, vil jeg også, til enhver tid, yde 150%, uanset hvilket job, jeg måtte få. Det skylder jeg mindet om mine forfædre og den indsats, der, i sidste ende, var med til at forme dette land!

Vægten oppe i den noterbar ende i morges men det tror jeg er OK i morgen.
Hvidovretræningen landede på 78,2km. Trods reelt ømme stænger og kun 4 timers søvn, kørte jeg over norm i dag. Vi var halvt motion, halvt licens og nu jeg havde overskud til det, var jeg lidt en mængerøv og grabsede alle de føringer jeg kunne få fingre i. Intervallerne gik også fint. De fleste gange knækkede de hurtigt over en licensgruppe og en motionsgruppe og jeg sad med licenserne. Jeg er helt klar over, at de er OFF på denne tid af året og heller ikke kører sig ud, men stadig lidt fedt at det smager lidt af fugl. Hyggeligt at være oppe omkring mit gamle territorium og på Åsebakken.
...
Jeg er så gammel at jeg kan huske da DR begyndte at sende TV-avisen i farver i stedet for S/H. Derfor synes jeg også det er ret smart, at min Garmin 510 smider træningspasset over på Endomondo så snart den er i bluetooth-afstand af mobilen. Trainingpeaks skulle kunne sættes til automatisk at synkronisere med Endomondo og så bliver det pludselig nemt. Jeg er dog ikke imponeret af hvad den gratis udgave kan, så det har jeg indtil videre droppet. Men det kan måske være det kommer.
Jeg har for alvor genfundet glæden ved at cykle og hvis tingene kan mingeleres, kunne jeg godt finde på at gå (næsten) målrettet efter at få noget fart på cykel igen. Hvis tingene går som det er blevet antydet, skifter jeg fra S-tog til Fjern om 12-15 måneder og så det slut med det glade liv med mange fridage. I stedet ligger morgen-, middag-, og aftenvagter i en stor rodebunke med lidt nattevagter oveni. Så det bliver min sidste sommer hvor jeg ikke render rundt som en zombie pga. kronisk søvnmangel. Det kunne være fedt at udnytte det overskud.
Det kræver dog, at jeg kan få lungesygeplejersken til ikke at sætte mig ned i medicin, eller i hvert fald overtale hende til at gå tilbage til den nuværende dosis fra lungemedicinsk, så snart jeg får astmaanfald til træning. Jeg skal have sendt hende en mail her en af dagene og høre om hun er urokkelig. Skal jeg køre som en pose lort fra maj måned fordi bronkierne snører sig sammen når jeg bliver forpustet, kan det jo være totalt ligegyldigt med at prøve at være seriøs.
S/H

I farver

"Kropshævninger: 8, 8, 8, 10,"
Sådan :-)

Så længe min badevægt angiver min fedtprocent til 13,x er det fint nok. Spejlbilledet er acceptabelt og der er styr på at vægten ikke løber løbsk. Så længer den ligger der, gider jeg ikke kommentere yderligere.

Dagen startede med et rutinecheck hos tandlægen. Intet at bemærke men jeg kan stadigvæk ikke lide det
Så omkring mor, så kosten i dag har været "tarveligt" med kager og sodavand. Hjem og prøve at få en lille lur inden jeg skulle til banecykling men kunne ikke falde i søvn

HOLD NU KÆFT :wub:
Faste læsere af loggen vil vide, at det er meget længe siden cyklingen virkelig har været en succes. Men i aften var det som det var for to år siden og tilbage. Jeg havde næsten afskrevet at det skulle ske igen men

Opvarmningen var til den hårde side men med 11 mand på holdet, var der længe mellem føringerne og så gik det OK alligevel.
Derefter kom træneren med noget som ellers fik citronfjæset frem.
Første interval skulle være et cykelløb: Scratch på 20 omgange. Jeg plejer jo at smutte hjem før vi kører løb. Men nu klappede fælden.
Ca. 17 til start og jeg startede ret langt tilbage. Tempoet var så højt hele vejen - enten tog man sin halve omgangs føring (eller slog ud med det samme) og fandt ned bag i linien af ryttere. Med 6 omgange tilbage er der to der har et lille hul og den forreste i feltet rykker for at køre dem ind. Næste mand æder sig også lidt ind og så får jeg min føring og skruer på for at få lukket det skide hul og tager en dobbeltføring. Da jeg vil slå ud er jeg næsten oppe men feltet ligger 20-30 meter tilbage. Jeg er pænt stegt og kan ikke overskue at træde cyklen op igen og lade mig hente og ender sidst i feltet, da der ikke er flere der går på hjul (der er aldrig stemning for at spurte om de "billige" pladseringer)

Andet interval er også en scratch over 20 omgange. Samme kørestil. Midtvejs er jeg den onde, der lukker hullet til de to som står for løbets eneste udbrud. Jeg får desværre min næste føring med to omgang tilbage. Slår jeg ud bliver jeg sidst igen, så holder mig i front og vil køre mig i hegnet på sidste omgang og pønser på et antrit som måske kan holde hjem (hjernen er tom for ilt og jeg er julbelidiot optimistisk ). Som jeg er ved at lægge an til det, kommer Gert Caspersen (jeps, ham fra CykelmotionDanmark) bankende forbi med en mand på hjul, halvhøjt oppe fra banen. Med medløbet ned i bunden er jeg chanceløs (at Gert sidste/forrige år gjorde det pænt til veteranVM i sprint, gør det i forvejen håbløst) men sætter alligevel efter. Gert vinder suverænt men jeg får mere en halveret afstanden til nr. to og resten af feltet gad ikke lege med.
Nogle gang sidder man heldigt og dertil dejligt at opleve at der er en smule skud i stængerne og især modet til at opsøge det umulige.

Interval tre var 24 omgange progressivt. Min spurt efter Gert var en af dem som brændte flere tændstikker af samtidigt, så lårene var totalt fyldt med syre og jeg var pænt presset til sidst.
(I pausen fik jeg at vide at jeg så brugt ud - sandt, så sandt)
Interval fire var som nummer tre. Efter 8-10 omgange er jeg ved at blive sat men får fundet den gamle hjulsnaverefleks frem og sidder med totalt åben mund og hyperventilerer og har det faktisk pissehamrende sjovt de næste omgange, hvor jeg hænger desperat i neglene. Så går gassen af de andre på holdet og det ærgrede mig faktisk - jeg er helt klar over at jeg sidder midt i noget, jeg ikke har prøvet længe.

Den officielle træning var slut. Halvdelen satte sig med studenterbrød og en dåsebajer. En del improviserede en intervalserie mere og jeg kørte som den eneste på blå streg og rullede af, i håb om at få det værste syre ud af skinkerne, så de kan tåle en gang banecykling igen i morgen.

Sådan en herlig dag måtte jeg bare trække en pulskurve ud - ikke et øje er tørt

Jeg er stadig vildt overgearet og er SLET ikke søvnig :annoyed: men det tager jeg gerne med.

Det kan være du skal pinne det indlæg så du kan finde det frem en iskold januar nat kl2 når du går tur med den lille i barnevognen for at få ham/hende til at sove:-)

BVK i dag
Uge 4, dag 2 , i JB Protokollen. Jeg er ikke dygtig
Highbar squat Super settet med Leg curls
1 x 8 x 20
1 x 8 x 50
1 x 6 x 80 SS
5 x 6 x 95 SS
Leg Curls
1 x 6 x 5 SS
1 x 6 x 7 SS
4 x 6 x 8 SS
Benchpres med pause Supersettet med incline benchpres med pause
10 x 50
1 x 6 x 80 SS
5 x 6 x 92,5 SS
Incline benchpres med pause
15 x 20
6 x 6 x 70 SS
Dødløft med 4 sek nedadgående bane
1 x 6 x 100
1 x 6 x 140
5 x 6 x 152,5
Cable rows
4 x 10 x 100
Det her tog også lang tid. Troels kan nok lave det på cirka 31 minutter. Jeg drak Cocio i mens, og snakkede med prospekterne
Som indskudt bemærkning kan jeg lige nævne at jeg i øvrigt skal være far. Det er vildt nok

Det lyder fornuftigt.
Meeen... Jeg har en kollega fra Slagelse som på et besøg i Jylland har "ham Kjøwenhavneren". Jeg gætter, man får forbrændt både cola og popcorn på cykelturen til og fra biffen

Mandags MorgenSang™
Det lader til, at det er lykkedes os at sælge huset, efter at det har været på markedet i knap 3 måneder. Vi skal flytte til noget mindre og mere overskueligt. Så morgensangen må give sig selv: Moving Out ...

Oblater er nu også en lidt mærkelig frokost.

Så længe min badevægt angiver min fedtprocent til 13,x er det fint nok. Spejlbilledet er acceptabelt og der er styr på at vægten ikke løber løbsk. Så længer den ligger der, gider jeg ikke kommentere yderligere.

Dagen startede med et rutinecheck hos tandlægen. Intet at bemærke men jeg kan stadigvæk ikke lide det
Så omkring mor, så kosten i dag har været "tarveligt" med kager og sodavand. Hjem og prøve at få en lille lur inden jeg skulle til banecykling men kunne ikke falde i søvn

HOLD NU KÆFT :wub:
Faste læsere af loggen vil vide, at det er meget længe siden cyklingen virkelig har været en succes. Men i aften var det som det var for to år siden og tilbage. Jeg havde næsten afskrevet at det skulle ske igen men

Opvarmningen var til den hårde side men med 11 mand på holdet, var der længe mellem føringerne og så gik det OK alligevel.
Derefter kom træneren med noget som ellers fik citronfjæset frem.
Første interval skulle være et cykelløb: Scratch på 20 omgange. Jeg plejer jo at smutte hjem før vi kører løb. Men nu klappede fælden.
Ca. 17 til start og jeg startede ret langt tilbage. Tempoet var så højt hele vejen - enten tog man sin halve omgangs føring (eller slog ud med det samme) og fandt ned bag i linien af ryttere. Med 6 omgange tilbage er der to der har et lille hul og den forreste i feltet rykker for at køre dem ind. Næste mand æder sig også lidt ind og så får jeg min føring og skruer på for at få lukket det skide hul og tager en dobbeltføring. Da jeg vil slå ud er jeg næsten oppe men feltet ligger 20-30 meter tilbage. Jeg er pænt stegt og kan ikke overskue at træde cyklen op igen og lade mig hente og ender sidst i feltet, da der ikke er flere der går på hjul (der er aldrig stemning for at spurte om de "billige" pladseringer)

Andet interval er også en scratch over 20 omgange. Samme kørestil. Midtvejs er jeg den onde, der lukker hullet til de to som står for løbets eneste udbrud. Jeg får desværre min næste føring med to omgang tilbage. Slår jeg ud bliver jeg sidst igen, så holder mig i front og vil køre mig i hegnet på sidste omgang og pønser på et antrit som måske kan holde hjem (hjernen er tom for ilt og jeg er julbelidiot optimistisk ). Som jeg er ved at lægge an til det, kommer Gert Caspersen (jeps, ham fra CykelmotionDanmark) bankende forbi med en mand på hjul, halvhøjt oppe fra banen. Med medløbet ned i bunden er jeg chanceløs (at Gert sidste/forrige år gjorde det pænt til veteranVM i sprint, gør det i forvejen håbløst) men sætter alligevel efter. Gert vinder suverænt men jeg får mere en halveret afstanden til nr. to og resten af feltet gad ikke lege med.
Nogle gang sidder man heldigt og dertil dejligt at opleve at der er en smule skud i stængerne og især modet til at opsøge det umulige.

Interval tre var 24 omgange progressivt. Min spurt efter Gert var en af dem som brændte flere tændstikker af samtidigt, så lårene var totalt fyldt med syre og jeg var pænt presset til sidst.
(I pausen fik jeg at vide at jeg så brugt ud - sandt, så sandt)
Interval fire var som nummer tre. Efter 8-10 omgange er jeg ved at blive sat men får fundet den gamle hjulsnaverefleks frem og sidder med totalt åben mund og hyperventilerer og har det faktisk pissehamrende sjovt de næste omgange, hvor jeg hænger desperat i neglene. Så går gassen af de andre på holdet og det ærgrede mig faktisk - jeg er helt klar over at jeg sidder midt i noget, jeg ikke har prøvet længe.

Den officielle træning var slut. Halvdelen satte sig med studenterbrød og en dåsebajer. En del improviserede en intervalserie mere og jeg kørte som den eneste på blå streg og rullede af, i håb om at få det værste syre ud af skinkerne, så de kan tåle en gang banecykling igen i morgen.

Sådan en herlig dag måtte jeg bare trække en pulskurve ud - ikke et øje er tørt

Jeg er stadig vildt overgearet og er SLET ikke søvnig :annoyed: men det tager jeg gerne med.

Så længe min badevægt angiver min fedtprocent til 13,x er det fint nok. Spejlbilledet er acceptabelt og der er styr på at vægten ikke løber løbsk. Så længer den ligger der, gider jeg ikke kommentere yderligere.

Dagen startede med et rutinecheck hos tandlægen. Intet at bemærke men jeg kan stadigvæk ikke lide det
Så omkring mor, så kosten i dag har været "tarveligt" med kager og sodavand. Hjem og prøve at få en lille lur inden jeg skulle til banecykling men kunne ikke falde i søvn

HOLD NU KÆFT :wub:
Faste læsere af loggen vil vide, at det er meget længe siden cyklingen virkelig har været en succes. Men i aften var det som det var for to år siden og tilbage. Jeg havde næsten afskrevet at det skulle ske igen men

Opvarmningen var til den hårde side men med 11 mand på holdet, var der længe mellem føringerne og så gik det OK alligevel.
Derefter kom træneren med noget som ellers fik citronfjæset frem.
Første interval skulle være et cykelløb: Scratch på 20 omgange. Jeg plejer jo at smutte hjem før vi kører løb. Men nu klappede fælden.
Ca. 17 til start og jeg startede ret langt tilbage. Tempoet var så højt hele vejen - enten tog man sin halve omgangs føring (eller slog ud med det samme) og fandt ned bag i linien af ryttere. Med 6 omgange tilbage er der to der har et lille hul og den forreste i feltet rykker for at køre dem ind. Næste mand æder sig også lidt ind og så får jeg min føring og skruer på for at få lukket det skide hul og tager en dobbeltføring. Da jeg vil slå ud er jeg næsten oppe men feltet ligger 20-30 meter tilbage. Jeg er pænt stegt og kan ikke overskue at træde cyklen op igen og lade mig hente og ender sidst i feltet, da der ikke er flere der går på hjul (der er aldrig stemning for at spurte om de "billige" pladseringer)

Andet interval er også en scratch over 20 omgange. Samme kørestil. Midtvejs er jeg den onde, der lukker hullet til de to som står for løbets eneste udbrud. Jeg får desværre min næste føring med to omgang tilbage. Slår jeg ud bliver jeg sidst igen, så holder mig i front og vil køre mig i hegnet på sidste omgang og pønser på et antrit som måske kan holde hjem (hjernen er tom for ilt og jeg er julbelidiot optimistisk ). Som jeg er ved at lægge an til det, kommer Gert Caspersen (jeps, ham fra CykelmotionDanmark) bankende forbi med en mand på hjul, halvhøjt oppe fra banen. Med medløbet ned i bunden er jeg chanceløs (at Gert sidste/forrige år gjorde det pænt til veteranVM i sprint, gør det i forvejen håbløst) men sætter alligevel efter. Gert vinder suverænt men jeg får mere en halveret afstanden til nr. to og resten af feltet gad ikke lege med.
Nogle gang sidder man heldigt og dertil dejligt at opleve at der er en smule skud i stængerne og især modet til at opsøge det umulige.

Interval tre var 24 omgange progressivt. Min spurt efter Gert var en af dem som brændte flere tændstikker af samtidigt, så lårene var totalt fyldt med syre og jeg var pænt presset til sidst.
(I pausen fik jeg at vide at jeg så brugt ud - sandt, så sandt)
Interval fire var som nummer tre. Efter 8-10 omgange er jeg ved at blive sat men får fundet den gamle hjulsnaverefleks frem og sidder med totalt åben mund og hyperventilerer og har det faktisk pissehamrende sjovt de næste omgange, hvor jeg hænger desperat i neglene. Så går gassen af de andre på holdet og det ærgrede mig faktisk - jeg er helt klar over at jeg sidder midt i noget, jeg ikke har prøvet længe.

Den officielle træning var slut. Halvdelen satte sig med studenterbrød og en dåsebajer. En del improviserede en intervalserie mere og jeg kørte som den eneste på blå streg og rullede af, i håb om at få det værste syre ud af skinkerne, så de kan tåle en gang banecykling igen i morgen.

Sådan en herlig dag måtte jeg bare trække en pulskurve ud - ikke et øje er tørt

Jeg er stadig vildt overgearet og er SLET ikke søvnig :annoyed: men det tager jeg gerne med.

Så længe min badevægt angiver min fedtprocent til 13,x er det fint nok. Spejlbilledet er acceptabelt og der er styr på at vægten ikke løber løbsk. Så længer den ligger der, gider jeg ikke kommentere yderligere.

Dagen startede med et rutinecheck hos tandlægen. Intet at bemærke men jeg kan stadigvæk ikke lide det
Så omkring mor, så kosten i dag har været "tarveligt" med kager og sodavand. Hjem og prøve at få en lille lur inden jeg skulle til banecykling men kunne ikke falde i søvn

HOLD NU KÆFT :wub:
Faste læsere af loggen vil vide, at det er meget længe siden cyklingen virkelig har været en succes. Men i aften var det som det var for to år siden og tilbage. Jeg havde næsten afskrevet at det skulle ske igen men

Opvarmningen var til den hårde side men med 11 mand på holdet, var der længe mellem føringerne og så gik det OK alligevel.
Derefter kom træneren med noget som ellers fik citronfjæset frem.
Første interval skulle være et cykelløb: Scratch på 20 omgange. Jeg plejer jo at smutte hjem før vi kører løb. Men nu klappede fælden.
Ca. 17 til start og jeg startede ret langt tilbage. Tempoet var så højt hele vejen - enten tog man sin halve omgangs føring (eller slog ud med det samme) og fandt ned bag i linien af ryttere. Med 6 omgange tilbage er der to der har et lille hul og den forreste i feltet rykker for at køre dem ind. Næste mand æder sig også lidt ind og så får jeg min føring og skruer på for at få lukket det skide hul og tager en dobbeltføring. Da jeg vil slå ud er jeg næsten oppe men feltet ligger 20-30 meter tilbage. Jeg er pænt stegt og kan ikke overskue at træde cyklen op igen og lade mig hente og ender sidst i feltet, da der ikke er flere der går på hjul (der er aldrig stemning for at spurte om de "billige" pladseringer)

Andet interval er også en scratch over 20 omgange. Samme kørestil. Midtvejs er jeg den onde, der lukker hullet til de to som står for løbets eneste udbrud. Jeg får desværre min næste føring med to omgang tilbage. Slår jeg ud bliver jeg sidst igen, så holder mig i front og vil køre mig i hegnet på sidste omgang og pønser på et antrit som måske kan holde hjem (hjernen er tom for ilt og jeg er julbelidiot optimistisk ). Som jeg er ved at lægge an til det, kommer Gert Caspersen (jeps, ham fra CykelmotionDanmark) bankende forbi med en mand på hjul, halvhøjt oppe fra banen. Med medløbet ned i bunden er jeg chanceløs (at Gert sidste/forrige år gjorde det pænt til veteranVM i sprint, gør det i forvejen håbløst) men sætter alligevel efter. Gert vinder suverænt men jeg får mere en halveret afstanden til nr. to og resten af feltet gad ikke lege med.
Nogle gang sidder man heldigt og dertil dejligt at opleve at der er en smule skud i stængerne og især modet til at opsøge det umulige.

Interval tre var 24 omgange progressivt. Min spurt efter Gert var en af dem som brændte flere tændstikker af samtidigt, så lårene var totalt fyldt med syre og jeg var pænt presset til sidst.
(I pausen fik jeg at vide at jeg så brugt ud - sandt, så sandt)
Interval fire var som nummer tre. Efter 8-10 omgange er jeg ved at blive sat men får fundet den gamle hjulsnaverefleks frem og sidder med totalt åben mund og hyperventilerer og har det faktisk pissehamrende sjovt de næste omgange, hvor jeg hænger desperat i neglene. Så går gassen af de andre på holdet og det ærgrede mig faktisk - jeg er helt klar over at jeg sidder midt i noget, jeg ikke har prøvet længe.

Den officielle træning var slut. Halvdelen satte sig med studenterbrød og en dåsebajer. En del improviserede en intervalserie mere og jeg kørte som den eneste på blå streg og rullede af, i håb om at få det værste syre ud af skinkerne, så de kan tåle en gang banecykling igen i morgen.

Sådan en herlig dag måtte jeg bare trække en pulskurve ud - ikke et øje er tørt

Jeg er stadig vildt overgearet og er SLET ikke søvnig :annoyed: men det tager jeg gerne med.

Så længe min badevægt angiver min fedtprocent til 13,x er det fint nok. Spejlbilledet er acceptabelt og der er styr på at vægten ikke løber løbsk. Så længer den ligger der, gider jeg ikke kommentere yderligere.

Dagen startede med et rutinecheck hos tandlægen. Intet at bemærke men jeg kan stadigvæk ikke lide det
Så omkring mor, så kosten i dag har været "tarveligt" med kager og sodavand. Hjem og prøve at få en lille lur inden jeg skulle til banecykling men kunne ikke falde i søvn

HOLD NU KÆFT :wub:
Faste læsere af loggen vil vide, at det er meget længe siden cyklingen virkelig har været en succes. Men i aften var det som det var for to år siden og tilbage. Jeg havde næsten afskrevet at det skulle ske igen men

Opvarmningen var til den hårde side men med 11 mand på holdet, var der længe mellem føringerne og så gik det OK alligevel.
Derefter kom træneren med noget som ellers fik citronfjæset frem.
Første interval skulle være et cykelløb: Scratch på 20 omgange. Jeg plejer jo at smutte hjem før vi kører løb. Men nu klappede fælden.
Ca. 17 til start og jeg startede ret langt tilbage. Tempoet var så højt hele vejen - enten tog man sin halve omgangs føring (eller slog ud med det samme) og fandt ned bag i linien af ryttere. Med 6 omgange tilbage er der to der har et lille hul og den forreste i feltet rykker for at køre dem ind. Næste mand æder sig også lidt ind og så får jeg min føring og skruer på for at få lukket det skide hul og tager en dobbeltføring. Da jeg vil slå ud er jeg næsten oppe men feltet ligger 20-30 meter tilbage. Jeg er pænt stegt og kan ikke overskue at træde cyklen op igen og lade mig hente og ender sidst i feltet, da der ikke er flere der går på hjul (der er aldrig stemning for at spurte om de "billige" pladseringer)

Andet interval er også en scratch over 20 omgange. Samme kørestil. Midtvejs er jeg den onde, der lukker hullet til de to som står for løbets eneste udbrud. Jeg får desværre min næste føring med to omgang tilbage. Slår jeg ud bliver jeg sidst igen, så holder mig i front og vil køre mig i hegnet på sidste omgang og pønser på et antrit som måske kan holde hjem (hjernen er tom for ilt og jeg er julbelidiot optimistisk ). Som jeg er ved at lægge an til det, kommer Gert Caspersen (jeps, ham fra CykelmotionDanmark) bankende forbi med en mand på hjul, halvhøjt oppe fra banen. Med medløbet ned i bunden er jeg chanceløs (at Gert sidste/forrige år gjorde det pænt til veteranVM i sprint, gør det i forvejen håbløst) men sætter alligevel efter. Gert vinder suverænt men jeg får mere en halveret afstanden til nr. to og resten af feltet gad ikke lege med.
Nogle gang sidder man heldigt og dertil dejligt at opleve at der er en smule skud i stængerne og især modet til at opsøge det umulige.

Interval tre var 24 omgange progressivt. Min spurt efter Gert var en af dem som brændte flere tændstikker af samtidigt, så lårene var totalt fyldt med syre og jeg var pænt presset til sidst.
(I pausen fik jeg at vide at jeg så brugt ud - sandt, så sandt)
Interval fire var som nummer tre. Efter 8-10 omgange er jeg ved at blive sat men får fundet den gamle hjulsnaverefleks frem og sidder med totalt åben mund og hyperventilerer og har det faktisk pissehamrende sjovt de næste omgange, hvor jeg hænger desperat i neglene. Så går gassen af de andre på holdet og det ærgrede mig faktisk - jeg er helt klar over at jeg sidder midt i noget, jeg ikke har prøvet længe.

Den officielle træning var slut. Halvdelen satte sig med studenterbrød og en dåsebajer. En del improviserede en intervalserie mere og jeg kørte som den eneste på blå streg og rullede af, i håb om at få det værste syre ud af skinkerne, så de kan tåle en gang banecykling igen i morgen.

Sådan en herlig dag måtte jeg bare trække en pulskurve ud - ikke et øje er tørt

Jeg er stadig vildt overgearet og er SLET ikke søvnig :annoyed: men det tager jeg gerne med.

Jeg må have gang i hjemmeværnets køkkentøj, vi skal tilbage til den 22/10 siden jeg ikke har trænet

Morgenvægt i dag 90,3kg efter 3080kcal i går og 5 timers søvn. Nok ikke den bedste dag jeg var fedtet med kalorierne. Hold da op, jeg er smadret i kroppen i dag - selv lårene er markant mere ømme end de plejer, trods de blev snydt for to af tre øvelser. Jeg fik i øvrigt snuppet 3 x tåhævninger til fail på venstre ben inden sengetid.

Herfra lidt "kære dagbog" og så vil jeg røbe en en mine små særheder.

Bilen er sendt på værksted. Liiidt besværligt, da jeg købte en serviceaftale hos selve forhandleren og ikke mærket. Så op lidt over 6 og ud i den værste morgenmyldretid til Hillerød og hjem med bus og tog. Jeg var træt og sov som en sten fra ca. Allerød til Friheden, endda uden at vågne på Hovedbanegården.

I går var det radioen som spolerede min nattesøvn. Omkring midnat spillede de et herligt stykke musik jeg ikke har hørt i flere år og ikke anede hvad var. Nu kunne jeg høre titlen: Subterranean Homesick Blues. Jeg er ellers ikke til Bob Dylan men den her monotone messen, det fangede.
Men - og nu kommer den lille hemmelighed - når jeg kaster mig over et stykke musik, nøjes jeg ikke med at finde det på youtube. Jeg indsætter titlen men så går jagten på alternative indspilninger, så den efterfølges ofte af blue grass, banjo, dubstep, ukulele, remix, theatre organ, hiphop og hvad jeg eller kunne forestille mig, der kunne gøres ved det aktuelle nummer.
Dette nummer er der ikke blevet pillet meget ved, fandt jeg ud af efter en time, hvor jeg burde have sovet. Men kunne høre at mange mangler vejrtrækningsteknik, til at holde den kørende uden ekstra mikropauser.
Men et fint alternativ til originalen:

Som altid sjovt at se ham med guitaren stå og steppe og snurre om sig selv, mens ham med banjoen bare står og står.

Med din træningslog in mente, behøver jeg vist ikke have det dårligt, når der går lang tid mellem nul-dagene