Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Er det ikke mere en tempotur, end decideret interval? ;-)

Jo, jo, selvfølgelig. Vi jokede bare undervejs med, at det var sgu' da en omgang intervaltræning, hvor der ikke vil opstå de sædvanlige diskussioner, om det nu var nummer 5 eller 6, man havde løbet :laugh:

Jeg tror min egen personlige grænse ligger omkring intervaller på 2000 meter. Bliver det længere, så er det - i mine øjne - nærmere en form for tempopas

Link to comment
Share on other sites

Interessant!

På søndagens løbetur fik jeg sludret godt igennem med en gammel løbebuddy. Vi fik lige ordnet verdens tilstand og fik blandt andet diskuteret det her paradoks med, at flere og flere løber, men at der ikke rigtig kommer flere eliteløbere, som der var fx i 1980'erne. Vi var helt enige om, at der simpelthen mangler volumen i deres træning - over laaang tid - og at jagten på quick fixes har gjort mere skade end gavn.

Jeg er helt sikker på, at de omkringløbende yngre folk har tænkt deres og frem for alt opfattet os som de to gryntende, gamle mænd oppe på balkonen i Muppet Show. Men sagen er altså, at kenyanere og ethiopere og nu også de bedste amerikanere er tilbage på sporet med den store volumen. Og minsandten om ike også Morten Munkholm er tilbage på vognen.

Han løber 200+ km uger, og mange af de lange ture i et tempo, der for eliteløbere egentlig ikke er afskrækkende. Han lægger tilmed alt ud, så man kan se ham efter i kortene. Det er da interessant.

Morten Munkholm

Link to comment
Share on other sites

Han er faktisk inde på det et andet sted på hjemmesiden som det sidste punkt i denne glimrende liste:

6 grunde til at du er og ofte bliver skadet

Her følger 6 gode generelle grunde til hvorfor du er, eller ofte bliver skadet. Hvis du retter op på disse ting er der en meget større chance for at du forbliver løbende henover vinteren.

  1. Du har en stresset hverdag. Stress belaster din krop utrolig meget på flere punkter og svækker din evne til at tolerere løbetræningen. Små ændringer i din dagligdag kan afhjælpe dette problem.
  2. Du spiser for meget sukker/kulhydrat. Al slik, kage og chokolade indeholder utrolig store mængder sukker, og kombineret med hvidt brød, hvide ris, hvid pasta og kartofler er du sikker på at dit blodsukker er helt hen i vejret. Dette medfører høj insulin som sænker dit testosteronniveau og dermed din restitutions og ydeevne. Ydermere medfører sukker forhøjet inflammation i hele kroppen og er derved med til at skabe eller vedligeholde inflammationstilfælde (typiske løbeskader).
  3. Du spiser for mange transfedtsyrer. Ja en mazarinkage og en citronmåne smager godt efter en lang løbetur og giver dig da også en stor mængde kulhydrat som din krop kræver, men dårlige fedtsyrer er ligesom sukker med til at skabe inflammation i kroppen blandt andet. Så skær ned på disse dårlige fedtsyrer ved at styre udenom kagehylden i supermarkedet.
  4. Du får ikke nok søvn. Det er utrolig vigtigt for din restitution at få nok søvn, så gør alt hvad du kan for at opnå minimum 7 timers søvn. Professionelle atleter sover op til 12 timer om dagen når de træner hårdt og det er der altså en god grund til.
  5. Du spiser ikke nok protein. Dette hænger ofte sammen med en alt for høj indtagelse af hurtige kulhydrater som nævnt tidligere. Protein er med til at genopbygge kroppen og er derfor nødvendigt for dig når du træner meget. Sigt efter 1,5-2,0 gram protein per kg. kropsvægt om dagen.
  6. Du træner alt for intensivt/anaerobt. Tag det roligt på dine løbeture og nyd dem. Takket være utallige latterlige undersøgelser der påpeger at det er mere effektivt at smadre igennem på intervaller 3 gange om ugen er hobevis af løbere enten skadet eller overtrænet. Man skal huske på at disse undersøgelser kun varer 4-6 uger for det meste og derfor ikke giver et ordentligt billede af hvad kroppen har godt af på længere sigt. Så hold dig under 85% af max puls det meste af tiden og når du nærmer dig konkurrencedagen kan den få noget mere gas. Dette er hvad et godt løbeprogram hjælper dig med.
Link to comment
Share on other sites

Så når to gamle muppet-mænd løber og taler om de manglende elitetalenter kommer de så frem til en konklusion?

Personligt tror jeg, at løb er et af de områder, hvor der bare er noget helt grundliggende, man skal have ind i kroppen rent fysisk og ikke mindst mentalt -> km i kroppen og glæde ved at samle km. Og så tror jeg det spiller en rolle, at ingen kan se sig selv som verdensmester med mindre man er sort og ligner et kakkelovnsrør. Engang troede vi ikke at man ville kunne slå Rusland i håndbold eller der ville komme hvide proff bokser der ville kunne true de farvede boksere.

Det hele handler jo grundliggende om attitude: og jeg må med skam melde, at min egen generation har opfostret børn der i den grad ikke har lært at have et mål og kæmpe for det, fordi de har fundet mening i at kæmpe. Jeg har set min søn spille fodbold, og jeg har oplevet forældre råbe godt til spil som var meget langt fra at være godt, på sigt tror jeg det giver en taberkultur -> står der ikke en og råber godt til alt, hvad de unge mennesker bedriver, holder de meget hurtigt op med at bedrive noget som helst. Tja bare min tanke om det.

Link to comment
Share on other sites

Ja, de to gamle mænd var rørende enige om, at alt var bedre i gamle dage, og at verden er i forfald :laugh:

Hvad løb angår, så mangler der i hvert fald noget dedikation og en vilje til at tage det lange, seje træk, hvor man både fysisk og mentalt når næste niveau.

Om det skyldes attitude, manglende krav eller en overvældende mængde alternative tilbud i vores moderne verden, skal jeg lade være usagt.

Link to comment
Share on other sites

Hvis man kigger på de sportsgrene, hvor der er lidt penge ind over, så lykkes vi jo meget godt med at lave fodbold, håndbold og ishockeyspillere samt cykeltalenter, så måske atletik skulle se lidt den vej. Det skal jo retfærdigvis siges, at det ser ud til at der er lidt grøde i talentmassen indenfor atletikverdenen i Dk. lige nu, så måske vi bare skal vente lidt..

Link to comment
Share on other sites

Uge 8

Denne uge fik en lidt shaky start, men der blev rettet op på den i den sidste halvdel. Så alt i alt har den været okay. Et hurtigt resumé:

Mandag

Oven på en uge med mange kilometer valgte jeg for en gangs skyld lidt solospinning og styrketræning i stedet for løb.

Tirsdag

17,2 km på "vinterruten". Intet usædvanligt ved den. Turen er her

Onsdag

13 km omkring Mosen, hvor jeg lagde nogle tempopas ind undervejs. Kunne desværre ikke nå fællestræningen. Turen er her

Torsdag

Vildt presset dag, hvor der kun blev tid til et besøg i FW med crosstrainer og styrketræning. Dagens bedste begivenhed var et besøg hos tandlægen med nul huller :)

Fredag

14 km i rimeligt ensartet tempo.

Lørdag

20 km fællestræning med klubben. Inkl. 4 x 2000 meter intervaller løbet på hhv. 8:18, 8:12, 8:08 og 8:06, så det var en fin og konstant serie med let progression. Træningen ses her

Søndag

Kunne heller ikke nå Sparta fællestræningen i dag søndag, så den stod på en lang krasbørstig solotur på 30,5 km. Turen ses her

Jeg var sgu' godt, gammeldags træt på turen i dag og fik kun med nød og næppe slæbt mig igennem. For en gangs skyld havde jeg taget en gel med og købte en Red Bull undervejs til at skylle den ned med. Lige præcis i dag var det en fantastisk idé og hjalp mig afgjort til trods alt at holde tempoet under de 5:00/km.

Specielt i modvinden på vej hjem mod byen på den åbne Strandvejen kneb det godt nok med moralen. Jeg ville egentlig gerne have været over de 32, men da jeg nærmede mig hjemegnen, satte jeg bare kursen direkte hjem uden nogen form for hankypanky og omveje.

Men altså nu føles det jo meget godt, at jeg kom igennem alligevel. Og på trods af lidt improvisation undervejs, lander ugen vel på den gode side af de 90 km, hvad der er okay med to dage taget ud til krydstræning.

By the way: I dag var årets første tur i korte rør. Whahey!

Link to comment
Share on other sites

Landing i tæt tåge

Lad os bare sige det, som det er: Efter snart mange uger med 100+ km løbetræning, så ramte jeg hovedet mod loftet efter sidste weekend. 20 km med hurtige 4 x 2000 meter intervaller om lørdagen efterfulgt af 30,5 km i pænt tempo om søndagen var åbenbart lige der omkring, at grænsen gik. Så jeg har simpelthen været stinketræt lige siden. Har trænet, men der er godt nok ikke meget krudt i stængerne. Tirsdag løb jeg fx på bakkerne inde i Søndermarken, men kunne pinedød ikke bringe pulsen i vejret. Det var sølle.

Eftersom sidste afdeling af Frost Cup venter søndag, så bliver det derfor et spørgsmål, om jeg lige præcis kan nå at få restitueret nok til at løbe en respektabel tid. Det er fuldstændig som landing i tæt tåge. Jeg kan sgu'ette se landingsbanen, men mon ikke jeg rammer den? Jeg ved det ikke. I dag ville jeg ikke kunne løbe en nogenlunde hurtig 10 km, om så mit liv afhang af det.

Sidste år stod jeg i præcis samme situation, fordi jeg havde løbet halvmaraton nytårsaftensdag og givet den fuld gas. Kun fem dage senere skulle jeg løbe Frost Cup, og jeg nåede kun akkurat at blive restitueret til selve dagen. Dagen før løbet kunne jeg dårligt stavre af sted. Så nu er jeg igen i situationen, hvor man får lidt ekstra drama. Når jeg det, eller når jeg det ikke?

Samtidig er jeg besynderligt nok lidt glad ved situationen, fordi jeg åbenbart kan træne lige til grænsen, uden at mine akillessener går helt amok. Det er helt rart, at det er resten af kroppen, der smider håndklædet i ringen først :)

post-52761-0-33534100-1393574302_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

Jo, jeg når nu nok at blive nogenlunde klar til på søndag :)

Alligevel får jeg mindelser om gamle dage, da jeg skulle løbe de første maratonløb i min grønne ungdom. Dengang skulle man altid løbe den sidste, lange tur præcis en uge før løbet. Eftersom formen var en anden, så var den tur på 30-32 km og på lige over to timer. Så var kroppen tømt for det hele, og man tog nogle dage med meget få kulhydrater, hvorefter man læssede kulhydrater på de sidste 3-4 dage før løbet. Der var man også nogle gang i tvivl om, hvor vidt man nåede at blive frisk, men det fungerede nu meget godt. I dag trapper mange vist ned et par uger før løbet.

Lyder i øvrigt godt med dit stigende km-tal. Jeg tog også sådan en opstrammertime sidste år, og det var en god investering. Lige nu skrider det vist lidt igen, så jeg burde nok gøre det en gang til.

Link to comment
Share on other sites

Frost Cup 5. afd.

Jeg nåede lige akkurat at få friske ben til i dag. Eller, ja, allerede i går morges var de ved at være ovenpå igen. Så jeg kom gennem tågen og sikkert ned på landingsbanen.

Lad mig med det samme sige, at det dog ikke rakte til en tid under de 40 minutter, men med 40:16 var det hurtigere end hidtil og virkelig tæt på. Så jeg kan sagtens leve med det. Især fordi det nærmest blev "løbet på grundformen". Der er stadig - i sagens natur - ikke rigtig noget kick i benene, men til gengæld følte jeg mig ret umærket af strabadserne bagefter.

Alt flaskede sig også perfekt i dag, lige på nær vejret. Jeg havde egentlig forventet forårsvejr, tørt med lidt solskin og fornuftige temperaturer til at lufte de korte tights. Men det var sgu' ærlig talt noget råkoldt og småregnende, da jeg stævnede ud fra FW i Herlev og satte kursen mod stadion. Så jeg beholdt de lange tights på, da startpistolen lød klokken 10.

Ruten i Herlev er jo nærmest blevet hjemmebane siden sidst sæson, og det var virkelig hyggeligt at have heppere på. Der var god opbakning fra alle de frivillige, når de så en i de skrigende orange klubfarver.

Ruten er ret flad og hurtig. Asfalt hele vejen med nogle krøllede sving som eneste udfordring. Start og mål på Herlev Stadion og så 2,5 km rundt i nabolaget, før man igen løber på langsiden inde på stadion. For os, der løber 10 km, stod menuen selvfølgelig på 4 omgange, og den er meget præcist opmålt, så distancen skulle passe.

Frost Cup har vokset sig så stor nu, at der begynder at være lidt trængsel ved start og i begyndelsen af løbet. Det er stadig okay, men hvis vokseværket fortsætter, kan det blive lidt trangt i de kommende år. Men de er begyndt at opdele i startbokse efter forventet km-tid, så af sted gik det med 4 runder i hamsterhjulet.

Tiderne blev hhv. 10:01, 10:04, 10:10 og 10:00, så de ligger inden for et ret lille interval, med 3. runde som den langsomste (det er den altid). Bare 2 sekunder hurtigere pr. kilometer havde bragt mig mageligt under de 40 minutter, men det må blive en anden god gang. Jeg vil i stedet glæde mig over den stabile form og den stille og rolige fremgang.

Og så kan jeg se på rundeplaceringerne, at jeg faktisk får overhalet nogle stykker ved bare at holde samme tempo.

Alt i alt en god da, hvor jeg tilmed fik indviet med NB RC5000 racing flats :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Som altid et solidt resultat Henrik.

Det er jo rigtig fin grundform du sporter der, og dit mål om at løbe uden skader er jo opfyldt. Du var nok ikke blevet lykkeligere af at udfordre akilles senerne for meget, og så evt. mærke de gamle skavanker bide.

Link to comment
Share on other sites

Det er jo rigtig fin grundform du sporter der, og dit mål om at løbe uden skader er jo opfyldt. Du var nok ikke blevet lykkeligere af at udfordre akilles senerne for meget, og så evt. mærke de gamle skavanker bide.

Næh, det har du nok ret i. Lige nu holder jeg en balance, hvor jeg får løbet en del, men lige præcis ikke mere, end at bentøjet kan holde til det. Har stadig lidt spændte akillessener om morgenen, og seneste problemområde – hvor venstre akillessene rammer hælbenet – bruger jeg som en føler på, hvor hårdt jeg går til den. Jeg er begyndt at se mere positivt på skavanken. Ser den mere som en sensor, der får mig til at holde lidt igen. Jeg har jo ikke skyggen af skader nogen andre steder i kroppen. Så måske er sådan en sladrehank i virkeligheden en god ting :)

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSang™

Før Nirvana og hele grungebølgen var der The Pixies. De er de rette ophavsmænd til den grovkornede rock i skovmandsskjorte, der brød igennem i starten af halvfemserne. De havde allerede udsendt en del plader. da de i 1989 udsendte Doolittle. Og nu er den nok lidt vel støjende så tidligt på morgenen, men den har altså en fed energi. Her første nummer ...

:smilerock:

Link to comment
Share on other sites

Uge 9

Hovsa, nu havde jeg nær glemt den ugentlige opdatering i skyndingen. Den skal da med. Om ikke andet, fordi de her opdateringer er meget sjove for en selv at slå op i, hvis der er noget omkring træningen, man har glemt.

Denne uge har jo som tidligere nævnt været præget af, at jeg ramlede hovedet mod træningsloftet sidste søndag, hvorefter jeg var rimeligt bombet nogle dage. Men den landede jo fornuftigt med en god 10 km i går.

Mandag

Oven på sidste weekend besøgte jeg FW og tog en omgang solospinning plus styrketræning.

Tirsdag

12 km rundtur i Frederiksberg Have og i Søndermarken med en del bakker. Sølle performance.

Onsdag

16 km fællestræning i Herlev med nogle lange intervaller i skoven. Det dæmrede for mig, at jeg var træt :/

Torsdag

9 km joggingtur som restitution. Det hjalp lidt på humøret (og benene).

Fredag

12 km i roligt tempo med let øget tempo ind i mellem.

Lørdag

6 km ganske let jogging om morgenen. Nu føltes benene ganske gode.

Søndag

Frost Cup som tidligere nævnt. Løb fra nærmeste FW, så den landede vel på 14 km i det hele.

Efter løbeturen i dag mandag må jeg sige, at benene er fint restitueret. Så nu er jeg klar til et par "normale" uger. Dog vil jeg overveje de helt lange ture, for sidst syntes jeg, at den tærede lidt for meget på kræfterne. Planen er jo heller ikke gøre hverken maraton- eller ultrakarriere, så lidt mindre kan nok også gøre det.

Link to comment
Share on other sites

Sightseeing på en torsdag

I går klædte jeg om i den nye FW på Kigkurren ved Islands Brygge. Tog derefter en rundtur på Amager, og det var noget af en øjenåbner. Jeg boede selv i Sundbyøster i 1983-84, og dengang var der virkelig meget Ama'r over Amager. Er kommet der alt for sjældent siden, men hold da op, hvor er der sket meget, når man lige får set sig om. Ikke alene Ørestaden, men også hele området omkring Amager Strandpark, hvor det skyder op med høje huse. Måske man skulle flytte tilbage? Det virker da som om, at Amager er 'da shit' ...

I øvrigt fortsætter gennemsnitspulsen med at kravle nedad på de her stille og rolige ture. Til sidst rammer den vel hvilepulsen :laugh:

Turen er her

post-52761-0-39663500-1394176602_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

RAC Milen

Løb hjemmefra og ud til Rødovre Stadion i dag for at løbe årets første RAC Milen. Det er et månedligt serieløb på 7,5 km rundt om Damhussøen, som man kan løbe kvit og frit som medlem af Herlev Løberne. Super godt arrangement, selv om deltagerantallet indtil videre er beskedent. De næste måneder kommer der nok flere med i feltet.

Nu kører jeg endnu en 100+ km uge, så jeg havde ikke trappet ned. Selve løbet landede derfor på omkring 31:05 min. Men inklusive tuen frem og tilbage bliver det også en dag med 18 km på kontoen, så det har både været volumen- og tempotræning. Tog det dog stille og roligt frem og tilbage. Det er derfor ikke svært at se, hvor selve løbet ligger hene på pulsgrafen :laugh:

post-52761-0-47915300-1394292484_thumb.p

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share